Glykemisk Indeks (GI)


MultiCoach
 Share

Recommended Posts

GI er meget oppe i tiden, som den ”sunde” måde at udvælge sine kulhydrater på. Men er GI nu så godt endda?

GI er et udtryk for stigningen i blodglukose efter indtagelsen af 50g af et givent kulhydrat. Jo større stigning i blodglukosekoncentrationen jo højere GI. Blodglukosekoncentrationen er forholdet mellem den mængde glukose der frisættes til blodet fra mave/tarm (Ra) og den mængde glukose der optages i vævet (Rd).

I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at det ikke kan udelukkes, at en type fødevare der tilsyneladende har et lavt GI faktisk frisættes til blodet meget hurtigt (hurtig optagelse fra mave/tarm) men samtidig optages i vævet med samme hastighed, hvorfor blodglukosestigningen ikke bliver særlig høj!

Man undgår selvfølgelig fortsat en kraftig stigning i blodglukosekoncentrationen, men omvendt er nedbrydningen fra mave/tarm hurtig (og hurtigere end man skulle tro ud fra GI).

Og hvad så? Tja, i hvert fald skal man nok passe på med at tro, at GI nødvendigvis er en god måde at vælge sine kulhydrater ud fra, hvis man gerne vil have noget der optages langsomt!

Link to comment
Share on other sites

Som du også er inde på, er GI kun reliabelt, hvis man kun indtager 1 fødekilde. Lige så snart man indtager flere fødevarer sammen, kan man ikke længere regne med GI.

Om man reelt kan bruge GI til ret meget skal jeg ikke kunne sige 100%, men dets anvendelse er i sagens natur vel lidt begrænset.

Link to comment
Share on other sites

I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at det ikke kan udelukkes, at en type fødevare der tilsyneladende har et lavt GI faktisk frisættes til blodet meget hurtigt (hurtig optagelse fra mave/tarm) men samtidig optages i vævet med samme hastighed, hvorfor blodglukosestigningen ikke bliver særlig høj!
Kan ikke helt se hvad det skulle være, når først energien er nedbrudt til at blive optaget, har de vel alle samme form...
Og hvad så? Tja, i hvert fald skal man nok passe på med at tro, at GI nødvendigvis er en god måde at vælge sine kulhydrater ud fra, hvis man gerne vil have noget der optages langsomt!

Så ganske enig, men mange bække små... indtager du foreksempel dine kulhydrater sammen med fibre, proteiner og fedt ændres optagelseshastigheden significant i nedadgående retning. Men stadig må det forventes at dextrose sammen med ovenstående kombination, vil udløse en højere stigning i blodglukosen end eksempelvis havregryn sammen med ovenstående kombination. Hvis indtagelse af lav GI kulhydrater samtidig kan sænke den sultfornemmelse folk ofte oplever under diæt... jamen, så er det jo et glimrende værktøj (bemærk: værktøj ikke mantra).

En anden praktisk anvendelighed GI har, er ved diæter hvor der er indlagt refeed dage. Her vil det lige efter træning være favorabelt med høj GI fødevarer, for dels at tage brug af GLUT4 transporterne, samt det har vist sig, at musklens optagelsesevne er aftagende jo længere perioden strækker sig fra trænings- og glykogentømningstidspunktet.

Link to comment
Share on other sites

Det jeg forsøger at sige er, at et lavt GI ikke nødvendigvis er et udtryk for en langsom nedbrydning og optagelse - hvilket jeg tror mange opfatter det som om.

Et tænkt eksempel kunne være en type fødevare/måltid med et relativt højt indhold af både protein og kulhydrat. Denne fødevare viser sig at have et lavt GI og man tillægger dette proteinindholdet.

Imidlertid stimulerer proteinerne (aminosyrerne) til en høj insulinfrigivelse, hvilket lynhurtigt fjerner blodglukosen til f.eks. muskulaturen. Altså, nedbrydes og optages den givne fødevare hurtigt, men pga. højt insulinniveau og hurtigt fjernelse af blodglukose ser man ikke en stigning i blodglukosen og den givne fødevare får et lavt GI selv om det rent faktisk optages hurtigt.

Jeg kunne tænke mig, at f.eks. brødtyper med et højt proteinindhold og et middel GI eller brød med magert pålæg kunne udvise ovenstående nedbrydning og omsætning. Det samme gælder et morgenmåltid bestående af BranFlakes (lavt GI) og skummetmælk (stimulerer insulinfrisætning).

Om det er korrekt eller ej må undersøgelser der ser på både Ra og Rd af indtaget kulhydrat vise.

Link to comment
Share on other sites

Det gør vel også GI-indekset mindre anvendeligt at det ikke forholder sig til mængden af kulhydrater i en given fødevare. Eks. har Pasta et lavere GI end gulerødder, men andelen af kulhydrater i gulerødder er langt lavere end i pasta. 100g. gulerødder vil altså påvirke blodsukkeret mindre end 100g pasta, selv om gulerødderne har et højere GI.

Skal man bruge GI til noget må det være som Glykemisk Load, hvor der også er taget højde for sidstnævnte. Spørgsmålet er overhovedet hvor relevant GI og GL er for fysisk aktive mennesker, der spiser sundt.

Link to comment
Share on other sites

DIDLEY:

Vi er jo IKKE altid helt enige :D , - men í dette tilfælde har du helt ret!

For sunde og raske fysisk aktive mennesker, der spiser en lødig kost, er GI nogenlunde ligeså produktivt at spekulere over, som hvad Taleban-kvinderne gemmer under borkaen! :lol:

Jeg anser det for tidsspilde, - og for i forhold til IKKE diabetikere primært at være introduceret til ære for det alt- og konfektædende publikum, - samt for de tykke damer, der må og skal lege kur igen-igen mindst 4 x årligt, - og hver gang helst efter nye fantasifulde "spilleregler", - blodtype, fedtenergiprocent, GI, - bla. bla. bla.

GI er nogenlunde ligeså relevant som udvælgelseskriterie, som fedtenergiprocenter, - med andre ord stort set ligegyldigt! :teachingfinger:

Edited by JØRGEN STORM
Link to comment
Share on other sites

Diddley:

Ja, det bekymrer også mig en smule!

Forhåbentligt skyldes det kun en statistisk tilfældighed............., - og to svaler gør som bekendt ingen sommer! :lol:

PS: Hvis du alligevel bestemmer dig for at ty til tarvelige tricks, så foretrækker jeg det gamle testamente, - det står klarere i min erindring, da det jo omhandler begivenheder, der fandt sted medens jeg selv voksede op... :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Helt principielt er det ikke sikkert, at et måltid med et højt GI optages hurtigt i muskulaturen. GI siger jo kun noget om blodsukkerstigningen og ikke noget om fjernelsen af glukose fra blodet (Rd). Selvfølgelig tror jeg I har ret, da en kraftig blodsukkerstigning nok vil medføre en stor insulinfrigivelse og efterfølgende fjernelse af glukose fra blodet. Men er det blevet påvist?

Det er nok mere den anden vej rundt – altså at et måltid der har et lavt GI rent faktisk optages hurtigere end et måltid med et højt GI og således er bedre i relation til kulhydratloading! Her tænker jeg på et lavt GI måltid hvor indholdet af protein (eller andet!) resulterer i en kraftig insulinfrigivelse og hurtigere fjernelse af blodglukose end et højt GI måltid

Link to comment
Share on other sites

Helt principielt er det ikke sikkert, at et måltid med et højt GI optages hurtigt i muskulaturen. GI siger jo kun noget om blodsukkerstigningen og ikke noget om fjernelsen af glukose fra blodet (Rd). Selvfølgelig tror jeg I har ret, da en kraftig blodsukkerstigning nok vil medføre en stor insulinfrigivelse og efterfølgende fjernelse af glukose fra blodet. Men er det blevet påvist?
Hvis du sammenligner insulin indekset med GI i følgende artikel, så vil se at de er forbløffende ens - link - men kan du ikke prøve at forklare, hvorfor det ikke skulle blive fjernet hurtigere fra blodbanen?
Det er nok mere den anden vej rundt – altså at et måltid der har et lavt GI rent faktisk optages hurtigere end et måltid med et højt GI og således er bedre i relation til kulhydratloading! Her tænker jeg på et lavt GI måltid hvor indholdet af protein (eller andet!) resulterer i en kraftig insulinfrigivelse og hurtigere fjernelse af blodglukose end et højt GI måltid

Ehhh, proteiner udløser vel ikke noget nævneværdigt insulinrespons?

Link to comment
Share on other sites

Selvfølgelig tror jeg I har ret, da en kraftig blodsukkerstigning nok vil medføre en stor insulinfrigivelse og efterfølgende fjernelse af glukose fra blodet. Men er det blevet påvist?

JA... mange gange. En hurtig og kraftig stigning i blod glucose koncentrationen medfører et større insulinsvar end en langsommere stigning.

Insulin medfører øget GLUT-4 translokation til membranerne i skeletmuskulaturen (gennem PI-3 pathway) og dermed øget optagelse i musklerne (Rd / Rate of disappearence). Insulin dephosphorylerer endvidere GS (Glycogen Synthasen) og faciliterer dermed omdannelse af UDP-glucose til glycogen.

Nej, jeg synes ikke man kan sige at GI er ligegyldig - overhoved ikke!

Det er nok mere den anden vej rundt – altså at et måltid der har et lavt GI rent faktisk optages hurtigere end et måltid med et højt GI og således er bedre i relation til kulhydratloading! Her tænker jeg på et lavt GI måltid hvor indholdet af protein (eller andet!) resulterer i en kraftig insulinfrigivelse og hurtigere fjernelse af blodglukose end et højt GI måltid

Nej, der er jeg helt uenig!

Proteinet kan tildels mindske forskellen i insulin respons og optagelseshastighed i musklerne, når det indtages med lav-GI CHO ift. høj-GI CHO alene. Undersøgelser har dog vist at høj-GI CHO og protein kan være bedre end høj-GI CHO alene. Og det skal forklares ud fra et endnu højere insulin svar.

Når du (MultiCoach) blander Ra og Rd ind i spørgsmålet om GI relevans, er det blot med til at gøre forvirringen total... For GI målinger er jo netop foretaget under standard betingelser, der så godt som muligt eliminerer rate of dissapearance. Ellers skulle man jo også vurdere om gluconeogenesen spiller ind - og tjekke glycogen lagrenes størrelse.

GI er et værktøj som på ingen måde kan bruges selvstændigt - og skal således heller ikke vurderes som sådan. Selvfølgelig kræver det indsigt at bruge det i praksis (nogle har eksempelvis nævnt at gulerødder har højt GI men lav energitæthed og derfor ikke egner sig til post exercise meal) - men som et af flere værktøjer er GI da anvendeligt.

Edited by Sir Charles
Link to comment
Share on other sites

Interessant debat. B)

Jeg kan jeg se, at et stort insulinrespons er blevet nævnt et par gange, man kan så spørge, om det er ønskeligt i en ikke trænings situation ?

Jeg tænker på, at insulin inducerer adipogenesen (en differentiering af pre-fedtceller til fedtceller), samt genexpression (i rotter) af en række gener involveret i lipogenesen.

Endelig er der det kontroversielle spørgmål, om en sammehæng mellem høj GI og type 2 diabetes.

Så jeg synes nu ikke helt (endnu), at skal afskrive GI en betydning.

Sir Charles->

Undersøgelser har dog vist at høj-GI CHO og protein kan være bedre end høj-GI CHO alene

Mig bekendt har man lavet undersøgelser blandt andet på cmrc, som ikke viser noget sammenhæng glykogensytesen og protein indtag, eller er der noget som jeg har misforstået. :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan jeg se, at et stort insulinrespons er blevet nævnt et par gange, man kan så spørge, om det er ønskeligt i en ikke trænings situation ?

Nej du har helt ret... Og det er nok heller ikke ønskeligt lige inden et længerevarende arbejde, hvor man (ihvertfald teoretisk) arbejder med en hypotese om at lav GI kulhydrater giver et mere stabilt blodsukker under arbejdet.

Men det er ønskeligt lige efter arbejde, hvor glycogendepoterne skal genopfyldes så hurtigt som muligt.

Mig bekendt har man lavet undersøgelser blandt andet på cmrc, som ikke viser noget sammenhæng glykogensytesen og protein indtag, eller er der noget som jeg har misforstået.

Igen har du ret :) Men indtages proteinet sammen med glucose, vil det øgede insulinrespons sandsynligvis påvirke GS ved dephosphorylering. Problemet (den herlige udfordring) ved GS er at det påvirkes af utroligt mange faktorer - allosterisk aktivering af G-6-P og af reversibel phosphorylering af forskellige phosphotaser og kinaser.

Summa Summarum: det er svært at sige noget helt entydigt mht. reguleringen af GS (ud over at det mest potente stimuli er glycogenlagrenes størrelse). Ovenstående sammenhæng synes dog meget nærliggende :)

Link to comment
Share on other sites

Det er nok mere den anden vej rundt – altså at et måltid der har et lavt GI rent faktisk optages hurtigere end et måltid med et højt GI og således er bedre i relation til kulhydratloading! Her tænker jeg på et lavt GI måltid hvor indholdet af protein (eller andet!) resulterer i en kraftig insulinfrigivelse og hurtigere fjernelse af blodglukose end et højt GI måltid

Det her er da noget rod! Generelt er kulhydrater med lav GI komplekse (eller indeholdende fructose) og dette kan da aldrig optages hurtigere end fri glucose, og mht. fructose så transporteres det ikke aktivt ind i cellerne, derfra det lave GI.

Link to comment
Share on other sites

Det er så bare spørgsmålet, om protein og CHO rent faktisk vil give et højere insulinrespons end CHO alene ? :)

I undersøgelsen Early postexercise muscle glycogen recovery is enhanced with a carbohydrate-protein supplement

Skriver de:

>>In the present study, the increased glycogen storage during the CHO-Pro treatment could not be attributed to a greater plasma insulin response<<

og videre

>>It therefore appears that the mechanism by which CHO-Pro supplementation increases the rate of muscle glycogen storage is unrelated to an enhanced plasma insulin response as previously theorized<<

Undersøgelsen godt nok lavet med gensyntesen af glykogen for øje, men alligevel viser den, at protein ikke bidraget til insulinresponset.

Så måske skal man lede efter grunden, til en (måske) forøget glykogen gensyntese med protein, et andet sted end insulinresponset. :blink:

Link to comment
Share on other sites

OK, Jeg prøver igen :)

GI (blodglukose) = Ra – Rd

GI afhænger således både af, hvor hurtig måltidet fordøjes og absorberes (Ra), MEN altså også af hvor hurtig blodglukose optages i perifert væv – f.eks. muskelvæv (Rd). Eller hvad?

I en situation, hvor et givent måltid fordøjes og optages hurtigt, men hvor der på samme tid sker en lige så stor optagelse af blodglukose i perifert væv vil konklusionen blive, at måltidet har et lavt GI (ingen blodsukkerstigning).

Der er faktisk lige lavet en undersøgelse (Schenk et al.), hvor man har sammenlignet Corn Flakes (Højt GI) og Bran Flakes (lavt GI). Ved hjælp af radioaktivt mærket glukose undersøgte man Ra og Rd.

Ra for hhv. Corn Flakes og Bran Flakes var faktisk lige stor. Altså de to måltider blev fordøjet og absorberet lige hurtigt!!! MEN Rd for Bran Flakes var langt højere resulterende i en mindre ændring i blodsukkerkoncentrationen. Hvorfor så det? Måske pga. insulin. Insulinkoncentrationen var i hvert fald signifikant højere efter Bran Flakes måltidet end efter Corn Flakes måltidet! Visse aminosyrer medfører insulin frisætning, hvilket andre (ukendte) faktorer sikkert også gør. Da proteinindholdet i Bran Flakes er væsentlig højere end i Corn Flakes kan det måske forklare den højere insulin frisætning.

Det er altså ikke helt min skyld at forvirringen er total, men derimod at GI ofte bliver fejlfortolket til kun at dreje sig om Ra mens Rd bliver overset.

Sir Charles: Hvordan har man i undersøgelser af måltiders GI i øvrigt elimineret Rd? Mig bekendt er det eneste man gør, at sammenligne blodsukkerændringen med en reference værdi (glukose eller lyst brød).

Og lad mig fastslå, at jeg er ganske enig i, at høj GI måltider fordøjes og absorberes hurtigt. Den store stigning i blodsukkerkoncentrationen medfører så høj insulin frisætning og efterfølgende hurtig optagelse i perifert væv (Rd). Visse typer fødevarer med et lavt GI har bare samme egenskab som høj GI fødevarer. De fordøjes og absorberes hurtigt, men det afspejles blot ikke i GI, da en samtidig optagelse af blodglukose ikke medfører en ændring i blodglukose koncentrationen (og i GI).

Link to comment
Share on other sites

MultiCoach>> Jeg kan også godt se problematikken ;)

Sir Charles: Hvordan har man i undersøgelser af måltiders GI i øvrigt elimineret Rd? Mig bekendt er det eneste man gør, at sammenligne blodsukkerændringen med en reference værdi (glukose eller lyst brød).

Det jeg mente med at man forsøger at eliminerer Rd, så burde jeg måske have forklaret mig bedre - man forsøger at standardisere Rd så Rd ikke bliver påvirket af andet end de fødevarer man indtager.

Selvfølgelig vil Rd påvirke nettostigningen i blodglucose, men jeg tror fortsat på at det blot vil mindske forskellen mellem stigningen efter indtag af kulhydrater med hhv. lav GI ift. høj GI. Sagt på en lidt anden måde: Høj GI CHO medfører sandsynligvis større Rd end CHO med lav GI, hvorfor brutto Ra nok er endnu mere differentieret end GI umiddelbart angiver.

Min holdning er således fortsat at GI er et anvendeligt værktøj - ikke det eneste saliggørende :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg er ikke overbevist om, at alle fødevarer der har fået betegnelsen Lav GI rent faktisk fordøjes og absorberes langsomt. Der findes øjensynligt andre ”triggere” end kulhydrat der øger insulin frisætningen og dermed fremmer Rd af blodglukose. Insulin indexet indeholder i hvert fald fødevarer der medfører en høj insulin frisætningen, som ikke umiddelbart lader sig forklare ud fra kulhydratindholdet. F.eks. fisk og frugt!

Der er nok ingen tvivl om at høj GI fødevarer har både høj Ra og Rd, men måske lav GI fødevarer bør testes endnu engang for at fastslå Ra og Rd.

Helix => Jeg tror faktisk ikke at undersøgelsen er publiceret endnu! Jeg så en notits af studiet på universitetet. Det er blevet præsenteret på en nylig afholdt konference. Jeg ved godt det er ”farligt” at bruge sådan en reference, men jeg har dog ingen grund til at tro at konklusionen ikke er korrekt. Regner med at det bliver publiceret inden for den nærmeste fremtid og vil selvfølgelig holde øje med hvornår det sker!

Link to comment
Share on other sites

Jeg er ikke overbevist om, at alle fødevarer der har fået betegnelsen Lav GI rent faktisk fordøjes og absorberes langsomt. Der findes øjensynligt andre ”triggere” end kulhydrat der øger insulin frisætningen og dermed fremmer Rd af blodglukose. Insulin indexet indeholder i hvert fald fødevarer der medfører en høj insulin frisætningen, som ikke umiddelbart lader sig forklare ud fra kulhydratindholdet. F.eks. fisk og frugt!

Ja, der er nogle undtagelser der ikke umiddelbart kan forklares ud fra sammensætningen af næringsstoffer.

Et meget godt eksempel er bananer (specielt hvis de er modne) som indeholder et stof (som ikke er fastlagt) der trigger CCK og andre hormonlignende stoffer allerede i mavesækken.

Disse stoffer har en påvist fysiologisk feed forward effekt på insulin seceneringen. Ydermere kan de muligvis påvirke mavetømningshastigheden og dermed også GI for fødevaren. Det samme gælder sandsynligvis for andre fødevarer.

Men det laver ikke om på at det blot er endnu en faktor der påvirker GI for pågældende fødevare. GI er altså afhængig af mange ting - men slutproduktet - den stigning den medfører i blodglucoseniveauet kan man vel alligevel godt bruge til noget?!?!?

Link to comment
Share on other sites

Sir Charles => Helt enig!

Man kan dog godt blive snydt af GI-værdien, når nu blodglukosestigningen ikke indtræffer pga. samtidig og lige hurtig Ra og Rd. "Lav GI" fødevarer får samme fysiologiske effekt som høj GI fødevarer.

Og det er dette forhold der måske kræver en revurdering af visse lav GI fødevarer.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share