mindst 35 kg skal væk


Ihvarh
 Share

Recommended Posts

Hej :)

Jeg startede et emne herinde om diætistvejledning for nogle måneder siden, men kom væk fra det igen pga en hel masse ting. Jeg er alligevel gået væk fra idéen om at gå til en diætist, og nu vil jeg så spørge om noget andet.

Hvad er folks tanker om/ erfaringer med 5:2-kuren?

Jeg overvejer den, fordi den virker simpel. Og jeg skal virkelig have noget simpelt. Jeg trøstespiser, får psykofarmaka og har et minimum af overskud. Jeg har ikke energien til træning 5-6 gange om ugen. Måske to. Jeg har en aftale med et træningscenter på psykiatrisk hospital, hvor jeg alligevel er oppe mindst en gang om ugen.

For 7 år siden lå min BMI kun en smule over 25. Nu ligger den på 38. Tingene løber løbsk for mig. Jeg er bange for at få livsstilssygdomme. Jeg har ikke nogen endnu (jeg er lige blevet testet for alt i verden, fordi jeg er med i et forsøg om vægttab og skizofreni, men jeg kom ikke i forsøgsgruppen med personlig træner, øv), men det kan jo komme, hvis jeg ikke snart gør noget. Jeg har rigeligt med sygdom i mit liv allerede.

Har nogen her råd til, hvad man kan gøre, når man ikke har overskuddet til en kæmpe omvæltning af ens liv? Hvordan kan jeg tage små skridt, der stadig viser noget? Jeg har ikke så travlt. Det ville selvfølgelig være fantastisk at tabe sig hurtigt, men jeg går mere efter at føle mig sundere.

Jeg frabeder mig forresten kommentarer om, at man kan, hvad man vil, og at jeg derfor bare ikke vil det nok (Jeg har kigget rundt og set masser af den slags nederen kommentarer). Sådan fungerer verden ikke med en alvorlig psykisk sygdom (sådan fungerer den faktisk ikke for nogen, vil jeg vove at påstå). Hvis det var sådan, ville jeg være igang med at tage en uddannelse og allerede have tabt mig.

I får lige en smiley, så I ikke tror, at jeg er sur: :D

Man kan så nemt lyde sur på skrift...

På forhånd tak :)

Link to comment
Share on other sites

Det er rigtig svært at vejlede i et vægttab når der også er en psykisk faktor med inde over. For hvordan påvirker medicinen dig? Er du i et terapiforløb?

Angående vægttabet så er det relativt simpelt; spis mindre end energi end du forbrænder. Smid de usunde produkter ud og erstat dem med frugt, grønt og fibre. Motion oveni hatten vil også gøre underværker.

Om du begynder at abonnere på 5:2-kuren, vægtvogternes variant, en low-carb, low-fat eller low-et-eller-andet-kur eller noget helt femte eller sjette er op til dig. Det handler om, at du finder noget, du kan holde ved og motiverer dig når du skal indtage mad. Men endnu vigtigere; som skal motivere dig i alle de mange timer, hvor du ikke skal indtage mad. Og da slet ikke slik, kage, chips, chokolade, fast-food, hvidt brød, sukkervand osv. Det er her, kæden ofte falder af når man skal tabe sig. Jeg kender det selv.

Hvis du vil have specifikke råd omkring kostsammensætning, så skriv hvad du indtager på en dag. Også gerne tidspunkterne. Lad være med at snyde dig selv og dem, der skal hjælpe dig ved at udelade snydemåltiderne af frygt for at blive hånet eller fordi du skammer dig. For så er det helt sikkert kyndige og venlige sjæle her på boardet, der vil kunne vejlede dig sagligt omkring forbedringsmuligheder i kostsammensætningen med hvad der skal smides ud, hvad der skal tilføjes osv. for at du får en varieret kost, der både tilgodeser dit vægttab og dit velvære. For hvis man bare vil tage sig kan man jo sy læberne sammen og kun drikke vand. Men det er sjældent godt på den lange bane. Man taber sig, bevares. Men man optimerer bestemt ikke det tilbageværende. Her vil en varieret kost netop kunne hjælpe til med at gøre dig sundere, som du efterlyser.

Angående motion: Du har sikkert en mobiltelefon/smartphone. Smid noget musik derpå. Tag skoene på. Gå nogle lange ture. Det gør du måske allerede. Hvis du gør, så er det godt. Turene har både fysiske såvel som psykiske fordele. Hvis du en dag ude i fremtiden så får overskuddet til at lunte eller løbe noget af vejen, så er det jo bare fantastisk. Men hvis du bare går, så er det også bedre end ingenting.

Håber du vil poste hvad du indtager. For vi har ganske dygtige folk her på boardet, der ved rigtig meget om kostsammensætning, som vil kunne hjælpe dig med hvordan du får styr på behovet for vitaminer, mineraler, proteiner, fedtsyrer osv. osv. selvom du spiser en kost, hvor du indtager færre kalorier end du forbruger.

Edited by KongKent
Link to comment
Share on other sites

Ja det er jo desværre en kedelig bivirkning ved mange former for Psykofarmaka. Især ens energi niveau er det svært at komme på den anden side af men har du i din hverdag evt ifbm transport mulighed for at cykle eller gå noget mere?

Kan du overse at tage i et motionscenter bare en gang mere, f.eks for at dyrke noget spinning?

Det handler ikke om at skulle forpligte sig til motion 5 dage om ugen men at udnytte nogle af de omend korte perioder hvor man har muligheden og energien.

En anden ting hvis du har en interesse, noget du virkelig brænder for kunne det være en ide at melde sig til et hold hvis du kan finde et på det tidspunkt af dagen du er mest frisk

(I københavn er der den grønne højskole, er der noget lignende i Århus?)

Selvom du naturligt nok er bekymret over din vægt synes jeg i første omgang du skal fokusere på nogle ting der fanger dig, fylder dig og dermed giver en lille smule overskud og lyspunkter i hverdagen. Afhængig af hvor du er i dit forløb kan alt det her også være komplet umuligt og derved ligegyldigt lige nu men så håber jeg du husker det på vej ud på den anden side af krisen.

Mvh

Ps. Det kan lyde som om jeg har personlig erfaring men den rækker kun til en pårørende.

Edited by Søren Michael
Link to comment
Share on other sites

Dejlige svar, det sætter jeg pris på :)

Grunden til jeg overvejer 5:2-kuren er, at man i modsætning til mange andre kure kun skal tælle kalorier to gange om ugen. Og de to dage kan flyttes alt efter, om man skal spise med andre eller noget andet i løbet af ugen. Ret mig, hvis jeg tager fejl, det er bare sådan jeg har forstået det :) Desuden lyder det ikke som en "Tab dig 20 kg før på torsdag!"-kur, men en mere langsigtet kur. Men det kan igen være mig, der har misforstået. Og jeg vil selvfølgelig også hellere spise normale mængder hver dag, men bare sundere.

Før jeg gør noget, tror jeg, at jeg vil skrive ned, hvad jeg spiser i løbet af nogle dage.

Jeg gik engang hos De Danske Vægtkonsulenter. Jeg tabte mig også noget af tiden. Så jeg har en smule forståelse for, hvordan jeg bør spise. Jeg synes bare, at det bliver for voldsomt at skulle ændre hele min mentalitet og mine vaner, så jeg tror ikke, jeg skal gå hos DDV igen lige foreløbigt.

Og så svar på spørgsmålene:

- Min medicins bivirkninger gør mine depressions-lignende symptomer værre, tror jeg. Jeg er i hvert fald energiforladt og initiativløs. Endnu mere end før medicinen. Men jeg er ved at gå ned på lavere dosis for at se, om det hjælper.

- Jeg går i et forløb specifikt for unge, der lige har fået deres skizofrenidiagnose. Så ja, jeg får masser af behandling :p

- Mht træning så skal jeg på mandag op på hospitalets træningscenter og have en introduktion til maskinerne og have lavet et træningsprogram. Efter det vil jeg kigge på, hvor mange dage om ugen jeg orker at tage derop :)

Forresten: Fra i morgen går jeg igang med en slags projekt, så jeg glemmer måske denne tråd i et par uger :p men jeg vil prøve at lave noget sund mad og sunde snacks. Og så vender jeg stærkt tilbage, når jeg har tid og overskud igen.

Link to comment
Share on other sites

Hvis du leder efter noget, der er overskueligt og relativt nemt at inkorporere i din dagligdag, har Sundhedsstyrelsen lavet bogen "Små Skridt". Den finder du her: http://www.sst.dk/publ/publ2011/BOFO/Vaegttab/Vaegttab2011.pdf. Deri finder du nogle simple måder at reducere din vægt over længere tid, uden du skal lave en hel masse om i din hverdag. Jeg ved jo ikke, hvordan din hverdag er - udover det, du har fortalt - så du må selv vurdere, hvordan Små Skridt-metoden passer ind i din hverdag.

Med venlig hilsen

Rune

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share