Musklerne bliver hurtigere efter pause


Morten Z
 Share

Recommended Posts

Hvem er egentlig målgruppen for sådanne undersøgelser?

Der bruges her (som i mange andre forsøg) utrænede personer, hvilket i sig selv ofte kan give nogle signifikante afvigelser i forhold til hvis forsøget var foretaget på trænet person. Desuden bruges der i forsøget en 3 måneders periode uden træning, hvilket ikke er en overførlig situation til en sportsmænd, hvorfor der igen kan komme signifikante afvigelser i forhold til en sportsmand.

Link to comment
Share on other sites

Ud fra figurerne ses en sænket kontraktions hastighed i post målingerne
Det er ikke en signifikant forskel og skal blot tolkes som metodisk usikkerhed.
Er det ikke det de tunge boksere reelt gør før kamp ?

Enkelte har ihvertfald anvendt strategien hensigtsmaessigt - f.eks. Evander Holyfield. Paradoksalt nok er der mange i professionel boksning der planlaegger den fysiske traening ganske uproffesionelt. I den verden vinder traditioner ofte over viden.

Morten Z

- fra Spanien

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...
  • 4 weeks later...

tjaa - der findes vel traditioner i alle idrætsgrene som kan være svære at bryde...

Men det er vel netop de som ser bort fra traditionerne som rykker...

Svømning er en af de sportsgrene hvor "nedtrapning" har været en vigtig del af topningen i mange år.

Intersant nu af følge nærmere studier af styrketræningen omkring dette fænomen

Link to comment
Share on other sites

Kunne resultaterne ikke være en følge af, at BBtræning jo synes at foresage en konvertering af type IIB fibre til type IIA? Når træningen så ophører, skifter de tilbage igen, hvilket måske kunne forklare at de bliver hurtigere.

Et af kodeordene her er nemlig, at forfatterne kalder det "styrketræning", men de ligger på 12-15 sæt med 6-10 reps. Det er i mine øjne BBtræning. Samt, at jeg synes, det er lidt uklart, om de altid træner med eksplosiv kadance, eller om det kun er ved testen de eksploderer. Hvis man skal blive bedre til at eksplodere skal man vel træne det, jævnfør træningsspecificitetsprincippet. Det forklarer selvf. ikke hvorfor de bliver hurtigere bagefter, men det gør det ovenstående måske.

Jeg gad godt se et forsøg med reps på 5 og under og med fokus på at accelerere vægten-eller med andre ord: styrketræning.

Og med et træningsregi der ikke åbenlyst lægger op til overtræning og udbrænding af nervesystemet: 3# ugenligt, 6-10 reps og 12-15 sæt. Selvfølgeligt er man ikke på toppen efter tre mdr på sådan en omgang tortur.

Link to comment
Share on other sites

??????? (det er ikke en respons på din post jsc)

Jeg var da af det indtryk at man ikke kunne konvertere type I til type II fibre.... Men hvis man efter detraining har en større type II andel, må man da være gået ned i en anden type.....

Link to comment
Share on other sites

Der er heller ikke tale om type I -> type II. Der er tale om type IIB->IIA og vice versa.
Ja, jeg tænkte nok at det var sådan du ville opfatte det..... derfor skrev jeg:
(det er ikke en respons på din post jsc)

B) B)

taper_fig5.gif

Jævnfør denne figur, ser det ud til at den samlede type II andel er steget (det står der iøvrigt osse i figurteksten).... jeg stødte på det samme og undredes, da jeg læste Jesper Løvind Andersen's pissegode forskningsartikel om IIX=>IIA fiberkonversioner, men slog det hen og tænkte at der nok var en eller anden smart forklaring.

Y-aksen på figuren er %, så jeg går ud fra at det er andelen af fibre bestemt ved histokemisk staining. Derfor skulle en stigning i andelen af type II fibre ske på bekostning af noget andet..... Et bud kunne være at de hypertrofiske processer kan forlænge en fiber, der ikke tidligere har gået i hele musklens længde, så ledes at de nyerhvervede type II fibre blot er fibre, der nu strækker sig i hele musklens længde. Et andet kunne være at det er fra type I fibre, der er begyndt at koekspressere IIA, men det ville være synligt i den histokemiske staining, da de ville være blegere og ville afsløres som værende koekspresserende fibre ved staining for type I.

Men jeg kender ikke den rigtige forklaring.....

nogen bud?

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Så vidt jeg husker er denne her figur sakset fra Jesper Løvind Andersen artikel om den træningsinducerede konversion af type IIx (osse kaldet IIb) fibre til IIa. Figuren som jeg kopierede ind i min forrige besked fortæller hvor stor en andel af fibrene der er henholdsvis IIx og IIa, bestemt ved histokemisk staining. Histokemisk staining foregår ved at man tager en stump muskel og præserverer den i en matrix (=klump) bestående af organisk polymerer, hvorefter man så skærer skiver af præparatet, der er 5 mikrometer tykke, hvorefter man igen på selve snittet, kan bruge nogle farvningsteknikker (reaktioner koblet til monoklonale antistoffer), som er specifikke for forskellige fibertyper. Herefter kan man vaske snittet og staine igen for en anden ting (her en anden fibertype). Således kan man tilordne hver fiber til en bestemt fibertype og bestemme en %-andel (som brugt i figuren.

Generelt forekommer der ikke fibertypekonversioner mellem hurtige (IIa og IIx) og langsomme fibertyper (I) i raske mennesker. Når %-andelen er målt på den beskrevne måde, så er det bare, at det undrer mig at den samlede andel af type II fibre er steget, jf. figuren med en andel på ca. 48% pretraining og omkring 54% post-detraining.

Derfor postulerede jeg disse ideer til, hvor de ekstra type II fibre kommer fra

1) Mange fibre i en muskel traverserer den ikke i dens (musklens) fulde længde, men studier viser at træningsinduceret hypertrofi blandt andet forekommer ved forlængelse af sådanne fibre til musklens fulde længde og således vil et tværsnit et givet sted på musklen, udvise et større antal af den pågældende fiber. Da vægttræning giver hypertrofi primært i type II fibre, vil det så give et indtryk af en større type II andel.

2) Der findes fibre, som en blanding af type I og IIa (deraf I/IIa fibre) og det er muligt at før træningen blev de registreret som type I fibre og efter træningen som type II, på grund af ændringer i det relative indhold i fibrene af MyHC isoformer (det er dem farvningsprocessen har specificitet for).

Selv hælder jeg mest til mulighed 1.....

Var det godt nok?

Link to comment
Share on other sites

Jeg havde ikke set alle disse bumps før nu. Lad mig udrede det lidt.

Figuren viser procentfordelingen af de tunge myosinkæder (MHC). Type I fibre indeholder MHC I, type IIA fibre indeholder MHC IIA og IIX fibre indeholder MHC IIX. Analysen laves ved at en smule homogeniseret muskel tilsættes en gel som der sættes strøm til. De letteste MHC'er bevæger sig længere gennem gelen end de tungere MHC'er. De tre forskellige slags MHC afsætter sig som seperate bånd på gelen og kan efterfølgende kvantificeres procentuelt, således at summen giver 100 %. Hvis nu type II fibrene er vokset mere end type I fibrene vil det medføre at der procentuelt bliver mere MHC II, også uden at der er blevet flere type II fibre.

Der kan, som du nævner incognito, normalt ikke ske transformation mellem type I og type II fibre, men som du også nævner findes der en variabel pool af fibre der indeholder både MHC I og MHC IIA (også kaldet II C fibre). Disse hybridfibre har muligheden for at blive enten rene I'ere eller rene II A'ere afhængigt af stimuli. Herved er der altså en form for plasticitet mellem fibertyperne alligevel, men da der normalt findes mindre end 10 % II C fibre i en muskel er det alligevel begrænset hvor store ændringer der kan ske. Hos de fleste forsøgspersoner finder vi mellem 0 og 3 % II C fibre.

Link to comment
Share on other sites

  • 1 year later...

I underteksten til figur 5 står der at andelen at type IIx efter detræning er blevet større ift. før og efter træning. Hvordan det???

Jeg er helt med på at man har en del fibre (type IIc, vist nok) der både består af type I og type IIa, og ved træning kan disse "omdannes" til type IIa således at den samlede mængde typeII fibre er vokset, men hvor kommer den større andel af type IIx fibre fra???

Link to comment
Share on other sites

 Share