IT'S A LONG ROAD! but it's worth it.


NAVYSOLDIER
 Share

Recommended Posts

GöteborgsVarvet 2012.

Allerede torsdag d. 10 drog vi af sted mod det svenske (Mor, lillebror og undertegnet) Da vi jo har familie i Göteborg, blev turen jo til dels også brugt som familiebesøgs / hygge tur.

For ca. 14 dage siden fik min morfar desværre den besked at han skulle have fjernet sit andet ben, fik fjernet det ene for 10 år siden. Det sidste ben blev så fjernet for lidt over en uge siden, dette gav selvfølgelig turen og omstændighederne lidt en anden vinkel. Da fokusset og klargøringen til løbet selvfølgelig blev ændret en del til fordel for sygebesøg og div. Så hverken det ernæringsmæssige, hvile og ikke mindst den mentale forberedelse blev ikke lige som planlagt.

Men sådan er det jo en gang imellem, det er jo ikke altid tingene køre lige efter en snor, eller som man havde håbet / planlagt.

Men lørdag ved 14:15 tiden (Også senere end jeg havde planlagt) tog vi så sporvognen ind til Slotsskogen hvor løbet jo både starter og slutter. Vejret havde været lidt gråt hen over formiddagen og op af eftermiddagen, men med det samme vi tråde ud af døren kom solen.

Vi ankom til Slotsskogen ca. en time senere, og der var der selvfølgelig godt gang i løbefesten.

Min mave havde været lidt urolig i løbet af dagen, sikkert grundet den ikke helt fornuftige og planlagte kost de foregående par dage. Men jeg fik klaret de sidste toiletbesøg, og varmet lidt op inden jeg begav mig hen mod min startgruppe. (Gr. 23. Start.: 16:08) Man blev sendt af sted i grupper af 500 stk. Opvarmningen havde måske ikke den største effekt, når man nu skulle stå der og vente i ca. 20 min. Inden vi blev sendt af sted.

Nå men starten gik, og vi kom der ud af. I starten løber man lidt rundt i slotsskogen inden man begiver sig ud i byen.

Men shit hvor var der mange mennesker/løbere, og de kunne bare ikke finde ud af at holde til højre, selv om det fra løbs ledelsen både tidligere i mails, på deres hjemmeside og ikke mindst flere gange inden starten gik, blev nævnt, væskedepoter til højre, og langsommere løbere skulle holde til højre, så man så vidt muligt kunne holde en ”overhalingsbane” til venstre. Det er selvfølgelig klart, at med så mange løbere, så vil der jo selvfølgelig altid være nogen der løber hurtigere end andre, og alle folk kan jo ikke være helt til højre, så selvfølgelig vil der blive lidt ”kø/problemer” men når folk virkelig løber langsomt, eller ligefrem er helt nede at gå, så kunne de nu godt trække helt ind til højre. Så det var altså en lang kamp for at komme frem, og hele tiden være opmærksom, og prøve at læse løbet så man kunne forudse hvordan man kom hurtigst muligt frem uden at komme alt for meget i klemme.

Men sikke en stemning, på hele ruten var der fyldt med tilskuere der virkelig støttede løberne med råb, sang, dans Hi-Five osv. Tumps-up til vort svenske broderfolk for at skabe en god stemning og oplevelse for løberne.

Nu har man så prøvet et af de rigtig STORE løb, med MANGE deltagere. Og nu når man lige har fået det lidt på afstand, så var det da en rigtig fed oplevelse, men er man en af de lidt hurtigere løbere, eller konkurrence menneske som jeg, så skal man nok vælge at løbe dette løb som et oplevelses løb. Gå ikke så meget op i din tid, for det er som sagt en kamp for at komme frem gennem rækkerne, løb hellere og nyd stemningen og den faktisk rigtig hyggelige tur gennem en af nordens største byer ved vandet.

Organitorist vil jeg også give løbs ledelsen stor ros, helt fra tilmeldingen og frem til løbet, er man blevet godt orienteret enten via nyhedsmails, på Facebook eller vi private mails. Men okay, de har jo nu også prøvet dette en del gange/år.

Skal jeg dog finde et par små øf, bare for at det ikke skal være rosenrødt det hele. Så vil jeg nævne at jeg syntes deres Seedningssystem enten ikke er til at gennemskue eller også ikke helt fair for udenlandske deltagere.

Som første gangs løber i GöteborgsVarvet, så kom jeg i en af de sidste startgrupper (De langsomste) og dette har selvfølgelig også lidt at gøre med min kamp om at komme frem under løbet)) Men for at komme op i en hurtigere startgruppe, så skal man åbenbart deltage i et seedningsløb, hvilke der blive afholdt flere af op til løbet, og ud fra disse løb, og din tid vil du så blive placeret i en startgruppe der passer til dit tempo. Men jeg rejser jo ikke lige en tur til Sverige for at løbe et motionsløb ”bare” for at blive seedet til GBV. Har dog hørt senere at der er danskere der har sendt tider over fra løb de har løbet her i DK, og så er blevet placeret i startgrupper ud fra denne tid. Men dette har jeg ikke opfattet hvor og hvordan man kunne gøre, og i så fald burde løbs arrangørerne gøre dette mere tydeligt på deres hjemmeside.

Hvis jeg nu deltager igen næste år, ja så vil jeg så blive seedet ud fra den tid jeg løb i år. Men det kræver jo så at folk løber et ”prøve år” i GBV. For at få en mere passende tid næste år. Dette syntes jeg ikke kan være helt rigtig, for det er jo ikke helt gratis at deltage i sådan et løb når man tager startnummer, rejse og evt. ophold i Göteborg med i overvejelserne. Plus at hvem siger at den tid man løber det ene år passer med den tid du kan løbe året efter. Du kan jo være blevet endnu hurtigere eller meget langsommere for den sags skyld.

Så dette kunne godt være bedre.

En anden ting, men som kun er en bagatel, er at de fylder krusene helt op med vand og energidrik i depoterne. Ud over at det selvfølgelig er et spild af vand og energidrik, så gør det også at man spilder en masse når man lige skal have noget at drikke i farten. Der ville det være en fordel hvis de nøjedes med at fylde bægerne ½ eller 1/3 op, og folk drikker jo alligevel kun en enkelt eller to mundfulde (Eller det er i hvert tilfælde tilstrækkeligt) og smider kruset fra sig. Så resten er spild. Men dette er som sagt bare en bagatel, men syntes bare det er underligt de gør det, da det jo er et løb der efter hånden har en del år ”på bagen” og de derfor burde ”vide bedre”

Men alt i alt et rigtig godt løb og arrangement, som jeg kun kan anbefal til andre. Men ligesom ved de andre store verdensløb, skal man være hurtig ude for at sikre sig startnummer, for de er hurtig væk. Salget til 2013 starter allerede 1 juni.

Min tid blev.: 01:35:44. Ikke nogen rekord tid, men efter diverse omstændigheder er jeg okay tilfreds.

Edited by NAVYSOLDIER
Link to comment
Share on other sites

Fantastisk vejr i dag, og jeg skulle have nattevagt, så dagen skulle selvfølgelig bruges på ”ryggen” af Kellys (Racercyklen) :bike: Så som sædvanligt er jeg lige inde på DMI for at se hvor vinden kommer fra, da jeg jo typisk gør det at jeg kører ud i modvind, og forhåbentlig og til dels hjem i medvind. Ikke altid, men oftest.

Nå men det blev så udkørsel mod øst i dag. :superman:

Med ca. 10 km. hjem støder jeg så på helt nyasfalteret vej (de er faktisk i gang med at asfaltere) og i denne hedde er det godt og grundigt blødt, ”vådt” og klistret. Er sikker på at jeg ville kunne have kørt op af en 75 % stigning (Hvis mine ben altså var lige så tykke som træstammer) :dropjaw: så klistrede var mine dæk. Og asfalten sprøjtede til højre og venstre. Grrrrr!!!!! :4ranting: Ikke særlig fedt på ens ”nye” racer, eller MC eller bil for den sags skyld.

Nu skal det ikke forstås som brok, for vejfolkene gør jo bare deres job, og den vej trængte faktisk ret så kraftigt til at blive repareret. Men det er ski stadig øv at få smurt sit højt elskede ”våben” ind i sådan en gang snask.

Men ellers var det en rigtig dejlig dag på landevejen. :biggrin:

Syntes dog min læn drillede en del i dag. :wacko:

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

I går var jeg ved en ny fysioterapeut med min fod. Og hun havde en helt anden holdning til hvad problemet var.

Hun mente det var slidtage, og at min venstre fod knogle åbenbart sad lidt ”løst” der hvor den gik sammen med nogle andre ”gaffelknogler” Hmmm. Ja hvad ved jeg. Hun hev og sled i hvert tilfælde i både højre og venstre fod, og kunne åbenbart mærke en forskel. At venstre fod sad mere ”løs” og at det ligesom ”skurede” mere i den. Så hun mente at det var dette der var problemet, og at der måske sad noget brusk mellem fod knoglen og ”gaffelknoglerne” og det var friktionen mellem knoglen og dette brusk der gjorde at jeg til tider oplevede ømhed.

Hun mente ikke der var så meget at gøre, andet end måske at tape foden op når jeg stod foran en lidt mere belastende udfordring.

Hmm. Ja det kan jeg jo ikke bruge til så meget…. Og det er jo ikke nødvendigvis ved belastende løb/distancer at skaden springer op, faktisk tvært imod. Syntes ikke jeg kan finde hoved eller hale i hvornår, hvordan og hvorfor det sker. Og det er faktisk nærmere helt tilfældigt, uforudsigeligt og ved minimal belastning det kommer (Hvis man kan sige sådan) Det jeg mener, er at det kan komme ud af den blå luft. F.eks. her sidste gang det ”sprang op” der havde jeg ikke løbet i to dage, og så pludselig bliver den bare øm…

ER BARE SÅ TRÆT AF DET!!!!!!!!!!!!!!!!!!! :shutup3:

Link to comment
Share on other sites

Har haft lidt bøvl med ømhed i ryg og læn på det sidste, når jeg har været ude på raceren, og har haft lidt drøftelser med forskellige folk, samt på diverse forums om dette.

Nu har jeg jo ikke den store erfaring med geometrier/indstillinger af cyklen endnu, :blush: men havde da kigget på muligheden for at vende frempinden om, for på denne måde at hæve styret, og derved få en mere ”åben” position / holdning på cyklen. Men synsbedrag eller bare manglende erfaring gjorde, at jeg faktisk syntes at frempinden allerede "pegede" op af, men nej. :4slap:

Så nu prøver jeg lige, om dette hjælper. I så fald er det da den billigste løsning (Økonomisk), men vil selvfølgelig koste noget på aerodynamikken, men det må være sekundært lige nu. :unsure:

Er der evt. nogen der kender nogle gode udstræknings og smidighedsøvelser for ryg og læn? :cheer:

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...
  • 2 weeks later...

På dagens landevejstur havde jeg så min debut i asfalten.

Men heldigvis sket der stort set intet med hverken mig eller cyklen. Nok hovedsageligt fordi jeg nærmere væltede end styrtede.

Skulle ind på en cykelsti, for at komme ind på stien skulle man passere nogle bomme, ikke at de stod specielt tætte, men ville lige støtte mig til en af bommene på min vej igennem, i den tro at bommene ”stod fast” / var ”låst” DET VAR DE SÅ IKKE!!! De var åbenbart lige til at skubbe op, eller også havde den sidste kommunalarbejder der har været der igennem bare glemt at låse dem igen. Så bommen ”lukkede” bare op, og i kombination af ”fastlåste” sko og overraskelse måtte jeg ned og ligge. Men som sagt skete der heldigvis ikke det store.

Hvad har jeg så lært af dette lille uheld? Ja, styr / manøvrer dig ud af forhindringerne frem for at tro du lige kan…

Dette lærte jeg så på den hårde måde, men med meget heldigt udfald.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Danish RAAM Rider Crew.

Jeg er blevet involveret i et større projekt, nemlig som crewmedlem i et ultra-cykel team.

Palle Nielsen, som er hovedpersonen i projekt Danish RAAM Rider.

havde hørt om mig, og ville meget gerne have mig med på sit crew / team. Om det var noget jeg evt. ville overveje. OM JEG VILLE!!! :4jumpy: Det tog mig ikke mange nanosekunder at bestemme mig, og heldigvis var Anette utrolig forstående, og kunne godt forstå at jeg gerne ville. Så hun gav grønt lys for projektet. Det er trods alt ca. et år frem i tiden.

Så jeg meldte tilbage til Palle, at det ville jeg da utrolig gerne. Vi havde så et møde her i weekenden, for selvfølgelig lige at se hinanden an, og for om mærke om kemien var der, og ligesom at snakke lidt dybere om hvad han havde af forventninger, og hvor han så mig i dette projekt.

Det var en rigtig god og hyggelig snak, der mundede ud i at vi gav hinanden hånd på at vi nu ”kæmpede” for samme mål det næste års tid. Nemlig, som titlen på hjemmesiden jo beskriver meget godt. Race Across America (RAAM) 2013.

Vi starter med Race Around Irland her midt i september. Selvfølgelig gør vi alt for at komme igennem, men dette er mere tænkt som et ”testløb” og optakt til RAAM. Hvor crew’et for første gang skal prøve at arbejde sammen, og samle erfaring ved sådan et arrangement / løb.

Det er for øvrigt første gang, der er dansk deltagelse i Race Around Irland. Og det endda med to ryttere, da Jan Larsen med crew også har valgt at prøve kræfter med dette løb. Det er et utroligt krævende løb, ikke mindst grundet vejrforholdene. Sidste år var der kun to ryttere der gennemførte, men ok. Der havde de også orkan. Løbet er også kendt under navnet.: Helvede i Paradis.

Men som I nok kan forstå, så er jeg helt oppe at køre, og ser meget frem til det næste års udfordringer og ikke mindst oplevelser. :yahoo:

Ultra Cykling, ja ultra sport generelt er jo utrolig fascinerende. Det at presse kroppen og ikke mindst psykiske til grænsen. Det kan man da ikke andet end være fascineret af, :1356: og jeg skal være med på forreste række, og gøre mit for at det lykkedes. :yo:

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Jeg må hellere få skrevet lidt om min tur til Irland for deltagelse som crew i Ultra Cykelløbet ”Race Around Irland” (RAI) Efter sigende Europas hårdeste ultra cykelløb.

Er jo som tidligere nævnt blevet en del af Palle Nielsens (Danish RAAM Rider)crew.

Såvel Palle som crew er newbis og helt grønne inden for dette ultracykling. Eneste erfaring med denne ”sport” Palle eller vi andre havde, var fra da Palle deltog i Melfar24 i år, hvor han kvalificerede sig til ”Race Across America” (RAAM) som han planlægger at køre næste år (2013)

Så RAI var tænkt som en prøve for både Palle og Crew. Hvad er dette Ultracykling og hvad kræver det? Så vi kunne drage en masse erfaringer inden RAAM næste år.

OG DET FIK VI!

Da det hele jo var så nyt for os, og for at sikre os at vi havde alt med som vi skulle bruge, og ikke mindst undgå stress, havde vi valgt selv at køre til Irland, og ikke mindst selv medbringe biler, mad osv. Så tirsdag aften blev jeg afhentet hjemme af Palle, for at vi kunne begive os mod Esbjerg hvor resten af crewet er bosiddende. Det var også første gang jeg mødte de andre i crewet. Omkring midnat havde vi fået pakket de sidste ting i bilerne (en autocamper og Palles Mondeo) og vi begav os sydpå. Turen gik mod Frankrig hvor vi skulle med en færge til Irland.

Torsdag sidst på aftenen ankom vi til vores hotel, godt trætte og klar til en god nat søvn, så vi kunne komme op i ordentlig tid næste morgen og i gang med diverse forberedelser.

Noget af det jeg havde frygtet mest ved denne tur, var at min træning jo måtte komme i anden række, da Palle og løbet selvfølgelig havde første prioritet. Så for at være sikker på at få trænet bare lidt inden løbet blev skudt i gang, stod jeg op kl. 06 om morgenerne for at løbe en tur.

Fredag og lørdag gik med div. Forberedelser, indkøb og ikke mindst godkendelse af cykler, biler og udstyr.

Lørdag aften var der officiel præsentation af rytterne og en lille fremvisning / smagsprøve på den nye dokumentarfilm om Ultracykling ”It´s All About” der bl.a. også handler om Race Around Irland. Så der fik vi en lille forsmag på hvad der ventede os, og specielt Palle.

Søndag var mest ventedag, nu ville vi gerne bare i gang. Så efter at vi havde tjekket ud af hotellet kørte vi ind til byen Trim som var start by for at slå lejer, og så bare vente… Palle fik hvilet sig lidt, mens vi andre gik lidt på sightseeing. Starten foregik foran Trim Castle som for os der måske ikke er så historie interesseret nok er mest kendt for, at det var der Braveheart blev indspillet.

Som vi nærmede os starttidspunktet begyndte de andre ryttere og crews at ankomme. Og der fik vi virkelig set at vi var et amatørhold og hvor ”grønne” vi var, for hold da op et setup nogle af de andre kom med. Både grej, biler, opsæt og ikke mindst deres fremgangsmåde, rutiner og adfærd viste tydeligt at det her havde de prøvet flere gange før. Så vi sugede bare til os, for at lære og få ideer til hvordan vi fremover skulle gribe tingene an.

Kl. 19:30 blev det første hold sendt af sted. Der var et 8 personers hold, fire 4 personers hold og 13 soloryttere, de blev sendt af sted med 3 minutters mellemrum. Kl. 20:03 var det Palles tur.

Endelig var vi i gang.

Palle lagde hårdt ud fra starten, han havde gode ben syntes han. Så efter 1½ - 2 timer førte han faktisk RAI 2012. og det første døgn lå han skiftevis på en første og anden plads. MEN så begyndte det desværre at gå galt.

Ved sådanne ultraløb / events, om det er så er inden for løb, adventure eller som her cykling eller lignende er det ofte ikke bare en enkelt ting eller et enkelt uheld der gør at hele ”korthuset” vælter, men flere små eller større fejl eller misforståelser. Men når ”huset” først begynder at vælte, så kan det pludselig gå meget stærkt.

Det samme skete her, der var flere ”mindre” ting der gik galt, hovedsagligt grundet vores manglende erfaring, men det var jo også derfor vi var der, for at få erfaring med hvordan og hvorledes med sådanne ultraløb. Men den overordnede grund til at korthuset for alvor begyndte at vælte var at Palle blev ramt af ”død nakke” For de folk der ikke ved hvad dette er, så er det når nakkemusklerne bliver så trætte / overanstrengte at de simpelthen bare ”slipper”. Og ja, så kan du bare ikke holde dit hoved oppe. Så var gode råd dyre. Vi prøvede så i begyndelsen at binde hovedet op. Det første vi binder under hagen er fem lags pap der støtter ned på brystbenet og op på hagen, men det kvalte ham alt for meget, en ting er selvfølgelig at det er utrolig ubehageligt at føle man ikke kan få luft, men det er heller ikke nemt at eks. cykle op af en 4 km. lang ”bakke” med stigninger op til 30 % når man ikke kan få luft. Men på trods af det, så gav vi Valerio (sidste års vinder) så meget baghjul at han knap nok fandt ud af hvem der overhalede ham.

Nå men vi måtte jo gøre noget, for dette var jo ikke en holdbar løsning, så kl. ca. 02:30 onsdag morgen, efter at vi havde stoppet et utal af gange for at prøve at rette på det pap og tørklædet vi havde bundet nakken op med, gik der for alvor Storm P. i den for at finde en løsning. Der blev prøvet med køkkenruller, toiletruller ja endda en parasolstang, damebælte og hvidkålshoved. Til sidst fandt vi sådan en svømme-skumgummiplade som man typisk finder i en svømmehal. Den skar vi så i stykker, så den passede under hagen, og igen blev hovedet bundet op. Tiden gik jo og vi måtte videre, så måtte vi se om vi ikke kunne finde en bedre løsning når det blev lyst. Om onsdagen fik vi så fat i en blød hals krave, men det virkede heller ikke rigtig. Så var der kun en mulighed tilbage, det var sygehuset, men første skulle han omkring den lokale læge, for at komme på sygehuset. På sygehuset ville de i første omgang ikke gå med til at han fik halskrave på. Den måtte man ikke cykle med i Irland. (Vi fik dog tilladelse af løbs ledelsen fordi der hele tiden lå en følge bil bag Palle) Vi fik dem overtalt til at udleve kraven, men hvis han fik mén eller styrtede, så kendte de os ikke og havde aldrig udleveret noget til os. Tilbage på cyklen gik det godt i starten. Under hele forløbet havde Palle også synsforstyrrelser, men de blev forværret og til tider kunne han ikke se selve vejen, men kun omridset af vejen. Specielt nedkørslerne var svære da hastigheden var på 60 til 70 km/timen. Halskraven gav ham der ud over lammelser i munden, og både lammelser i munden og synsforstyrrelserne blev værre og værre. Samtidig skulle han side i oprejst cykelstilling som er stort set umuligt i modvind, han kunne heller ikke spise eller drikke, med mindre han stoppede og vi andre hjalp ham. Vi var efter hånden også ved at være utrolig presset på tiden. Så grundet tidsfaktoren og selvfølgelig ikke mindst af helbreds og sikkerhedsmæssig årsag tog Palle torsdag morgen den beslutning at stå af cyklen og stoppe Race Around Irland.

En meget fornuftig beslutning, som hele crewet selvfølgelig bakkede op om.

Selvfølgelig var det ærgerligt at Palle ikke gennemførte, men hoved formålet med turen var jo at lære, og få en masse erfaring inden næste års RAAM. Og det har vi virkelig fået, så set med de briller, så var turen virkelig en succes. Men kunne selvfølgelig have været rart med ”fløden på kagen”

Status er nu at Palle stadig har problemer med nakken, men synet er ved at være normaliseret, og han har igen fuld bevægelighed i munden. Benene er i topform. De har slet ikke været mærket af turen. Så det lover godt for RAAM.

Nu skal Palle og crewet lige fordøje alle indtryk og tænke tanker, og så mødes vi inden for den nærmeste fremtid, og udveksler tanker og ideer så vi kan være endnu mere klar til den store tur næste år.

Til sidst skal selvfølgelig lige nævnes at Jan Larsen (den anden dansker der deltog i RAI) gennemførte løbet, og dermed blev den første dansker der har gennemført RAI og endda kom på en rigtig flot tredje plads.

Et stort tillykke til Jan. Rigtig godt kørt, stor respekt til dig og dit crew. :thumb:

Link to comment
Share on other sites

Ja så fik jeg også prøvet Yoga.

Jo jo, der er noget om det. Kan godt se ”fidusen” i det, og det kan helt sikkert godt bruges som supplement til den ”almindelige” træning. Skal bestemt ikke afvise, at jeg fra tid til anden kunne finde på at springe på sådan et hold når det lige passer ind, men det er pt. Ikke noget jeg vil gøre på fast basis. Grunder også lidt i, at det foregår i et andet center end det jeg normal bruger.

Link to comment
Share on other sites

Der var cykelmesse i DGI huset i Vejle i dag, og det skulle jeg selvfølgelig ned og se.

Det er diverse forhandlere, producenter, importører osv. Der sætter hinanden stævne i denne weekend.

Messen afholdes årligt i oktober, og udstillerne tæller leverandører, grossister og fabrikanter indenfor cykel- og knallertbrancherne.

Messen er en lukket fagmesse kun for forhandlere - med undtagelse

af lørdag, hvor de også åbner dørene for publikum. Hvor torsdag, fredag og søndag udelukkende er for fagfolk, bliver lørdag en kombineret fag- og publikumsdag.

CKM messen er branchens uafhængige fagmesse. En indkøbsmesse hvor alle leverandører kan udstille hele deres sortiment til den kommende sæson. Et totalt overblik over branchens nyheder fås i disse fire dage.

Rigtig fed messe for cykelinteresserede. Og man får virkelig lyst til at hive dankortet frem…

Men det skinner meget igennem at det er ”lukket” fagmesse. Det er stort set ”kun” en udstillingsmesse. Der er ikke rigtig mulighed for at købe ting på messen.

Skal jeg komme med et lille kritikpunkt, så er det at flere af fagfolkene på diverse stande, have mere travlt med at forhandle og tale med de andre firmaer, producenter osv. Forståeligt nok, det er jo med at få de bedste handler / aftaler hjem til firmaet. Så flere havde ikke rigtig tid, lyst osv. Til at tale med os ”almindelige” mennesker, og nogle virkede ligefrem irriteret når man henvendte sig til dem. MEN når lørdag nu var afsat til os ”almindelige” mennesker, så burde de måske være mere åbne over for os, og så klare deres interne samtaler, handler osv. torsdag, fredag og søndag, som jo er afsat til dette formål.

Her et par godbidder fra messen. Gid man havde pengene.

post-53630-0-45962400-1349559284_thumb.j

post-53630-0-51031700-1349559315_thumb.j

Denne krævede så godtnok at du lige smed 80 af de lange sedler på disken hvis du skulle have den med hjem

:w00t:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share