Peter på nye eventyr... i Danmark


pesaol
 Share

Recommended Posts

Hej Peter,

Har ikke været så aktiv på MOL på det seneste, men nu har jeg fået caught up.

Fedt at du nu er kommet til Norge, det har jeg været meget spændt på høre om. Hvordan går det med sproget indtil videre?

Det lyder også som en rigtig god beslutning med Marathon, det er Sgu irriterende at skulle være så fornuftig hele tiden, men godt gået.

Har du fået nogle søde kollegaer?

Hej Jaaanie,

Mht. Berlin så jo, jeg er egentlig et eller andet sted glad for at have truffet beslutningen, selvom jeg enormt gerne ville have oplevet stemningen dernede. Det kræver noget at træne op til et marathon og jeg kan bare mærke at de næste måneder vil mit liv være fyldt med andre prioriteringer, og desuden er der jo som sagt også et Berlin marathon i 2013.

Det går fint i Norge. Kollegaerne - og nordmændene generelt - er søde og hjælpsomme. Det sproglige skal jeg bruge noget tid på, men det går fint og der er selvfølgelig også forskel på dialekter og udtale etc. Har været her oppe i snart en måned og på job i knap 2 uger. Indtil videre har det været stille og roligt, da der mangler nogle administrative ting før jeg rigtig kan gå i gang med patientarbejdet. Men der er ingen tvivl om at jeg får et forholdsvis stort ansvar fra start, og også større end hvis det var en stilling i DK, så jeg er glad for at jeg har noget ballast med hjemmefra. Det kan i øvrigt godt anbefales at tage nogle år i Norge når man er nyuddannet psykolog. Startlønnen er høj, skatten er lavere end i DK, man bliver autoriseret efter 2 år og hvis man vil have en specialist uddannelse bagefter er det en selvfølge - og det hele betales af arbejdsgiveren.

Ellers er du velkommen til at sende mig en PM hvis du på et tidspunkt skulle være interesseret i at høre mere detaljeret om hvordan det foregår heroppe :smile:

Link to comment
Share on other sites

Noget om skavanker, at købe nye løbesko, løbestil m.m....

Det er vel egentlig et stykke tid siden at jeg har opdateret noget om mine skavanker, som jeg jo har kæmpet on/off med de sidste mange måneder. Man kan sige at der en god grund til dette, da løberiet jo som sådan går fint, og efterhånden har gjort det i et stykke tid. Der har vist været et par pip hist og her om noget knæ halløj som jeg ikke helt kunne finde ud af hvad jeg skulle stille op med. For at opsummere kort havde jeg en overgang en vis ømhed i senen der går lige under knæskallen, m.a.o. symptom på springerknæ.

"Problemet" var, at jeg ikke mærkede en disse til det under selve løbeturen, men kun efter løbeturen. Desuden er det i høj grad en ømhed der kommer og går - for det sker stadig en gang imellem at jeg mærker noget til det. Af samme årsag har jeg så heller ikke helt vist hvad jeg skulle stille op, udover at gå langsomt frem. Det er ret mærkeligt at jeg ikke mærker mere til det efter jeg er flyttet her til Norge, for jeg løber i høj grad i kuperet terræn med mange bakker og underlaget er ofte temmelig ujævnt. Men som sagt var det værre hjemme i KBH, og med undtagelse af en enkelt dag hvor jeg synes det gjorde rigtig ondt efter en tur, har jeg absolut intet mærket til det.

Jeg tilskriver selv den manglende ømhed under selve løbeturen til mit ændrede fokus på løbestil. Jeg kan tydeligt mærke, at på trods af at jeg til dels har lagt projektet med Chi-running og lette løbesko, lander jeg ikke med den klassiske hællanding. Mine fødder har simpelthen vænnet sig til at lande på en anden måde, ligegyldigt hvilke sko jeg har på. Henrik S. har jo været inde på det samme i sin log, det med at man ikke belaster sit knæ på samme måde som ved hællanding. Samtidig kan jeg også mærke at mit tempo lige er en tand hurtigere uden at jeg af den grund føler et større pres på systemet. Alt sammen positive tegn på at det sidste års arbejde ikke har været helt forgæves. Nu skal teknikken bare finpudses og jeg skal holde fast i min struktur og form fremgang uden at forcere noget.

En lidt uheldig sideeffekt ved den ændrede landing er en anden skavank som jeg ikke har skrevet om, men har plaget mig lidt de sidste uger. Jeg kan tydeligt mærke en distinkt ømhed i mellemfodsknoglerne på højre fod, ikke under selve løbeturen, men et godt stykke tid efter. Det døjede jeg også med sidste sommer da jeg løbe i FiveFingers. Jeg har dog en rimelig velbegrundet hypotese der siger det handler om skift af sko. Mine NB har været slidte i et godt stykke tid, og jeg kan tydeligt mærke at der ikke er mere dæmpning i dem. Derfor er det jo heldigt at jeg har investeret i et par splinternye Asics GT 2170.

Hvorfor lige GT 2170? For at sige det rent ud har jeg efterhånden mistet troen på at bestemte typer af løbesko eller bestemte mærker, indløg m.m. skulle have nogen skadesreducerende effekt. De erfaringer jeg har fået gennem det sidste år har dog givet mig visse erkendelser vedr. skokøb. 1) Til længere ture har jeg behov for noget "gods" i løbeskoen, dvs. at de tager højde for en vis pronering. 2) Jeg har gode erfaringer med Asics og NB sko. 3) Der må gerne være fokus på dæmpning i forfoden. 4) Jeg giver ikke en sk... for test på løbebånd, men de må gerne føles behagelige at have på når man prøver dem.

Så derfor blev det 2170'eren. Kan i øvrigt oplyse at løbesko koster nogen lunde det samme som hjemme i Danmark, faktisk virkede det lidt chokerende at der endda var en tendens til at de var en anelse billigere end butikkerne hjemme i Danmark!!!

Det var vist hvad jeg havde at skrive her til aften...

Edited by pesaol
Link to comment
Share on other sites

Træning tirsdag stod på tærskel intervaller, og det blev i dag til i alt 6,7 km. inkl. 2x1200 m. intervaller.

Utroligt nok fik jeg igen, igen nosset i det mht. mit Garmin ur, så det er kun de første ca. 800 m. af første interval der egentlig er registreret. Derfor siger det heller ikke så meget at tempoet lyder på 5:16. Til gengæld fik jeg løbet det sidste interval med et snit på 4:38, og det er jeg ganske tilfreds med.

Så var det også første tur i mine GT 2170, og det føles faktisk ganske fint, selvom det er svært at sige noget specifikt efter bare en tur. Dog kan jeg da sige at jeg efter turen ikke føler den ømhed i mellemfodsknoglerne som jeg har døjet med de sidste par uger, så det er jo et godt tegn.

Ellers overvejer jeg lidt at droppe at løbe tirsdag. Det er jo en kendt sandhed at DOMS rammer på 2. dagen, og det har jeg kunnet mærke de sidste par tirsdage. Derfor tænker jeg en struktur der hedder 2 løbedage i træk og så hviledag. Hvilket i praksis vil sige at jeg løber onsdag/torsdag + lørdag/søndag, med intervaller onsdag og lørdag.

Link to comment
Share on other sites

Hvilken pulszone (procent af pulsreserven) ligger du i, når du løber intervaller?

Ahem, host host.... det er da pokkers som du er ude efter mig angående det pulsur der :blush: Jeg har faktisk ikke haft pulsbæltet på de sidste par løbeture. Blev en anelse frustreret da lige gyldigt hvilket tempo jeg løb lå jeg konstant mellem 80 og 90% af max puls. Det kommer igen på et eller andet tidspunkt, men lige pt. løber jeg på gefühl.

Link to comment
Share on other sites

Hehe - det var mest bare for at høre, hvad intensitet du løb med. Pulsen er så dejlig målbar og nem at forholde sig til som interesseret læser ;)

Din log er spændende at følge, fordi man sidder og håber, at du undgår alle skaderne og kommer tilbage i Marathon-form :) Til den sidste del vil jeg anbefale dig at følge et træningsprogram fra Løbesiden, når du føler dig klar til det. Det har flyttet rigtig mange.

Link to comment
Share on other sites

Hehe - det var mest bare for at høre, hvad intensitet du løb med. Pulsen er så dejlig målbar og nem at forholde sig til som interesseret læser ;) Din log er spændende at følge, fordi man sidder og håber, at du undgår alle skaderne og kommer tilbage i Marathon-form :) Til den sidste del vil jeg anbefale dig at følge et træningsprogram fra Løbesiden, når du føler dig klar til det. Det har flyttet rigtig mange.

Tak for de pæne ord, altid rart at vide at mine udgydelser kan have interesse for andre :bigsmile:

Jeg håber også på marathon formen indfinder, men har så småt erkendt at i år rækker det kun til en halvmarathon. Den satser jeg så på at løbe i en (for mig) god tid.

Link to comment
Share on other sites

Dagens løbetur blev bare en af de der ture hvor det bare er... :thumb_down:

Jeg havde INTET at skyde med i benene da jeg kom hjem fra arbejde, så det blev til en beskeden tur på 8 km. med et snit på 5:26. Dog skal det siges at den sidste halvdel af turen var ganske fin - men det har måske noget at gøre med at det gik ned af bakke og jeg havde medvind :4whistling:

Og så har jeg for øvrigt gennemskuet hvorfor jeg egentlig valgte GT 2170 modellen i butikken. Når jeg ser på dette billede:

så står det klart for mig at skoen med de karakteristiske røde snøreånd og hvide grundfarve er en påmindelse om min fædreland, så jeg kan tænke på det hver gang jeg løber...selvfølgelig

Link to comment
Share on other sites

Dagens løbetur blev bare en af de der ture hvor det bare er... :thumb_down:

Jeg havde INTET at skyde med i benene da jeg kom hjem fra arbejde, så det blev til en beskeden tur på 8 km. med et snit på 5:26. Dog skal det siges at den sidste halvdel af turen var ganske fin - men det har måske noget at gøre med at det gik ned af bakke og jeg havde medvind :4whistling:

Og så har jeg for øvrigt gennemskuet hvorfor jeg egentlig valgte GT 2170 modellen i butikken. Når jeg ser på dette billede:

så står det klart for mig at skoen med de karakteristiske røde snøreånd og hvide grundfarve er en påmindelse om min fædreland, så jeg kan tænke på det hver gang jeg løber...selvfølgelig

Hov, der gik vist lidt ged i billedfremvisningen, men skulle kunne ses med denne post.

post-27274-0-88384900-1334859372_thumb.p

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 16

Endnu en træningsuge er gået og endnu en gang tid til en gang opsummering og reflektion.

Tirsdag: 6,7 km. inkl. 2x1200 m. tempo ryk

Torsdag: 8 km. med et snit på 5:26 min/km

Lørdag: 7 km. med et snit på 5:31 min/km

Søndag: 12,2 km, 5:28 min/km

I alt = 33,9 km.

Som det kan ses blev de intensive intervaller om lørdagen droppet til fordel for en rolig tur. Lyttede til kroppen og den sagde det ikke var en helt god ide at træne intervaller, så jeg valgte at følge min fornuft. Fredagen bød i øvrigt på min første tur i byen i Haugesund, med dertil hørende vanvittige norske alkohol priser. Blev ikke sådan vanvittigt fuld, men på mange måder var det belejligt bare at løbe en stille og rolig tur.

Man kan sige at jeg i weekenden har taget lidt forskud på næste uge som står i restitutions tegn. Det er på alle måder tiltrængt. Kan helt klart mærke at med 3 ugers progression og visse steder hårde intervaller er jeg klar til at tage det stille og roligt en uges tid. Den næste uge skal også bruges til forhåbentligt at få løbet mine nye sko ordentligt til.

Sådan en søndag her er også dagen hvor jeg laver lidt et "body scan", dvs. mærker efter hvordan det føles i ben og fødder. Udover at jeg som sagt er mærket efter 3 uger døjer jeg stadig med lidt småskavanker. Det er primært min højre fod som driller lidt. Under dagens tur frygtede jeg lidt at den var gal med svangsenen igen, da jeg fik den der lidt strammende fornemmelse i foden. Her hvor jeg mærker efter kan jeg mærke at det ikke er svangen, men ydersiden af foden der er noget øm. Jeg håber, og tror, at det har noget med tilvænning til nye sko at gøre, derfor bliver den kommende uge lidt en test af det. Udover det kan jeg også stadig mærke lidt til de ømme mellemfodsknogler på højre fod, selvom det dog er aftagende.

Link to comment
Share on other sites

Fredagen bød i øvrigt på min første tur i byen i Haugesund, med dertil hørende vanvittige norske alkoholpriser.

Kan man overhovedet drikke sig fuld i Norge uden at tage lån i friværdien først? Eller har de lokale et trick med lige at smutte ud i baglokalet og få noget sprut til høkerpriser? :innocent:

Link to comment
Share on other sites

Kan man overhovedet drikke sig fuld i Norge uden at tage lån i friværdien først? Eller har de lokale et trick med lige at smutte ud i baglokalet og få noget sprut til høkerpriser? :innocent:

He he, ja det er lige før man skal pantsætte alt hvis man have bare en nogenlunde solid brandert :wink: Men der var faktisk et lille trick jeg lærte af en af mine kollegaer. Man skulle bare sige i baren at man var "stamkunde" (selvom jeg aldrig havde været der før), og vupti så blev fadøllerne pludselig ca. 20 kr. billigere :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 17

Tirsdag: 3,2 km. 5:48 i snit

Torsdag: 6,2 km. 5:32

Fredag: 4,9 km. 5:39

Lørdag: en god gang fjeldvandring i strålende vejr, ca. 10-12 km.

Søndag: 9,5 km. 5:28

I alt = 23,8 km for hele ugen, det hele taget i hyggeligt restutions tempo :wink:

Det var jo restitutions uge og det blev derefter, selvom jeg egentlig havde planlagt nogle flere km. En af grundene til dette er bl.a. tirsdagens løb som var en katastrofe. Ville eksperimentere med at undlade min astmamedicin inden da det alligevel ville blive i afslappet tempo. Måtte dog indse at jeg hurtigt fik problemer med vejrtrækningen og måtte ned og gå flere gange. Har nok noget at gøre med at jeg til stadighed døjer med lidt forkølelse/snottethed som er svær at slippe af med. Det betyder dog ikke at jeg ikke senere vil forsøge mig igen uden medicin på de roligere ture.

Ellers var det jo også ugen hvor jeg skulle bedømme hvordan det stod til med skavankerne. Det primære problem var/er mellemfodsknoglerne. Problemet er - om ikke væk - så aftagende. Kan ikke helt bedømme om det er tilvænning til skoene, som btw virker mere og mere behagelige at løbe i, eller om det er udtryk for at jeg ikke har løbet særlig mange km. denne uge. Den kommende uge giver forhåbentlig et mere præcist svar.

Mht. den kommende uge bliver den lidt anderledes end normalt, da jeg skal til KBH i weekenden :smilerock: Derfor får jeg ikke trænet meget den weekend. Satser dog på min lange søndagstur, da jeg er forholdsvist tidligt hjemme i Norge om søndagen. Derimod har jeg tænkt mig at dele torsdags turen op i 2 mindre bidder hhv. mandag og torsdag på ca. 6-7 km vejr og så tage dem i bedst muligt tempo. Onsdag holder jeg fast i tærskelintervallerne.

Link to comment
Share on other sites

Lidt update her fra de sidste par dage...

Som nævnt har jeg rykket lidt rundt på dagene og træningen grundet Københavns besøg i weekenden. Mandag blev det derfor til en rask tur på ca. 6,5 km. med et snit der endte på 5:02 min/km.

I dag onsdag stod menuen på en gang tærskelintervaller. Ca. 8 km. i alt inkl. 3x800 m. som endte på hhv. 4:36, 4:35 & 4:13. Jeg kan lige så godt indrømme at der var lidt "snyd" med i spillet. Det har været en af de dage hvor det har blæst som ind i h..... her i Haugesund, så derfor var jeg så snedig at intervallerne alle stort set blev løbet i medvind, og en del ned ad bakke også. Sådan kan man også pynte på sine tider...

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 18

En ultra kort opsamling på den forgangne uge:

Mandag: 6,5 km. 5:02 i snit

Onsdag: 7,9 km. inkl. 3x800 m. temporyk

Torsdag: 6,7 km. 5:26 i snit

Søndag: 11,2 km. 5:23 i snit

I alt = 32,3 km.

Kunne skrive en masse lige nu om denne uge, men er lige vendt hjem fra en dejlig, men travl weekend i København. Er træt og tung i hovedet, må uddybe mere i morgen.

Link to comment
Share on other sites

Må vist hellere uddybe mit lidt flade opsummering fra i går...

Var rimelig præget af at jeg netop var hjemvendt fra en weekend i mit skønne KBH. På trods af at jeg kun har været i Norge i lidt over en måned føles det som evigheder siden jeg har været hjemme, for KBH er mit "hjemme", det kan jeg allerede konstatere nu. Jeg er og bliver indfødt københavner med stort K, og det der med at bo i små byer er bare ikke mig i længden, selvom jeg på mange måder nyder at komme ud i naturen og løbe mine ture. Det var en kort, men intens weekend med mange venner og familiemedlemmer der skulle ses på kort tid. Heldigvis kommer Pinsen snart og så er jeg tilbage igen. Kan i øvrigt mærke at mit alkohol forbrug er væsentligt reduceret, skulle ikke have mange slurke øl før jeg blev lidt "bimmelims" :shades: Det er vist også ret heldigt at det var en stille dag på jobbet i dag, da jeg har fuldstændig bombet. Nå, nok om det.

Jeg fik løbet det jeg skulle den sidste uge, så er det sagt. Torsdagens tur skulle egentlig have været både længere og hurtigere, men benene var bare ikke helt til det. Skavankerne er der stadig, de kommer og går som vinden blæser og især efter turen i går føles mit højre knæ noget ømt. Det jeg har kæmpet mest med er dog ikke bentøjet, men lungerne. Ved ikke om jeg er ved at redde mig et eller andet, men jeg har fået et eller andet på lungerne, der føles lidt som slimdannelse. Det påvirker især min vejrtrækning da jeg jo er astmatiker, og efter turene har jeg døjet med kraftig hoste og vejrtrækningsproblemer, og har af den grund taget en del astma medicin. Især turen i går var slem. Selvom tempoet var afslappet måtte jeg stoppe op en del gange simpelthen for at få vejret igen.

I dag har der ikke rigtig været noget, men det er selvfølgelig også en træningsfri dag. Kan mærke at min vejrtrækning stadig er noget besværet, men må se det an her de kommende dage. I denne uge går jeg også over til at træne onsdag/torsdag og lørdag/søndag. Derfor skal mandag og tirsdag bruges til at lade op, få strukket grundigt ud og generelt bare gøre mig klar til lidt mere intensiv træning.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 19

Det har ikke helt kørt 100% for mig med løberiet den seneste uge... desværre! Har døjet en del med min astma som jeg skrev om i sidste indlæg. Lagde ud tirsdag med at ville løbe tærskel intervaller, men lungerne sagde simpelthen fra at løbe noget der lå hurtigere end 5:00 min/km. Derfor blev det bare til en almindelig tur i roligt tempo. Samme historie gentog sig torsdag, hvor jeg havde planlagt en både længere og hurtigere tur, men både ben og lunge sagde fra. Samtidig kan jeg mærke at jeg har været flad og uden begejstring når jeg skulle ud og løbe. Er sådan startet på alvor på job, og der bliver mere og mere at lave, heldigvis da!!! Men jeg kan godt mærke at jeg er drænet når jeg kommer hjem og selvom løbeturene som oftest frisker op, har de ikke helt haft den virkning de seneste gange. Jeg er tung i benene og har svært ved at komme op i fart, og blah blah blah og tude tude.... Der er masser af undskyldninger og det er sikkert af forbigående karakter, men for at komme til sagen har uge 19 set således ud:

Onsdag: 9,2 km. gns tempo 5:28

Torsdag: 7,6 km. 5:28

Lørdag: 10 km. 5:24

Søndag: 13,2 km. 5:30

I alt blev det til 40 km. præcist. Så det blev en øgning af det kvantitative på bekostning af kvaliteten.

Retfærdigvis skal det siges at lørdagens og dagens tur faktisk var helt ok. Kan godt mærke en forskel når man ikke løber på en arbejdsdag. Selvom det stormede og regnede i dag lykkes det mig faktisk at løbe 13 km. i et hug med minimale stop der kun skyldtes vejarbejde og orientering om hvor pokker jeg var henne!!! Den kommende uge vil jeg nok gøre et forsøg igen med tærskel intervaller, men jeg holder mig til en enkelt dag med intervaller.

Edited by pesaol
Link to comment
Share on other sites

Tærskeltræning og intervaller, hvis du ikke har et marathon lige rundt om hjørnet, hvorfor så ikke grundtræne og få stærke ben der kan holde til marathonspecifikke træning, når du har et sådan planlagt, sådan du kan styrke de områder du har været skadet i - bare en tanke

Link to comment
Share on other sites

Tærskeltræning og intervaller, hvis du ikke har et marathon lige rundt om hjørnet, hvorfor så ikke grundtræne og få stærke ben der kan holde til marathonspecifikke træning, når du har et sådan planlagt, sådan du kan styrke de områder du har været skadet i - bare en tanke

Har faktisk været inde på samme overvejelser, og derfor vil jeg nok også fokusere mere på volumen og få nogle km. i benene. Dog vil jeg stadig arbejde lidt med tempoet i hvert fald en gang om ugen, ellers bliver det for ensformigt, men det bliver ikke med "all-out" træning.

Link to comment
Share on other sites

Har faktisk været inde på samme overvejelser, og derfor vil jeg nok også fokusere mere på volumen og få nogle km. i benene. Dog vil jeg stadig arbejde lidt med tempoet i hvert fald en gang om ugen, ellers bliver det for ensformigt, men det bliver ikke med "all-out" træning.

Kan jeg godt forstå - det er om at bevare gejsten og holde skaderne fra døren. Løb kan give fede oplevelser og følelser, men også virkelig skabe det modsatte i form af frustration, hvis helbredet kikser gentagende gange.

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Long time no see...

Har jo ikke ligefrem været overdreven aktiv her på MOL de sidste par uger, af forskellige årsager. Det er ikke fordi jeg ikke får løbet, men det har været lidt ustruktureret og været præget mangel på motivation og de sædvanlige småskavanker. Derfor er jeg gået til løberiet ved simpelthen at løbe efter hvad jeg har lyst og evner til.

Lige pt. rækker det til at løbe kortere eller mellemlange ture ved et tempo der ligger på omkring de 5:30 km/min. Ikke vanvittig interessant at logge om derfor er denne log også lidt på stand by et stykke tid. Når jeg kommer ind i en bedre rytme med mere variation og mere specifik træning vil jeg logge igen.

Det er faktisk på en eller anden måde rart bare at snøre løbeskoene og så løbe uden at tænke for meget over tempo, distance m.m. Har kæmpet lidt med lysten når jeg kommer hjem fra job. Der bliver mere og mere at lave på jobbet og jeg kan mærke at når jeg er hjemme efter en lang dag skal jeg til tider virkelig hive mig selv op for at komme i skoene. Sådanne perioder kommer jo en gang imellem og det er vigtigt ikke at løbe sur i det. Det skal dog siges at jeg ligger på en 35-40 km. om ugen og med pil opad, og jeg kommer nok også stadig til at eksperimentere med tempoet når jeg føler for det.

Link to comment
Share on other sites

Nu jeg ikke rigtig har noget træning at logge om kunne jeg jo vise et par billeder af de områder i Norge jeg drøner rundt i (i afslappet tempo...). Der er en grænse for hvor store filer man kan vedhæfte her på MOL men via dette link skulle det være muligt: http://www.flickr.com/photos/79898846@N06/?uploaded=63&magic_cookie=b533db8476817a6841fd00380ee09872

Link to comment
Share on other sites

… kunne jeg jo vise et par billeder af de områder i Norge jeg drøner rundt i …

Årh, hvad? Det slår sgu' Åboulevarden i regnvejr og otte graders varme! :happy:

Hvad angår løberiet, er det vel helt fint at sætte planerne på standby og så bare løbe efter forgodtbefindende. Lige pludselig skal løbelysten nok indfinde sig. Typisk når man mindst venter det.

Det er vel også kun naturligt, at jobbet har førsteprioritet, når nu det tilmed er i et nyt land med et (lidt) andet sprog.

Link to comment
Share on other sites

Nu jeg ikke rigtig har noget træning at logge om kunne jeg jo vise et par billeder af de områder i Norge jeg drøner rundt i (i afslappet tempo...). Der er en grænse for hvor store filer man kan vedhæfte her på MOL men via dette link skulle det være muligt: http://www.flickr.co...1fd00380ee09872

Lækker natur - drop marathon og løb trail ;o)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share