Peter på nye eventyr... i Danmark


pesaol
 Share

Recommended Posts

Det er der skam og jeg var faktisk i praktik samme sted i 2010 hvor jeg netop ofte cyklede de ca. 14 km. til og fra arbejde. Tror dog mere at jeg vil ta cyklen med toget og så cykle hjem en del gange, specielt her om foråret og sommeren.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 13.

Glemte da helt opdateringen i går, men here goes:

Mandag: Nada ... så videt jeg husker

Tirsdag: 40 min. løb i roligt tempo

Onsdag: 1xbikefit power time med instruktør hvis navn jeg ikke lige kan huske

Torsdag: 45 min. roligt løb

Fredag: Nihil

Lørdag: 60 min. i roligt tempo

Søndag: Lidt forskellige styrkeøvelser + 1 bikefit burn time med ultra-tri instruktør Patrick

Det var jo restitutions uge mht. løb, og det var vist nok meget passende. Fik som nævnt prøvet nye sko af lørdag og så har jeg endelig fået en aftale hos Kaiser Sport 8/4. Ellers forsøgte jeg så småt at komme i gang med styrke igen efter en længere pause. Jeg kan se at det primært er i bænkpres at min skulder aktiveres, så derfor er jeg nok nødt til i en periode at finde alternative øvelser til bryst. Kan mærke at når jeg ikke har trænet i et stykke tid bliver jeg mere øm i ryggen og får en mere slap holdning. Derfor: Minimum 1xstyrketræning pr. uge med særlig fokus på ryg.

Næste uges løb afhænger lidt af knæet. Det er muligt jeg (igen!!!) må trappe lidt ned. Jeg har en mistanke om at noget af det kan skyldes jeg ikke får strækket de forreste lårmuskler tilstrækkelig, for det hjælper noget når jeg får strukket ordentligt i netop dem.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 14.

Mandag: Nihil

Tirsdag: 40 min. løb

Onsdag: 1xbikefit power time med instruktør vikar Signe

Torsdag: 45 min. løb

Fredag: Nihil

Lørdag: 1 gang styrketræning for hele kroppen + lang gåtur i Dyrehaven

Søndag: 60 min. løb + lang gåtur langs havnen

Hvis man synes mit løbemønster for denne uge meget ligner sidste uge, så er det fordi det er sådan! Jeg har jo døjet med begge knæ faktisk, og fandt egentlig også en løsning på det. Det er - ihvertfald for det ene knæ - tale om et springerknæ. Læste lidt om hvad man kunne stille op med et sådant, og der blev generelt anbefalet udstrækning af de forreste lårmuskler. Og vupti så var det løst... selvfølgelig ikke helt, mine knæ er stadig lidt skrøbelige, men det har helt klart sit udspring i for stramme lårmuskler og forsømmelse af udstrækning. Det er ikke kun efter træning jeg strækker ud men flere gang om dagen + jeg gør andre stræk og balanceøvelser.

Derfor valgte jeg at tage en "ekstra" restitutionsuge, og så forhåbentlig kunne bygge op igen fra den kommende uge. Heldigvis er løbeturene gået fint, stadig lidt småøm ved knæet efter løb, men ikke noget alvorligt. Derimod har jeg haft en af de der ikke-psykotiske indre dialoger omkring fortsat spinning. Er kommet frem til at jeg bliver nødt til at sætte det på pause og holde fokus på løb og styrketræning. Det har jeg vist skrevet et par gang før, men kan tydeligt mærke at det provokerer knæene for meget så snart der kommer belastning på, og en bike time med lav belastning er ligegyldig. Udover det kan jeg mærke at nu foråret så småt er på vej er lysten til at træne indendørs på en cykel absolut aftagende. Vil meget heller gå/cykle lange ture, dog var det rart endelig at komme igang med styrketræningen igen. Det er jeg nødt til at holde fast i.

Link to comment
Share on other sites

Lige præcis cykling aktiverer de forreste lårmuskler (quadriceps?). Hvis du cykler/spinner en del med tung belastning, er det de forreste lårmuskler, der må holde for. De bliver derfor mere spændt op i forhold til løbetræning. Så der kan sagtens være en sammenhæng ...

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 15:

Mandag: Vist ikke noget...

Tirsdag: 50 min. løb

Onsdag: Nihil

Torsdag: 60 min. løb

Fredag: Transportcykling hjem fra Albertslund

Lørdag: en god gang styrketræning for hele kroppen.

Søndag: 70 min. løb

En hel uge uden spinning, for første gang i lang tid!!! Jf. Henrik S tekst ovenfor passer det godt med at jeg har kørt for meget på med spinningen hvor jeg burde have haft mere fokus på løb. En anden faktor er, at jeg har forsømt at strække ud efter spinning, noget jeg i øvrigt aldrig har gjort da jeg aldrig synes at have haft behovet. Hvordan har knæene så taget det? Nuvel, det startede i venstre knæ, som jeg intet mærker til nu (forudsat at jeg strækker ud flere gange om dagen!), til gengæld rykkede det sig noget over i højre knæ, dog med en mere diffus lokalisering af ømheden. Til gengæld er der samme mønster: Så længe jeg sørger for at strække ud er der ikke de store problemer og ømheden i højre knæ er på retur, også selvom jeg har øget løbedistancen lidt.

Så konkluderende må jeg bare sige at spinning nok er et overstået kapitel i denne omgang, i hvert fald så længe jeg kan løbe. I øvrigt er jeg også snart til ende med mit eget hjemmestrikkede træningsprogram som har forløbet over 12 uger. Målet var at kunne løbe 90 min. og jeg har 2 uger tilbage, så om alt går vel skulle der helst ikke være flere tilbagefald.

Så blev jeg også 1250 kr. fattigere i denne uge, da jeg var en tur forbi Kaiser Sport og forny indlæg til skoene. Jeg har stadig en ide om at knæproblemer også har en vis sammenhæng med sko der er ved at være nedslidte. Til gengæld må jeg nok erkende at mine nye Asics Kayano sandsynligvis er et fejlkøb. De støtter ikke på samme måde som den gamle model og så er de også beregnet mere på lange fødder, hvor mine er korte og brede. De kan sagtens gå an for en periode men jeg skal nok have anskaffet mig et par Asics GT-2000 hvis jeg skal gøre mig håb om at bygge videre på løbeformen.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 16:

Mandag: Nihil

Tirsdag: 50 min. løb

Onsdag: Styrketræning for hele kroppen

Torsdag: ca. 65-70 min. løb (mit ur gik tør for strøm halvvejs på turen...)

Fredag: Transportcykling hjem fra Albertslund - i strid vind en stor del af vejen.

Lørdag: Styrketræning for hele kroppen + lidt halløj på en crosstrainer...

Søndag: 80 min. løb

Hvad har jeg så lært af den forgangne uge:

1. Det begynder at blive småvarmt derude, og med min svedproduktion bør jeg begynde at tænke over væske på de ture der er over 1 time.

2. Transportcykling i strid modvind er næsten lige så godt som en spinningtime

3. Jeg bør bruge cykelshorts når jeg cykler så langt...

4. Styrketræning er helt generelt bare noget der er godt for min ryg, selvom jeg egentlig ikke gider fitness centre når vejret er godt.

5. Asics GT-2000 er en sko der passer bedre til mig end Kayano - og derfor måtte jeg også spendere en tusse på et par nye

6. Utterslev mose er altså stadig et af de bedste løbeområder vi har i KBH

Og det var vist det jeg lærte, åh jo der er lige de ikke-psykotiske indre dialoger om hvornår jeg bør løbe på trods af lidt skavanker med knæet. Jeg ser det sådan at jeg er mod slutningen af en 12 ugers forløb, derefter skal jeg træne flere gange om ugen, men med kortere ture. Turen i dag gik fint rundt om Utterslev mose, og jeg planlægger at skifte til de nye Asics den kommende uge. Så jeg satser på det hjælper med det forbehold at jeg kan blive nødt til at trappe ned for en periode i stedet - "the story og my (training)life" fristes man til at erklære!

Link to comment
Share on other sites

I dag har været lidt af en mærkedag da jeg afsluttede mit hjemmestrikkede 12-ugers løbeprogram. Målet var at træne mig op til at løbe 90 min. og det lykkes i dag. Tog en - for mig - lidt ny rute. Ned langs søerne til Vesterbro, forbi Ny teater og ned ved Kødbyen/Skelbækgade. Forsatte derfra ned til Fisketorvet og løb langs Kalvebod Brygge. Derfra gennem en masse vejarbejde i indre by og var endda et smut forbi Christiansborg før jeg fortsatte ned langs havnen. Hjemturen foregik derfra via Kastellet og Østre Anlæg. Fin tur og det var ikke et problem ikke at have væske med, da det var en anelse køligere i dag, og der var endda og en kølende byge til sidst.

Jeg har ikke fulgt programmet 100% men forholdsvis tæt på, og måske ville det smarteste have været at udskyde de 90 min. med tanke på mine skavanker med knæene. Jeg har da også haft mine indre dialoger men valgte at tage chancen. Så må vi se om det bider mig i rø.... senere!

Det markerer så også at jeg skal til at fokusere på nye mål og ny træning og noget at det handler om at træne flere gange, men kortere ture. Det er også en af grundene til at jeg tog chancen med den længere tur i dag. Går med nogle tanker om hvordan jeg skal strukturere træningen de kommende uger, men det vender jeg tilbage til.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling på uge 17

Mandag: Transportcykling hjem fra Albertslund

Tirsdag: 55 min. løb med noget tunge ben...

Onsdag: Transportcykling + styrketræning + 45 min på crosstrainer (så blev der vist også trænet nok den dag...)

Torsdag: 35 min. løb

Fredag: Transportcykling + 35 min. løb

Lørdag: Styrketræning

Søndag: 90 min.

En uge hvor - hvis man medregner cykling som træning - fik trænet hver dag, det er længe siden jeg har gjort det. Det jeg nok er mest tilfreds med ud over at have løbet de 90 min. (se forrige post) er, at jeg fik styrketrænet de 2 gange som er planen. Skulle egentlig have løbet 70 min. torsdag men valgte at dele den op i 2 bidder af hensyn til knæ og nye sko.

Nu skal jeg i gang med nyt program og jeg sidder stadig og filer på det. Den ubekendte faktor er selvfølgelig skavankerne, men uanset bliver den kommende uge en restitutionsuge med kortere, rolige løbeture. Så kan jeg også få løbet både nye løbeskoe og indlæg ordentlig til.

Jeg er "godtvejrs cyklist" så ifølge vejrudsigten bliver der nok ikke så meget transportcykling den kommende uge...

Link to comment
Share on other sites

AATJU...

Løb en lille tur i Fælledparken i går. Havde ingen problemer inden eller under, men så snart jeg kom hjem løb øjnene i vand og jeg nøs som ind i helvede. Er tidligere diagnosticeret med græsallergi men ifølge den her side:

www.dmi.dk/vejrsundhedsvejr/pollen er det birk som er særligt aktiv. Måske på tide med en ny test....

Under alle omstændigheder er jeg stadig plaget, så jeg bliver nødt til at skippe styrketræning i dag og satse på at det er noget som går hurtigt over.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 18:

Fik vist ikke opdateret i går, men det kan gøres forholdvis kort:

Tirsdag: 30 min. løb

Torsdag: 35 min.

Fredag: 20 min.

Søndag: 50 min.

Alle ture blev løbet i roligt restitutionstempo. Efter at have færdiggjort tidligere program og nået målet med at løbe de 90 min. er det videre til nye planer. Jeg har egentlig lagt et program, men venter lidt med at skrive videre om da der er de ubekendte der hedder knæ og jeg måske allerede skal revidere det inden jeg går igang.

Styrke blev det sørgeligt nok ikke til den uge. Heller ikke transportcykling. Jeg var ramt af allergi onsdag og tømmermænd lørdag så.... jeg må tage revanche i uge 19.

More to follow....

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 19:

En uge hvor fokus har været på alt muligt andet end trænet, men trænet blev der da.

Mandag: Nihil

Tirsdag: 4x2 min. tempo med 1 min. pause imellem. Brugte 10-12 min. på både opvarmning og nedkøling

Onsdag: Ville gerne have styrketrænet.... men simpelthen for travlt med andet

Torsdag: 40 min. løb

Fredag: 25 min. løb

Lørdag: Styrketræning for hele kroppen + lidt halløj på en crosstrainer...

Søndag: 60 min. løb

Jo trænet blev der, men er startet i nyt job denne uge og er simpelthen bombet med information, så der har ikke været tid til at skrive lidt mere om mine træningsplaner, som jeg ellers havde planlagt. Som det fremgår løber jeg nu 4 gange om ugen og bygger roligt op i distance over uge. Jeg har også tilføjet lidt tempo træning for afvekslingens skyld. Det er ikke "all-out" interval træning men simpelthen at jeg skruer tempoet op nogen minutter så al mit løb ikke bare bliver i samme tempo.

Knæ og alt det gider jeg ikke skrive så meget om nu, udover at det går op og ned.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 20:

Lidt hård uge på flere punkter der dog ikke har så meget med træning at gøre...

Mandag: Blev det til ca. 14 km. cykling hjem fra arbejde i Ballerup.

tirsdag: 3x3 min. tempo intervaller 10-12 min. opvarmning og afjogging.

Onsdag: Styrketræning + 45 min. intervaltræning på crosstrainer i FW Ballerup (udmærket stort center, dog rimelig meget fokus på frivægte og lidt ældre udstyr efter min mening.)

torsdag: 45 min. løb

Fredag: 30 min. løb

Lørdag: Nihil, var til 40 års fødselsdag hele dagen, ikke min egen dog...

Søndag: Tung mave og lidt tømmermænd samt familie fødselsdag men det blev da til 65-70 min. løb i adstadigt tempo...

Ellers ikke så meget at skrive. Nu vil jeg snart gøre klar til den faste mandags rutine med GoT.

Link to comment
Share on other sites

I onsdags gjorde jeg noget der var lidt forbudt. Jeg snuppede ikke bare en, men hele 2 biketimer... den første var endda en såkaldt "power" time :smilerock: Det var med instruktør Rasmus som jeg har kørt en hel del med tidligere. Jeg kørte fint med og hang kun lidt i cyklen de sidste 10 min. på anden time.

Og hvorfor gjorde jeg nu det? Set i bakspejlet skulle jeg nok også bare have holdt mig til den ene time. Primært fordi jeg indimellem tager mig selv i at savne en bike time hvor pulsen bare banker derop ad, og dels for at teste hvor meget det egentlig påvirker løb. Jeg har lært af erfaringen at jeg skal strække grundigt ud bagefter, især lårbasserne, og der var da heller ikke nogle problemer efter - udover at være banke træt.

Benene føltes godt nok lidt tunge i dag på min 50 min. løbetur, men det kan jo også bare være fordi det er fredag... anyhow så vil jeg nok til tider springe på en bike time i ny og næ, men ikke som en fast del af træningen.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 21:

En status for den forgangne uge.

Mandag: Nihil

Tirsdag: 6x2 min. tempointervaller

Onsdag: Lidt styrketræning for overkroppen + 1xbikefit power + 1xburn time med instruktør Rasmus

Torsdag: Nihil, skulle til fødseldag i familien ikke tid

Fredag: 5 min. (lidt tungt) løb

Lørdag: en gang styrketræning for hele kroppen

Søndag: 80 min. løb omkring mosen (Utterslev for ikke-københavnere)

Bum bum, en lidt blandet uge hvor jeg fik kørt noget bike efter pænt lang tid. Nok ikke en god ide med dobbelt time, men kunne nok springe på en enkelt time i ny og næ. Ellers er det tid til restitution i næste uge og det passer fint. Synes jeg mærker mere til gamle skavanker. Knæene er nogen lunde status quo, men jeg mærker en begndende irritation i achillesenen i den ene fod. Det er især efter bike timen onsdag og jeg mistænker at det kan have en sammenhæng.

Nu tager jeg 4 rolige og kortere ture den kommende uge, og som minimum en gang styrketræning.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 22:

Mandag: Nihil

Tirsdag: 35 min. løb

Onsdag: gik hjem fra Ballerup.... lang historie....

Torsdag: 40 min. løb

Fredag: 30 min. løb

Lørdag: 1xstyrke primært overkrop + 1xbikefit burn med instruktør Christine.

Søndag: 60 min. løb

Alt løb i roligt restitutionstempo præcis som planlagt. Kan mærke det altså er en rigtig god ide med de rolige uger hver 4, det giver ny energi. Næste uge bygger jeg op igen.

Ellers blev det til endnu en biketime. Denne gang med instruktør Christine som jeg kan huske fra Ndr. Fasanvej for nogle år siden. Arne kører ikke længere timerne om lørdagen. Hun er en ganske udmærket instruktør, med en noget mere poppet musiksmag end Arne, og så var der også lige noget makkerkørsel som ikke lige er min favorit...

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 23:

Mandag: Nihil... men havde pulsen oppe i aftenens Game of Thrones afsnit...

Tirsdag: 50 min. løb

Onsdag: Forsøgte med noget styrke, men så sagde bagsiden af skulderen av og så stoppede jeg...

Torsdag: 4x3 min. tempointervaller med 1 min. jog imellem.

Fredag: 30-35 min. løb med noget tunge ben

Lørdag: Tog toget til Køge og cyklede hjem. Med diverse afstikkere blev det til omkring 50 km.

Søndag: 75 min. løb

Ja, skulderen sagde sgu av der i onsdags, og det værste er, at jeg til tider også kan mærke det når jeg løber. Så lige pt. afventer jeg hvad jeg gør mht. styrke. Må indrømme at det notorisk også er vanskeligt for mig at finde motivationen til at træne indendørs når sommeren er over os, men på anden side burde jeg jo også træne ryggen.

Ellers kører løberiet nogenlunde. Jeg følger den plan jeg har lagt og indtil videre har jeg ikke haft behov for at nedsætte grundet knæene, selvom det stadig værker lidt.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 24.

Mandag: Nihil

Tirsdag: 55 min. løb

Onsdag: Cykeltur hjem fra Ballerup

Torsdag: 4x4 min. tempointervaller - ret hårdt og jeg måtte stoppe i sidste 2 intervaller, skyder skylden på varmen...

Fredag: 40 min. (roligt) løb

Lørdag: En cykeltur op omkring Bagsværd sø og hjem igen via Lyngby

Søndag: 90 min. løb om mosen

og det var vist det...

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 25

Mandag: Intet, såvidt jeg husker...

Tirsdag: ca. 50 min. løb, skulle egentlig have løbet interval men følte mig ikke klar til det

Onsdag: 45 min. løb

Torsdag: Intet, var til valgaften

Fredag: Det blev til en kort løbetur rundt om Fælledparken da jeg fik besøg fra Norge

Lørdag: Intet, havde tømmermænd fra dagen før...

Søndag: 100 min. løb rundt om Damhussøen og Engen, vel ca. 16 km. i alt vil jeg tro

En uge som har været noget blandet træningsmæssigt. Jeg fik løbet de 100 min. men kan mærke at det er ved at være grænsen nu. Måske handler det bare om at jeg skal have vand med på ruten. I dag tankede jeg op halvvejs med vand, men det føltes ikke helt nok i varmen. Var forholdsvis dehydreret da jeg kom hjem.

Ellers har det været præget af en masse privat og begyndende travlhed på jobbet. Alt sammen fint, men har følt mig noget tung, og droppede derfor intervaltræning tirsdag. Kunne mærke at jeg simpelthen ikke havde nok i kroppen til det.

Så det er nok meget godt at næste uge er restitutions uge!

Ellers sker der ting og sager i mit privatlig som netop er ... private. Det tegner positivt, men jeg har ikke overblik over om det påvirker træningen, og det er ikke umuligt at jeg de kommende uger ændrer lidt på planlægningen.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 26.

Det kan egentlig gøres rimelig kort: Tirsdag og torsdag løb jeg 40 min. og her i dag søndag løb jeg lige knapt 70 min. Det er jo restitutionsuge så det passer fint med reduceret træning. Har haft alt muligt andet at gøre så derfor blev der kun trænet de 3 gange i stedet for 4, og det passede helt fint.

Det er efterhånden også noget tid siden jeg har sat mine ben i et fitness center, og beklager, men jeg kan simpelthen ikke finde motivationen. Det er særlig svært her i sommerperioden, selvom det jo ikke ligefrem indtil nu har været hedebølge. Så kan man punke mig op til flere gange med en våd berlinger om hvor godt det er for mig med styrketræning men...

En lille ny tilføjelse til træningen i dag. Lørdag var jeg i Marathon sport på Østerbro og investeret der 500 kr. i en Salomon løberygsæk. Den var med på ryggen i dag for at teste hvordan det er at løbe med sådan en. Jeg lagde et par bøger ned, og sådan nogle hopper jo altid lidt op og ned så måske ikke det smartest, men seriøst kunne jeg ikke mærke forskel. Rygsækken sad som limet til ryggen. På papiret skulle den også være vandtæt, men måske ikke helt til min svedproduktion, at dømme efter tilstanden på bøgerne bagefter!!! Så hvis jeg skal have skiftetøj med skal der nok være noget beskyttende lag.

Der er selvfølgelig en grund til at jeg køber denne, og det er nogle planer jeg har gået med i længere tid: Jeg vil til at prøve at løbe hjem fra arbejde et par gange om ugen. Det er der flere grunde til. Når man som jeg trods alt har noget transporttid fra Nørrebro til Ballerup bruges meget af tiden mellem 7 og 17 på arbejde og transport. Jeg kan bare mærke at jeg føler mig bombet mange gange når jeg kommer hjem, og har vanskeligt ved at komme i løbetøjet. Udover det har jeg også fået nogle lidt uheldige spisevaner med at skulle ha noget sukker for at få energi til turen - ikke hensigtsmæssigt når mit mål er at tabe mig.

Derfor skal det prøves af, og nu er jeg efterhånden i en form hvor jeg let kan løbe 14-16 km. i roligt tempo. Det ændrer så også på planerne om at løbe 4 gange om ugen og i stedet for vil jeg løbe 3 gange de næste måneder. Til gengæld lidt længrere ture. Det er et forsøg og der er ikke nogen garanti for det bliver en succes, men jeg har på fornemmelsen at det er det der skal til, samt at jeg får ekstra tid i hverdagen ved slå transport- og træningstid sammen.

Link to comment
Share on other sites

Lidt omkring erfaringer med at løbe fra arbejde.

Så fik jeg testet min løberygsæk som jeg har skrevet om. Tirsdag og torsdag løb jeg såmænd hjem fra Ballerup til Nørrebro. Den direkte rute, som jeg normalt cykler hjem ad, er på lige omkring 14 km. Tirsdag var en dag hvor jeg lige skulle finde en god rute. Desværre gik strømmen på mit ur efter ca. 25 min. så kan ikke sige præcis hvor lang den rute var. Torsdags ruten var en anelse kortere og den landede på præcis 15,5 km.

Ville gerne have uploadet ruten, men overføring fra Garmin 310xt til Garminconnet kan åbenbar kun ske uden kabler og det kræver en USB tingest .... som jeg så ikke har :eh: hmmm må ud og lede efter sådan en. Men torsdag blev den løbet på næsten præcis 90 min. Det er jo ikke noget voldsomt højt tempo, men i al beskedenhed ligger mit "normale" tempo nok en anelse højere, men varmen sætter en tung dæmper på tempoet - ihvertfald for mig! Ruten tirsdag vil jeg gætte lige var 1-1,5 km. længere og tidspunkt nok en ca. 100 min. Tirsdag var de sidste 3-4 km. hårde da jeg var dehydreret i den grad. Væsentlig mere behageligt at løbe torsdag da det blæste mere og desuden løb jeg i (svag) modvind hele vejen.

Hvordan er det så at løbe hjem fra arbejde? Det er fedt! Det er fedt at komme hjem ca. 17:30 OG være færdig med træning, da det ofte er på det tidspunkt jeg kan nosse mig sammen til at komme i træningstøjet. Rygsækken fungerer også rigtig godt. Man mærker ikke meget til man har den på og der er fin plads til mit skiftetøj + diverse.

Alt i alt har det været en rigtig fin oplevelse og jeg oplever ikke problemer med knæene. Det skal siges at jeg giver dem is på når jeg kommer hjem, så det har sikkert også noget at sige. Desuden kan jeg mærke at lårmusklerne og hofterne har det med at syre til i højre side når jeg kommer over en times løb.

Så jeg har besluttet mig for at gå videre med dette her henover sommeren. Det betyder så, som jeg tidligere har nævnt, at jeg kun træner 3 gange om ugen, men beholder den samlede løbemængde. Den største udfordring bliver hvis vi får en hedebølge som sidste år :gal:

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 27

Hovsa, jeg glemte da helt at opsummere den forgangne uge. Ikke at der er så meget at fortælle, det meste har jeg jo beskrevet. Tirsdag og torsdag løb jeg som sagt hjem fra arbejde, og ser man bort fra varmen, var det en fed oplevelse. Lørdag blev det til 4x3 min. tempointervaller - i bagende eftermiddagshede. Nok ikke det smarteste tidspunkt at træne intervaller, men jeg klarede alle 4 fint, selvom jeg faktisk havde planlagt 6x3 min. Kunne dog mærke at der ikke var grund til at spille hazard med kredsløbet.

Så alt i alt har det været lidt af en prøveuge if.t. ny struktur. Jeg var lidt i tvivl om jeg bare skulle løbe en længere tur i weekenden, men tænker at 2 lange må være nok og desuden giver det afveksling. På samme måde som jeg får mere tid i hverdagen, får jeg jo også mere tid i weekenden hvis jeg træner hårdt og kort. Desuden SKAL man vel ikke partout løbe de lange ture om søndagen????

Link to comment
Share on other sites

Løb i pragtfuldt vejr!

Arh okay, overskriften er måske lidt misvisende for vejret i dag. Men alligevel, det var faktisk en fed oplevelse at løbe hjem fra job i dag. Kan mærke at jeg altså bare løber væsentlig bedre når det er lidt køligere i vejret og der er blæst og regn til at køle ned. Skal siges at jeg havde medvindt stort set hele vejen, så det hjælper selvfølgelig lidt på oplevelsen.

Ellers tog jeg den "direkte" tur hjem i dag. Dvs. ud af Ballerup Boulevard, Slotsherrensvej, Sallingvej, Hillerødgade og så hjem langs Mimersgade til Jagtvej. For dem der er ikke er så kendt lige i den del af KBH, kan jeg fortælle at strækningen som sådan ikke hører til de mest inspirerende at løbe langs. En vigtig motivation for mig når jeg løber er at jeg kan variere det mht. ruter og det bliver jo en udfordring når jeg løber hjem.

Har dog nogle muligheder fx at dreje nord langs Vestvolden og op til Utterslev mose eller mod syd og ned mod Damhusengen og Damhussøen. Så ville jeg også kunne løbe på mere grus og dermed aflaste bentøjet. Ellers har jeg faktisk også overvejet at løbe med musik i ørerne på vej hjem, selvom jeg har forsvoret at folk nogensinde skulle se mit løbe med hovedtlf.!!!!

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share