31,8 kg vægttab på 12 uger .... følg mig :)


nqnq
 Share

Recommended Posts

Det kan godt være, at du ikke har grovædt, men noget har der jo været galt med din kost, siden du har kunnet vedligeholde den for høje vægt i stedet for stille og roligt at smide kg'ene igen. Hvis du efter endt kur går tilbage til at spise det samme som før, ender du også på samme vægt som før. Så simpelt er det.

Graviditeter, rygestop og dårlig ryg er undskyldninger - tag ansvar. Ingen af de tre ting medfører helt af sig selv en fuldstændig ukontrollerbar vægtøgning. Den har du selv været skyld i, via dit indtag af mad. Sorry, men det er fakta. Hvis du ikke får styr på det, kan kuren være ligegyldig. :)

Hej Retchen

Jeg synes ikke helt du kan tillade dig at stille det her op som om, det er nqnqs eget ansvar og skyld. Du aner intet om, hvad der er foregået i hendes liv de sidste tre år andet end det, hun har skrevet, og mon ikke hun har sorteret lidt i det, hun stille til offentlig skue? Som hun nævner - ganske vist senere i tråden, efter dette indlæg - har hun gået fra en normal hverdag til noget helt andet. Det kan have psykiske virkninger, der gør, at man ikke kan overskue at tage vare på sig selv. Jeg siger ikke, at overvægt ikke kan være selvforskyldt, men det nytter sgu ikke noget at komme med sådan en kommentar, det kan bidrage yderligere til dårligt selvværd, dårligere handlekompetence osv. så det synes jeg, man skal passe på med inden man kender mere til personen.

Link to comment
Share on other sites

Hej Retchen

Jeg synes ikke helt du kan tillade dig at stille det her op som om, det er nqnqs eget ansvar og skyld. Du aner intet om, hvad der er foregået i hendes liv de sidste tre år andet end det, hun har skrevet, og mon ikke hun har sorteret lidt i det, hun stille til offentlig skue? Som hun nævner - ganske vist senere i tråden, efter dette indlæg - har hun gået fra en normal hverdag til noget helt andet. Det kan have psykiske virkninger, der gør, at man ikke kan overskue at tage vare på sig selv. Jeg siger ikke, at overvægt ikke kan være selvforskyldt, men det nytter sgu ikke noget at komme med sådan en kommentar, det kan bidrage yderligere til dårligt selvværd, dårligere handlekompetence osv. så det synes jeg, man skal passe på med inden man kender mere til personen.

Jeg synes, du skal lade nqnq svare for sig selv, hvilket hun også har gjort.

Jeg behøver ikke forsvare de ting, jeg har skrevet, men jeg vil til enhver tid mene, at vælger man at lægge (dele af) sit liv til skue på nettet, må man forvente at få kommentarer og holdninger retur. Selvfølgelig ved jeg ikke andet, end hvad nqnq har skrevet, og det er selvsagt derfor også kun det, jeg forholder mig til. Hvis det ikke er kommentarer, nqnq kan bruge til noget som helst, går jeg ud fra, at hun er et voksent menneske, der kan sortere det fra - lige som det gælder alle andre steder på nettet og i det virkelige liv i øvrigt.

Derudover mener jeg, der er stor forskel på skyld og ansvar. Selvfølgelig er det ikke nqnq's skyld, at der er sket de ting for hende, som der er sket (graviditeter med fysiske problemer til følge, rygproblemer), men det er stadig hendes ansvar, at hun reagerede på de hændelser, som hun gjorde. Jeg bebrejder ikke nqnq at hun ikke kunne overskue at træffe de valg, der dengang skulle til for at hun ikke skulle ende som overvægtig. Vi får da allesammen perioder, hvor tingene bare ikke kører som de burde, det er jo menneskeligt og en del af livet. Men derfor er det jo stadig vigtigt at være opmærksom på, hvordan man er endt der, hvor man er endt, nu hvor man har overskud til at gøre noget ved sin situation.

Link to comment
Share on other sites

Du bør for alt i verden stoppe dit projekt med det samme!!!

Det lyder måske åndssvagt, men med den kost du indtager nu, vil du tabe dig i starten og så vil du gå i stå! og når du allerede er nede på 900kcal og ikke kan dyrke motion - hvad vil du så gøre for at få din forbrænding igang igen så dit vægttab kan fortsætte?

Tag det fra én der fra 1. juli i år dyrkede 1 times motion HVER DAG og satte sit kostindtag ned til 1100-1200 om dagen - jeg gik da ned i vægt, bevarres, men da vægten så pludselig stod stille var der ikke rigtig så meget at gøre...

Jeg er nu gået op i kalorieindtag og har tilføjet konditionstræning med høj intensitet (det kan du jo ikke), men jeg taber mig igen nu..!

Sæt dit kalorieindtag ned GRADVIST, ellers kører du din forbrænding helt i sænk og så kan du ikke gøre så meget andet end at tage på...

Der er også den meget uheldige følgevirkning af en low-calorie-diet, at når du så rent faktisk har tabt dig, så vil din krop være i absolut top-træning i at absorbere fedt og kulhydrater, hvilket betyder, at med mindre at du har tænkt dig at holde din diæt, langt længere end de 12 uger du tiltænker, så vil du tage rigtig meget på bagefter :(

Nu er du advaret...

Link to comment
Share on other sites

Hejsa.

VIl lige give mit besyv med :)

Jeg vil tilslutte mig mængden og sige, at din plan ganske enkelt ikke er holdbar. Det siger jeg ikke, for at gøre dig mindre motiveret - tværtimod. Problemet er, at når du har overstået 12 ugers helvede, så vender du automatisk tilbage til din gamle rytme igen. Og selvom du lever sundere, så har din krop kun vænnet sig til at få 600-700 kalorier om dagen, og da du vil indtage omkring 1500-2000 kalorier på et super fornuftig kost, så vil du tage på igen. Hurtigere end du tror.

Jeg er pt. igang med at tabe mig med Nupo, og står derfor i en lidt lignende situation som dig. De forholdsregler jeg har taget mig er, at jeg drikker 4 shakes dagligt og så får jeg et sundt og solidt aftensmåltid. Jeg har været igang i 5 uger nu og har tabt mig 8,5 kg. Det lyder ikke af så meget, da man kan tabe sig langt hurtigere ved bare at drikke rent Nupo, men jeg prøver at forberede mig bedst muligt til "omstillingsfasen" hvor jeg ikke drikker Nupo længere.

Når jeg har tabt mig 10 kg, så trapper jeg ned til 2 shakes og når jeg har nået mit ønskede mål på 15 kg så stopper jeg helt, og erstatter med sundt og fornuftigt mad. Det er så her motionen kommer ind i billedet, da jeg pt. ganske enkelt er for tung til at dyrke den sportsgren som jeg elsker. Jeg har af den grund haft mange overbelastningsskader, og har derfor fravalgt decideret motion under min vægttabsfase.

Hele idéen med Nupo er, at jeg rent psykisk har godt af en kickstart. Og her må det gerne være lidt ekstremt, da jeg er velvidende om, at det bare er en periode. En periode hvor jeg bedst muligt garderer mig imod at skulle vende tilbage til en normal kost igen, og det mener jeg er altafgørende for dig. At den ekstreme tilgang du har altså har større konsekvenser end du lige regner med :)

Jeg vil anbefale dig at skrotte proteinkuren og så køb Nupo/Allévo/Nutrillet i stedet for, da kroppen får alt det den skal bruge gennem pulveret. Du kan variere mellem shakes og bar, så du i løbet af dagen også føler at du tygger på noget, hvilket er meget rart. De fleste butikker har 42 breve til 285 kr., og hvis du køber chokoladen, så kan du sagtens blande det op med vand - selvom mælk smager bedre.

Pøjpøj med det - jeg håber min indspark kan hjælpe dig :)

Link to comment
Share on other sites

Et så voldsomt kalorieunderskud giver en katabolsk proces, altså du taber muskelmasse, samtidig med du taber kropsfedt. Det er nærmest uungåeligt ved enhver slankekur. Muskelmassen kan kun vedligeholdes ved fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet modvirker tabet af muskelmasse og der er evidens for at det muligt at fastholde en stor del af muskelmassen under en kur. Der er et forhold mellem tabet af fedt og tabet muskelmasse afhængig af en fysisk aktivitetsniveau og kalorieunderskud, men det er noget der fortsat forskes i. Når det vægttab du ønsker at realisere på 12 uger ikke er muligt så er det fordi du ikke tager højde for at tabet af muskler og tabet af kropsvægt, i øvrigt medfører en reduktion i dit kaloriebehov, dvs at du vil ramme et plateau i løbet af nogen tid, da det for dig vil være næsten umuligt at reducere dit kalorieindtag yderligere, er der kun fysisk aktivitet som mulighed for at komme videre med vægttabet, pga dine rygproblemer er det måske ikke muligt, men ellers ville træning på en kondicykel være ideelt da du der bevæger dine største muskler.

Der er intet i vejen for at gå efter et vægttab på 2 kilo om ugen, eller 2,5 kilo, men forvent ikke at det sker hver uge. Retningslinjerne om 1 kg pr uge er baseret på almindelig fornuft, men for især svært overvægtige er det muligt at tabe mange kilo kropsvægt pr uge. Det er nævnt flere steder at det er ligegyldigt hvordan man taber sig, det er endda nævnt at et hurtigt vægttab kan være bedre en et langsomt, da ens motivation måske er bedre. Problemet er ikke nødvendigvis væggtabet, men livet bagefter. Kroppen er indstillet på at vende tilbage til sit ligevægtsniveau, den gamle vægt. Blandt andet har man fundet ud af at leptin niveauet, et vigtigt hormon i appetit reguleringen, viser forhøjede værdier hos personer der har tabt sig, de forhøjede værdier er der stadig et år efter vægttabet. Sulten vil altså være en fast ledsager efterfølgende, så derfor er perioden med vægttabet kun en lille del af det. Og du kan være indstillet på at skulle kontrollere dit kalorieindtag i meget lang tid fremover.

Mht foragelsen over din vægtøgning og din manglende kontrol, så kan et simpelt regnestykke vise hvor nemt det sådan set kan gå galt. Lad os sige du havde taget 36 kilo på over 3 år. Det er 1 kilo pr måned. Hvor stort skal ens kalorieoverskud være for at gaine et kilo fedt pr måned - ja 7000 kcal. Det svarer til et kalorieoverskud på ca. 230 kcal pr. dag, altså 2 bananer eller en mars bar.

Held og lykke !dit projekt kan lykkes

Link to comment
Share on other sites

Hej

Det er ikke min mening ikke at svare på jeres input

Men det er sådan at jeg har fået et anfald i ryggen for tre dage siden og er pt indlagt på hosp.

Når jeg får anfald i ryggen er jeg bogstaveligt lam i hele kroppen, det eneste der tager toppen af smerterne og nogenlunde en smule bevægelse i kroppen er morfin.

Jeg vender tilbage lige så snart jeg bliver udskrevet og vejer mig på mandag

Link to comment
Share on other sites

hej igen er stadig indlagt jeg bliver først udskrevet imorgen eftermiddag.

det har været ret svært at følge min kostplan under min indlæggelse men intet stopper mig fra at kæmpe videre, hellere ikke at jeg ikke er hjemme og har vejet mig, derfor har jeg lånt hospitalens vægt og den siger

86,2

dvs 1,1 kg tabt i uge tre

og kampen fortsætter

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share