Vejen tilbage til 4w/kg


Davai
 Share

Recommended Posts

  • 3 weeks later...

Henrik S.: Jeg tager de tre timer, så vi ikke risikerer at du hopper i havnen :)

Min oplevelse af tid på hometraineren skifter meget. Omgangen med de tre timer følte jeg at tiden fløj, det hjalp sikkert på det at jeg havde fundet tre musik albums frem, som jeg ville høre i løbet af træningen. Til gengæld har jeg haft nogle træninger for nylig, hvor jeg har kørt en times tid på cirka 60% af ftp, og det føles pludselig som rigtig lang tid.

Mine træningspas varierer heldigvis, så det holder også motivationen oppe. For nylig kørte jeg følgende med 6 sæt af 16 gentagelser af 15 sekunders on/off på lige over 430 watt.

spanish.jpg.ee5778b72c7d16365e674d882e110926.jpg

Kahlua-kalv dikterede GP5000 og latexslanger i Gregers log for et stykke tid siden, så da jeg fik mig et sæt GP5000 dæk i fødselsdagsgave besluttede jeg mig for at støve nogle latexslanger af, som jeg en gang fik af en kammerat. Det kører fint - en kæmpe forskel for mig at komme ud på, da jeg vil tro, at jeg det sidste år enten har kørt med durano plus eller på Schwalbes G-one dæk i 35mm. Mit sidste forsøg med latexslanger for år tilbage sluttede brat, da slangen sprang da jeg pumpede dækkede op - jeg havde selvfølgelig ikke forberedt mig ordenligt, så jeg fik mig noget af et chok da det skete :)
 

Formen bliver bedre og bedre, men jeg ser også frem til at holde det roligt i den kommende uge, da jeg fik cyklet lidt mere i april, end jeg har været vant til de sidste mange måneder :)

Edited by Davai
Link to comment
Share on other sites

10 timer siden, Davai skrev:

Henrik S.: Jeg tager de tre timer, så vi ikke risikerer at du hopper i havnen :)

Pyh, tak, mine svømme-skills ville også betyde, at jeg hurtigt ville gå til bunds :bigsmile:

Conti GP5000 bliver du glad for, tror jeg. Det blev mit foretrukne dæk sidste år, og det er det stadig. Har kørt med 25 mm brede GP5000, men har et par 23 mm brede liggende, der snart skal på. De ruller rigtig godt, men er nok ikke super holdbare i forhold til tungere og tykkere dæk.

Link to comment
Share on other sites

Efter en uges tid, som var udset som en rolig uge, så har jeg i dag kørt trappetest på Zwift. Det resulterede i en reduktion af min beregnede FTP værdi på 2 watt.
Det kan jeg vidst kun være tilfreds med, når jeg tager min indsats det sidste stykke tid med i overvejelserne.
Vægten har desværre også sneget sig lidt op - med al den tid vi har tilbragt hjemme på det seneste, så går der let kage og søde sager i den flere gange om ugen.
I dag har min kæreste for eksempel bagt en drømmekage roulade, den spiser jeg for jeg, så I ikke også skal døje med alle de ekstra kalorier fra kagecreme, saltkaramel og den almindelige drømmekagesnask :)
 

steppers.jpg.3d0adadccb48c4f54a7b32b69aac5c72.jpg

Link to comment
Share on other sites

Jeg sluttede sidste uge af med at køre 3x15 minutter på 95%, det var hårdere end jeg lige regnede med i det sidste sæt, men det gik også op for mig at sidst jeg kørte et interval på den længde eller længere var tilbage midt i marts. Den nuværende trainerroad plan jeg følger smider heldigvis en ligndende træning til mig en gang om ugen, så dem ser jeg frem til at køre igen :)

Ugens første træning bød på 50 sek on/off x 4 med to minutter i mellem de små sæt. Stigende puls igennem sættene, som toppede på 182 i sidste sæt.
Opvarmningen var lidt sjov, da jeg ramte omkring puls 150 mens jeg lå på ~200 watt, det tænker jeg er resultatet af at have spist halvanden pizza til aftensmad en time inden, så det er også klart at vægten stille og roligt sniger sig op :)

50onoff.jpg.8af009a7f8cfa577e53e65034f7ebab3.jpg

 

Jeg har planlagt at tage ud på en hurtig tur fredag morgen inden weekenden står på diverse arrangementer med venner og familie.

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Lige en kort bemærkning om hvordan det går med træningen, inden jeg glemmer at opdatere i en måneds tid igen.
Der er nu ikke sket det store, jeg har haft fokus på at køre nogle kortere intervaller og har stadig kæmpet lidt med de længere, som har været en gang om ugen.
I mandags kørte jeg endnu en trappetest på zwift og barberede yderligere 7 watt af min FTP værdi. Den er derfor sat til 319 nu og jeg vejer 78,5 for tiden, så jeg holder mig stadigvæk lige på den gode side af 4 w/kg.
Efter sidste test besluttede jeg mig for at gå noget tidligere i seng - det holdt i to dage og så var jeg tilbage i den samme dårlige vane med ufornuftige sengetider. Og dem har jeg holdt fast i, da jeg også nu sidder her klokken 23 og skriver dette indlæg :)

Jeg har til gengæld fået kørt de fleste af mine træningspas udendørs, blandt andet i selskab med nogle gamle venner, som er nået til det punkt i deres liv, at de nu skal have sig en racercykel. Det er virkelig hyggeligt og jeg håber at de holder ved. Udover lidt ekstra social aktivitet, så har det også resulteret i at jeg har fået tanlines på lårene, det tvivlede jeg lidt på om jeg ville få i år :)
Jeg har også fået kørt en tur på 120 kilometer, hvor vi var oppe på Djurslands nordkyst for at spise is, det mindede mig om ture om omkring Rågeleje med stranden, vejen og hybenbuskene.

Her til aften har jeg lige været ude at lufte hovedet lidt og fik kørt lidt rundt på må og få, valgte at skyde den af på en bakke og trainingpeaks fortæller at jeg har sat en ny watt pr på 2m30s.
Planen for det næste stykke tid er at køre med fokus på sweetspot og så ellers bare få lidt flere kilometer i benene i zone2 når jeg komme ud af døren.

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Lige et kort check-in.
Jeg lagde godt ud i juli med at få kørt 10 timer, stort set alle sammen i regnvejr. Her efter tog vi en tur til København, hvor jeg egentlig ville have haft cyklen med, men lod den blive hjemme, da vejrudsigten alligevel ikke så for god ud.

Jeg døjer stadigvæk lidt med motivationen, så jeg har fået en pause på 9 dage, som er den længste periode med nuldage siden oktober 2018. Jeg kan mærke at jeg gerne vil cykle igen, men savner at have tiden til at tage ud på de længere ture.
Jeg fik også brugt dagene på at sælge min gamle Colnago ramme, som havde revner i styrstammen på gaflen og har fået udført en reparation på den ene sadelstræber, det overraskede mig lidt at den kunne sælges og at det gik så hurtigt, men der er åbenbart rigeligt med folk der udfører reparationer af kulfiberstel derude :)
colnago3.jpg.387e99b672a7e9fdfd2740f6393d44a9.jpg

Zwift har i forbindelse med deres virtuelle Tour de France lavet nye baner, blandt andet en kopi af Mount Ventoux.
Det var en god anledning til at hoppe på cyklen igen.
Jeg lagde konservativt ud med 270 watt, som jeg øgede til 280 watt efter 28 minutter,
efter 42 minutter nærmede jeg mig toppen og jeg skruede op tempoet og kørte de sidste 11 min med et snit på 312 watt.
28 min @ 270w - 42 min @ 280w 11 min @ 312w.
Efterfølgende rullede min avatar selv ned af mens jeg hjulede lidt rundt.
zwiftmtventoux.thumb.PNG.e10f13855f134bc8f13dd96da3897fe2.PNG

 

Planen er at cykle ned til og fra Aabenraa i forbindelse med noget mere familieferie. Det bliver sjovt at komme ud over de 100 kilometer igen :)

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Jeg fik kørt 15 timer i sidste uge, primært udgjort af to ture frem og tilbage fra Aabenraa.

På turen ned havde jeg lagt en rute for at komme forbi Gram slot og undgå de store byer langs kysten, så klokken 6:15 satte jeg kursen mod Skanderborg, videre mod Tørring over Egtved. Området vest fra Vejle kender flere sikkert fra Grejsdalsløbet og jeg fik da også et gensyn med bakken ved Tørskind. Fra Egtved gik det syd mod Lunderskov, hvorfra jeg kørte imod Vejen ned over Rødding mod Gram. Fra Gram til Aabenraa kom jeg ind på en landevej der hedder diagonalvej, som var cirka 20 kilometers lang lige landevej, hvor jeg heldigvis havde vinden i ryggen. Jeg endte med en køretid på 5 timer og 50 minutter og totaltid på 6 timer og 13 minutter og en gennemsnitshastighed på 30.9 km/t ved 207 watt i snit.

Efter en nuldag i Aabenraa var jeg ude at køre en tur fredag på Løjtland, tror jeg de lokale kalder det. Benene var mærket af den lange tur to dage forinden, men fik holdt kæden stram og kørt hurtig time.

IMG_20200725_120315.jpg.abbfd4f73be38dd82623d1a990649b7c.jpg


Turen hjem i lørdags gik turen op langs kysten forbi Gennerbugt, hvor jeg mener touren skal forbi, når den kommer til Danmark. Videre op til Haderslev og ud forbi Hejlsminde ind til Kolding over Skamlingsbanken, hvor jeg fik samlet lidt weinerbrød og kakaomælk op, som jeg ville spise ved Vejle fjord. Efter at have kørt ned af Munkebjergbakken for første gang fandt jeg et sted langs fjorden, hvor jeg kunne spise min mad og drikke min kakao. Efterfølgende gik turen ind igennem Vejle og nordpå mod noget der hedder Lindved. Op til Vestbirk hvor jeg drejede mod vest, for at komme hjem over Gammel Rye og Ry - fantastisk landskab i det område!
Da jeg ramte enden af Brabrandsøen stod cykelcomputeren på 184 kilometer, så jeg tog en runde om søen, for at komme op på 200 kilometer.
Endte med en køretid på 6 timer og 15 minutter og totaltid på 6 timer og 50 minutter og en gennemsnitshastighed på 32.1 km/t ved 204 watt i snit.

Heldigvis havde jeg ingen punkteringer denne gang, men jeg var ellers forberedt. Havde fire ekstra slanger med og et sæt durano plus dæk i en lille slynge over skulderen, det har nok set åndssvagt ud :)

Link to comment
Share on other sites

De fleste steder kender jeg ikke til men Ry og Gl. Ry er super lækkert. Jeg har halvt lovning på overnatningsmulighed i det jyske, så hvis det bliver godt vejr på nogle af mine fridage, så skal jeg altså derop og lufte cyklen.

Dog ikke i nærheden af 200km - det har jeg gjort en gang og det kommer ALDRIG til at ske igen. Men jeg har den største respekt for folk der kører så langt. Et snit på +32 på 200km er heller ikke ilde :crazy_pilot:

Link to comment
Share on other sites

20 timer siden, Davai skrev:

Turen hjem i lørdags gik turen op langs kysten forbi Gennerbugt, hvor jeg mener touren skal forbi, når den kommer til Danmark. Videre op til Haderslev og ud forbi Hejlsminde ind til Kolding over Skamlingsbanken, 

Hold da op, lange og hurtige ture :beerchug:

Ved Genner Bugt skal de op ad en lille sidevej, der hedder Sdr. Havvej, som er super smal og stejl. Det er min gamle hjemmebane, som jeg kender ud og ind. Løjt Land er heller ikke værst. Jeg tror dog ikke, at de skal køre ud over Hejlsminde, men tværtimod skal ind igennem Christiansfeld, som er Unesco Verdensarv.

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Har fået kørt lige godt 8 timer i snit om ugen siden august.
De sidste tre uger har jeg kørt nogle træninger, hvor jeg er startet ud med 30/30s on/off intervaller, på 120% af FTP-værdien og bygget op til 2 minutters intervaller på dagens tur.
Det skal ende med at jeg kører 6x3 minutter på fredag.
Derefter står den på en uges restitution og så test igen.

Dagens tur startede ud i tåge, men endte i solskin og stykker med blå himmel.
Kørte først 3x3x2 minutter med 3 minutter i mellem hver gentagelse og cirka seks minutter i mellem sættene. Trillede nordpå for at se om vinden var god til et strava segment, det var den desværre ikke, men jeg fik kørt et udmærket 7 minutters interval og så ellers nogenlunde stram kæde hjemover.

sepStravatur.thumb.PNG.93002172df8d05f34600d9d80cbba154.PNG

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Sidste uge stod på en rolig uge med to og en halv times cykling fordelt på to ture.
Her til aften har jeg kørt en ramptest på zwift og suppleret op med en times zone 2 efterfølgende.
Det resulterede i at jeg tangerede min værdi fra februar på 327 watt.
Jeg vejer cirka et halvt kilo mere end i februar, men det svinger ret meget i løbet af ugen.
 

oktober2020ramptest.thumb.jpg.3fb5eb37b4b8c80d596f0e8b5e509972.jpg

Nu er planen at køre lidt længere sweet spot intervaller frem til nytår. Vil se om jeg kan ramme tre træninger i løbet af ugen og en længere tur udendørs på lidt grusveje og sådan.

Link to comment
Share on other sites

Sidste uges tre træninger 5x10 min, 3x20 min. og 3x30minutter med 1 min. pause halvvejs i hvert interval.

oktoberuge1.thumb.jpg.40682a7d99ea11ad04794e1727d3322e.jpg

De dage jeg ikke har trænet har jeg desværre haft svært ved at falde i søvn. Tankemylder og den klassiske hvor jeg ligger, og stresser mig selv over al den søvn, som jeg går glip af jo senere jeg falder i søvn :)

Link to comment
Share on other sites

Ja det med at falde i søvn, og netop tænke på al den søvn man går glip af kender jeg alt for godt :D

 

Kører du efter trainerroad selv? Medium/high? Eller kører du bare lidt efter følelse?

 

Respekt for du kan holde dig oppe på hjemmetræneren over 2 timer. det kræver noget :D - hvad har du af mål?

Link to comment
Share on other sites

WBO: Jeg har taget udgangspunkt i High volume, hvor jeg har taget de tre træninger med flest TSS point, typisk to træninger på to timer og en på halvanden time.
Jeg ville gerne have kørt efter deres Medium plan, men jeg vil få svært ved at ramme fem træningsdage om ugen, så nu prøver jeg med tre og så må alt derudover være en bonus - det kan forhåbentlig give mig lidt mentalt overskud, at jeg ikke bliver sur på mig selv, hvis jeg misser en træningsdag :)

3x20 minutter med 1 minuts pause halvvejs i hvert interval.
3x20 minutter med 30 sekunders pause hvert 5. minut.
3x30 minutter, hvor der var 1 minuts pause halvvejs i hvert interval.

oktoberuge2.thumb.jpg.213d6ab7274d0a707feb7e07cb246eaf.jpg
 

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

3x20 minutter.
5x15 minutter.
4x18 minutter, hvor der var 2 minutters pause halvvejs i hvert interval

oktoberuge4.thumb.jpg.da0844e06289bbb799c395a1d92aeef6.jpg

Udsigt til regn i løbet af den forgangne uge har holdt mig indendørs i weekenden, så har holdt mig til de tre planlagte træninger.
Tager hul på endnu en uge og så står den på restitutionsuge i ugen efter.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

I forrige uge nåede jeg tre træninger, men kun to af dem med længere sweetspot intervaller. Om lørdagen nåede jeg at rulle i en times tid inden jeg skulle til fødselsdag om aftenen og så endte jeg med nogle langstrakte tømmermænd.
Denne uge skulle egentlig være en rolig uge, men jeg har kørt et løb på zwift, som endte på 45 minutter med 318 w. i gennemsnit og NP på 339 w. Det er til gengæld også det eneste jeg har lavet hele ugen, så rent volumemæssigt er det måske lige i underkanten.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Jeg kom ud på en firetimerstur om fredagen og så familiebesøg resten af weekenden.
Var lidt ved siden af mig selv både lørdag og søndag, men mandag følte jeg mig frisk nok til at køre en ramptest.
Jeg følte mig godt kørende, men da mine ben sagde stop endte det med at jeg skulle trække en enkelt watt fra min FTP værdi, som endte på 326 watt. Jeg var lidt skuffet, og denne uge har været lidt presset, så jeg fik kørt 45 minutter i går og her til aften har jeg kastet mig ud i en 20 minutters test.
Måske ikke det smarteste og jeg burde nok bare holde mig til at køre ramptest, så det er den samme test hver gang. Da de tyve minutter var gået stod der dog 356 watt på computeren og hvis man er så gavmild at man ganger det med 0,95 så ender det på 338 watt.
Jeg tror ikke jeg har trådt så meget på 20 minutter siden foråret 2018.

Jeg vil justere min FTP lidt op fra de 326 og se de næste par træningspas an om der skal justeres lidt op eller ned. Umiddelbart tænker jeg at det er bedre at min FTP er indstillet lidt for lavt end lidt for højt.

novembertest.jpg.3cd712306df2062f080c2995cfbbd0c3.jpg

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Hverdagens stressfaktorer tager til her i december og jeg døjer også med motivationen. Motivationen skyldes nok især, at jeg egentlig havde sat mig som mål at kunne køre 350 watt i 20 minutter til marts, men det mål er indfriet nu. Og så kommer spørgsmålet lidt hvad jeg egentlig personligt får ud af det hele, så det er fedt at læse om alle de kortsigtede mål som Kermit og Gregers har skrevet om :)

5fd0c7900933e_decembertrninguge1.thumb.jpg.917f4fd977eca9d8a838ff502c671f6b.jpg

I går var motivationen kun til at køre 2x10 minutters sweetspot, selvom der stod lidt flere i programmet. Men jeg kom på cyklen og så kom jeg til gengæld lidt tidligere i seng.
 

Link to comment
Share on other sites

Så må du jo gå efter 360w. Eller 370.

Det er jo et dejligt problem, at nå målet så meget før tid. Det er i hvert fald sjovere end at justere det ned, fordi man indser at det er urealistisk.
At man ikke kan have lige høj motivation hele tiden, er nok bare et faktum man skal acceptere. Den skal nok komme igen. 

Og jeg må self også tilslutte de andre - det er nogle misundelsesværdige watt du skyder af. 

Link to comment
Share on other sites

  • Davai changed the title to Vejen tilbage til 4w/kg

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share