.


ChristiansenC
 Share

Recommended Posts

  • 2 months later...

Længe siden.. 

Resultatet af træningsprogrammet var et coopertestresultat på 3725 meter. Det er jeg meget godt tilfreds med.. Det blev løbet for en måned siden, og formen er kun blevet bedre siden. 

Jeg vil forsøge af logge lidt mere igen. For en god ordens skyld vil jeg opsummere de vigtigste ting i mit liv, som er sket siden sidst: Det mest relevante er markeret med FED:

1. Har fået mig et par Adidas sko, som jeg er vældig tilfredse med.

2. Eftersom at tidligere organisator/træner i den lokale løbeklub har trukket sig tilbage, har jeg og en god kammerat overtaget træningsplanlægningen samt udførelsen.

3. Har løbet et 5000m løb på 16:19 PR

4. Har fået første standpunktskarakter i 3.g, gennemsnit: 8,3. 

5. Det går meget bedre i skolen + jeg har fået mere styr på krop og sind, så alt i alt føler jeg generelt mere velvære. 

6. Jeg har fået kørekort (idag.) 

7. Jeg er startet på dykkercertifikat (dyrt, men godt) 

8. Jeg har fået i fødselsdagsgave et gavekort til et faldskærmsudspring til foråret

Jeg får ikke styrketrænet særligt meget i tiden, men derimod løbet en del. Det vil jeg rette lidt op på.. Derfor forsætter jeg en progressiv langsom stigning af løbekilometer, og samtidigt prøver at integrere 1, helst 2 styrketræninger i ugen. 

DAGENS PROGRAM : 

- 10km @04:30 

- Styrketræning: Basisøvelser + core

 

Jeg ved ikke hvorfor men jeg finder dette billed yderst tilfredsstillende: 

leopard-tiger.jpg

Link to comment
Share on other sites

Så er SRP i fuld gang.. Jeg har nedskrevet 1 side indtil videre og læst en ufattelig mængde sider. Det er virkelig gået op for mig, hvor meget stof man skal sættes ind i, for at forstå danmarkshistorien, for derefter at forstå dansk sikkerhedspolitik. Jeg tror på at når jeg er færdig med at læse historie, bliver selve opgaven meget nemmere og hurtigere at skrive:) 

Lige nu sidder jeg og har meget ondt i min mave, og for lidt tid siden udøvende jeg en vild omgang tyndskid.. Det hænger nok sammen med at jeg for et par timer siden, satte ny PR på 3000 meter(inde). 09:05:94.. Planen var sub 9, og det var fra start et meget ambitiøst mål, derfor er jeg egentligt meget godt tilfreds med dagens resultat. Jeg vandt btw heatet, med 3 millisekunder ned til min holdkammerat :)))))

 

Her har vi undertegnet, glad og tilfreds, løbende i mål som nr.1 ved et af sensommerens motionsløb.. 

Hej hej.. 

Edited by ChristiansenC
Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Godaften og velkommen ind i det nye år. 

Først vil jeg fortælle jer at jeg i denne uge har løbet 78km. Det tror jeg er en mængderekord. Blandt de 78km fandt der et motionsløb sted. På 5km terræn blev jeg hægtet af efter 2,5km og landede i mål væltende i krænsekage og champange i tiden: 16:31=fint nok. 

d. 21 blev der afleveret SRP. Jeg nåede slet ikke at nyde følelsen af aflevering, da jeg efter 48timers ingen søvn måtte gå direkte i seng kl 10 efter aflevering. Ikke meget søvn blev det til, kl 14 måtte jeg op, da det bankede på døren og øl nu skulle indtages. Julefrokost. Jeg endte i en tyk marinering, hvilket resulterede i at jeg brækkede mig ud over hele min kælder, da jeg hjemvendte ved en 6-tiden. Aftenen førte til væmmelige tømmermænd som jeg stadig den dag i dag ikke er kommet mig over. Igår drak jeg mig ikke fuld fordi jeg er meget fornuftigt. Eller måske fordi jeg skulle på arbejde i dag kl 09 :) 

I dag er der 6 måneder, 4 uger og 3 dage til, at jeg skal i trøjen. <- det har jeg gået og smilet lidt for mig af selv idag.

Imorgen skal løbe igen. Derudover skal jeg styrketræne. Jeg skal også have pizza til aftensmad. I netop skrivende stund kommer jeg i tanke om den biologiaflevering jeg har for til skolestartsdagen d. 4. Den må jeg nok også få startet på. Modvilligt. Meget endda. Kan de forhelvede ikke bare lade mig være i fred. Følg mig følgere.

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Jeg er et egoistisk menneske. Om jeg vil det eller ej, det kan vi for fanden ikke komme uden om. I perioder formår jeg faktisk at styre det, fordi jeg er meget bevidst om det. Andre gange løber det af sporen, ting skal nogen gange have lov til at løbe af sporet. 

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Hej trofaste og tålmodige følgere :) I dag vil jeg komme med et lidt mere uddybende indlæg. 

Måneden der gik:

Det går stærkt for tiden og derfor går det også godt. Jeg har efter flere psykiske nedture fundet vejen tilbage på sporet, nemlig beskæftigelsesvejen. I morgen har jeg min første fridag efter 5 ugers hårdt men fint liv (Det vil sige en dag uden skole eller arbejde, der svarer til fuldtid i service og restaurationsbranchen. I januar (fik jeg min første uge på 100km og) har jeg løbet 396km, 20timers afleveringer (eksl. lektier), 70+timers arbejde + det løse (styrketræninger, svømning, dykning, march, FAMILIE). Når jeg ikke er beskæftiget, så går der ikke lang tid før jeg starter at reflektere, og når jeg gør det bliver jeg deprimeret - nærmest ked af det. Derfor var det første jeg gjorde inden jeg begyndte at skrive dette indlæg, at polstre min kalender for i morgen og i overmorgen med opgaver.

Idag holder jeg helt utraditionelt en hviledag. Dog har jeg styrketrænet og spillede volleyball, og drukket øl, men altså udover det. Imorgen står den på en morgenmarch, med alt sandsynlighed en O-march. Derfor vil der om eftermiddagen indtræffe en længere løbetur. 

 

Dykkercertifikatet

Igår bestod jeg de praktiske prøver i svømmehallen. Dette bestod først i 500 meters svømning, lige efterfulgt 25 meters fridykning uden udstyr. Dette klarede jeg udenproblemer med stort overskud. Næste prøve var 50meters bjærgning, heller ingen problemer. Tredjeprøve var ABC-prøven, hvori man starter med at svømme 100 meter med maske, snorkel og finner, herefter træder man vande for hurtigst muligt at dykke ned på bunden, 3,8m, for at aflægge sit udstyr og opstige kontrolleret og korrekt. Når man igen bryder overfladen trædes der vande igen, hvorefter man dykker ned på bunden igen for at tage masken på, får pustet vandet ud af masken, snorkel i munden, begge finner på og igen en kontrolleret og korrekt opstigning til overfladen, hvor masken godkendes og der gives ok-tegn, lige derefter svømmes der 50 meter, for at sikre at vand i snorkel er ude og man har overskuddet til det. Denne klarede jeg også i første forsøg, dog mere udfordret. Så efter jeg kom tilbage fra de 50 meter og prøven var slut, blev jeg bedt om at gentage dykningsdelen af ABC prøven igen, for at sikre. Dette gjorde jeg 3 gange og sidste gang blev udført til perfektion. Denne ABC-prøve er et klasseeksempel på det psykiske pres, som pålægges dykkeren når han skal arbejde og tænke under vand. For den førnævnte undervandtur på 25 meter tager omtrent 30sek, i mod ABC som kun tager omkring 20sek. på trods af det, er sidste prøve meget vanskeligere end de 25meter og når man går i gang med at tage finnerene på, føler man at, man er ved at besvime. Under alle prøverne var jeg iført en for lille maske, hvilket gjorde det ekstratræls at tage den på under og puste den under ABC især. Samtidigt skulle jeg pisse så meget, at jeg under ABC kom til at klemme en lille sjat ud, hver af de 4 gange jeg var nede. Jeg har fået fat i det meste udendørsudstyr og er tæt på klar til første dyk d. 25/02!!. Jeg har haft det lidt dårligt med at det hele kom til at koste så mange penge (5-6000kr.), men det er en investering og en oplevelse jeg ikke kan få andre steder, derfor bliver jeg ved.

 

Military:

Jeg er blevet indbudt til åbenhus for kommende dragoner engang i maj, dette ser jeg frem til. Det er ved at være relativt tæt på nu, fandeme kun et halvt år endnu!!! Jeg glæder mig som en sindssyg. Selvom jeg allerede nu er god forberedt vil jeg være endnu bedre forberedt derfor har jeg lavet en liste over de ting, som jeg skal igennem og få styr på, samt hvilke elementer der skal ind indgå i træningen. Jeg må indrømme at jeg lige så stille begynder at kede mig ved løb, og derfor tror jeg det ender med en tidligere indsættelse af militær træning. 

 

Jesper der dykker.jpg

16465940_10208195587744187_294684405_o.jpg

Sunset feedback.PNG

Edited by ChristiansenC
Link to comment
Share on other sites

Godnat venner. 
I weekenden forsøgte jeg at "slappe af". Det gik ikke så godt. Heldigvis går der lang tid til, at jeg for sådan en chance igen.. Idag har jeg ikke været i så godt humør, meningsløshedens tanker har passeret mig flere gange og hver gang afleder jeg dem ved at tænke på fremtiden: studenterugen, roskilde, sommerferien og ikke mindst mit møde med forsvaret.. Disse afledende tanker gør mig endnu mere nedtrykt for pludselig rammer jeg igen virkeligheden og erkendelsen af, hvor jeg egentligt står..

Når jeg bliver træt af mine lærere på skolen, hvilket sker tit, så forstiller jeg mig dem i en krigsituation feks. i Afghanistan og så tænker jeg på hvad fanden i helvede de så skulle stille op med deres akademiske lort, så har jeg et indre billede af dem, hvor de står paniske med deres papirer og computere midt i en ildkamp og ikke ved hvad fanden de skal gøre. Så smiler jeg for mig selv og tænker, at så kan de rigtigt nok lære det.. Lad dem hellere blive i deres sikre lokaler på gymnasiet, der er der, hvor de hører til til. De vil slet ikke kunne fatte at agere i en ildkamp.. hahaha(!!) Men hvad fanden ved jeg egentligt om det?? Hvad er forskellen i grunden på mig og mine lærere, jo de er klogere end mig og jeg er dummere. Jeg har lige nøjagtigt lige så meget krigserfaring som mine lærere, og måske ja. nej jeg gider ikke at skrive mere. Jeg har netop leveret en semi-ringe engelskafl og vil nu gå i seng 00:35 fordi jeg er træt.
///ChristiansenC///   

Må mine drømme cirkulere om kentaurens mod. Kæft hvor er jeg egentligt ked af at det pattedyr er uddød. :( 

kentaur.jpg

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Hej følgere, hvis der overhovedet er nogle?? 

Det går godt lige PT. Men.. Idag er jeg ramt at mandagsdepression, det har jeg accepteret og heldigvis er der kun et par timer tilbage af dagen.

Argh helt godt går det egentligt ikke: Jeg har været ude at regelmæssig træning i en månedestid pga. af overtræning/træthedssyndrom højst sansynligt katalyseret af en hektisk måned hvor jeg løb 396km, arbejde 80 timer og naturligvis passede min skole, svømning, dykkercertificat, venner/familie (:(). Alt dette har ført til en meget lav mængde søvn. "overtræningen" kom virkelig til udtryk under en intervaltræning, hvor målet var 600m i @02:59 tempo. Intervallerne blev i stedet løbet med hurtigste pace på 03:45, herefter en ekstrem træthedsakkumulering, hvilket førte til at jeg måtte give op.

Hvad er så godt? Jo nu skal i høre..

Mit dykkercertifkat går strygende, og i lørdags havde jeg mit første åbenvands dyk. Pisse koldt men pisse fedt (efterfølgende). Jeg har desuden fået min SRP tilbage, der gik ret godt (fik fandeme 12(!!!!)) + standpunktskaraktere, som vist på billedet nedenunder.. Ja jeg tillader mig at vise dem, da jeg ærligt er en lille smule stolt over dem.. Desuden har jeg brug for anderkendelse fra jer og ikke mindst kærlighed. Kærligheden er nok det vigtigste. Jeg føler ikke jeg får nogen kærlighed, er det normalt ikke have fysisk kontakt med andre mennesker, ikke opleve en oprigtigt interesse eller forståelse?? Som resultat af de nævnte følelser har jeg indledt et tættere forhold til min kat. Ja vi hygger os faktisk gevaldigt. Han står altid klar når jeg kommer hjem fra en hård dag og det gør mig glad. Savner engang i mellem at have en kæreste, mest pga. af nærvær og at have en at dele sine oplevelser med. 

Nu skal jeg altså lave en biologiaflevering, men den er faktisk først til i morgen aften, så jeg er i god tid. Jeg har besluttet mig at sætte den endelige slutspurt ind mht skolen.. Der er fandeme kun 3 måneder til jeg bliver student og et nyt kapitel åbner sig.

Edited by ChristiansenC
Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Tak. Jeg er glad for jeres tilkendegivelser. 

Denne uge har træningsmæssigt været god, skolemæssigt lort og humørmæssigt lort. 

MANDAG: 

12KM løb terræn 

COREtræning + dips og chinups + pull ups

TIRSDAG: 

Tidsintervaller 3*2min terræn ialt 12,5KM

1000m bryst svømning: 23:40min PR. - 3x15m undervandssvømning med lydløs nedgang

ONSDAG:

PAUSE/ 5km march.

TORSDAG: 

Intervaller på bane: 3*400,600 meter, pace 03:25-03:30 (stadig halvskadet) 

800 meter bryst/crawl, 3x25m undervandssvømning + ABC prøve (35sek)

FREDAG: 

COREtræning, + kettlebell, pull ups, dips. 

5km march. 

LØRDAG: 

01:00:01 time, orienteringsløb, 5 poster Mellem/svær, løbet i uniform + rygsæk (med løbesko) + 2km afjog i støvler + 3x20 armstrækkere + 2x8 mavehjul.

SØNDAG: 

Planlagt: 300m brystsvømning, 5x50m crawl, 300m brystsvømning, + 2x30m undervandssvømning 

5-8km Terrænløb roligt. 

 

 

Denne sang har jeg hørt en del i denne uge: Jeg kan sgu godt lide Erik ikke fordi han synger godt men fordi jeg tror at han er et godt menneske.

 

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning gik næsten som planlagt. 1000m svømning med 5x50crawl incl. herefter ikke blot 30m undervandssvømning. Men 1x50m(!) Det var vanvittigt.. Jeg havde egentligt de 30 m i sinde da jeg drog under vandet, men efter de 30m gik det så godt og så kunne jeg jo ikke bare give op.. Har læst en del om undervandssvømning og vidste hvornår jeg burde gå op. Dertil kan jeg sige at jeg ikke skulle ha svømmet 1meter mere, for så var jeg besvimet. Kan ikke huske de sidste 15 meter og tror at hele svømmehallen hørte mig da jeg noget den anden ende af bassinet, ej det var jo sygt. Min krop føltes så underligt, ligesom når man syrer til i benene, bare i hele kroppen. :) :) :) . Det har været en okay dag i dag. 

i aften skal jeg lave graf-graffiti. (self lovligt) 

i morgen aften regner jeg med at drikke mig i hegnet :) :) 
Jeg reposter lige: 

 

Link to comment
Share on other sites

Det er egentligt en god bekræftelse, altså min undervandssvømning i dag. Det er ensbetydende med at jeg KAN presse mig selv indtil jeg besvimer, for stod jeg til jæger-aspirantkursus, så er jeg ikke i tvivl om at jeg var forsat, hvis det var opgaven. Jeg vil ikke give op. Om det er på arbejde, i skolen, intervaltræning det er ligemeget - det er det psykiske spil jeg har kørt med mig selv de sidste år. Og til det vil jeg sige, at jeg ikke mindes at jeg nogensinde har gjort det (indefor mine bevidste år naturligvis) 

Link to comment
Share on other sites

Godnat alle sammen. 

Dagens program har set således ud: 

10:30: Vågende med bragende tømmermænd

12:00: En tur til den gule måge 

13:00: Orienteringslære

14:30 2km opv, støvler + uniform (progressiv @(04:30, tempo) - asfalt 

- omklædning til alm. løbetøj, herefter 6km terrænløb (2km opv., 1km@03:30, 1km:@05:00, 2km@03:30 

1600-2230 hård arbejde på min arbejdsplads. 

Nu skal jeg sove for i morgen tidligt skal jeg ud og grave i et bed og fjerne en buskelignede ting. :) 

 

I går fuldende jeg mig som sagt.. Jeg synes ikke det var sjovt og derfor var det heller ikke det værd, det er lang tid siden jeg har haft det sjovt mens jeg har været fuld.

Link to comment
Share on other sites

Jeg sender en gave til den der kan gætte, hvor jeg har været henne her i påsken (en ledetråd er gemt, og jeg mente ikke det med at jeg sender en gave, det gider jeg nemlig ikke bruge min tid på og det skal i acceptere:) :

Det er efterhånden lang tid siden jeg har løbet en lang tur, eller nej det gjorde jeg i formiddag med udover. 2 måneder med træthedsyndrom og halvskadet er ved at være gjort til ende nu. Det viste formiddagsturen. DEJLIGT. Det blev til et halvmarathon. 

Der er desværre ikke mere dejligt at fortælle da jeg resten af dagen primært skal lave min samfundsfagafl færdig :( 
Til de samfundsfagsinteresseret læsere kommer der her et uddrag, af grovteksten: Nu skulle jeg lige til at kopirer det ind, men så kom jeg i tanke om, at jeg nok bliver taget for plagiat, hvis jeg aflevere det samme i aften, ej, hvor er du dum ChristiansensC. 
 

Nok for i dag. Se at komme videre. I spilder jeres tid på min LOG. 

FUR.jpg

Halvmarathonbillede (TID).jpg

Link to comment
Share on other sites

Når jeg kommer ind på min log bliver jeg glad, for jeg opdager hver gang, at jeg har fået én følger. Så finder jeg ud af, at det er mig selv og så bliver jeg alligevel glad. For det vigtigste er vel, at man kan følge sig selv? Rimlig BS Christiansens agtigt, måske er det er derfor jeg hedder Christiansen herinde. Måske er det slet ikke mit rigtige navn. Måske hedder jeg i virkligheden Torben. Men hvis man hedder Torben, så er det vel selvsagt at man er industrifisker - og det er jeg altså ikke = Torben er altså ikke mit navn.

Rigtigt Gregers (tak for dit indlæg, det fik mig til at smile): det var ikke rart, men jeg synes nu aldrig det er rart at løbe om morgenen, men det er rart når man kommer hjem. Især kaffen med mælk, sødetabeletter og hasselsnødssirups. 

Min gymnasieklasse nominerede mig i dag til et legat (7999kr.), som uddeles af skolen, for at være en flittig elev og en god kammerat. Det kom egentligt meget bag på mig og derfor var det med alt beskedenhed at jeg tog imod, at jeg meddelte dem, at såfremt jeg vandt prisen ville ALLE pengene gå til sprut, stoffer (ej) og andre fornødenheder under vores studenterfejring. Det fik mig under dagens march til at tænke på, om jeg nu er sådan en egoistisk idiot som jeg er i tvivl om, om jeg er nogen gange.

Det betød i hvert fald meget for mig at få anerkendelsen af min klasse - en anerkendelse om en kvalitet som jeg også tror er vigtig som soldat.

Efter, at jeg pointerede en kæmpe fejlkilde i vores idræt B bog ( En opdigtet(min påstand) undersøgelse, som understøttede en teori omkring mælkesyretærskel) mente min lærer, at jeg naturligvis skulle udnytte mit potentiale og studere idræt på universitetet. Hun krydsede sine arme og var skuffet da jeg med et stort smil sagde, at jeg skulle ihvertfald ikke på universitetet- jeg skulle være soldat! 

Ugens træning/belastninger: 

Mandag: 

- 10,3 km, 48:02min. TERRÆN

Tirsdag: 

- 7,05 km, 34:31min. Morgenløb TERRÆN

- 30min Coretræning 

- 8 timers arbejde i serviceindustrien

Onsdag: 

- Orienteringsløb, middel (4 poster), 7,94km @04:47 

- Murnedbrydning med betonbor og muggert (5kg-hammer) 

Torsdag:

- ca. 3km morgenløb i uniform og støver ingen ca. 13min. 

- opv Crossfit/intervaltræning: 5 x ( 10 Jumpsquats, 10 Mavebøjninger, 10 Armstrækkere, 10 Reaktionsøvelser + 400 m.) - WOD: 14:44min. Ialt incl opv. nedj. 6,5km

Fredag: 

- 10,14km march + 15kg. , primært TERRÆN. 01:32:40: 6,6km/t
 

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan mærke på mig selv og mine omgivelser, at det snart er tid til at klippe mig karse igen. Jeg venter dog lige en uge, da min gallapartner flere gange har ytret, hvor ked af det hun vil bliver hvis jeg gør det. Hendes ønske har jeg naturligvis tænkt mig at efterkomme, da jeg ikke er typen som vil gøre folk kede af det. Right? Jeg har mig en zød gallaparter, i mandags købte vi et slips til mig, hvorefter kun gav en iskaffe - det var sørme pænt af hende. 

Igår var biologiholdene på min skole samlet til en livestreamning diskussion omkring genmodificeret organismer her nærmere vedrørende génédrive for at udrydde malariereremyggen. Det var en unuanceret debat og på trods af flere og gentagende kritiske spørgsmål fra min side, gik ingen igennem og jeg fik ingen svar. Senere hen viste det sig at jeg havde spildt en masse rødkål i min taske - det er noget forbandet græsværk og gud forbyde, at det sker igen.

I aften skal jeg til et motionsløb og i den sammenhæng vil jeg udtrykke min utilfredshed. Når man som ung mand vinder et sådan løb hender det ofte, at man i pædagogmødrenes øjne anses som værende et korrekt forbillede for deres medslæbte børn, de peger på mig og smiler til mig og og jeg smiler igen. Jeg er ikke det forbillede som de tror. Jeg drikker, har røget alverdens ting, onanerer på daglig basis, modsiger mine lærer og bander ret meget (ikke af lærerne ofc. jeg holder af en sober debattone, #IkNakUlven).Så Pt leder jeg efter en t-shirt, hvor der helst skal stå noget i retning af "Kill and destroy", ligenu har jeg nemlig kun en skelettrøje og den ser desværre ikke tilstrækkeligt farlig ud. 

Lige siden jeg har startet min log har jeg overvejet at slette den igen. Jeg er usikker på hvad jeg vil med den og om den vil forsætte. 

Ugens træning får i på søndag eller hvornår JEG har lyst. Jeg er nemlig et meget æstetisk menneske, hvis i altså ved, hvad det betyder :)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share