Peter på nye eventyr... i Danmark


pesaol
 Share

Recommended Posts

og nu til noget helt andet...

for nu at parafrasere lidt Monty Python. I den forløbne weekend har jeg taget en beslutning som nok mest har at gøre med mit privat- og arbejdsliv, men et eller andet sted hænger tingene jo sammen, så træningen vil også blive påvirket.

Som situationen er nu på arbejdsmarkedet har jeg ikke de vildt store chancer som nyuddannet psykolog. Jeg har måske en stilling i sigte der hvor jeg er frivillig nu, men det kræver at der er politisk vilje til at give pengene, og det kan jeg på ingen måder være sikker på.

Samtidig kan jeg heller ikke se mig selv som en eller anden skolepsykolog ude i provinsen, som oftest vil være det første job som psykolog. Min interesse er psykiatrien og evt. misbrugsområdet. Hvad gør man så?

Man søger til Norge gør man! Hvis stillingen i Danmark ikke bliver til noget har jeg truffet den beslutning at jeg søger til Norge for at arbejde. Talte i fredags med en dansk psykolog der arbejder i Norge og han talte meget varmt for sagen. Psykologer i Norge har en helt anden status - og nogle helt andre lønninger - end herhjemme, og til forskel fra Danmark er der faktisk mangel på psykologer i Norge. Det er jo på mange måder en stor beslutning sådan at rejse fra sit land, men jeg er hverken gift eller har børn så skal det være, skal det være nu. Og så er Norge jo altså heller ikke længe væk.

Hvad betyder det så for træningen? Ikke nødvendigvis så meget. Det hvor jeg har tænkt mig at søge er ude ved kysten hvor klimaet ikke adskiller sig væsentligt fra Danmark, udover at det er lidt mere blæsende og regnfuldt. Samtidig vil der nok være en periode ved flytning o.s.v. hvor træningen er lidt på stand-by. Endelig er naturen jo så meget mere dramatisk og varieret i Norge så der vil være rig mulighed for trailtræning :smile:

Link to comment
Share on other sites

Mandagsspinning + lidt update om lyskeproblemer

Jesper var - heldigvis - tilbage denne mandag aften og fyrede som sædvanlig 2 solide timer af. Den første bestod af nogle hårde siddende tempostykker på hhv. 4,3,2 & 1 min. med nogle kortere stående ture igennem. Derefter stod den på et stigningsinterval på i alt 18 min. med 5 indlagte "forceringer". Super god time "Jesper style", og med en gns. puls på 80% og et max på 95%.

Anden time var max timen og var bygget op næsten på samme måde, bare med længere opvarmning, længere intervaller og ingen pauser. Der skete det samme for mig som der er sket rigtig mange gange: jeg går simpelthen sukkerkold de sidste ca. 15 min. og det koster på pulsfronten. Endte derfor med et snit på 75% og et max på 94%.

Jeg tog også timerne for lige at teste hvad lysken sagde til det. Har haft ondt hele dagen, men det er ikke en ømhed/smerte der er der hele tiden og mærkes ved alle bevægelser. Jeg er fx på ingen genereret ved almindelig gang, men det er mere hvis jeg kommer til at lave en eller anden bevægelse meget hurtigt at jeg pludselig får et jag. Jeg kunne kun mærke det lidt ved cyklingen. Det var mest når jeg skulle køre tung siddende, ellers mærkede jeg ikke noget til det.

Det er dog nok til at jeg ingen chancer tager mht. løb og jeg dropper derfor løbeturen i morgen. I stedet vil jeg tage en gang styrketræning og måske lidt arbejde på crosstrainer. Håber at jeg mod slutningen af ugen kan komme lige så stille i gang igen med at løbe, men de hårde, korte intervaller er lagt på hylden for et stykke tid.

Link to comment
Share on other sites

Et lille update vedr. mine lyskeproblemer.

I går tog jeg en gang blid styrketræning som planlagt. Jeg holdt mig helt med vilje fra squat og erstattede det i stedet med benpres hvor jeg eksperimenterede lidt med gradvist at sætte vægten op. Det gik fint, kunne ikke mærke noget i lyskeområdet. Øvelsen for lårets forside gik også helt fint, ikke noget at mærke der. For lårets bagside var det dog en anden sag. Øvelsen gjorde nas og jeg var nødt til at droppe.

Mht. overkroppen holdt jeg mig til de sædvanlige øvelser, dvs. brystpres, træk til bryst, skulderpres m.fl. Det eneste jeg undlod var maveøvelserne, da de af erfaring går lige i lyskeområdet. Alt i alt en ok gang styrketræning, og rart at komme i gang igen. Bagefter tog jeg 45 min. på crosstrainer uden at lysken brokkede sig der.

Ømheden er aftagende, og det er jo et godt tegn. Dog holder jeg fuldstændig træningsfri i dag for en sikkerheds skyld. I morgen er planen at tage en bikefit time - måske 2? Fredag håber jeg (7-9-13, bank under bordet etc...) at jeg så småt kan starte op med roligt løb igen.

Link to comment
Share on other sites

Torsdagsspinning med Arne!!!

Gentog sidste uges "ombytning" af fredag og torsdag, så torsdag aften stod den på 2xspinning (bikefit) med instruktør Arne på hos FW Forum, Frederiksberg.

Første time var en max time og var bygget op af en indledning der gik direkte over i et stigningsinterval. Derefter fulgte 3x"Svensker intervaller" (1,5 min. stående roligt, 3,5 min. siddende fuld damp) og tilsidst 6x"Halifax intervaller" (1 min. siddende roligt, 30 sek. sætter belastning til tungt, 30 sek. stående acceleration. God time hvor jeg endte med en snit på 83% og et max på 96%.

Anden time var en blidere "energy time", og intensiteten endte på et snit på 76% og et max på 90%.

Alt i alt 2 gode timer, og rart at man kører den hårde time først. Arne fortalte i øvrigt at han ikke længere skal køre fredags timerne på Fasanvej, så overvejer at "bytte om" fast på torsdag og fredag fremover.

I morgen skulle den gerne stå på en kortere test løbetur i Fælledparken :smile:

Link to comment
Share on other sites

Musikalsk nostalgi

Arne har jo smag for musik og nogle gange markerer han lige hvis der har været en eller anden musikalsk nyhed, fx da R.E.M. gik i opløsning eller 20 året for Nirvanas "Nevermind". Alt sammen noget der i bedste Marcel Proust stil sætter gang i minderne og associationerne hos mig, som fik sin musikalske opvågning dengang i start 90'erne.

I dag blev jeg mindet om at det er 20 år siden U2 udgav "Achtung Baby". Havde godt læst om det, men blev først rigtig mindet om det da Arne indledte med et par numre fra den. "Achtung Baby" var en plade der ramte... "et eller andet" hos mig. Det kom noget gradvist. Havde været U2 fan i en del år, men den her var noget nyt, en ny stil.

Skulle lige vænne mig til den, for på den tid stod det meget på Nirvana, Pearl Jam og Metallica (er det ikke også 20 år siden det sorte album udkom???), men den sneg sig ind på mig og blev fast på mit anlæg i hvad jeg vil tro er 2 år. Det er meget, de fleste plader jeg købte dengang lyttede jeg intenst til i et par måneder indtil der kom noget nyt, men ikke her.

Hvad er det så der er(var) så godt ved "Achtung Baby". Det er svært at forklare, men jeg synes Erik Jensen i Politiken sætter ord på meget af det samme: http://politiken.dk/kultur/musik/anmeldelser_rockpop/ECE1444975/erik-jensen-u2-klassiker-er-rockhistoriens-bedste/

Jeg er også enig i at der ikke findes ét dårligt nummer på det album, men skal jeg alligevel pege et nummer ud. må det blive "Acrobat" - et lidt melankolsk nummer der passer meget godt til årstiden og mit humør mange gange.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har på ingen måde fået trænet i dag... :unhappy:

Var til noget hygge i Gadejuristen i går, det skulle bare have været stille og roligt med noget thai-mad og rødvin. Det endte så med at jeg kom hjem ved 4 tiden med en anselig promille på. Jeg var nødt til at lave det, vi i mine yngre dage kaldte "at kalde på Ulrik" :crazy:

Stod op ved 14 tiden og forsøgte at reparere mit hoved med cola og pizza, det lykkes kun næsten...

Har på ingen måder været i stand til at lave noget der bare minder om motion i dag. Har ligget det meste af dagen på sofaen og der ligger jeg såmænd stadig.

Kom dog ud og løbe i går som lovet. Tog en lille test tur Fælledparken rundt for at se hvad lysken sagde til det. Jeg kunne mærke den, men ikke noget der generede mig nævneværdigt. Lagde is på da jeg kom hjem og der har ingen været nogen eftervirkninger.

Det var egentlig planen at løbe med Sparta i morgen, men er lidt usikker på om 15 km. er i overkanten. Tror jeg gør det, at jeg hopper på 5:30 holdet og så kan jeg jo altid løbe tilbage hvis der er problemer.

Link to comment
Share on other sites

Fredagens rødvinsbrandert har åbenbart ramt mig hårdere end jeg lige havde ventet. Lå på sofaen det meste af lørdagen, med det resultat at jeg fik vendt op og ned på dag og nat.

Da klokken var 4 lørdag nat og jeg stadig var lysvågen måtte jeg indse, at jeg ikke kom ud og løbe med Sparta kl. 9:30 søndag. Valgte derfor at sove længe og så tage en tur for mig selv senere på dagen.

Det er måske også en meget god ide at jeg ikke hoppede på Spartas 15 km. for efter 7-8 km. kunne jeg mærke at lysken ikke havde det vildt godt. Jeg løb i alt lidt over 11 km. roligt tempo hele vejen. Men for pokker det gjorde naller da jeg kom hjem.

Ved ikke helt hvad jeg gør med løberiet denne uge. Kan være at jeg må holde mig til nogle kortere ture og så bare give den ekstra gas på nogle spinning timer eller noget.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling på uge 45:

En hurtig opsummering af hvad jeg har bedrevet...

Mandag: 1xbikfit energy + 1xbikefit max med Jesper

Tirsdag: Styrketræning, efterfulgt af 45 min. jævnt arbejde på crosstrainer

Onsdag: Træningsfri

Torsdag: 1xbikefit max + 1xbikefit energy med Arne

Fredag: Kort test løbetur, ca. 5 km.

Lørdag: Ingen træning... af årsager der fremgår andre steder...

Søndag: Løb, 11,3 km i roligt tempo

Ugen har jo været plaget af mine problemer med lysken, og så lige noget med noget rødvin fredag aften :blush: Det er efterhånden også et par uger siden jeg har holdt mit "træn et eller andet hver dag" mål. Den kommende uge ved jeg at jeg ikke kan træne lørdag, men satser på i hvert fald at få trænet 6 dage i denne uge så.

Mht. løb må jeg tage den på gefühl, med nogle kortere rolige ture, samt sørge for styrke- og spændstighedsøvelser + massage/is. Der bliver under ingen omstændigheder noget med at intervaltræne, bakke træne eller på anden måde hårdt arbejde de næste uger. Fokus bliver på at få bugt med generne og gradvis få opbygget volumen med nogle flere km. Har også fået lidt penge i forbindelse med gave, så jeg skal på udkig efter et par mere solide løbesko.

Link to comment
Share on other sites

(den sædvanlige) Mandagsspinning!!!

Har ikke haft den bedste optakt til dagens spinningtimer. Har døjet med "maveproblemer" :crazy: heldigvis gik det dog gradvist over og jeg troppede op til 2 timer hos Jesper. Havde dog ikke lige tænkt på at melde mig til den første time, så jeg måtte pænt vente på at få en billet når ventelisten var udskrevet.

Den første time var ren "Jesper style". Efter opvarmningen stod den på tre siddende tempo kørsler på 3, 2 og 1 min. med rolig kørsel imellem. Det gik direkte over i en stigning på ca. 15 min. med 5 indlagte forceringer. Efter en længere aktiv pause sluttede vi af som vi startede med tre tempokørsler, sidste minut dog stående. Puls snittet blev på 81% med et max på 96%. Gennem hele tiden havde jeg i øvrigt af at give Henrik S baghjul :bigsmile:

Jeg havde taget energidrik og lidt ekstra kulhydrater i form af en banan, så håbede det kunne hjælpe mig igennem med fuld intensitet. Det lykkes faktisk helt fint. Efter opvarmningen stod den 5 min. tempo arbejde, 4 min. siddende 1 min. stående. Derefter en lang, sej og tung serie på 30 min, med indlagte forceringer. Der var lige små perioder hvor det siddende tunge arbejde, blev for tungt, og derfor var jeg lige oppe og stå i enkeltakt for ikke gå helt død. Vi sluttede af som vi startede med 5 min. tempo arbejde. Puls snittet blev på 83% med et max på 98%.

Længe siden jeg har kørt 2 så hårde timer i træk, men det var gode timer og jeg er smadret på den gode måde nu.

Link to comment
Share on other sites

På tide med lidt update...

Tirsdag stod den på en løbetur. Føljetonen om min lyske har jo efterhånden varet et stykke tid, men den er i bedring, dog stadig øm, men jeg er ikke så besværet mere. Derfor blev det til 7 km i absolut roligt tempo, og der var ikke nogen gener efter.

Onsdag genoptog jeg styrketræning. Dog lidt reduceret, da jeg har planlagt at styrketræne fredag også. Det blev til nogle øvelser for ben og ryg. Også her mærkede jeg ikke det helt vilde til lysken, så det er jo positivt. Var dog temmelig ugidelig da jeg havde sovet ad helvedes til og oveni det havde fået nogle lidt dårlige nyheder vedrørende det sted hvor jeg arbejder frivilligt. Derfor blev det også kun til 30 min. på crosstrainer bagefter.

Torsdag (i dag altså...) blev det til en løbetur på 9 km. Mine ben var tunge og ømme, ikke så meget pga. lysken, men mere pga. styrketræningen i går. Specielt mine lægmuskler var præget af seriøse DOMS (efter calf raise), og de er stadig ømme skulle jeg hilse og sige :devil:

Men det er positivt at min lyske er i bedring og jeg er blevet bekræftet i, at det er hårdt tempo løb jeg skal passe på med. Så derfor er fokus frem til nytår at øge volumen op til en 40-45 km. om ugen.

Link to comment
Share on other sites

Først noget træningsrelateret update:

Tog de sædvanlige to timer med Arne i dag på Fasanvej. Det var så også de sidste med Arne om fredagen, da han påstår at han i sin alder af 50 kun kan holde til 6 træningsdage :tongue:

Jeg var lidt lang tid om at komme op i puls på den første time. Lysken bøvlede lidt i starten og der forholdsvist køligt i lokalet, men jeg fik kørt en god time alligevel: http://connect.garmin.com/activity/129428624

Den anden, en "Fatburner", blev kørt nogenlunde som sådan en skal køres, dvs. jævnt. Jeg var måske lidt for meget nede og lidt for meget oppe i puls nogle minutter, men alt i alt ok: http://connect.garmin.com/activity/129428615

Der var ingen musikalske mærkedage (måske med undtagelse af der blev spillet en del Metallica - "the black album" udkom jo for 20 år siden). Til gengæld fik jeg endelig opklaret en sang som flere instruktører bruger flittigt. Det er sådan en som bliver irriterende hængende i ørerne bagefter. Fandt ud af at det var et Tiesto remix af Editors "Papillion":

Link to comment
Share on other sites

og så noget ikke-træningsrelateret...

Kan man tillade sig at være irriteret over at skulle til jobsamtale? I min postkasse i morges lå et brev fra Kalundborg Kommune, som jeg havde sendt en ansøgning til. Gik ud fra at det var et af de almindelige afslag, men sørme om jeg ikke er blevet indkaldt til samtale på mandag!

Det er i deres PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), og er egentlig et job som ikke siger mig noget som helst. Problemet er bare, at hvis du som nyuddannet psykolog vil i arbejde er PPR i provinsen noget nær det eneste reelle tilbud du kan få lige nu.

Nu havde jeg lige meldt ud til alle (inkl. her på MOL!!!) at jeg satser benhårdt på at komme til Norge, og det irriterer mig at jeg kan mærke min indre tryghedsnarkoman stikke til mig. For jeg har jo ikke noget på hånden lige nu i Norge og kan ikke være 100% sikker, og hvad nu hvis jeg ikke kan holde ud at flytte helt derop og..... og....

Nu tager jeg til den samtale på mandag med åbne øjne og åbent sind. At jeg er blevet indkaldt til samtale er jo heller ingen garanti for at jeg overhovedet ville få det job.

Link to comment
Share on other sites

Søndagsløbetur

Jeg var til komsammen på Amar' i går med stegt flæsk og persillesovs samt rødvin og øl ad libitum, så vidste godt at løbe med Spartas fællestræning 9:30 ikke var en option. Men jeg fulgte programmet og fik løbet mine 15 km.

Det blev til en tur rundt om det meste af mosen. Havde heldigvis ikke synderlige tømmermænd, men var dog trods alt lidt mærket, så tempoet blev også derefter :blush:

Turen var lidt blandet. De første 5-6 km. var ad H til. Mine fødder sov og læggene var ømme, så jeg måtte lige stoppe op og løsne lidt på snørebåndet. Det hjalp en del og jeg fandt ind i en god rytme den sidste halvdel af turen. Problemet er så at jeg tydeligt kan mærke når snørebåndene ikke sidder stramt nok. Det kan jeg især mærke i svangen, så det er ikke nemt det her...

Link to comment
Share on other sites

Opsamling på uge 46

Gennemført træning:

Mandag: de sædvanlige..... med Jesper...

tirsdag: 7 km løb

Onsdag: Styrketræning, ben og ryg + 30 min på crosstrainer

Torsdag: 9 km. løb

Fredag: 2 bike timer med Arne

Lørdag: Ingen træning - desværre!

Søndag: 15 km. løb

Det var sådan set meningen at jeg skulle have styrketrænet lørdag, men kom for sent op og skulle først til 99 års fødselsdag :blink: og derefter til flæsk og øl aften, så det blev ikke til noget.

Føljetonen om lysker fortsætter ufortrødent. Kunne mærke efter dagens løbetur at jeg var stjerneøm lige efter løbeturen. Det er så blevet bedre, men det er ved bestemte bevægelser at jeg kan mærke det gør nas, eller hvis jeg fx har siddet stille et stykke tid, og så skal bevæge mig. Løbeturene er som sådan gået fint, og jeg vil stadig fortsætte med at lægge km. på.

Har dog taget den beslutning at næste uge skal være lidt roligere. Derfor hedder det INGEN SPINNING i den kommende uge. Til gengæld vil jeg lægge fuldt fokus på løbet og så koncentrere mig om at komme ned og styrketræne 2 gange.

Et anden punkt jeg skal have fokus på den kommende uge er kosten! Det er gået lidt skævt de sidste uger må jeg indrømme. Lidt for meget hurtig mad, lidt for meget snacks om aftenen og også nogle sociale weekender hvor der er røget godt med rødvin og øl indenbords. Kan mærke at jeg ved at falde i vinterfælden hvor jeg "trøster" mig lidt for meget med søde sager. Det er ok hvis bare jeg kan holde mig til det i weekenderne, men det går ikke flere dage om ugen. Derfor: mere disciplin tak :w00t:

Og så er der jo jobsamtale i morgen :dry: Ved helt ærligt ikke hvad jeg skal gøre hvis de rent faktisk vil tilbyde mig jobbet, et job som jeg absolut ikke gider, men er den eneste reelle mulighed i DK. Update følger...

Link to comment
Share on other sites

Og så er der jo jobsamtale i morgen :

Held og lykke :4thumbup:

Det er måske ikke drømmejobbet, men som nyuddannet skyder man vel efter alt, hvad der bevæger sig. Det er nemmere at søge i fred og ro efter den ideelle stilling, når man allerede sidder i job og samler lidt erfaring.

Link to comment
Share on other sites

Change of plans...

Efter at par hektiske og lidt kaotiske dage, må det være på tide med lidt opdatering! Denne uge skulle jo have stået i løberiets tegn, uden spinning eller andre konditionsformer. Sådan er det dog ikke gået. Vågnede i mandags og kunne næsten ikke røre mit venstre ben fordi det simpelthen gjorde for ondt. Det var ikke lysken, det var hele delen af benet over knæet.

Den lille lyskeskade som jeg har skrevet om, er overhovedet ikke en lyskeskade og jeg må nok krybe til korset og erkende at jeg er rendt i (endnu) en skade. Diagnosen denne gang hedder "betændelse i hoftebøjeren" :devil: Det er i hvert fald den bedste diagnose jeg kan komme frem til efter at have orienteret mig om symptomer m.m.

Den lidt udefinerbare ømhed jeg har haft i lysken, har netop været udefinerbar fordi det ikke er i lysken problemet sidder, selvom symptomerne også sidder der. Tror ikke at jeg nogensinde har haft problemer med hoftebøjerne, men det var vist så også den eneste del på mine ben som ikke har prøvet at være skadet, før nu :dry:

Mit "gamle jeg" havde prøvet at ignorere smerterne og slået det hen under løbeturen når endorfinerne tog over. Men jeg er åbenbart blevet mere voksen og moden. Der er 10 måneder til Berlin og hvis jeg holder en kortere pause, starter roligt op igen og i øvrigt laver mine stræk- og styrkeøvelser er jeg overbevist om at jeg får gang i træningen igen. Indtil da må jeg køre en masse spinning timer for at holde kondien ved lige, og i øvrigt fortsætte med styrketræningen.

Har i øvrigt nogle teoretiske overvejelser om hvorfor jeg er rendt ind i lige netop denne skade, men skal lige have tænkt nærmere over det inden jeg deler...

Link to comment
Share on other sites

Men jeg er åbenbart blevet mere voksen og moden.

Trust me. Det sker for os alle før eller siden :4disguise::smile:

Du skal ige vide, at jeg i forbindelse med mine Body SDS behandlinger har arbejdet meget med den såkaldte psoasmuskel. Det er en ordentlig moppedreng af en hoftebøjer, som jeg i hvert fald ikke har været opmærksom på tidligere. Men den kan virkelig drille i lysken.

Læs eventuelt mere her

Link to comment
Share on other sites

Trust me. Det sker for os alle før eller siden :4disguise::smile:

Du skal ige vide, at jeg i forbindelse med mine Body SDS behandlinger har arbejdet meget med den såkaldte psoasmuskel. Det er en ordentlig moppedreng af en hoftebøjer, som jeg i hvert fald ikke har været opmærksom på tidligere. Men den kan virkelig drille i lysken.

Læs eventuelt mere her

Tak for tippet, det lyder helt klar som noget jeg kan genkende og bruge. Det er som sagt første gang at jeg oplever problemer ved hoftebøjerne, men da jeg i 2009 var til 2 fysioterapeuter fik jeg at vide at begge, at grunden til at jeg virkede platfodet var ikke pga. fødderne men pga. at den udadrettede vinkel netop var lokaliserede til hoftebøjerne. Har en rimelig klar ide om hvorfor jeg oplever de problemer nu, men skal som sagt lige tænke videre...

Link to comment
Share on other sites

Når man ikke kan kommentere træningen, må jeg jo spørge til jobsituationen? :smile:

He he, det må man skam gerne :tongue: Var jo til samtale i mandags og fandt ud af at jeg åbenbart er en elendig skuespiller. Fik meldingen "at de ikke helt troede på at jeg var interesseret" - hvilket var i meget god overensstemmelse med sandheden :wink:

Skal dog om ikke så længe til ny jobsamtale - nemlig d. 16/12 i Norge såmænd...

Link to comment
Share on other sites

Der er skam blevet trænet i øvrigt...

Ja, jeg har ikke helt ligget på den lade side denne uge, på trods af diverse skavanker - løb er det dog selvfølgelig ikke blevet til!

Mandag: motionen bestod primært i 40-50 min. sjosken rundt i provinsen samt cykeltur fra Nørrebro til Nørreport st. og samme vej tilbage. Var jo til jobsamtale som det fremgår af ovenstående indlæg. Det foregik ude i provinsen, nærmere bestemt Gørlev. Der er ca. 1 times transport til Slagelse st. så en en halv times bustur inden man når til dette gudsforladte sted (hermed på forhånd en stor undskyldning til folk der stammer fra eller bor bemeldte sted!). Alt i alt brugte jeg næsten 4 timers transportid på at komme frem til en 20 min. samtale som var temmelig uinspireret. Jeg gad egentlig ikke jobbet, og det virkede lidt på mig som om de bare skulle have nogen til samtale, men ellers havde bestemt sig på forhånd. Efter samtalen skulle jeg have bussen, og den var selvfølgelig kørt 5 min. før, og da der er 1 time mellem kørslerne derude havde jeg lidt tid tilovers... :dry: så motionen blev til lidt trasken og sjokken rundt i Gørlev og kigge på alle de spændende ting man kan se der...

Tirsdag: Steg på 2 timers bikefit med instruktør Christine på Ndr. Fasanvej. Har kørt med hende før for 1 års tid siden på nogle timer, og var dengang ikke sådan super begejstret. Lidt for meget skrækkelig popmusik og lidt for meget "sjove lege" i træningen. Hun spiller stadig noget skrækkeligt popmusik :cool: men timerne er faktisk udmærket bygget op, så det blev til to udmærkede timer. De var stort set identisk bygget op så min pulskurver fra timerne lignede var nærmest også identiske. 80% i gns.puls og 95% i max puls for begge.

Onsdag:Menuen stod på styrketræning + 30 min. på crosstrainer. Det gik fint med at træne ben og mærkede ikke rigtig noget til skaden.

Torsdag: (i dag) Styrketræning for resten af overkroppen, dvs. bryst, skulder og arme (biceps/triceps) + 30 min. på crosstrainer. Kan godt mærke at jeg nogle gange er ved at få spat af de der technogym maskiner. Synes de er irreterende at indstille nogle af dem og synes egentlig ikke at jeg får trænet ordentligt. Det er kun min blufærdighed og stolthed der gør at jeg ikke går op i frivægtsafdelingen og træner der i stedet, for min muskulære styrke kan ikke helt matche de tatoverede muskelfyre, men tror jeg vil til at bide det i mig og bruge de frie vægte noget mere. Til ben og ryg går det fint med at bruge maskinerne, men resten...

Ved ikke hvor længe min løbepause kommer til at vare, håber jeg kan starte blødt op allerede i næste uge, men jeg skal være forholdsvis symptomfri før jeg kaster mig ud i det. Den kommende tid kommer jeg dermed til at træne lidt på gefühl. Det bliver primært spinning og så styrketræning, suppleret med hvad jeg nu kunne finde på at kaste mig over i maskinparken i FW.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share