Haute Route Alp´s 2016 - en udfordring med bid i:-)


JannieSand
 Share

Recommended Posts

Det var meningen af onsdagens 40/20 pas skulle have været kørt i tirsdags, men da kroppen var helt lukket ned blev det flyttet til onsdag.
Det betød at torsdagens intervaller kom lige i røven af et super hårdt pas, hvilket gjorde det til en pæn hård omgang.

Jeg sad da også allerede og hang noget i bremsen under opvarmningen. Mit venstre knæ var irriteret og min højre hoftebøjer virkede irriterende stram. Jeg følte mig faktisk noget sølle og havde tilmed en god portion selvmedlidenhed i baglommen :laugh:

Da jeg først kom igang med intervallerne lysnede det hele heldigvis noget op, og jeg fik sat en ganske hæderlig gang træning i bogen. Ok, jeg sprængte måske ikke ligefrem mine zoner, men jeg lå trods alt heller ikke og rodede i bunden af dem. God fornemmelse og rart at vide at selv på en halv skidt dag er det muligt at hutle sig igennem.

Opvarmning

8 min @ 4 min styrke (220 watt - 50 rpm) -> 4 min tempo (190 watt @ 110 rpm)

10 min rul

8 min @ 4 min styrke (220 watt - 50 rpm) -> 4 min tempo (190 watt @ 110 rpm)

10 min rul

8 min @ 4 min styrke (220 watt - 50 rpm) -> 4 min tempo (190 watt @ 110 rpm)

Afrul

I alt 2 timer

I dag har jeg off day og så venter der forhåbentlig lidt udendørs træning i weekenden. Vejret ser i hvert fald tørt ud, og det har jeg tænkt mig at udnytte :smile:

Link to comment
Share on other sites

Jeg var på den igen til ugens sidste intervalpas her til eftermiddag. Det var godt med power i stængerne, men jeg havde også indtaget både hjemmebagte boller og kanelsnegle til brunch :laugh:
Faktisk er det noget tid siden jeg sidst har haft så god kontakt til stængerne, så det var en sand fornøjelse at sidde i sadlen og presse til i intervallerne :smile:

45 min opvarmning

15 min @ 190 watt - 100 rpm -> 5 min rul

15 min @ 165 watt - 100 rpm -> 5 min rul

15 min @ 210 watt - 100 rpm

Afrul

I alt 2 timer @ 157 watt i avg.

Sidste interval skulle egentlig også have været kørt med 190 watt lige som det første, men jeg havde så meget hul igennem at jeg ikke kunne dy mig for at køre den lidt hårdere. Love that feeling! :smile:

Link to comment
Share on other sites

Sunday Endurance

Coach Anders havde plottet et 4 timers pas ind i træningsplanen for i dag, og jeg havde sådan set glædet mig til en god frisk tur på landevejen. Men eftersom vi har valgt at tilbringe julen i Dubai i år, så har der været pænt meget rift om os i denne weekend, så det betød tidlig træning og så ellers videre til julehygge.
Og selvfølgelig var det vådt imorges. Vådt indtil middag og så ellers fint vejr med sol. Typisk!
Jeg var som sådan forberedt på en omgang hometrainer, så med mit mindset på det rette sted satte jeg mig i sadlen.
4 stive timer med Zwift og Musik Quizzen på P3 som den eneste underholdning. Nå ja, det kan da være værre, men jeg ville nu til hver en tid have foretrækket udendørs træning.

Cykling - 4 timer @ 149 watt

Tempoet var jævnt hele vejen. Ingen udsving og intet bullshit, bare derudaf med hjernen på standby :laugh:

Lige siden vi flyttede ind i vores nye hus har vi arbejdet på et vintage projekt. Vi har ledt og ledt for at finde den rette ramme, og for små 3 uger siden var den der så. En Colnago Master fra 1982 som ikke har kørt så meget som en meter, bygget op med Campagnolo Super Record, Cinelli styr og Ambrossio fælge. Alt sammen high-end fra en anden tidsalder :smile: I går blev cyklen så leveret på adressen, og jeg må indrømme at jeg er ret begejstret for resultatet. Bedøm selv :smile:

AF95EF33-67AC-417B-80F5-CCC4E65DC579_zpsDE760BEE-0AEC-4711-9433-F6B8D3DA0715_zps

Den er ikke til andet end pynt, og hvis I spørger mig, så gør den det ret godt :smile:

Link to comment
Share on other sites

Hej Jannie,

Spørgsmål;

Er du glad for din nye tacx? Hvad er de positive oplevelser samt de negative? - jeg overvejer stærkt at gøre en investering, om end så regner jeg ikke med at købe en NEO Smart, men nok "scale" ned og så i stedet købe en i-Genious der stadig kan kobles op til de der virtuelle landskaber hvor man kører mod andre ryttere. Har du i øvrigt prøvet det? :-)

Tak for lidt feedback :-)

Link to comment
Share on other sites

Er du glad for din nye tacx? Hvad er de positive oplevelser samt de negative? - jeg overvejer stærkt at gøre en investering, om end så regner jeg ikke med at købe en NEO Smart, men nok "scale" ned og så i stedet købe en i-Genious der stadig kan kobles op til de der virtuelle landskaber hvor man kører mod andre ryttere. Har du i øvrigt prøvet det? :-)

Det korte svar er nej;-) Jeg endte nemlig med at sælge den efter blot et par uger, da jeg ganske enkelt befinder mig bedre på min Wahoo Kickr trainer. Neo´en er meget lydløs, og det skal den have stor ros for, men den er samtidigt også meget levende at sidde på og kunne jeg ikke rigtigt vænne mig til. Derudover ydede den en klart mere ujævn belastning end Kickr´eren, og det var ubetinget det der irriterede mig mest.

Jeg brugte ikke Tacx software men henholdsvis Zwift og Trainer Road, så hvordan deres virtuelle landskab fungerer ved jeg ikke.

Hvis jeg var dig, så ville jeg droppe ind forbi DC Rainmakers hjemmeside og læse lidt om hans tanker i forhold til trainers. Han sætter sig ret godt ind i tingene og er ikke farvet af at være sponsoreret af enkelte mærker.

God fornøjelse med valget:-)

Link to comment
Share on other sites

Det korte svar er nej;-) Jeg endte nemlig med at sælge den efter blot et par uger, da jeg ganske enkelt befinder mig bedre på min Wahoo Kickr trainer. Neo´en er meget lydløs, og det skal den have stor ros for, men den er samtidigt også meget levende at sidde på og kunne jeg ikke rigtigt vænne mig til. Derudover ydede den en klart mere ujævn belastning end Kickr´eren, og det var ubetinget det der irriterede mig mest.

Jeg brugte ikke Tacx software men henholdsvis Zwift og Trainer Road, så hvordan deres virtuelle landskab fungerer ved jeg ikke.

Hvis jeg var dig, så ville jeg droppe ind forbi DC Rainmakers hjemmeside og læse lidt om hans tanker i forhold til trainers. Han sætter sig ret godt ind i tingene og er ikke farvet af at være sponsoreret af enkelte mærker.

God fornøjelse med valget:-)

Super beskrivelse, Jannie og tak for det :-)

Jeg tjekker DC Rainmakers ud med det samme - man kan ligeså godt være stærkt forberedt når man skal lave sådan en investering :-)

Link to comment
Share on other sites

Julen der blev annulleret

Hverken Michael eller jeg har noget særligt varmt forhold til julen, gaveræset og de utallige julefrokoster der følger med. Det hænger helt sikkert sammen med at vi begge er skilsmissebørn, og dermed har hele 4 familier som rykker i os for at få os med til div. julefrokoster og lign. Det æder alle julens fridage op, og vi ender med at have kørt land og rige rundt for at tilgode se andres behov frem for vores egne. Lidt kynisk sagt måske, men ikke desto mindre sandt.

I år besluttede vi os derfor for at glemme alt om jul og bare rejse væk - destinationen var DUBAI :smile:

Afg. fra CPH tirsdag d. 22 med cyklerne pakket i bagagen - ingen julegaver, bare sommertøj og en god slat lommepenge :laugh:

Vi ankom rent tirsdag aften, fik pakket det mest nødvendige ud og gik så ellers direkte på hovedet i seng og sov til vi vågnede. Efter en virkelig lækker omgang morgenmad i hotellets overdådige buffet, skulle cyklerne pakkes ud. Ingen skader på nogen af dem, men Michaels DI2 ville desværre ikke helt som vi ville, så vi måtte en smut afsted for at finde en mekaniker der kunne hjælpe. Dem er der heldigvis mange af i Dubai, og det gav os samtidigt en lejlighed til at smutte forbi Wolfi´s, som måske er den cykelbiks der smider flest absolut high-end cykler afsted på verdensplan. De har ALT og alt er lagervare hos dem, så ikke noget med at vente 100 år på at få en ramme hjem. Næ nej, sådan fungerer det ikke i Dubai når sheikerne dropper ind forbi for at handle nye cykler :laugh:

Vi faldt i snak med Monty, en englænder som arbejder dernede og som jeg lærte at kende sidst jeg var i Dubai, og han kunne fortælle at Wolfi´s alene sælger flere Lightweight hjul end der sælges i hele Europa til sammen. Det er SYGT!

Nå, vi fik fixet cyklen og vendte næsen retur mod hotellet for efterfølgende at smutte på stranden et par timer.

Onsdag:

Hver onsdag og søndag aften fra 18-21 er der åbent for cykelryttere på Dubai´s lokale racerbane. Der er fuld belysning hele vejen rundt, og det giver de lokale en genial mulighed for at få trænet efter arbejdstid. Vi valgte også at møde op for at få åbnet op for benene og få et par timers træning på kontoen :smile:

Det blev en ret hidsig omgang træning for mit vedkomne. Fuld gas (ca. 40 sek @ 280-300 watt) på langsiden roligt rundt i svingene og så igen ok med gas på modvindsstykket på modsatte side.
Jeg havde tungen godt ude af halsen mere end en gang :crazy:

Cykling - 58 km, 153 watt i avg (NP 174 watt)

Torsdag:

Via et par kontakter jeg havde fået på min sidste tur til Dubai, havde vi fået en invitation til at deltage i en social ride startende kl. 7 juleaftensdag. Turen var arrangeret af den tidligere pro Vitor Carvalho - en super fin fyr der forsat er i en pæn skarp form selvom pro-dagene er overståede.
Vi mødtes på et sted kaldet Al Barari, hvor et nyt track netop er åbnet op. Det betyder at man nu kan cykle direkte fra udkanten af Dubai og helt ud til Al Qudra på den fineste bredde cykelsti. What´s not to like :smile:

Tempoet i gruppen var helt perfekt for mig. Roligt når jeg sad på smækken og med gode muligheder for at tage nogle tjanser i fronten. Det betød at jeg rent faktisk fik kørt 3 x 8 min intervaller i fronten @ 210 watt - helt som coach Anders havde foreskrevet for dagens træning :smile:

Efter ca. 40 km nåede vi ud til Al Qudra og derfra tog vinden kraftigt til. Sandet føg om ørene på os, og jeg skulle kæmpe pænt hårdt for at finde de rette placeringer på sidevindsstykkerne. Det gik dog helt ok, og de få gange hvor feltet splittede sad jeg i den rigtige del.

Da min power control langt om længe viste +100 km gjorde vi et kort stop for at tanke op. God damn, det var tiltrængt. Alt den sand får virkelig tørsten til at melde sig, så jeg bundende fluks en cola og en halv liter vand og var så klar til de sidste 40 km som var i en pæn lækker medvind :smile:

Cykling - 146 km

Fredag:

Endnu en dag hvor vi var dejligt tidligt oppe for at kunne få noget ud af dagen :smile: Jeg elsker det, men nu er jeg også udpræget A menneske.

Der var dømt trætte ben oven på to pænt hårde træningsdage på stribe, så det blev en let omgang på Al Qudra hvor det mest at alt blot handlede om at få spolet benene lidt igennem.

B522D19B-48C3-41B7-A659-3F2FF5E4A25C_zps

Cykling - 2 timer, 68 km

Søndag:

Man kan fristes til at tro at Emiraterne er 100% flade, hvilket de også er meget tæt på at være. Der er dog et område ude på grænsen op mod Oman hvor der er lidt knolde, og der skulle vi selvfølgelig en smut ud forbi.

Vi bad vores chauffør om at køre os et godt stykke uden for byen, og så var det ellers i sadlen til en god lang tur.

En del af turen var flad, men der var også op til flere 2-3 km´s stigninger hvor procenterne tog pænt god fat. Fælles for nedkørslerne var at de var lynhurtige, og jeg nåede da også knap 90 km/t på en af dem. Der var dog en god vind, så jeg turde ikke at slippe helt, for jeg kunne snildt have kørt endnu stærkere.

Efter ca. 50 km nåede vi til Kalba, som ligger helt ud til vandet og blot få hundrede meter fra grænsen til Oman. Et ret brutalt pigtrådshegn rejser sig op langs grænsen og ligeså langt som øjet rækker. Der er ingen tvivl om at Emiraterne yderst gerne vil holde kontrol med hvad der kommer ind over grænsen :blink:

673DA808-42AE-40C6-8264-5752B070425B_zps

Fra Kalba kørte vi et loop ind i et ret goldt landskab. Det gik konstant op eller ned, der var ingen biler på vejene og det virkede i det hele taget ret spøgelsesagtigt, men det var absolut perfekt til cykling!

Derfra begyndte trætheden med at melde sig hos mig, men det tro da pokker. Nok var lørdagen ren og skær off day fra cyklen, men den blev brugt på hardcore shopping i verdens største mall, så jeg vil næsten påstå at kroppen var mere tæt derefter.

Bedre blev det heller ikke at af de sidste 20 km var mere eller mindre op ad hele vejen. Læg dertil en solid modvind der trak tænder ud!

Cykling - 140 km, 1900 højdemeter, 148 watt i avg (NP 158)

Mandag:

Masiv træthed til trods, så skulle vi have turens sidste cykeloplevelse med. En tur på Nad Al Sheba Cycle Track, i daglig tale kaldet NAS. Et helt nyt track bestående af den fineste asfalt løbende over 8,6 km. Meget bedre forhold får man næppe til intervaller. Og at banen samtidigt ligger med udsigt til verdens højeste bygning, Burj Khalifa gør ikke oplevelsen mindre mindeværdig :smile:

0582ADEA-E3E3-4B58-89C5-B16FE8E7ECCF_zps

Cykling - 1 time 26 min @ 144 watt, 35 km/t i avg.

Alt i alt har det været en enestående tur med godt vejr, masser af cykling, strand, shopping og diverse andre fede oplevelser samt vigtigst af alt MEGET LIDT JUL! :smile:

Et vi så tilmed endte med at sidde blot to rækker fra Frederik og Mary på vejen hjem i flyet, satte prikken over i´et på den perfekte ferie.

Link to comment
Share on other sites

Et vi så tilmed endte med at sidde blot to rækker fra Frederik og Mary på vejen hjem i flyet, satte prikken over i´et på den perfekte ferie.

WTF? Jeg troede ikke, at de måtte rejse med samme fly? Eller er det Frederik og sønnen, der ikke må det? Hanvde han Christian med?

Lyder ellers som en fed juleferie!

Link to comment
Share on other sites

Out in the cold

Ovenpå en uges ferie i Dubai, hvor hometraineren har været helt ude af mit system, kunne jeg slet ikke overskue tanken om at skulle afvikle gårsdagens træning indendørs. At være i stand til at sidde flere timer på traineren indendørs handler for mig mest af alt om mental forberedelse, og er jeg først inde i en rytme hvor jeg flere gange ugentligt sidder der er det ikke svært, men i det sekund jeg har været væk og fået færten af noget der er langt bedre, så forekommer det helt og aldeles umuligt.

Jeg teamede op med min veninde, som pt. ikke er i storform, men som trods alt var klar på at gøre mig ved selskab i ca. 50 km. Det var skide hyggeligt! Tempoet var ikke voldsomt, men jeg havde heller ingen intensioner om at gå hårdt til stålet. Tiden i sadlen var hvad der betød mest.

Men shit for en blæst der var derude! Direkte ind i modvinden havde jeg svært ved at få farten op over 22-23 km/t - så glæder man sig altså over at have wattmåler, så man sort på hvid kan se at der rent faktisk bliver ydet pænt hårdt det lave tempo til trods! :laugh:

Som minutterne gik fik jeg stille og roligt gang i benene og snart sad jeg med den bedste fornemmelse af overskud og godt med power. Der er vist ingen tvivl om at de seneste ugers intervaller toppet op med turen til Dubai har boostet min form, og det gik så op i en højere enhed igår hvor jeg også havde dejligt friske ben :smile:
Jeg var derfor heller ikke sen til at forsætte på et ekstra loop, da Inge stod af i Vejle efter ca. 55 km. Afsted ud langs vandet og op over Munkebjerg, blot for at erfare at vejen ud mod Andkær var oversvømmet. Pis, retur igen og ud på hovedvejen, for jeg magtede ikke at blive sølet til. Det var ligesom køligt nok i forvejen selv med tørre fødder.

Derfra cirklede jeg lidt rundt i udkanten af Vejle, for derefter at slutte af med en tur ud langs vandet til Munkebjerg igen. Der var en anelse læ at finde på vejen derud, og så giver det også lidt ekstra på humørkontoen når man kører langs vandet og kan se ens hjemby nærme sig :smile:

Til trods for at jeg havde ganske lidt energi med på turen, så var jeg ikke i nærheden af at køre flad. Mine depoter og ben føltes næste uudtømmelige :laugh: Efter ca. 100 km kørte jeg dog cyklen i garagen, for lidt småkold var jeg blevet. Men sikke et humør jeg kom hjem med - stort smil og lutter positive tanker. Det er hvad en udendørs tur kan bringe en, og hvad en tur på traineren med sikkerhed ikke ville have kunnet! :smile:

Cykling - 100 km @ 162 watt i avg (NP 171)

PS. Hvis nogen af jer savner et par geniale headphones til brug på landevejen (please, ingen moralprædiken :laugh: ), så kan jeg varmt anbefale Bose QuitComfort 20. Jeg har længe savnet et par der kunne holde lidt af susen fra vinden ude og samtidigt levere en ordentlig lyd, så på vejen hjem fra Dubai røg disse så i kurven. Det har jeg ikke fortrudt!

Edited by JannieSand
Link to comment
Share on other sites

Nytårs update

Hverdagen har meldt sig igen, hvilket både er godt og skidt. Godt fordi vejret alligevel ikke er til de lange udendørs ture og skidt fordi jeg ikke rigtigt føler mig i gear til at jobbe den igen. Gør man egentlig nogensinde det ovenpå en lang ferie?

Torsdag d. 31/12
Årets sidste træning blev en noget rolig omgang, da benene var lidt slidte efter turen dagen dagen før. Det passede mig dog fint, for årets første dag lignede en oplagt mulighed for at træne udendørs, så lidt let spol gjorde mig ikke det fjerneste.

Cykling - 1 time @ 146 watt i avg

Lørdag d. 2/1
Havde jeg vidst at jeg ville spilde d. 1/1 med tømmermænd, så havde jeg nok gravet lidt dybere i træningen d. 31/12, men det er ikke altid let at forudsige hvad der venter en;-)
Vigtigst var dog at jeg kom godt ind i det nye år, og med de seriøse udfordringer der venter så bliver det en noget nært alkohol-frit år der venter, og så meget desto bedre grund til at gøre lidt ud af fejringen;-)
Det betød så også at jeg forsat var slatten i kroppen d. 2/1, og det blev derfor en kort og relativ beskeden omgang træning.

Cykling - 1 time @ 156 watt i avg

Søndag d. 3/1
Tilbage i "topform" med champagnen ude af kroppen var det på tide at få lidt seriøs træning i bogen igen. Jeg magtede ikke en tur i kulden og den hardcore vind, så Zwift og Wattopia vandt. Jeg kan egentlig rigtig godt lide at træne på Zwift, men landevejene river i mig efter at have fået smag for den udendørs træning igen.
For at krydre min træning med en god portion intensitet, lagde jeg 3 min intervaller @ 100 FTP ind hver gang jeg ramte Wattopia Hill. Det blev til i alt 8 stk!
Godt og vel halvvejs inde i træningen joinede en af mine Zwift makkere, og vi kørte den resterende del af turen sammen. Det gav en god portion puls - også når jeg ikke kørte intervaller, og rent faktisk var jeg på grænsen til krampe i min hoftebøjer (underligt stedt!) i de sidste minutter.....

Cykling - 3 timer @ 157 watt i avg.

Jeg fornemmer at formen rykker sig lidt for tiden og det er en fed fornemmelse! Min sidste FTP test blev kørt midt oktober, hvor jeg var rigtig godt kørende, men alligevel føles det ok overskueligt at være i mine nuværende zoner. Om jeg ligefrem har rykket mig i forhold til den gang tvivler jeg på, men om ikke andet er jeg tæt på at være tilbage på samme niveau:-)

Link to comment
Share on other sites

Døden nær!

Jeg er ikke meget for at køre intervaller ovenpå to dages hvil, men grundet travlhed på jobbet blev jeg nød til at udskyde tirsdagens pas til i dag. Det føles som om mine ben bliver tungere af to dages hvil, så det kræver lidt mere energi af mig at få dem igang. Og hvor finder man lige ekstra energi når menuen i forvejen består af hardcore intervaller?

40 min opvarmning
4 sæt @ 8 x 40/20 @ 250 watt -> 10 min pause ml. sættene
Afrul

I alt 2 timer @ 157 watt i avg (NP 172 watt)

Jeg var virkelig presset hele vejen igennem, ikke mindst i sidste sæt. De sidste 4 intervaller var jeg helt væk og kunne nærmest ikke se noget. Alt pånær de afslørende tal fra Powercontrolen var ren og skær flimmer. Rimelig weird oplevelse! Men jeg kom igennem, og jeg formåede at holde mig i toppen af zonen i alle intervallerne. Fight på ren og skær vilje!

Link to comment
Share on other sites

På 31/12/2015 at 06:14 , JannieSand skrev:

PS. Hvis nogen af jer savner et par geniale headphones til brug på landevejen (please, ingen moralprædiken :laugh: ), så kan jeg varmt anbefale Bose QuitComfort 20. Jeg har længe savnet et par der kunne holde lidt af susen fra vinden ude og samtidigt levere en ordentlig lyd, så på vejen hjem fra Dubai røg disse så i kurven. Det har jeg ikke fortrudt!

 

Du kan jo kombinere dem med den bagudvendte radar, som Garmin nu kan levere :w00t:

http://www.pushperformance.dk/garmin-varia-rearview-cykelradar-anmeldelse/

Så bliver du advaret, hvis der er biler på vej bagfra.

Link to comment
Share on other sites

36 minutter siden, JannieSand skrev:

Det er faktisk rigtig smart hvis man ligger og træner meget alene (eller altid hænger bagest i feltet)!

 

Lad mig sige det på den måde: Jeg fik min cykelopdragelse i Sønderjylland og trænede som regel i det bakkede Østjylland (Haderslev, Åbenrå, Kolding). Men en gang imellem stod den på aleneintervaller ude i det flade midt-Sønderjylland, hvor der nogle steder er lige landeveje, hvor du kan se 8 km fra den ene ende til den anden. Med en buldrende side-/modvind i ørerne fik man et regulært chok, når der pludselig blæste en bil tæt forbi i høj fart (og på de kanter anser man kun hastighedsgrænser for vejledende - der var stort set ingen trafik). Så jeg kan også sagtens se nytten i den himstregims. 

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Citat

Så du kører dine 40/20 intervaller med ca. 5 w/kg?? Kunne godt være man skulle få sat sådan et sæt ind i træningen i den nærmeste fremtid.

Jeg vil godt indrømme at vægten pt. ligger nærmere de 53 kg end 50 kg, så ikke helt;-)

 

La Passione Cycling Kouture

Jeg har igennem en længere periode haft et godt øje til det italienske brand, La Passione, men da de endnu ikke har lanceret deres dame kollektion har jeg holdt mig fra at bestille.
Nu er den så lige på trapperne og i den forbindelse har jeg været så heldig at komme ind i billedet som kvindelig ambassadør:-) Og hvad betyder det så?
Ja, først og fremmest betyder det at jeg en af de kommende dage vil modtage en større pakke La Passione tøj - i alt 12 dele. Til gengæld skal jeg så poste min. 10 opslag på Instagram i La Passione tøj over de næste 3 måneder. Det burde være til at klare;-) Derudover skal jeg muligvis med dem på photoshoot på Tenerife i slutningen af februar, men den er pt. lidt uafklaret da vi nok lige skal se hinanden lidt an først. Uanset hvad, så er jeg pænt begejstret da det rent faktisk er et brand jeg godt vil kædes sammen med. Nu håber jeg blot at deres tøj lever op til det visuelle udtryk som det udstråler på div. Photos, for gør det det vil jeg vove at påstå at det er lidt af et scoop for mig:-)

Link to comment
Share on other sites

Jeg har tidligere erfaret at det ikke er optimalt at køre to hårde intervalpas uden en dags hvile/rul imellem, men ikke desto mindre var det hvad jeg kastede mig ud i igen igår aftens. Og ikke nok med det, så kom jeg også først på cyklen kl. 20, hvilket er alt for sent i forhold til min normale rytme. Jeg blev da også straffet, men mere om det senere.

Træningspasset bestod af:
Opvarmning
4 min @ AT m. 60 rpm -> 4 min @ sub AT m. 100 rpm
10 min rul
4 min @ AT m. 60 rpm -> 4 min @ sub AT m. 100 rpm
10 min rul
4 min @ AT m. 60 rpm -> 4 min @ sub AT m. 100 rpm
Afrul

I alt 1 time 52 min @ 149 watt (NP 155)

I guder hvor var det hårdt ved mig! Jeg fik aldrig rigtig hul igennem til benene, så det blev en evig kamp for at holde mig inden for bunden af mine zoner. Føj for den!
Da det var overstået var jeg direkte dårligt tilpas. Hele kroppen værkede og jeg følte mig ved siden af mig selv. Mit energiniveau var uden tvivl for lavt, men jeg havde ikke rigtigt turde at fylde mig med alt for meget undervejs, da det var så tæt på sengetid og jeg ikke ville risikere min nattesøvn.
Det kunne jeg dog ligeså godt have gjort, for hold nu op hvor sov jeg dårligt i nat. Kroppen var helt ved siden af sig selv og kunne slet ikke falde til ro, men det som jeg frygtede allerede inden jeg begav mig ud i det. Jeg er bare ikke god til sene aftentræninger!

Link to comment
Share on other sites

Cool med La Passione. Det er et mærke jeg har fulgt med i i noget tid, da deres bibs skulle være ganske fremragende. Så du må endelig melde tilbage med de erfaringer du får med dem. Havde faktisk håbet på at der var lidt mere rabat på dem her i udsalgsperioden, men det må jeg vidst se lidt langt efter :smile:

Link to comment
Share on other sites

Citat

Cool med La Passione. Det er et mærke jeg har fulgt med i i noget tid, da deres bibs skulle være ganske fremragende. Så du må endelig melde tilbage med de erfaringer du får med dem. Havde faktisk håbet på at der var lidt mere rabat på dem her i udsalgsperioden, men det må jeg vidst se lidt langt efter :smile:

Jeg skal nok komme med lidt anmeldelser, når jeg får testet det af. Pt. står det iflg. UPS´s hjemmeside til lev. på onsdag, så det ser jeg virkelig frem til.

Weekend update

Det har ikke været verdens mest aktive weekend, men det er der op til flere grunde til.
Lørdag fik jeg trænet godt igennem, helt efter planen:

Opvarmning
15 min sub AT -> 5 min pause x3
Afrul

I alt 2 timer

Mit knæ har været lidt irriteret den seneste uges tid, og jeg følge samtidigt en god portion træthed i kroppen efter nogle ok intense uger med en god træningsmængde og tilmed en del rejseri. Det tapper for energi, så jeg hev søndags træningen ud af kalenderen og slappede i stedet af med en god gang brunch herhjemme sammen med et hold venner.
Jeg har samtidigt forsøgt at smide lidt juleflæsk, så jeg har kørt med noget tomme depoter i den forgangne uge. Det har kunne mærkes i træningen, men resultatet på vægten taler for sig selv og jeg er nu igen nede på 52 kg. Jeg vil gerne ramme 50 kg omkring juni, men der er lang tid til endnu så ingen grund til stress:-)

Vi har i øvrigt besluttet os for at skifte træner. Det lyder måske som en lidt overraskende beslutning, men vi synes selv at der er en mening med "galskaben". Først og fremmest er det tydeligt at mærke at Anders Lund har fået mere om ørene end da vi startede hos ham for måneder tilbage. Det er ikke meget feedback vi får fra ham, og programmerne minder efterhånden lidt for meget om hinanden uge efter uge. Fx har de seneste 3 uger været 100% identiske! Hans fokus er selvfølgelig flyttet efter at han blev u23 landstræner, og det er kun fair. Men uanset hvad, så betaler vi en tusse pr. mand pr. mdr. for hans guidance, så vi har klart nok også en forventning om et vis engagement den anden vej.

I stedet har vi indgået et samarbejde med Ricky Enø som er sportsdirektør på Team TREFOR. Vi er efterhånden holdets 2. største sponsor, og rykker gradvist tættere og tættere på dag for dag. Fx har vi netop indrettet holdets nye Service Course og lager hos os oppe i firmaet, ligesom Ricky har skrivebord inde i salgsafdelingen hos os. Med andre ord, så er Team TREFOR drengene blevet en integreret del af vores hverdag, hvilket er super fedt. Det giver virkelig god energi at have dem rendende i firmaet. Ikke kun for os, men også for vores kollegaer som synes det er alle tiders:-)
Da Ricky tilbød at overtage vores træning, var vi derfor heller ikke i tvivl. Det er og bliver det rette valg! Han har selv været i gamet, har trænet flere af de største danske kontinental navne, og så er han tæt på og i øvrigt en helt fantastisk flink og sympatisk fyr. Desuden ser han nogle muligheder i både Michael og jeg, og tror på at han kan være med til at rykke os ret markant, og det gør bestemt heller ikke noget. Vi starter op med ham næste mandag og det glæder vi os virkelig til:-)

Holdets tøj kommer i øvrigt til at se således ud:

C48796A9-467C-43C0-BB22-0E859AA13CFF_zps

Som I kan se har vi både sidepaneler samt bryst, men derudover kommer der også til at stå Nortec på bagdelen af bukserne. Helt ok placeringer, hvis I spørger mig;-)

I øvrigt har vi også tegnet et større sponsorat med RAAM deltager, Aske Søby. Mere om det en anden god gang:-)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share