Le Mans 2012


jarvig13
 Share

Recommended Posts

Så skal vi til det igen. Le Mans med gode udsigter til danske sejre.

Testdag: 3.6.2012

Kvalifikation: 13.-14.6.2012

Løb: 16.-17.6.2012

Regelændringer

2012 er ikke et at de store regelændringsår. 2011 var et stort regelændringsår og Le Mans laver (for at holde udgifterne nede for deltagerne) som regel kun småændringer årene efter en stor regelændring. Årets regelændringer kan opdeles i tre

i) Større lighed mellem benzin- og dieselvogne: Dieselvognene får ca. 7 % mindre effekt end sidste år og tankene skal være 5 L mindre end sidste år.

ii) Sikkerhed: Det er i LMP1, LMP2 og FLM nu obligatorisk med "hajfinen" mellem cockpit og bagvinge. Dette skulle (efter tests) bedre sikre at vogne ikke ruller rundt efter kollisioner....jævnfør sidste års alvorlige ulykker, hvor ingen dog kom alvorligt til skade. Ligeledes skal sidespejle være større for alle klasser (undtagen LMP1) og skal kunne elektrisk justeres så de altid giver optimalt udsyn.

iii) Hybridbiler: Det er tilladt med elektriske motorer på forhjulene der bruger energi opsamlet under nedbremsning. For ikke at give hybridbilerne overdrevne fordele ved eventuelt regnvejr må de første aktiveres over 120 km/t. Hvis det bliver regnvejr, så alle dog enige om, at hybridbilerne vil have en seriøs fordel.

Analyse af klasserne

LMP1

Grundet økonomiske overvejelser trak Peugeot sig ud af Le Mans i år. Audi fortsætter dog med uformindsket styrke. Heldigvis har Toyota meldt sig som seriøs konkurrent til Audi (ellers ville det blive kedeligt), og udover stærke vogne, så har de også hentet de fleste af kørene fra det gamle Peugeot-team.

Audi stiller med 3 vogne + de har "udlånt" en til Audi Sport North America, et privat team, dog med masser af hjælp og støtte fra Audi. Den private Audi plus den ene af fabriks-Audi'erne er videreudviklinger af sidste års model og kaldes Ultra. De to resterende Audi'er kaldes Hybrid og er netop hybridvogne. Dieseltræk på baghjulene og elektromotor på forhjulene.

I begyndelsen af året var ultraerne lidt hurtigere end hybriderne. Men Tom K. har forklaret, at det ikke er underligt, da det kræver en anden køreteknik, en anden opsætning af vognen og en finjustering af arbejdet mellem diesel- og elektrokræfterne. Tom kører hybrid.

Som foråret er gået er hybriderne blevet hurtigere og ved testdagen var Toms vogn den hurtigste af alle, et mulehår foran de to andre fabriks-Audi'er og en lille slat foran Toyota'erne.

Man kan dog ikke ligge for meget i resultatet, idet alle er enige om, at alle 6 førende vogne nok vil kører noget stærkere op til løbet.

Bliver det tørvejr ser det ud til at blive en meget lige kamp mellem Audierne. Bliver det regnvejr skulle hybriderne være ret sikre på sejr, hvis ellers deres nye teknologi ikke går i smadder. Audi har kørt meget med deres nye vogne og de ser utroligt driftsikre ud.

Toyota stiller med to nye hybridvogne. Såvel i driftsikkerhed som fart har de overrasket alle indtil nu. De ser pt ud til at være lidt langsommere (men ikke meget) end Audi'erne. Om de kan opretholde et højt race-tempo og holder til 24 timer det vil tiden vise. Men de ser pt. stærke ud til at køre med om sejren hvis de holder tempo og ikke går i smadder.

Andre vogne: Ligegyldige reelt. Ingen andre vogne vil kører med om sejren i LMP1 eller den samlede sejr.

Danskere:

Tom Kristensen: I tørvejr kører han med om sejren med sikkerhed (hvis vognen holder). I regnvejr har jeg meget svært ved at se nogen true Toms vogn (hvis den holder) med kombien af teknik og stærke regnvejskørere.

Vejrudsigten siger pt skiftende vejr, både sol, overskyet og regn.

LMP2

En umulig klasse at udtale sig om i år. Den er utroligt lige og de 10 bedste vogne kan alle køre med om sejren.

Danskere:

David Heinemeier Hansson. Kender ham ikke!! Men han kører i et godt team og vogn (OAK racing, Morgan-Nissan). Faktisk var hans vogn, med ham bag rettet, den hurtigste LMP2 under testdagen. Tør ikke udtale mig om hans muligheder specifikt udover at han helt sikkert er med i gruppen af vogne der kan vinde kategorien.

LMGTE pro

Bliver en dyst mellem Ferrari 458 og Corvette. De fire Ferrari'er og de to Corvetter er meget lige. Det ser dog ud til at Ferrari'erne er marginalt hurtigere. Til gengæld ved vi, at Corvette'rne ikke er til at slide op. Om Ferrari over 24 timer virkeligt kan true Corvette, det er tvivlsomt. Men farten har de i hvert fald.

Danskere:

Jan Magnussen: Som altid bland favoritterne til at vinde klassen som han har gjort så mange gange før.

LMGTE am

Denne klasse er det klassiske opgør mellem Ferrari (458) og Porsche (911). I år dog med et stærkt team fra Aston Martin (med tre danske kørere). Bilerne er som altid meget lige og det er svært at pinpointe favoritter. Det bliver et hundeslagsmål.

Danskere:

Christoffer Nygaard, Kristian Poulsen og Allan Simonsen: De kører alle i vogn nr. 99 en Aston Martin. De hører helt sikkert til en af de stærkeste teams og vogne. Faktisk kørte de klart hurtigst af alle vogne i klassen til testdagen. Også i denne klasse har vi kørere med der klart kører med om sejren, hvis alt går vel.

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

Forresten er Le Mans efterhånden blevet ret progressive. Dette helt modsat før i tiden, hvor de var svære med at få tilpasset ting, så de passede til tidens teknik. Nu om dage tilpasser de sig ikke bare.....de presser på for at være foran.

I år stiller Nissan f.eks. op med deres Delta Wing. Dens konkurrence-resultat vil ikke gælde i de officielle resultat. De stiller dog op som "opvisning" og racer med i løbet. Delta Wing'en er en eksperimental-vogn, hvor hensigten er at vise, at man med lille motor, lille brændstofforbrug og lav luftmodstand kan lave en hurtig bil der næsten kan følge med LMP1 vognene.

Til næste år vil denne "special-klasse" blive tildelt til vogne der kun kører på el.

I de rigtige klasser er der lagt op til, at det næste år vil være lovligt at køre på brint.

Spændende ting. Godt at se Le Mans presse på med at give eksperimentale teknikker en plads næste forrest i løbet.

Link to comment
Share on other sites

Hvem er det, der presser på? Er det en bestemt person (eller flere), der har betydet skiftet i holdning? Er det den franske stat? FIA?

Det er ACO (Automobile Club de l'Ouest - Frankrigs største bil-klub) der suverænt bestemmer, hvordan Le Mans skal afvikles. Hvordan magtstrukturen er internt i ACO ved jeg ikke.

Nu kunne det lyde som om, at Le Mans indtil de seneste 10 har været sløve og bagstræberiske. Det er ikke tilfældet. Ligesom F1 så har Le Mans seriøst været med til at udvikle ny teknologi som almindelige biler senere optager som standardudstyr. Men indtil for en ca. 10 år siden, kom udviklingen fra de enkelte teams/fabrikker/vognproducenter, der på de rimeligt frie regler der har været gennem tiderne har prøvet at få en edge i forhold til konkurrenterne. Det "nye" er, at det nu ACO som presser på med regler der giver ny teknologi fordele i forhold til de gamle.

Uden at du må hænge mig op på det, så mener jeg at have læst, at denne udvikling primært skyldes at ACO oplevede lidt faldende interesse for Le Mans i begyndelsen af 00'erne og de mente, at hvis de intet gjorde, så ville Le Mans uddø. De mente, at store, brølende, støjende, svinende og benzin-sluprende vogne simpelthen gav det forkerte image overfor samfundet, et samfund som gik mere og mere op i dagligdagsbiler der kørte langt på literen, kørte andet end benzin, ikke svindede så meget og hvor sikkerhed var i fokus. Denne "trend" i samfundet mente ACO de måtte tilgodese i Le Mans. Og gav de ikke fordele til nye teknikker i den retning, så ville teknologien ikke endnu være moden nok til at kæmpe med den eksisterende teknologi. Så for at give fordele til ny "grøn teknologi", så har ACO presset på med at give grønne teknologier store fordele.

Personligt er jeg glad for denne udvikling. Jeg synes det er fedt at se racing-bud fra f.eks. diesel, brint og el.

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

En kort gennemgang af kvalifikationen

Overraskende nok blev langt de fleste bedste tider sat i onsdagens kvalifikation, hvor det er normalt at de hurtigere tider tikker ind i de døende minutter af torsdagens kvalifikation. Jeg var lidt overrasket over, hvor lidt hurtigere Audi var om torsdagen. Men NcNish og Dr. Ulrik påpegede begge, at Audi havde valgt kun et give hver Audi-vogn en eneste omgang, hvor de kørte efter pole-position. Bilerne mødte forskellig traffik og derfor blev tiderne noget mere spredte end jeg havde regnet med. Alle andre omgange kørte Audi for at optimere vognene, opsætningen, hvordan stints skulle opbygges, dækslid osv til selve løbet. Typisk Audi der meget sjældent har kørt meget efter pole-position....kom den var den fin, kom den ikke, så var det også fint.

Derimod er der ingen tvivl om, at Toyota pressede citronen til det yderste i de sidste minutter af kvalifikationen. Derfor kom de også meget tæt på Audi.

Bedste Audi (og dermed hurtigste vogn i feltet) kørte på 3:23,8. Tom vogn havnede på 4. pladsen, 1,6 sek efter. Toyota'erne kom ind på flotte 3. og 5. hurtigste tid hhv. 1,1 og 1,7 sek efter.

Orca-Nissan har domineret totalt i LMP2. Kun en enkelt Morgan-Judd kunne presse sig ind i top 6. David Heinemeier Hansson kom i sin Morgan-Nissan ind på en fin 7. plads kun 1,7 sek efter bedste LMP2. Men hele 10 vogne er indenfor 2,5 sek af hinanden. Denne klasse er meget, meget åben og enhver af disse 10 vogne kan vinde.

LMGTE pro havde både overraskelser og ikke overraskelser. Overraskelsen var at fabriks-Aston Martinen kom ind i en flot næstbedste tid. Det ikke overraskende var at Ferrari var hurtigst, men at Corvette ikke var langt efter. Jan kom ind i 5. hurtigste tid, 1,8 sek efter bedste tid. Aston Martin'en, de to Ferrari'er og de to Corvetter kan alle vinde klassen og det er svært at se en anden vogn end de fem vinde.

LMGTE am kørte næsten lige op med pro'erne. Det er utroligt. Porsche satte sig på de to bedste tider, mens Aston Martin'en med de tre danskere kørte i 3. bedste tid, 1,1 sek efter. I det hele taget så Ferrari'erne ikke så stærke ud i am som forventet. Porsche sidder tungt på det og det ser ud til at blive et opgør mellem Porsche'rne, den "danske" Aston Martin og den bedste Ferrari.

Ikke meget har ændret sig med danskernes chancer.

Tom K: Tørvejr blandt de 2-3 største favoritter til samlet sejr, regnvejr og jeg sætter ham som ret klar favorit.

David HH: Ligger i bunken af meget lige LMP2'ere og vil som enhver i denne bunke kunne køre med om sejren.

Jan M: Ca. som forventet og vil som altid kunne køre med om sejren, bl.a. fordi Corvetter bare kører og kører uden at få problemer.

Dansker Aston Martin'en: Total lige kamp med de førende Porsche'r og den bedste Ferrari. Enhver af de førende Porsche'r, Aston Martin'en og den førende Ferrari kan løbe med sejren.

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

Hvis det bliver regnvejr om natten, så kører Tom de andre totalt agterud. Han er kendt for at være en af de bedste nattekørere i feltet, måske dén bedste. Og specielt når det er regnvejr om natten plejer han at gå helt amok og stint efter stint sætte konstante meget hurtige omgange, hvor modstanderne typisk kun kan følge med i enkelte omgange, mens de generelt mister adskillige sek pr. omgang ellers.

Nat + regnvejr + hybridteknik + Tom => kan ikke slås med mindre vognen går i smadder mekanisk eller elektronisk.

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

Så er der regnvejr over Le Mans. "Desværre" ser det ud til, at regnvejret er mest intenst inden løbet, mens det langsomt drypper af over aftenen og at natten og søndagen vil være mere skyet end egentlig regnvejr.

Der kan ikke udledes meget af morgenens tidlige warm up, da banen var meget regnvåd det meste af træningen, men blev meget bedre de sidste minutter. Dem som nåede at få en rimelig trafikfri omgang i de sidste minutter fik klart bedre tider end dem som ikke gjorde.

Link to comment
Share on other sites

For lige at forklare forskellen mellem Audi Ultra og Audi Hybrid (som retteligt hedder Audi E-Tron Quattro, men det gider jeg ikke skrive).

Udgangspunktet var sidste års model. Min vægtgrænsen i LMP1 har i mange år været 900 kg og er det stadig. Audis R18 fra sidste år vejede naturligvis 900 kg på grammet. Man gik med det samme igang med at udvikle etron-modellen. Det stod hurtigt klart, at den nye teknologi ville veje omkring 80 ekstra kg. Med det samme gik Audi derfor igang med at finde ud af, hvordan de kunne finde 80 kg til den nye model. De er gået radikalt til værks og har sparet vægt i stort set hver eneste komponent i bilen. Specielt er deres transmission ekstremt avanceret. Det er en videreudvikling af transmissionen brugt i F1-biler. Problemet er at den lette F1-transmission har det svært ved en GT-vogn (altså en vogn i f.eks. Le Mans). Transmissionen indgår som et strukturelt element i selve konstruktionen af vognen (altså ikke en dims der klistret på et allerede bærende chassis, men en del som selv indgår i konstruktionen af chassiset). Og en GT-vogn vejer næsten det dobbelte, har et over dobbelt så stort drejningsmoment og skal holde 16 gange så lang tid som i en F1-bil. Det har derfor været ekstremt krævende at udvikle en transmission til at virke i et Le Mans løb.

Men tilsammen har Audi fundet 90 kg på den konto. Når Audi Ultra hedder ultra, så er det fordi den i princippet er ultra let, omkring 810 kg. Vognen skal jo veje 900 kg. Så Audi har brugt ballast til at komme op på 900 kg. Når ultraerne stort set kan følge med hybriderne, så er det fordi Audi har kunne lægge denne ballast så det er optimalt for bilens køreregenskaber, specielt gennem sving og acceleration efter svinget.

Hybriderne har 10 kg ballast som selvfølgelig også er optimeret, men af naturlige grunde ikke så optimalt som ultraerne.

En anden lille - men vigtig - forskel mellem de to typer er, at ultraerne må have 60 L diesel i tankene, mens hybriderne kun må have 58 L. Altså i princippet en lille fordel til ultraerne her.

Toyotas hybrid er benzindrevet og må derfor have 65 L i tanken. Men formentlig er den også lidt mere tørstig end Audi'erne.

Men angående brændstoføkonomi så er det meget usikkert i år, da det for os udeforstående personer er meget svært at vide hvordan hybridteknikken hjælper/ikke hjælper på brændstoføkonomien.

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

Efter en stærk start af Audi nr. 1, så kører de to førende Audi'er (nr. 1 og nr 2, den sidste Toms vogn) totalt lige pt.

Toyota følger med i omgangstiderne, men indtil videre så ser de ud til at køre én omgang mindre pr stint end Audi. Dyrt i det lange løb.

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

Toms vogn var uheldig med at samle et stort stykke gummi op og det ødelagde lidt hans omgangstider. Stykket blev fjernet men kostede lidt over en omgang. Til gengæld har Tom siden udbedringen af uheldet været konstant hurtigste mand på banen. Om det er fordi han bare kører normalt stærkt eller det fordi han nu presser vognen for at hente det tabte (altså ændre strategi), det er jeg ikke klar over.

Link to comment
Share on other sites

Nu kan jeg selvfølgelig tage fejl. Men jeg synes at kunne analysere mig frem til at Toms team/vogn har gamblet og det har givet den en fordel. Den førende Audi og Toyota gik med det samme ind til at få tanket op og få friske dæk på selvom de begge kun var midt i deres stint. Men Capello blev på banen. Havde næsten lige skiftet dæk. Så nu bruges brændstof bag safty car = dette giver Capello en fordel...specielt fordi han samtidigt har vundet en ekstra safty car placering frem og nu estimeret kun er ca. 1 min efter de førende når løbet går igang.

Hvis manøvren virker, så har Toms vogn næsten tjent en halv omgang på denne detalje, idet såvel de førende biler som Toms vogn jo brænder samme mængde brændstof af efter deres respektive safty cars.

Link to comment
Share on other sites

Tom kørte meget ind på den førende vogn i løbet af natten. Jeg gik i seng kl ca. 3:30 da Tom skiftede til NcNish. Ser ud til at Toms vogn (uden Tom) herefter tabt langsomt terræn til den førende vogn. På et eller andet tidspunkt måtte den førende vogn undvige en Corvette, kørte lidt af og måtte i pit for at tjekkes => Tom kom i front.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share