(genop)træningslog


treo
 Share

Recommended Posts

Jeg har startet den her log for at holde styr på progressionen i min træning. Optegnelser lavet med blyant på papir har det med at forsvinde. Formålet med træningen er, at der ikke findes noget overordnet formål.

Først og fremmest er jeg begyndt at styrketræne i denne omgang som led i at genoptræne en knæskade og forhindre tilsvarende skader i fremtiden. Da jeg desuden har en disposition for korsrygsproblemer er der lagt fokus på også det. Derudover blev jeg hurtigt glad for progressionen ved styrketræning, da træningsformen blev pålagt mig ifm. eliteidrætstræning, og der er jo de helt generelle og åbenlyse sundhedsfordele ved at have en krop trænet til at modstå belastninger og udføre arbejde.

Endelig var sommerferien i år præget af en uges druk fulgt op af Roskilde. Jeg havde kæmpe kalorieunderskud i over to uger og endte med at blive ret seriøst syg ovenpå festivalen. Resultatet var, at jeg havde tabt ca. 5 kg, da jeg blev rask. Dette får mig til at føle mig ret udmarvet, og det skal selvfølgelig hentes ind. Her kan man umiddelbart tale om et mål om at vende tilbage til en stabil kropsvægt på 76 kg.

Min træning er sammensat af fortrinsvis basisøvelser, samtidigt med at jeg har fokus på at styrke knæet pga. den føromtalte skade. Dette sker først og fremmest med kropsvægtsøvelser, medicinbolde og langsom styrketræning i maskinparken. Denne del af træningen gider jeg næppe at logføre, men den skal i sidste ende føre til, at jeg kan løbetræne i et omfang, der muliggør seriøse tider på 10K og halvmaraton, som er distancer, hvor jeg før i tiden har opnået ganske hæderlige tider. Realismen i dette kan diskuteres, men tiden må vise, om det kan lade sig gøre.

Jeg er 24 år gammel, mand, vejer dd. 70 kg og er ifølge passet 1,80 m høj. Til dagligt læser jeg medicin.

Nå jo. Mit styrketræningsprogram (minus deciderede genoptræningsøvelser) ser for øjeblikket omtrent sådan ud:

Dag 1:

Leg extensions 4x15

Stiff-legged deadlift (Smith) 4x10

Bænkpres 5x5

Skulderpres 5x5

Mavebøjninger
Planke

Dag 2:

Chin-ups/pull-ups, alternerende med belastning 5x5

Yates rows/pendlay rows, alternerende 5x5

Stiff-legged deadlift (Smith) 4x10

Shrugs 5x10

Seated leg curls 4x15

Mavebøjninger
Planke

Cardio sker dagligt og foregår - igen af hensyn til knæet - først og fremmest i crosstrainer. Jeg træner mest intervaller vha. pulsur.

Edited by treo
Link to comment
Share on other sites

"Dette gider jeg næppe at logføre, men det skal i sidste ende føre til, at jeg kan løbetræne i et omfang, der muliggør seriøse tider på 10K og halvmaraton, som er distancer, hvor jeg før i tiden har opnået ganske hæderlige tider. "

Så har du jo alligevel et mål ;-). Om man skal logføre det er nok op til ens temperament, men det kan jo være en fordel for tracke progressionen, eller hvis man ikke nåede målet i sidste pas fx.

Velkommen til.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share