Sign in to follow this  
MaKuMa

En lille historie!

Recommended Posts

For 5-6 år siden sad jeg på disse sider.

Jeg vejede 132 kg. og var deprimeret over mig selv, fordi selvværdet nu engang er helt i bund i sådan en situation. Jeg var på et tidspunkt så langt nede, at jeg overvejede om tilværelsen var det hele værd. Jeg fandt trøst i at se, via Motion-Online.dk, at jeg ikke var den eneste, der havde problemer med vægten. Jeg var altså derhenne, hvor andres ulykke var den eneste trøst.

Det tog mig noget tid at få taget mig sammen til at ændre min livsstil, mest fordi jeg forbandt det med tanken om sult, ubehagelig træning og afsavn. Og alt dette mens, man måtte give afkald på en masse socialt, fordi man ikke kan drikke øl i samme omfang som andre, når man taber sig. Jeg prøvede lidt forskellige måder og "tankesystemer" (den grundlæggende approach man har inde i sit hoved). Det begyndte lige så stille at vende, da jeg fik anskaffet mig en motionscykel og gav den en times opmærksomhed på daglig basis. Min kost var dog stadig elendig. Jeg spiste ikke så meget som før, men stadig de samme dårlige ting.

På et tidspunkt havde jeg tabt mig 10 kg. på den måde, og jeg fandt tilbage til Motion-Online.dk, som jeg fulgte intenst derefter. Jeg havde på dette tidspunkt været på mental slankekur i et halvt års tid, og undrede mig over alt det jeg hørte om folk, der tabte sig meget hurtigt. Det kunne jeg slet ikke genkende. Der gik det op for mig, lidt efter lidt, at det var kosten den var gal med. Jeg fulgte siderne og fik sat mig grundigt ind i kostaspektet, og i løbet af det næste halve år røg jeg ned på 100 kg.

Oprindeligt, da jeg var på 132 kg., var 100 kg. min målsætning. Men efterhånden som jeg nærmede mig de 100, så fik jeg mod på mere. Derfor satte jeg 85 kg. som et nyt mål. Hvad jeg dog ikke havde taget højde for på dette tidspunkt var, at en slankekur (som det var på det tidspunkt) slider ekstremt meget mentalt, fordi man er i et stadie, hvor mad og motion betyder forholdsvist meget. Man er simpelthen mentalt slidt ned af det, og derfor gik det fuldstændig i stå omkring de 100 kg. Jeg fik løbende overbevist mig selv om, at folk på 100 kg. jo ikke er tykke. Min kost blev langsomt dårlig igen, som følge af alle de afsavn jeg havde lidt, men eftersom jeg talte kalorier så gik det aldrig helt galt. Der lå stadig en nagen i mit baghoved om, at jeg gerne ville tabe mig det sidste. Omkring nytår, hvor jeg var på 105 kg. (jeg havde fået en kæreste, som lavede god mad), besluttede jeg mig for, at NU skulle det være.

Jeg ændrede min kost permanent: Scrambled Eggs med skinke/bacon/kylling mindst en gang om dagen, og i udgangspunktet proteinholdig kost. Jeg skar ned på min store last franskbrød, ligesom jeg holdt mig stort set fra pizza og anden fastfood. Den eneste acceptable last har været alkohol.

I dag viste vægten så 87 kg. og jeg fandt et billede af dengang jeg var størst. Hold kæft en forskel. Næste mål er nu en syv kg. mere hen over sommeren, og det bliver intet problem, fordi kosten nu er helt på plads. Det er så stort set kun motionen, der regulerer, hvor hurtigt jeg ønsker at tabe mig. Og det i sig selv er en stor motivator.

Motion-Online har været mig en stor hjælp i hele mit forløb. At kunne læse om andres erfaringer, gode såvel som dårlige, har været givende. Jeg har fået tilegnet mig en stor viden om kost, som også kan tilskrives sidens brugere. Det vil jeg gerne sige tak for. Jeg håber, at denne historie kan være et lys i mørket for de mennesker, der sidder derud som 132 kg. eller større, og overvejer om det er det hele værd. For når sandheden skal frem, så var det en historie som denne, der i sin tid satte mig igang.

Jeg lovede mig selv, tilbage i 2007, at når jeg en dag "nåede i mål", så ville jeg lave en lignende historie. Det være hermed gjort! Nyd livet og tak!

2007-nu.jpg

Share this post


Link to post
Share on other sites

STORT TILLYKKE med det flotte resultat :) det er super godt gået! Respekt herfra :)

Jeg har selv tabt knap 20 kg i løbet af 2012 og. Mangler nu "kun" 4-6 kg, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg er gået i stå! Din historie og din tro inspirerer og motiverer mig, selvom jeg ikke vejer over 100 kg, så tak for din historie.. Jeg er sikker på den vil inspirere flere mennesker end du selv regner med :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Yderst imponerende.

Har din strategi kun været proteinholdig mad og cardio 1 time dagligt ? eller skiftede du også motionsform ved de 100 kg ?

Ingen tvivl om, at det har været kosten, der har drevet værket. Jeg har et ligevægtsindtag omkring 24-2500 kalorier, og sørger så for at spise 1300-1400 kalorier, hvor jeg antager, at gulerødder/peber er gratis kost. Det har været nemt nok.

Men for at svare på dit spørgsmål: Jeg har altid elsket at gå, og derfor er størstedelen af motionsdelen faktisk lange gåture på 10 km. eller mere. Og det er faktisk ikke engang fordi, at jeg har fået cyklet min daglige time ret mange dage nu jeg tænker efter. Det har primært været gåben, der har trukket læsset.

STORT TILLYKKE med det flotte resultat :) det er super godt gået! Respekt herfra :)

Jeg har selv tabt knap 20 kg i løbet af 2012 og. Mangler nu "kun" 4-6 kg, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg er gået i stå! Din historie og din tro inspirerer og motiverer mig, selvom jeg ikke vejer over 100 kg, så tak for din historie.. Jeg er sikker på den vil inspirere flere mennesker end du selv regner med :)

Det er jeg glad for at høre :)

Det med at gå i stå oplevede jeg også. Det handler om en mental træthed over det at ville tabe sig, og dybest set handler det om, tror jeg, at være tilfreds med hver enkelt kalorie man er i underskud på en dag. Jeg har altid haft en tendens til at planlægge hvor mange kalorier jeg vil være i underskud (således man kan planlægge, hvornår det er slut). Men den taktik har indimellem straffet mig.

Alternativt kan du gøre det, jeg kalder: "at nulstille". Det er noget med at tage en dag, hvor du spiser op til dit ligevægtsindtag af de ting du godt kan lide, og så giver du den fuld skrald den kommende dag. Jeg er altid mest motiveret for at tabe mig, når jeg lige har været usund, så det plejer faktisk at hjælpe.

For mit vedkommende har jeg fået en kronisk angst for at blive overvægtig igen, og det er nok det, der driver det for mig. Men held og lykke :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tillykke med vægttabet. Din velskrevne historie burde kunn inspirere mange. Jeg bemærker, at den bekræfter min (og mange andres) antagelse om, at man bør vælge den motionsform man godt kan lide, istedet for at stirre sig blind på, hvor man forbrænder flest kalorier i timen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg er meget begejstret over at læse din historie, især fordi den minder så meget om min egen. For mit vedkommende er det dog gået meget hurtigere. Jeg startede på at tælle kallorier tilbage i Juli sidste år, dengang vejede jeg 137,9kg (er 204 cm høj). Jeg kørte det dog ekstremt aggressivt, og spiste ikke meget mere end 2000 kcal om dagen mod de normale 5500 - 6500 jeg kørte dengang, og kombineret med mit fysiske arbejde som tjener, løbe/gåture og mavebøjninger var jeg nede på 102 kg efter 21 uger som egentligt også var målet. Herefter oplevede jeg fuldstændigt ligesom dig den her mentale træthed, men da jeg i løbet af så kort tid ikke havde haft tid til at omlægge kosten, begyndte jeg at fokusere på det i stedet, og her for en lille måneds tid siden begyndte jeg så også at kombinere det med noget let cirkeltræning. Efter et helt vandvittigt år, langt ud over hvad jeg kunne forestille mig dengang tilbage i Juli sidste år, viste vægten her til morgen 93,9kg og totalen siger 44kg tabt på lige godt et år.

Thumbs up for din historie, den bringer helt sikkert inspiration til mange af dem der ligesom os, fortjener at opleve denne her helt fantastiske forvandling. Du er sgu sej ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak, og i lige måde! :)

Mit mål er på et tidspunkt at ramme 75 kg. Det ville være stort, som ex-fedling, en dag at kunne fremvise et vaskebræt! Ikke fordi jeg føler trang til at have vaskebræt; jeg synes bare signalet deri ville være fantastisk :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this