Kost og motion: ændringsforslag søges


DitteNielsen
 Share

Recommended Posts

Hej

Jeg er igang med et vægttab pt, hvor jeg dagligt indtaster kalorier og motion i en app.

Jeg kan, efter at have snust lidt rundt her på siden se at jeg nok indtager for lidt kalorier - mit daglige indtag er på den gode side af 1000 kcal.

Jeres råd går generelt på at man skal spise mere og træne mere, men her har jeg brug for noget råd og vejledning:

Jeg har for 8 mdr siden haft en del blodpropper, med det resultat at min højre lunge er fuld af "arvæv" i ca 40% og venstre i 10% - så jeg bliver lyn hurtigt forpustet, dårlig og er ved at besvime, hvis jeg bare løber 1 min (på løbebåndet).
Min helt "store drøm" er at kunne deltage i/gennemføre en af de hersens kvindeløb næste sommer på ca. 5 km.

Jeg har desuden en gigtsygdom, som i perioder giver en del smerter primært i ryggen, men også hånd og fodled. Jeg vil gerne have styrket mine musker, således at min krop generelt bliver sundere, men efter træning i motionscenter er jeg ikke bare øm i musklerne. Efter ca. 7 dage begynder jeg at få smerter i de ovennævnte led, da der skal meget lidt belastning til før at de irriteres. Dette er sket hver gang jeg er gået i gang med et motionsforløb og jeg kan fx ikke lave planken mm. Jeg træner skiftesvis de forskellige muskelgrupper, for ikke at overbelaste mig selv, men alligevel går det galt.

En uges træning kan være fordelt således

Mandag: Aften cykeltur i det fri 1 time (16km/t)

Tirsdag: Motionscenter 45 min kl 5.30 (her fokus på styrke arme og ben)

Onsdag: Motionscenter 30 min 5.30 (konditionstræning på bånd eller cross - min puls ligger i snit på 160-180 herpå)

Torsdag:Motionscenter 45 min kl 5.30 (her forkus på mave ryg)

Fredag: Aftencykeltur i det fri 1 time (16 km/t)

Lørdag: Motionscenter 1 t 15 min (konditionstræning og styrke af arme ben)

Søndag: Motionscenter 1 t 15 min (kondition og styrke af mave ryg)

På en typisk dag spiser jeg:

Tidlig morgen: 1 gulerod, 1 glas kærnemæk

Morgen: 2 stykker gulerodsrugbrød med 1 spsk pesto, 50 g hamburgryg + drikker vand

Frokost: blandet salat med 125g bagt laks + drikker vand

Aften: "kødpizza" fra lowcarb: 50g 6% ost, 200g oksefars 3-5%, 50g champignong, 1 chilifrugt, 12,5 g tomatpure, og drukket ½ l pepsi max (vand hænger mig ud af halsen når vi kommer hertil).

Hvis jeg bliver sulten sen aften snupper jeg gerne et wasa sport+ knækbrød med den magre ost.

Jeg har kontorarbejde, er 178cm og vejer pt 89 kg. Mit vægttab som har været regelmæssigt er gået fuldstændigt i stå, og der er er ikke sket en disse de seneste uger.(vejede 98kg i maj)

Jeg har brug for nogle kritiske øjne til at komme med ændringsforslag, for et eller andet virker ikke. Jeg er frustreret og ved at miste motivationen.

På forhånd tak!

Link to comment
Share on other sites

Hmm, det er da ikke helt nemt, så jeg kan godt forstå du er frustreret og søger hjælp :)

Har da et par forslag og spørgsmål :)

1: hvis du alligevel styrketræner, som det ser ud til, at du gør, så træn hele kroppen hver gang, i stedet for at dele den op. Du forbrænder mere energi på den måde :)

2: hvor mange gentagelser laver du, når du styrketræner? Kunne du evt tage mindre vægt og højere gentagelser?

3: hvilken sygdom har du og er du ordentlig medicineret, når du ikke kan tåle træning?

Link to comment
Share on other sites

1. Tak for det, jeg prøver at tage hele kroppen hver gang så.

2. Jeg har meget lav vægt på synes jeg(10 kg på mange ting, da jeg ikke har trænet en disse i 10 år). På de ting jeg har svært ved laver jeg pt. 3x10, men målet er at øge til 3x15 osv. når jeg kan. Ellers er det 3x20 på fx mave-rygmaskiner, russians osv.. Tror jeg skal prøve at presse mig selv lidt mere og komme ud af min komfortzone. Er bare ved at falde om af varme pt ;)

3. Jeg har lupus, ARVC og tarkykardi. Fik i foråret hjertebrænding som har afhjulpet min tarkykardi meget. Jeg bliver fulgt meget skarpt med medicin og daglig indberetning til trombosecenter pga. blodpropperne. Den kardiolog jeg er tilknyttet har sagt at jeg selvfølgelig gerne må motionere og helst skal det, men at jeg ikke må presse mig selv FOR hårdt og få pulsen FOR højt op, da det ikke er sikkert mit hjerte kan følge med, hvis det først går i selvsving.

Så er det altså bare sk... svært at flytte sig nogen steder.

Hvad tænker du omkring maden? Er der noget jeg kan sætte ind med der?

Link to comment
Share on other sites

ARVC = http://en.m.wikipedia.org/wiki/ARVC?

Hmm, angående kosten, så er det svært at sætte en finger på noget. Jeg ville nok for så vidt muligt drikke så få kalorier som muligt, men ellers er der ikke så meget jeg ville ændre.

Man må huske, at vægttab ikke er en liniær proces. Det er frustrerende, men sådan er det. Bliver du ved, så skal du nok tabe dig yderligere :))

Link to comment
Share on other sites

Jeps det er den rigtige ARVC du har fat i det. Hjertemuskulaturen bliver omdannet til ikke-fleksibelt bindevæv, ledningsbanerne i hjertet roder rundt og laver arytmier. Det er den sygdom der ofte er på spil, når man hører om unge sunde raske mænd der falder om og dør på løbeturen. Det er ikke så tit kvinder har den.

Jeg holder tungen lige i munden og prøver at holde ud... Men hold op hvor er det svært!

Edited by DitteNielsen
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share