Sign in to follow this  
AlexJ

Opvarmning inden styrketræning

Recommended Posts

du læser bare det jeg har skrevet i tråden så finder du en ref.

passiv rom mente jeg

AROM og PROM.. passiv og aktiv range of motion.

jeg har udspændet cerebral paratiker og apoleksier (fysioterapeut), hvad var pointen?

jo vævet bliver forlænget så snart jeg begynder at udspænde vævet. F.eks under passiv test af ROM. Denne ændring er dog ikke varig. Lad nu være med at spille klog og læse den reference jeg har postet. Du ved ikke hvad du taler om.

den myotatisk reflekser aktiveres hvis benet bliver ført får hurtigt op. Ved rolig bevægelses ses der ingen EMG af aktivitet af betydning. Benet er inaktivt

først... du behøver ikke forklare mig hvad en myotatisk refleks er.

second...haha, det er sgu ikke noget med at spille klog der er simpel anatomi og fysiologi og vandringen mellem aktin og myosin, og det burde du da vide hvis du er fys... Hvis du kalder vandringen af aktion og myosin for forlængelse af væv så er du sgu noget af en amatør

Pointen. Ja pointen er pkt. 3 i mit første indlæg. ROM kommer (99%) fra aktin og myosin vandringen, og ikke fra væv der bliver forlænget!!! derfor er hovedårsagen til stivhed (nedsat ROM) at antagonisterne aktiveres via den myotatiske refleks.

Pointen med at nævnte apopleksipatienter er at deres M-reflekser er helt fucked og endnu sværere ikke at tricke...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Rune: du sviner devito for ikke at læse dine referencer, men du forholder dig på ingen måde til de universelle fejlkilder der er ved den evidensbaserede fysioterapi. I bund og grund er såkaldt evidensbaseret fysioterapi ikke andet end et skidt forsøg på at videnskabeliggøre et håndværk. Vis mig et hvilken som helst studie og jeg vil give dig en lille håndfuld betragtelige fejlkilder på få minutter.

Det er desuden påfaldende så langt fremme i skoene du er, på trods af at du netop har skrevet BA for under et år siden.

Sidst men ikke mindst, så giver omkring 1/5 af dine sætninger slet ikke mening - hvis du vil fremme din sag, er du simpelthen nødt til lige at kigge dine sætninger igennem. Det er utrolig tungt læsearbejde.

Du ønsker en reference
Jeg finder den
Du læser den ikke.. eller sender mig en PM så du kan læse mit bachelor projekt
men kalder min reference dårlig forskning... fordi du på forhånd ved den er dårlig forskning. Hvorfor spørge du så efter dårlig forskning?
Den forskning jeg refere til er ikke forskning i det fysioterapeutisk håndværk, men human fysiologisk forskning af vævs karakteristika. Referencen jeg har smidt op er et review. Den er lavede af kompetente human fysiologiske forsker.
du kan forsæt med person angrebene.. eller forsøg at blive klogere ved at læse referencen
Edited by RuneB

Share this post


Link to post
Share on other sites

først... du behøver ikke forklare mig hvad en myotatisk refleks er.

second...haha, det er sgu ikke noget med at spille klog der er simpel anatomi og fysiologi og vandringen mellem aktin og myosin, og det burde du da vide hvis du er fys... Hvis du kalder vandringen af aktion og myosin for forlængelse af væv så er du sgu noget af en amatør

Pointen. Ja pointen er pkt. 3 i mit første indlæg. ROM kommer (99%) fra aktin og myosin vandringen, og ikke fra væv der bliver forlænget!!! derfor er hovedårsagen til stivhed (nedsat ROM) at antagonisterne aktiveres via den myotatiske refleks.

Pointen med at nævnte apopleksipatienter er at deres M-reflekser er helt fucked og endnu sværere ikke at tricke...

Jeg forklarer dig ikke hvad en myotatisk refleks er. Jeg forklarer dig at forbedring i passiv ROM (PROM) ikke skyldes at den myotatisk reflekse bliver mindre aktiv. Den er, (hvis benet løftes stille og roligt op) inaktiv. Altså når man tester ROM passivt. Det kan du læse i den reference jeg har henvist til.

"it often has been proposed that slowly applied
static stretch (used alone or in combination with therapeutic techniques associated with proprioceptive neuromuscular facilitation) stimulates
neuromuscular reflexes that induce relaxation of muscles undergoing static
stretch.16,17,34,36,46,47,49 –53 Some authors,34,53 furthermore, have suggested that neuromuscular reflexes
adapt to repeated stretch over time,
which enhances the stretched muscles’ ability to relax and results in
increased muscle extensibility.
Experimental evidence does not support any of these assertions.13,14,54,55
Stretch reflexes have been shown to
activate during very rapid and short
stretches of muscles that are in a
mid-range position, producing a
muscle contraction of short duration.54However, most studies of subjects who were asymptomatic and
whose muscles were subjected to a
long, slow, passive stretch into endrange positions did not demonstrate
significant activation of stretched
muscles.14,54,56,57 Even studies that
simulated ballistic (cyclic and highvelocity) stretching demonstrated no
evidence of significant stretch reflex
activation of muscles both in human26 and animal23 models"

http://ptjournal.apta.org/content/90/3/438.abstract

Ja enig med aktin myosin. Når Z båndene fjernes fra hinanden sker der dog en opbygning af modstand mod at Z båndene fjernes fra hinanden. Deraf metaforen at elastiken udspændes. Denne modstand er stigende.. Allerede når man har holdt benet i en ydrestilling (eller at elastiken er blevet udspændt) i få sekunder falder denne modstand så.. man siger at elastikken bliver mere eftergivelig eller at vævet forlænges. Dette kan man måle med en kraft måler.

"Increasing Muscle Extensibility: A Matter of Increasing Length or Modifying Sensation? "

Er navnet på det review jeg refere til.. jeg bruger altså begrebet extensibility (på dansk forlængelse, eller eftergivelighed) som er den terminologi nogen af forskerne bruger indenfor det forskningsfeltet jeg har kommenteret omkring.

men jeg skal nok forklarer Peter Magnusson forskeren, bagved artiklen at han er en amatør og at du godt lige vil forklarer ham hvordan tingende hænger sammen.

SÅ igen, prøv at læse det review jeg refere til.

Share this post


Link to post
Share on other sites

I styrkeløft, f.eks squat, ønsker man funktionel mobilitet. Dette er når man kan komme i den position hvor man kan løfte mest uden væsentlig større skadespotentiale - ikke nødvendigvis den "perfekte position"

Både for lidt og for meget mobilitet er et problem. For meget mobilitet/løshed giver både mindre stabilitet og mindre styrke jvf. strækket i den passiv struktur.

Når for meget mobilitet er et problem er det vigtigt at der kun laves det nødvendige. Hvad der er nødvendigt kræver en nærmere analyse af en erfaren træner eller fysioterapeut ved større dysfunktioner. Det er ikke OK bare at kopiere hvad en tilfældig amerikansk guru viser i den seneste youtube video.

Meget afhænger af din styrke. En nybegynder med begrænset kraft vil normalt have mindre behov for stor stabilitet og og problemstillingen med for meget mobilitet dermed mindre relevant. Denne løfter vil desuden også have færre opvarmningssæt for at nå arbejdsvægten. Den stærke løfter vil bruge mange sæt og disse vil kunne fungerer som både mobilisering og opvarming. Husk at det relevante er, om man kan komme i den rigtige position med arbejdsvægten på nakken - ikke om man kan det under opvarmningen.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23591949

/Niels

Share this post


Link to post
Share on other sites

En nybegynder med begrænset kraft vil normalt have mindre behov for stor stabilitet og og problemstillingen med for meget mobilitet dermed mindre relevant.

Dette forstår jeg ikke helt. I mit hoved bør en nybegynder vel have meget stor fokus på stabilitet, da det ofte er en kæmpe mangel for "inaktive personer"? Det er klart, der er mindre skadespotentiale, når krafudviklingen er begrænset. Men når ben og ryg ligner 3 stykker spaghetti, der er limet sammen i en trekant, kan det næppe være sundt, selv ved lave vægte?

RuneB: Hvis jeg tolker dine indlæg korrekt, så siger du: "Al udstrækning efter styrketræning er unødvendig". Det eneste decideret streching giver, er en øget stræktolerance i muskelvævet, som ikke er relevant i forbindelse med styrketræning. Det er kun den akut forøgede smidig, der kan være relevant for x-procent?

Vi er vel enige om, at udstrækning/streching stadig er relevant i sportsgrene hvor SSC er højt belastet? Jeg går ud fra en øget stræktolerance, har en klar skadesforebyggende effekt i disse sportsgrene?

Share this post


Link to post
Share on other sites

I styrkeløft, f.eks squat, ønsker man funktionel mobilitet. Dette er når man kan komme i den position hvor man kan løfte mest uden væsentlig større skadespotentiale - ikke nødvendigvis den "perfekte position"

Både for lidt og for meget mobilitet er et problem. For meget mobilitet/løshed giver både mindre stabilitet og mindre styrke jvf. strækket i den passiv struktur.

Når for meget mobilitet er et problem er det vigtigt at der kun laves det nødvendige. Hvad der er nødvendigt kræver en nærmere analyse af en erfaren træner eller fysioterapeut ved større dysfunktioner. Det er ikke OK bare at kopiere hvad en tilfældig amerikansk guru viser i den seneste youtube video.

Meget afhænger af din styrke. En nybegynder med begrænset kraft vil normalt have mindre behov for stor stabilitet og og problemstillingen med for meget mobilitet dermed mindre relevant. Denne løfter vil desuden også have færre opvarmningssæt for at nå arbejdsvægten. Den stærke løfter vil bruge mange sæt og disse vil kunne fungerer som både mobilisering og opvarming. Husk at det relevante er, om man kan komme i den rigtige position med arbejdsvægten på nakken - ikke om man kan det under opvarmningen.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23591949

/Niels

Craig Liberson har lige smidt den op på hans facebook.. var det der du fik den fra?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg forklarer dig ikke hvad en myotatisk refleks er. Jeg forklarer dig at forbedring i passiv ROM (PROM) ikke skyldes at den myotatisk reflekse bliver mindre aktiv. Den er, (hvis benet løftes stille og roligt op) inaktiv. Altså når man tester ROM passivt. Det kan du læse i den reference jeg har henvist til.

Jeg tror der hvor kæder hopper af, er at du bliver ved med at tale om passiv test af ROM, i mit oprindelig indlæg har jeg på intet tidspunkt snakket om passiv test af ROM...

Jeg taler om helt almindelig mennesker der bevæger deres led SELV... om strækrefleksen udløses, af hastighed, at man er nær en yderstiling eller smerte er underordnet, for det er ikke en mekanisk begrænsning. Jeg står stadig ved min mening/påstand om at langt de fleste menneskers stivhed ikke skyldes anatomiske/mekaniske begrænsninger men at reflekserne gør det svært for dem og komme ud i de stillinger. Det er jo også derfor at man typisk kan få større vandring musklen når en anden person udfører bevægelsen.Aktin og myosin vil jo stadig vandre da musklen jo ikke er helt slap pga. modviljen mod at komme derud...

Synes det er meget misvisende at du betegner aktin og myosins vandring som at vævet giver sig. Du fik det til at lyde som om at efter aktin og myosin var i yderstilling så kunne man spontant fremkskaffe større vandring som ikke var relateret til aktin og myosin.

Jeg kunne måske have præciseret at jeg ikke snakkede om stivhed udfra ledkapslerne... altså ikke som det blå omtaler stivhed.

fra jobogkrop (for lige at holde det på dansk)

"Led kan blive stive"

Leddene mellem knoglerne kan være mere eller mindre bevægelige. Det kan der

være individuelle forskelle på. Men led bliver mere bevægelige af at blive brugt

og mindre bevægelige af ikke at blive brugt. Så hvis man med alderen bevæger sig

mindre end før, bliver leddene mere stive. Eller omvendt man kan forebygge

stivhed ved at fortsætte med at bevæge sig.

Det er vigtigt at bevæge leddene til yderstilling, fx ved gymnastik, for at

bevare deres smidighed og bevægelighed. Hvis et led ikke bevæges i længere tid,

bliver det svagere

Til gengæld må et led ikke belastes i yderstilling i

længere tid, så overstækkes ledbåndene, som beskytter leddene, og kan i yderste

fald briste."

Måske jeg har lavet en betegnelsesfejl ved at bruge myotatisk refleks hvis denne kun bruges til reflekser relateret til højhastighedsbevægelser, det er nok mere en kombi af stræk og smertereceptorerne der aktivere modbevægelse.

Det er jo ikke i alle bevægelser hvor ledkapslerne bliver presset specielt. f.eks dette stræk: http://www.exrx.net/Stretches/Hamstrings/LyingTowel.html vil jo ikke bliver et problem pga. strækket i hofteledkapslen eller knæledkapslen, det der gør det svært er jo en ren muskelreaktion i HAMMIS!!!!

dengang jeg holdte mine reflekser i skak kunne jeg få benet helt ned til ansigtet, kan jeg ikke pt. men det skal da ikke tage mange gange "skak spil" for at kunne.

Det interessante at snakke om er immobilitet af musklen, ikke ledkapslerne.

tror egentlig vi er meget enige, vi bruger bare forskellige betegnelser der gør det vanskeligt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dette forstår jeg ikke helt. I mit hoved bør en nybegynder vel have meget stor fokus på stabilitet, da det ofte er en kæmpe mangel for "inaktive personer"? Det er klart, der er mindre skadespotentiale, når krafudviklingen er begrænset. Men når ben og ryg ligner 3 stykker spaghetti, der er limet sammen i en trekant, kan det næppe være sundt, selv ved lave vægte?

Det er vigtigt for nybegyndere at de lære aktivt at stabilisere. Manglende stivhed tvinger dem til at holde fokus på opspænd og de lette vægte gør at den manglende stivhed ikke giver skadesproblemer.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tror der hvor kæder hopper af, er at du bliver ved med at tale om passiv test af ROM, i mit oprindelig indlæg har jeg på intet tidspunkt snakket om passiv test af ROM...

Jeg taler om helt almindelig mennesker der bevæger deres led SELV... om strækrefleksen udløses, af hastighed, at man er nær en yderstiling eller smerte er underordnet, for det er ikke en mekanisk begrænsning. Jeg står stadig ved min mening/påstand om at langt de fleste menneskers stivhed ikke skyldes anatomiske/mekaniske begrænsninger men at reflekserne gør det svært for dem og komme ud i de stillinger. Det er jo også derfor at man typisk kan få større vandring musklen når en anden person udfører bevægelsen.Aktin og myosin vil jo stadig vandre da musklen jo ikke er helt slap pga. modviljen mod at komme derud...

Synes det er meget misvisende at du betegner aktin og myosins vandring som at vævet giver sig. Du fik det til at lyde som om at efter aktin og myosin var i yderstilling så kunne man spontant fremkskaffe større vandring som ikke var relateret til aktin og myosin.

Jeg kunne måske have præciseret at jeg ikke snakkede om stivhed udfra ledkapslerne... altså ikke som det blå omtaler stivhed.

fra jobogkrop (for lige at holde det på dansk)

"Led kan blive stive"

Leddene mellem knoglerne kan være mere eller mindre bevægelige. Det kan der

være individuelle forskelle på. Men led bliver mere bevægelige af at blive brugt

og mindre bevægelige af ikke at blive brugt. Så hvis man med alderen bevæger sig

mindre end før, bliver leddene mere stive. Eller omvendt man kan forebygge

stivhed ved at fortsætte med at bevæge sig.

Det er vigtigt at bevæge leddene til yderstilling, fx ved gymnastik, for at

bevare deres smidighed og bevægelighed. Hvis et led ikke bevæges i længere tid,

bliver det svagere

Til gengæld må et led ikke belastes i yderstilling i

længere tid, så overstækkes ledbåndene, som beskytter leddene, og kan i yderste

fald briste."

Måske jeg har lavet en betegnelsesfejl ved at bruge myotatisk refleks hvis denne kun bruges til reflekser relateret til højhastighedsbevægelser, det er nok mere en kombi af stræk og smertereceptorerne der aktivere modbevægelse.

Det er jo ikke i alle bevægelser hvor ledkapslerne bliver presset specielt. f.eks dette stræk: http://www.exrx.net/Stretches/Hamstrings/LyingTowel.html vil jo ikke bliver et problem pga. strækket i hofteledkapslen eller knæledkapslen, det der gør det svært er jo en ren muskelreaktion i HAMMIS!!!!

dengang jeg holdte mine reflekser i skak kunne jeg få benet helt ned til ansigtet, kan jeg ikke pt. men det skal da ikke tage mange gange "skak spil" for at kunne.

Det interessante at snakke om er immobilitet af musklen, ikke ledkapslerne.

tror egentlig vi er meget enige, vi bruger bare forskellige betegnelser der gør det vanskeligt.

Vi er egentligt overhovedet ikke enig.

har du læst den reference jeg har postet?

Jeg betegner iøvrigt ikke aktin eller myosin vandring som at vævet giver sig.. jeg refere til muskelvævets viscoelastisk egenskaber som du kan læse mere om i referencen.

du gør dig forsat klog på noget du burde læse op på.

Edited by RuneB

Share this post


Link to post
Share on other sites
When stretch is applied to a muscle and the muscle is

held in the stretched position for a

period of time, as is the case with

normal static stretching techniques,

the muscle’s resistance to stretch

gradually declines (Fig. 3).1,2,14,27

This decline in resistance to stretch

is called viscoelastic stress relaxation and is expressed as a percentage of the initial resistance.14,19,20

Share this post


Link to post
Share on other sites

jeg opsummere lige på godt dansk

1. Man bliver mere smidige af at strække ud

2. Det er akut vævet der bliver mere eftergiveligt

3. Efter maks 1 time er denne eftergivelig normaliseret

4. Den smidighed man oplever ved at strække ud f.eks. 20 min dagligt forudsages ikke af ændringer i vævet men en øget stræk tolerance

stræk tolerance bruges i forskning til at beskriv hvornår man oplever et stræk

"These studies suggest that increases
in muscle extensibility observed immediately after stretching and after
short-term (3- to 8-week) stretching
programs are due to an alteration of
sensation only and not to an increase
in muscle length.15,25,53,59"
Edited by RuneB

Share this post


Link to post
Share on other sites

Spændende tråd. Jeg vil gerne give mit indspark med, da det er noget jeg arbejdet med ofte.

Der snakkes lidt ved siden af hinanden, når der ikke er en mere klar skildring imellem udstrækning af muskelfibre og mobilitet generelt. Udstrækning er typisk defineret som forlængelse af musklens længde ind i en barriere af modstand til et stop, hvor mobilitet er et større begren omkring bevægelighed omkring leddene. Når det er sagt, så er mobilitet selvfølgelig voldsomt afhængig af udstrækning af de omkringliggende muskler sammen med de statiske strukturer (Ledkonstruktion, ligamenter, ledkapsler etc. (Selvom, så vidt jeg har forstået det, mener man også at muskelfibre har overgang til ledkapslerne, som eksempel rotatormanchetten, hvorfor det indbyrdes forhold bliver langt mere kompliceret og interessant. Jeg formodet at det kan være en af årsagerne til at manipulationer og mobilisering af led kan resulterer i afspænding af muskelvæv, på samme måde som afspænding af muskelvæv kan påvirke leddynamik, men jeg har ikke rigtigt fået læst op på det endnu, så det er bare en tanke-prut)) Hvor udstrækning af en muskel og den øgede evne til at udstrække hos en sund, rask person, primært er et spørgsmål om øget stræktolerance, så er tissue creep klart en faktor, man skal tage med hos nogle mennesker (Læs; følgende kroniske skader, mange års fejlbelastning, efter operationer, etc.) og det er klart, at det er svært at lave studier på det, da studier indenfor fysioterapi ofte er fyldt med fejlkilder (Desværre, men det er en udfordring, som man i faget er opmærksom på og arbejde meget med).

Når det kommer til mobilitet er det ofte netop et samspil mellem musklerne, der afgør præcis hvilken strategi, man vælger, når man lærer en ny bevægelse. Her er det vigtigt at understrege, at for en nybegynder, der aldrig har squattet og skal lære øvelsen ER SQUAT EN MOBILITETSØVELSE (Capslock, fuck yeah). Der sker så mange tilpasninger i kroppen i forhold til at ramme de rigtige forhold mellem aktivitetsniveau i musklerne, at selve styrkeudviklingen slet ikke er den primære adaptation. Dette følger også styrkeløftere, hvor bevægelserne har en tendens til at resultere i styrkemæssige ubalancer i baggrundstonus og derigennem også bevægemønstre. Det vil sige, det gør det ofte rent praktisk. Teoretisk set burde det være muligt at programmere sig ud af det, men rent praktisk er det rigtigt svært, både på grund af individuelle forskelle i biomekanik og valg af aktiveringsmønstre, løftestil, kropskontrol, dagligdagens indflydelse og endda den mentale indflydelse (Man kan endda teoretisere at det er en nødvendighed at kroppen adapterer på en "uhensigtsmæssig" facon, lig hvorledes baseballspilleres skuldre adapterer for at opnå øget udafrotation i et kast og derved større potentiale for kraftudvikling. Det er efter min mening fuldstændigt tåbeligt at foreslå at Tonni skulle kunne undgå skader ved at have lavet mobilitetstræning, fordi han løfter på så højt et niveau, at hans krop uden tvivl er så højt adapteret til at præstere så ultra specifikt. Det er bare hårdt for kroppen at løfte så mange kg uge efter uge, år efter år. Mobilitetstræning, og en måske nedsat skadesrisiko ville være kommet på bekostning af en præstationsnedsættelse og jeg er overbevist om at man ikke når et niveau så højt som Tonnis uden at være klar over sådan nogle ting).

Når mobilitetstræning så kan være gavnligt (Bemærk; kan) hænger det sammen med en række faktorer. Dels hænger det sammen med hvordan det udføres (Et simpelt eksempel er den gamle traver omkring statisk udstrækning til at sænke mængden af signaler til musklen, hvor dynamisk udstrækning øger mængden fyringen fra nervesystemet gennem påvirkning af muskel/senetens-refleksen) Effekten af denne er kortvarig, men kan være med til at optimere præstationen her og nu, hvilket med tiden kan bidrage til at de resterende tilpasninger finder sted). Et andet eksempel, hvis man følger Janda ( http://www.jandaapproach.com/ ), der er en af de helt store navne indenfor fysioterapi, er antagonisthæmning en af de helt store faktorer i forhold til udviklingen af fejlagtige bevægemønstre (Stramhed i musklen på den ene side af et led resulterer i svaghed på modsatte side, der fører videre til en række dårlige adaptationer og fejlagtigt bevægemønster og fejlbelastning. Et eksempel er stramme hoftebøjere, der leder til nedsat styrke/aktivering af baller). Han har i en række studier påvist akut øget styrke i en muskel ved at udspænde antagonisten og advokerer derfor en behandlingsmæssige strategi, der hedder at stramt væv ALTID skal udstrækkes forud for decideret styrketræning. Der findes selvfølgelig også studier og teoretikere, der modsiger ham, men jeg har personligt set nogle rigtigt gode resultater i min praksis med denne approach, og det er enormt let at implementere. Efter min mening er en kombination af mobilitet og aktiveringsøvelser forud for styrketræning en god investering, men det skal ikke tage overhånd og det skal netop være specifikt for at have en overførselsværdi.

Man kan sige at dette måske ikke bør være nødvendigt for sunde og velfungerende mennesker, hvor deres bevægestrategier er velfungerende, men som jeg ser det i denne diskussion, er det netop pointen. Styrkeløftere har en bestemt bevægestrategi, desto højere niveau desto mere specifik, og ændres denne kan det lede til drastisk nedgang i præstation. Omvendt, er den tilpas i strid med de krav til belastning, som personens biomekanik kan håndtere, kan det være nødvendigt at arbejde med for at undgå skade og optimere præstation, men det er slet, slet ikke så sort på hvidt, som det fremgår i denne tråd.

Det blev lidt omfattende, noget mere specifikt end andet, men det er i hvert fald mine umiddelbare tanker omkring emnet...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er efter min mening fuldstændigt tåbeligt at foreslå at Tonni skulle kunne undgå skader ved at have lavet mobilitetstræning, fordi han løfter på så højt et niveau, at hans krop uden tvivl er så højt adapteret til at præstere så ultra specifikt.

Dette lader til at være møntet på mig, men er en klar misforståelse.

Ellers godt indlæg.

Edited by MamboMads

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dette lader til at være møntet på mig, men er en klar misforståelse.

Ellers godt indlæg.

Jeg beklager, hvis jeg læste det som "mere" end det var, så. Det var umiddelbart sådan som jeg læste det, men kan godt se at min formulering måske var lige lovligt bombastisk.

Tak :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak skal du have. For diskussionens skyld vil jeg da gerne høre hvad du er uenig i?

Nej, det er ikke umiddelbart et navn, jeg er stødt på. Hvad er det, der får dig til at spørge?

:-)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dynamisk mobilitet kan man aldrig (næsten) få nok af. Der er masser af evidens på området. Prøv eventuelt at kig på Journal of Strength & Conditioning Research's hjemmeside. http://journals.lww.com/nsca-jscr/pages

/default.aspx

eller her: http://www.ostrc.no/en/

eller her: http://www.mobilitywod.com/ (den kender alle vist)

Min personlige holdning er klart at en korrekt udført opvarmning, til den givne sport, ALTID vil give bedre resultater. Kender man lidt til kroppens funktioner, bør dette også sige sig selv.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg troede vi var kommet videre, men der er åbenbart stadig folk der tror udstrækning mindsker skader og ømhed efter træning.

Der er masser af studier (som også er refereret i tråden her) og dokumentation der viser at det stort set er tidsspilde at lave udstrækninger, hvis man vil forsøge at undgå DOMS og skader.

Jeg tror såmænd også der har været masser af artikler her på MOL om det samme.

At der kan være mobilitets-fordele er en anden diskussion.

Edited by Spock

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this