Going long


marha02
 Share

Recommended Posts

En hel dag på en dårlig stol i et mødelokale og en køretur København-Odense tur/retur betød, at kroppen var en smule ristet her til aften. På vej hjem i bilen havde jeg mange gode undskyldninger for at smide mig på sofaen, men jeg endte med at finde løbeskoene frem. 10 km med spredte forsøg på lidt fartleg.

De sidste to ugers inaktivitet kan godt mærkes, men nu føler jeg efterhånden, at jeg kan begynde at bygge op med træningen igen. Det vil blive kørt lidt på gefühl her i starten, især fordi jeg stadig kan mærke en lille irritation i ryggen, når jeg er kold.

Link to comment
Share on other sites

4 træningspas på de seneste to dage betyder, at jeg efterhånden er ved at have fået gang i træningen for alvor igen. I går var det omgang morgenstyrketræning og 13 km. løb.

Jeg har i et stykke tid haft planer om at cykle en tur med en af de lokale klubber, for at se, om det er noget for mig. Jeg missede det i sidste uge, da jeg havde taget fejl af deres startsted, men i dag lykkedes det. Der var mødt omkring 25 ryttere op. Der blev etableret tre grupper og jeg valgte at køre med den, der blev kaldt motion. Vi var i alt 7 gruppen men en defekt satte hurtigt den første ud af spillet og en valgte at dreje fra efter 7-8 km pga. dårlige ben.

Vi startede ud i modvinden og holdt et relativt jævnt tempo. Det var dog ikke super højt, men jeg fik taget en god del af føringerne, så der kom da noget træning ud af det. Det var meget flinke mennesker og det var helt rart ikke at skulle tænke på rute, men bare følge anvisningerne fra turlederen. Jeg havde trillet knap 30 km. alene og turen var lidt længere end jeg havde forventet - så alt i alt endte jeg på 104 - hvilket er fint for en hverdag. Næste gang jeg skal køre med dem, vil jeg nok prøve en af de hurtigere grupper, da jeg ikke på noget tidspunkt havde følelsen af at være presset og generelt sad med masser af overskud, selvom jeg fik en del vind på næsen.

Link to comment
Share on other sites

Der var sommerfest på arbejde i fredags. Det betød, at lørdag blev afskrevet men hensyn til træning. Det gjorde jeg dog med forholdsvis god samvittighed. Der blev trænet både onsdag og torsdag med 2 daglige træningspas.

Onsdag

Jeg sov længe, men kunne smutte i centret ved middagstid. Jeg fik kørt dødløft for første gang i et stykke tid, da den øvelse har været frasorteret pga. lidt rygproblemer. Det kørte fint - dog også uden det helt vilde belastning.

Fik også trillet en lille tur. Jeg startede med meget tunge ben, men fik efterhånden en smule gang i dem

post-11253-0-12967500-1341168873_thumb.j

Torsdag

Var ved centret kl. 6.00, men der var mørkt og låst. Efter at have ventet et par minutter, hoppede jeg i bilen og fortsatte til det næste FW, der havde åbent. Centrene ligger stort set ved siden af hinanden, men jeg har kun styrketrænet en enkelt gang i det andet center. De har en blandet sammensætning af udstyr og mærker, herunder også en del obskure maskiner, men jeg fandt mig en bænk og en stang og så var jeg på hjemmebane.

Det blev endnu en dag med cykling. I alt et par og 60 km. Jeg ved, at data kun siger 58, men jeg fik stoppet registreringen, da jeg holdt tilbage for et tog og glemte så at starte tidtagningen igen. Det blev til nogle gode intervaller i modvinden, hvor jeg forsøgte at ligge lidt pres på stængerne.

post-11253-0-42564700-1341168981_thumb.j

Søndag

Jeg var tæt på at droppe træningen, men fik mig slæbt i centret. Det blev en hurtig omgang bentræning, hvor jeg fik kørt 6-8 sæt squath og lidt goodmornings + det løse. Sluttede af med 20 minutter på crosstrainer. Herefter var det hjem på sofaen og se tour.

Jeg var ikke den eneste, der fik lyst til en løbetur i eftermiddags. Der var i hvert fald mange mennesker på stierne omkring åen. Jeg fik en lille rundtur på 6 km., der endte ude omkring uni. Her stod den på intervaller. Det blev til 4x1.000 m (cirka). Tempoet var ikke imponerende, men det lykkedes mig at løbe dem med en variation på kun 2 sekunder, hvilket ellers plejer at være en udfordring for mig. På de sidste par km hjem, fik jeg løbet nogle korte spurter med god intensitet.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 27

Det bliver en kort opsamling på ugen. Hele sidste uge var hektisk i arbejdsmæssig henseende. Tre ture til København gav nogle gode lange arbejdsdage. Med lidt planlægningssnilde lykkedes det at presse både styrketræning og løb ind flere af dagene. Fredag var en kort dag på kontoret, da der blev holdt sommerafslutning – jeg har dog stadig tre uger til ferien.

Jeg har efterhånden fået lidt gang i intervalløbet igen og det var også menuen for fredag. Jeg forsøgte at trække løbet til om aftenen, da der var en underligt trykkende vejr med regn i luften, men det hjalp ikke meget. Sveden haglede i hvert fald af mig allerede under opvarmningen. Tror det blev til 5*1.000 m intervaller og 13 km i alt.

For første gang i et stykke tid har jeg haft en weekend, der ikke har involveret alkohol. Det har givet en solid omgang træning. Lørdag var jeg først en tur i centret, hvorefter jeg hoppede på cyklen. Planen var at få kørt nogle runder på Vissenbjerg bakken. Ifølge Climbs skulle den være 1.200 m med en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,8. Så vidt jeg lige kan se, er der i den opgørelse taget et stykke med, før bakken for alvor starter. Ifølge min gps ligger stigningsprocenten i hvert fald og svinger fra 5 til 10 procent på de sidste 500-600 meter.

Der er en lille rundstrækning på cirka 5 km., hvilket gør, at benene lige bliver løsnet lidt op. Det blev til i alt 5 omgange før jeg ikke gad mere (læs stængerne var ved at være lidt tunge). Med en lille omvej retur blev det til 104 km. Det var ikke helt nok, så efter touren snørede jeg løbeskoene og luntede en tur på 8 km. Der var dog ikke overskud til så meget anden end et jævnt tempo.

post-11253-0-27708100-1341772504_thumb.j

Søndag har været bygget op på samme måde med styrketræning og cykling efterfulgt af aftenløb. Det blev en rigtig turist tur, hvor jeg kørte langs med vandet store dele af turen. Min cykelcomputer havde dog meget svært ved at finde ud af højdemeterne. Eksempelvis angav den min højde til 95 meter over vandet på trods af, at jeg kørte langs kysten og måske har befundet mig 5 meter over vandoverfladen. Da jeg fik data overført til garmin connect, var det opgjort til knap 800 højdemeter på ruten, hvilket er helt i skoven, da det var en relativ flad rute.

post-11253-0-80338000-1341772512_thumb.j

Der var ikke ben til så meget andet end et jævnt tempo hele vejen rundt. Tempoet faldt dog støt undervejs – eller sådan føltes det i hvert fald – men en pitstop på en tank, hvor jeg fik en cola – hjlap mig hele vejen hjem.

Jeg havde på et tidspunkt fået oparbejdet en god vane med coretræning på stuegulvet. Det er jeg ved at genoplive, hvilket det første stykke af touretaperne er god anledning til – i hvert fald her i weekenderne.

Link to comment
Share on other sites

Opførsel på cykelstien

Hvad er spillereglerne på cykelstien? Når jeg indhenter folk, der cykler to og to ved siden af hinanden, er jeg begyndt at råbe "bagfra", når jeg nærmer mig. Folk trækker også ind, men jeg synes stadig det er lidt underligt at råbe af folk på den måde, især fordi det som regel er almindelige mennesker, der måske ikke lige er bekendt med signalgivningen. Var det folk på racercykler, ville jeg ikke have nogen problemer med det. Men da jeg var ude at cykle i weekenden og overhalede en ældre kvinde på cykelstien, kom hun op til mig ved lyskrydset og bad mig yderst høfligt fremover at give lyd/besked, inden jeg kørte uden om. Er det noget, som I gør. Jeg ville finde det meget underligt at råbe af folk, når der er masser af plads til at komme forbi.

Lørdag

Jeg havde meget svært ved at komme af sted lørdag, da det hele tiden trak op til byger. Da jeg endelig kom ud af døren, valgte jeg at iføre mig regnjakke fra start, men den kom hurtigt af igen, da jeg efter 10 minutter svedte som et svin. Ellers gik turen stort set stik syd. Især på hjemturen var der nogle gode flade stykker, hvor jeg kunne fokusere på kadence og tråd.

post-11253-0-15028800-1342418164_thumb.j

Turen viste sig at være perfekt timet, da der kom en kraftig byge 10-15 minutter efter, at jeg var kommet hjem. Jeg troede, at jeg kunne time en løbetur på samme måde, men der stødte jeg ind i regnvejr. Det blev til 8 km. fartleg.

Søndag

Vejrudsigten havde lovet vind fra vest og det havde de så absolut ret i. Jeg havde planlagt en rute, hvor der ville være modvind på den første halvdel og medvind på stykket hjemad. Jeg startede ud på med at køre de første kilometer af Fyen Rundt ruten. De første 2-4 kilometer går lidt op og ned og jeg plejer at skulle kæmpe hårdt for at sidde med, når der bliver kørt fra starten. Det var således et forsøg på at blive bedre til at køre fra starten inden dieselmotoren for alvor er kommet i gang. Det gav en god omgang syre i benene og herefter var det ned med hovedet og så ellers lad benene køre i modvinden. Jeg løb sikkert tør for kræfter, men det føltes nu som om, at vinden lagde sig, da jeg endelig fik vendt i Middelfart, for der var ikke megen fart i cyklen på hjemturen.

post-11253-0-02812400-1342418197_thumb.j

Efter et par timer på sofaen overbeviste jeg mig selv om, at der var kræfter til en lille løbetur. Det var der også delvist. De første 3-4 km. var der rigtigt godt gang i stængerne, men så ebbede kræfterne ud og der opstod samtidigt en lille irritation i hoften/lysken, så jeg valgte at lunte de sidste km hjem. Alt i alt blev til 7 km.

Link to comment
Share on other sites

Opførsel på cykelstien

Hvad er spillereglerne på cykelstien? Når jeg indhenter folk, der cykler to og to ved siden af hinanden, er jeg begyndt at råbe "bagfra", når jeg nærmer mig. Folk trækker også ind, men jeg synes stadig det er lidt underligt at råbe af folk på den måde, især fordi det som regel er almindelige mennesker, der måske ikke lige er bekendt med signalgivningen. Var det folk på racercykler, ville jeg ikke have nogen problemer med det. Men da jeg var ude at cykle i weekenden og overhalede en ældre kvinde på cykelstien, kom hun op til mig ved lyskrydset og bad mig yderst høfligt fremover at give lyd/besked, inden jeg kørte uden om. Er det noget, som I gør. Jeg ville finde det meget underligt at råbe af folk, når der er masser af plads til at komme forbi.

Hvis der er god plads, så suser jeg også bare forbi i behørig afstand og håber på, at den forankørende ikke slingrer for meget. Hvis det er en usikker cyklist, eller hvis der er børn på cykel med i selskabet, så sætter jeg farten meget ned og sniger mig langsomt forbi. Generelt synes jeg ikke, at man er forpligtet til at advare andre om, at man kommer.

Den er mere tricky, hvis der er flere cyklister, der breder sig over hele cykelstien uden at orientere sig bagud (hvad jeg selv altid gør, når jeg cykler langsomt af sted på min almindelige cykel). Hvis det er cykelmotionister, kan man forsøge sig med et "Bagfra!", men det vil almindelige cyklister nok blive lidt fornærmede over.

Selv har jeg nogle gange piftet højt, men det kan virkelig få nogle op i det røde felt (måske fordi de føler sig som sådan en Fido, man pifter efter for at få til at makke ret). Men sagen er, at jeg - sikkert ligesom mange andre cykelmotionister - ikke vil besudle min racer med en ringeklokke. For det vile jo løse problemet :shades:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Hvis der er god plads, så suser jeg også bare forbi i behørig afstand og håber på, at den forankørende ikke slingrer for meget. Hvis det er en usikker cyklist, eller hvis der er børn på cykel med i selskabet, så sætter jeg farten meget ned og sniger mig langsomt forbi. Generelt synes jeg ikke, at man er forpligtet til at advare andre om, at man kommer.

Den er mere tricky, hvis der er flere cyklister, der breder sig over hele cykelstien uden at orientere sig bagud (hvad jeg selv altid gør, når jeg cykler langsomt af sted på min almindelige cykel). Hvis det er cykelmotionister, kan man forsøge sig med et "Bagfra!", men det vil almindelige cyklister nok blive lidt fornærmede over.

Selv har jeg nogle gange piftet højt, men det kan virkelig få nogle op i det røde felt (måske fordi de føler sig som sådan en Fido, man pifter efter for at få til at makke ret). Men sagen er, at jeg - sikkert ligesom mange andre cykelmotionister - ikke vil besudle min racer med en ringeklokke. For det vile jo løse problemet :shades:

Det er nu også mere eller mindre sådan, at jeg opfører mig, men der kunne jo være nogle uskrevne regler, som jeg ikke kendte.

Og nej, der kommer heller aldrig en ringeklokke på min racer :happy:

Link to comment
Share on other sites

Tirsdag 17. juli

Jeg har lidt svært ved at komme op om morgenen for tiden, hvilket betød, at træningen blev lidt komprimeret i eftermiddags. Der var overraskende få mennesker i centret tidspunktet taget i betragtning, men det er måske ferietiden, der sætter sine spor.

Dagens program bød på bryst, triceps og mave.

Bænk

1*8@60

2*8@80

1*5@90

3*5@95

CG bænk

3*8@65

Dips

3*8@bw

Push-down

3*8@50

Incline bænk

3*8@60

Div. Mave

Da jeg var færdig med styrketræningen, kom der en af de obligatoriske byger, så jeg hoppede på crosstraineren og ventede på tørvejr.

Jeg valgte at korte cykelturen lidt ned, da jeg have været på crostraineren. Målet var blot at få kørt lidt intervaller, så efter en god opvarmning startede jeg ud på en rundstrækning på omkring 6 km. Jeg fik kørt i alt 3 intervaller af cirka 12-13 minutter. Når jeg kigger på pulskurven er der dog ikke de store udsving – pulsen er godt nok højere – men jeg synes ikke, at den står mål med den oplevelse jeg har af indsatsen. Det er et generelt problem, jeg har med intervaller på cyklen – benene syrer til før pulsen kommer helt op i det røde felt – i hvert fald på lige vej. Ved løb kan jeg sagtens presse pulsen op, blot ved at hæve tempoet, men det kniber lidt på cyklen. Det skal dog siges, at intervaller først for alvor er blevet en del af min cykeltræning i år, så det er muligt at det blot er et spørgsmål om tilvænning.

post-11253-0-54966800-1342547113_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

  • 2 months later...

Leder efter formen

Ja, der har været meget stille i loggen. Jeg synes virkelig, at jeg har været ude at lede efter formen. Det mest frustrerende har været, at der ikke er noget mønster i mine præstationer. Den ene dag, har jeg haft diamanter i benene, mens jeg den næste ikke har kunnet træde en bule i en blød hat. Det har været gældende for både løb og cykling.

Jeg håber kraftigt, at søndag, bliver en dag med diamanter i benene, for der er jeg tilmeldt HCA Maraton i Odense. Som jeg vist har skrevet tidligere, har jeg noget, der skal revancheres fra sidste år, hvor jeg fuldstændigt døde på de sidste 10 km. Jeg har forsøgt at opprioritere løbet, men der er blevet cyklet en smule.

Fyen Rundt - 19. august

Jeg stillede op uden de store ambitioner, andet end en god træningstur. Planen var at sidde med så længe som muligt, da jeg ved, at jeg senest ryger af de forreste, når vi rammer bakkerne på Sydfyn. De første 25-30 km er forholdsvis nervøse, men efterhånden falder der ro. Efter knap 40 km på vej ud af Ringe, ryger der en håndfuld ryttere i jorden foran mig. Jeg får styret uden om rytterne, men rammer en cykel og bliver også ramt bagfra. Den første reaktion er, at jeg skal med inden gruppen er væk, men mit styr er slået skævt, så jeg må bruge tid på nødtørftigt at rette det op – og så er gruppen væk.

Der er ikke så meget anden at gøre, end at fortsætte og så vente på at blive indhentet af en ny gruppe. Det sker, men jeg bliver sat, da gearet åbenbart også har fået lidt tæsk, så inden jeg får skiftet til spille, er denne gruppe også væk. Her havde jeg mest lyst til at lave en Riis og kaste cyklen ind på en mark, men jeg fortsatte og fangede en gruppe ved depotet i Svendborg. Vi fik gang i et godt samarbejde. Vi var i alt 10-12 ryttere, men da en fra gruppen fik punktering stoppede resten af hans holdkammerater. Så var vi pludselig kun 4 til at tage slæbet. Vi samlede lidt hjælp op undervejs, men fra Vissenbjerg og hjem, var vi to mand, der legede lokomotiver uden nogen hjælp.

Det var først, da jeg kom i mål, at jeg opdagede, at jeg havde hudafskrabninger hele vejen op af den venstre læg. Men alt i alt en fin ok tur og jeg kom da i mål på 5:43 med et snit på 33,5 km/t.

Nye planer

Jeg burde nok ikke lægge nye planer, før mine mål for i år er gennemført, men jeg har trods alt leget med ideen om en ironman i et stykke tid. I morgen er der åbent hus hos OTK (Odense Triathlon Klub) og jeg har meldt mig til deres introdag. Hvorvidt jeg skal være medlem ved jeg ikke, men jeg er 95 % sikker på, at næste års mål indeholder en ironman. Hvordan det præcist skal gribes an, må jeg se på, når jeg har løbet på søndag.

Link to comment
Share on other sites

HCA Maraton

Ja, det blev så dagen, hvor intet fungerede. Forud for løbet, var jeg forholdsvis fortrøstningsfuld om, at jeg sagtens kunne løbe under 4 timer. Sidste år løb jeg på 4:12, og det er min vurdering, at jeg er i noget bedre form i år. Desuden havde jeg erfaringer fra de sidste gange at trække på, så jeg burde kunne disponere løbet bedre. Problemet var så bare, at der ikke rigtigt var nogen kræfter at disponere :happy:

Starten gik i perfekt løbevejr og taktikken med at holde igen blev overholdt, men der gik nu ikke længe før jeg kunne mærke, at det ikke lige var dagen. Jeg forsøgte at holde en positiv vinkel og fokuserede på vejret og de mange tilskuere, men det gik bare stille og roligt ned af bakke. Fra 25 og hjem var det bare en kamp for at holde noget der mindende om et anstændigt tempo og en del af de sidste kilometer foregik i gang.

Præcist hvad der gik galt, skal jeg ikke kunne sige. Der var ikke tale om, at jeg gik sukkerkold. Jeg var godt klar over, at jeg ikke pludselig var blevet en super løber, men resultatet skuffede mig alligevel meget (det blev for resten 4:24).

Optakten til løbet var måske ikke perfekt, da jeg oplevede lidt problemer med ryggen, men da jeg ikke mærkede noget til det under løbet, kan det vist ikke bruges som undskyldning. Nu skal skuffelsen lige lægge sig og så skal der vist ikke andet for end at arbejde med løbet henover vinteren.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Så er HCA kommet lidt på afstand og så er et tid til at se fremad. Weekenden, hvor benene alligevel skulle hviles, blev brugt til at lave lidt planlægning for træningen. Den helt overordnede målsætning for det næste år er at gennemføre Challenge CPH. Det forudsætter, at jeg er i stand til at svømme 3,8 km, hvilket jeg absolut ikke er pt. Derfor havde jeg min første svømmetræning i går aftes. Jeg har som barn gået til svømning, og baseret på erfaringer fra sidste tur til CLS, troede jeg, at jeg havde glemt alt om teknik, men det gik faktisk bedre end frygtet. Bevares, det foregik i et 25 m bassin og jeg er nok ikke helt den nye Michael Phelps endnu, men jeg er fortrøstningsfuld omkring den del af projektet.

Jeg har også forsøgt at lave en overordnet træningsplan for året, herunder også hvilke løb jeg forventer at deltage i:

Tilmeldte:

  • Alpetramp 21. oktober - 125 km cykling rundt på alle de gode bakker på Sydfyn
  • Dr. Nielsens vinterhyggemaraton 20. januar - Rent træningsløb for at få lidt mere erfaring med distancen

Planlagt

  • Melfar 24 første weekend i juni
  • Challenge CPH
  • Derudover forventer jeg at kombinere med en række ½ maratons og kortere tristævner

Jeg forventer at give svømmetræningen en skalle her henover de næste måneder, så teknikken forhåbentligt bliver så indarbejdet, at jeg kan fokusere på tempo og udholdenhed engang efter nytår. For at få de bedste muligheder, har jeg netop i dag meldt mig ind i OTK, hvor jeg især forventer at deltage i svømmetræningen og i et vist omfang løbetræning (primært den tekniske).

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share