Endorfinjunkie på genoptræning

[Austina]

Hey CoqRouge

Jeg er lige ved at sige jubii...........en som løber her på MOL. For vi er ikke mange løbere her, så vi forsvinder jo nemt i mængden af "løftere" (intet ondt om det eller jer)

Jeg vil følge din log og måske kan det være at det kan give mig inspration til at selv føre en log på et tidspunkt, når jeg igen kommer igang med mit løb, har lige ligget stille med det i 14 dage, har ikke lige overskudet p.t. og jeg er slet ikke løber i den klasse du er i.

Hilsner Austina :)

[CoqRouge]

Hey CoqRouge

Jeg er lige ved at sige jubii...........en som løber her på MOL.  For vi er ikke mange løbere her, så vi forsvinder jo nemt i mængden af "løftere" (intet ondt om det eller jer)

Jeg vil følge din log og måske kan det være at det kan give mig inspration til at selv føre en log på et tidspunkt, når jeg igen kommer igang med mit løb, har lige ligget stille med det i 14 dage, har ikke lige overskudet p.t. og jeg er slet ikke løber i den klasse du er i.

Hilsner Austina  :)

Nej, løberne er klart i mindretal – men trods alt er der dog stadig en del af os – velkommen til!

I dit indlæg rører du ved noget, der efter min mening er helt centralt – nemlig overskud. I min omgangskreds og på min arbejdsplads er jeg jo almindeligvis anset for at være enten misundelsesværdigt aktiv eller halvfanatisk motionstosse – alt efter udgangspunkt; men én af de ting, der altid går igen, når jeg diskuterer mit løberi med andre, er spørgsmålet: ”Hvor får du overskuddet fra?” Det er efter min mening et spørgsmål, som ikke kan besvares, for præmisserne er forkerte. Hvis jeg skal forsøge at formulere den bagvedliggende antagelse, bliver det noget i denne retning: Overskud er noget, som den enkelte person har i en given mængde. Personen kan nu vælge at fordele dette overskud på forskellige aktiviteter, såsom arbejde, uddannelse, opdragelse af børn og/eller forældre!, og altså motion/idræt. Sådan ser min verden slet ikke ud.

Overskud er for mig noget, som jeg bygger. Andre bygger store muskler – jeg bygger velvære, sundhed, robusthed og overskud. Jeg har en travl hverdag med et krævende job, en stor familie og dertil en umættelig appetit på livet i almindelighed og viden i særdeleshed, og jeg ved ikke, hvordan jeg skulle overkomme dette, hvis jeg ikke havde overskud i rå mængder, men det har jeg altså! – og det overskud bygger jeg bl.a. ved at løbetræne, cykeltræne i godt vejr, vægttræne i afmålte doser og generelt spise og leve nogenlunde sundt – bortset fra, at jeg ikke tilbringer timer nok i sengen med at sove.

Så, Austina>I al venskabelighed synes jeg ikke, at du skal vente med at starte igen på løberiet, til overskuddet indfinder sig. Du skal ud på landevejen og lede efter det kære overskud.

-Og så skal jeg da lige meddele, at mandagen for mig bød på en PROF i curl. Jeg er snart gennem personlig erfaring ved at være en overbevist tilhænger af Pavel Tsatsoulines principper – men hans skrivestil kommer aldrig til at blive alment accepteret i min målgruppe! Her tirsdag har jeg kørt Pavels minimumsrutine og løbet 5 km, hvor jeg prøvede at øge farten over ca 2 km, uden decideret at løbe intervaltræning.

[CoqRouge]

I Politiken 10/12 kan man læse følgende citat af professor Christen Sørensen, tidligere økonomisk vismand: ”Vi har udsigt til at få det mindste pensionistproblem i Europa, fordi danskere føder mange børn og dør relativt tidligt. Der er tale om luksusproblemer”.

Her var det så, at jeg lod mig provokere – det var muligvis også en del af hensigten?! For det første kan også Europas mindste pensionistproblem være et overordentligt stort problem. Det afhænger jo af, om problemet er helt ude af kontrol i de øvrige europæiske lande. For det andet afhænger problemets omfang af, om man som nu bare lader stå til og samtidig foregøgler befolkningen, at opsparing i dag er en garanti for levestandarden som pensionist. Sandheden er jo, at der kun er fremtidens produktion til at brødføde fremtidens pensionister. En selvopsparet pension kan højst medvirke til at købe en større relativ andel af fremtidens produktion, men det er vel en ringe trøst, hvis den totale produktion er meget lille? – og så gælder det naturligvis kun under den forudsætning, at fremtidens produktionsdygtige borgere vælger fortsat at opfylde den nugældende sociale kontrakt mellem generationerne.

For det tredje – og det er her, at citatet bliver mere MOL-relevant – så tillader jeg mig at tage afstand fra den holdning, at det er et luksusproblem, at danskerne på grund af rygning, dårlige kostvaner, overdreven alkoholindtagelse og manglende motion lægger sig til at dø, før det er absolut nødvendigt. Hvis man forfølger den tanke, kan man da spare en hel del af såvel den forebyggende som den behandlende indsats på sundhedsområdet! I denne syge tankegang er en god borger altså en person, der producerer for fuld kraft til pensionsalderen indfinder sig, hvorefter man i lyntempo brænder opsparingen af og lydigt lægger sig til at dø.

På træningssiden kan jeg berette, at jeg havde det så godt med tirsdagens træning, at jeg i det store og hele gentog den onsdag.

[meadow]

For det tredje – og det er her, at citatet bliver mere MOL-relevant – så tillader jeg mig at tage afstand fra den holdning, at det er et luksusproblem, at danskerne på grund af rygning, dårlige kostvaner, overdreven alkoholindtagelse og manglende motion lægger sig til at dø, før det er absolut nødvendigt. Hvis man forfølger den tanke, kan man da spare en hel del af såvel den forebyggende som den behandlende indsats på sundhedsområdet! I denne syge tankegang er en god borger altså en person, der producerer for fuld kraft til pensionsalderen indfinder sig, hvorefter man i lyntempo brænder opsparingen af og lydigt lægger sig til at dø.

Kaere CoqRouge,

Definitionen af problemer afhaenger som bekendt af oejnene der ser... ;)

Pensionistproblemet - jeg kan finde paa i alt fald to alternative navne:

- Lavt-foedselstalsproblemet (det kalder de det i Italien, fx. - eller i hvertfald noget der ligner)

- Kort-arbejdstidsproblemet (i rigtigt mange andre lande er den ugentlige arbejdstid hoejere end i DK, - lavere arbejdstid -> lavere produktivitet pr. skatteyder/arbejder, alt andet lige)

Find evt. selv paa flere...

Synd for pensionisterne, - de kan ligesaagodt saette sig ud paa isflagen med det samme. Holder oekonomer sig evigt unge?

Cheer up - det er snart jul,

meadow

[Arne]

Jeg har lige tilbragt ganske mange minutter i selskab med din log - det skulle jeg havet gjort noget før - og vil ganske givet gøre igen! Dette på trods af din manglende indsigt i spinningens muligheder for en sand endorfinjunkie, samt din glæde ved Popper - uden ham havde min tid som universitetsansat manipulator af unge sjæle (i positiv og dannet retning - helt som bestilt af samfundet) været langt morsommere :lol:

Til gengæld er du er af de får andre voksne mennesker på MOL, hvis horisont rækker længere tilbage end Nyrups tid som stansminister. Du læser den samme avis, som jeg har læst dagligt i 30 år :lol: - Endelig har du god humor og er ude af stand til at undlade, at fundere videre på de mærkelige, såvel som ganske almindelige, hændelser i livet!

Jeg vil følge med fra nu af :)

Edited December 12, 2003 by Arne

[CoqRouge]

Hej Arne, velkommen til og tak for de pæne ord. Som jeg ved en tidligere lejlighed har skrevet, er jeg ligeledes regelmæssig læser af din log, og årsagerne er om ikke de samme, så beslægtede. De logs, som jeg bedst kan lide at læse, handler så afgjort om motion, træning, vægttab, ernæring osv. - men de må ikke kun handle om disse emner. Der skal være tilsat nogle krydderier i form af undren, søgen og reflekteren - og det lever du på fornem vis op til.

Hvem ved - måske konverterer selv jeg en dag til spinningen?

Synd for pensionisterne, - de kan ligesaagodt saette sig ud paa isflagen med det samme. Holder oekonomer sig evigt unge?

Cheer up - det er snart jul, 

meadow

meadow>I virkeligheden mener jeg, at det er en slet skjult fornærmelse, når den forhenværende vismand og andre taler om pensionistproblemet. Jeg synes, at vi burde diskutere, hvorledes vi får noget godt ud af det glædelige forhold, at flere lever længere og har det bedre. "Det Grå Guld" kan godt blive til mere end blot en talemåde.

Holder økonomer sig evigt unge? - tjah, det håber jeg da, selv om jeg tvivler lidt. Jeg har jo en betydelig personlig interesse i sagen! :xmas:

"Cheer up" - heldigvis er mit humør næsten altid godt. Jeg er blot af den overbevisning, at selv min gode, gamle Politiken af og til med fordel kunne installere et filter mod forvrøvlede påstande. Vrøvlet bliver ikke lettere at tolerere, når det kommer fra en af min egen "stand" - en, som burde vide bedre.

Gårsdagens træning indskrænkede sig til Pavels minimumsrutine, da jeg skulle til skolebestyrelsesmøde. Jeg kan i øvrigt berette, at skolebestyrelsen for ca. en måned siden gennemførte et arrangement for forældrene, hvor hovedindslaget var et foredrag om børns ernæring. Der kom et pænt antal lærere, den samlede skolebestyrelse - og 2, skriver to! forældre. Problemerne med børns ernæring kan jo ikke være store, når 99 % af forældrene er så velorienterede, at de ikke behøver at møde op til den slags!

Hvad er det, som jeg har misforstået?

[meadow]

meadow>I virkeligheden mener jeg, at det er en slet skjult fornærmelse, når den forhenværende vismand og andre taler om pensionistproblemet. Jeg synes, at vi burde diskutere, hvorledes vi får noget godt ud af det glædelige forhold, at flere lever længere og har det bedre. "Det Grå Guld" kan godt blive til mere end blot en talemåde.

Det er præcis det jeg mener!

Det er bare mainstream-politisk nemmere at kalde det "pensionist-problemet", for de to andre bud jeg giver, fx, flytter fokus til ret komplicerede problemstillinger som berører flere befolkningsgrupper.

At kalde det "pensionistproblemet" er jo blot udtryk for at fokusere på symptomet, og det er vel et grundlæggende menneskeligt problem? Jævnfør andre "problemer": selvmord, fedme, høje huspriser...

Jeg troede engang at formålet med at uddanne samfundsvidenskabelige kandidater var at udbrede til forvaltning på alle niveauer i det politiske system en mere nuanceret holdning til samfundsskabte "problemer" og løsningen af disse...

Men nej. Det politiske Danmark er og bliver en landsby. Djøffernes (Xtra eller ej) vigtigste funktion er tilsyneladende at bevare...

Edited December 12, 2003 by meadow

[Beleriand_K]

Overskud er for mig noget, som jeg bygger. Andre bygger store muskler – jeg bygger velvære, sundhed, robusthed og overskud. Jeg har en travl hverdag med et krævende job, en stor familie og dertil en umættelig appetit på livet i almindelighed og viden i særdeleshed, og jeg ved ikke, hvordan jeg skulle overkomme dette, hvis jeg ikke havde overskud i rå mængder, men det har jeg altså!

Man hører ofte folk sige, at de ikke har tid/kræfter/overskud til det ene eller det andet. Det er rart at høre dig sige, at du tilsyneladende har overskud til det hele. Men eftersom din logbog jo er dedikeret til lidt mere holdningsprægede diskussioner, så vil jeg benytte lejligheden til at skrive lidt om mit syn på overskudsdiskussionen B)

Overskud (eller mangel på samme) kan efter min mening opdeles i tre forskellige bokse: 1) Tid, 2) Mental styrke og 3) Prioritering

Den første (tid) er enkel. Hvis man påtager sig ti opgaver, som alle dagligt tager tre timer hver, så kan man ikke løse dem tilfredsstillende. Det er logik for burhøns. Så må man erkende, at man ikke har overskud (i form af tid) til at gøre alt det, man gerne vil gøre. Eller det man føler sig forpligtet til at gøre. De to ting er ikke altid ens.

Den næste (mental styrke) er mere kringlet. Min erfaring er, at alt for mange mennesker har alt for lidt forståelse for, at ikke alle har de samme psykiske ressourcer som dem selv.

Hvor tit har man ikke hørt udtrykket "jamen, de kan da bare..." og så kommer der en eller anden Karl Smart løsning på andre menneskers problemer. F. eks. hvordan hjemløse bare kan skaffe sig et arbejde og tjene nogen penge til et hus. Sådan som man selv har gjort. Uden at Benny Brain gør sig ulejlighed med at undersøge, om der måske er en grund til, at Per Papkasse bor på gaden.

Vi har ikke alle de samme psykiske ressourcer fra fødslen. Og gennem livet kan der også ske ting og sager, som ændrer den fordeling vi starter med. Ting, som tærer på overskuddet. At indse og acceptere det kræver en mindre egoistisk og negativ indstilling til andre mennesker end den gængse danskhed leverer.

At sige til nogen, at de "kan da bare..." svarer til, at sige til Niels Stærkjær, at han er et skvat, fordi han ikke blev verdensmester. Han kunne da bare have bænkpresset 320kg. Så havde han vundet mesterskabet. Hvor svært kan det være at regne sådan noget ud? Han må virkelig være en skovl, siden han ikke selv kunne regne det ud. Det er sørme godt, at jeg selv er så klog. Jeg ville i hvertfald have gjort det helt anderledes, hvis jeg havde været ham. Har vi hørt det før?

Det tredie punkt (prioritering) er helt anderledes. Her møder vi nemlig ofte manglende overskud som en dårlig undskyldning for en helt bevidst forfølgen af personlig tilfredsstillelse på bekostning af andre.

Det kan være de ældre i samfundet, som stuves af vejen, så de fylder mindst muligt, mens vi betaler professionelle for at tage sig af dem. Fordi vi "ikke har overskuddet" til selv at være noget for dem. Vel har vi da så. Hvis vi altså prioriterede vores indsats anderledes. Men kendsgerningen er, at vi hellere vil arbejde, være sammen med vores børn, se fjernsyn o.s.v. end at være sammen med vores forældre og bedsteforældre.

Et andet eksempel er de forældre, som krampagtigt griber den pinlige forklaring om, at de skam har "kvalitetstid" med deres børn i de 15 minutter om dagen, den lille kan bevilges. Fordi de desværre ikke har overskud til at være mere sammen med dem. Mens kendsgerningen er, at man er sort indeni af dårlig samvittighed, fordi man prioriterer sin egen karriere, hobby o.s.v. højere end sit eget barn. Men sådan er det bare. Så opfinder man en undskyldning om, at man er nødt til at arbejde meget for barnets skyld, og altså ikke har overskud til også at være sammen med det i flere timer hver dag.

Mens det hele i virkeligheden ikke handler om overskud, men om prioritering. En prioritering, som man ikke vil indrømme.

Slut på den svada!

Det er farligt at åbne sin logbog for folk med en samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse. Når deres fingre først kommer i gang på tastaturet, er de umulige at stoppe igen :lol:

[CoqRouge]

Det er farligt at åbne sin logbog for folk med en samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse. Når deres fingre først kommer i gang på tastaturet, er de umulige at stoppe igen 

Beleriand K>Jeg vender tilbage med et længere svar. Her og nu vil jeg bare sige, at min log naturligvis er åben for folk med samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser. Ellers ville jeg jo selv være afskåret fra at skrive i den.......... :lol:

[The Bear]

Super godt indlæg BeriandK, jeg syntes virkeligt du skriver godt :)

Hvor tit har man ikke hørt udtrykket "jamen, de kan da bare..." og så kommer der en eller anden Karl Smart løsning på andre menneskers problemer. F. eks. hvordan hjemløse bare kan skaffe sig et arbejde og tjene nogen penge til et hus. Sådan som man selv har gjort. Uden at Benny Brain gør sig ulejlighed med at undersøge, om der måske er en grund til, at Per Papkasse bor på gaden.

Det værste med din pointe her er faktisk at jeg godt nogen gange kan se mig selv som "Benny Brain", nogengange er jeg også fordømmende og ryster på hovedet af de stakkels fjolser der endnu ikke har set lyset :(

Et andet eksempel er de forældre, som krampagtigt griber den pinlige forklaring om, at de skam har "kvalitetstid" med deres børn i de 15 minutter om dagen, den lille kan bevilges. Fordi de desværre ikke har overskud til at være mere sammen med dem. Mens kendsgerningen er, at man er sort indeni af dårlig samvittighed, fordi man prioriterer sin egen karriere, hobby o.s.v. højere end sit eget barn. Men sådan er det bare. Så opfinder man en undskyldning om, at man er nødt til at arbejde meget for barnets skyld, og altså ikke har overskud til også at være sammen med det i flere timer hver dag.

Mens det hele i virkeligheden ikke handler om overskud, men om prioritering. En prioritering, som man ikke vil indrømme.

Du har så evig ret, og det mærkelige er faktisk at det er så enkelt og banalt. Folk der undskylder sig med at de ikke har tid, eller deres unger bliver passet privat af en eller anden idiot med hang til at dele håndmadder ud fordi de ikke har råd til andet .... Gu fanden har du da så råd, så drop smøgerne, bajerne og byturene !!!! (hmm nu ryster jeg vist igen af dem som ikke har set lyset)

Det er som du rigtigt pointerer et spørgsmål om prioritering, det er ufatteligt enkelt og dog vil så mange mennsker ikke indse det.

VH

Edited December 12, 2003 by The Bear

[CoqRouge]

Det er bare mainstream-politisk nemmere at kalde det "pensionist-problemet", for de to andre bud jeg giver, fx,  flytter fokus til ret komplicerede problemstillinger som berører flere befolkningsgrupper.

At kalde det "pensionistproblemet" er jo blot udtryk for at fokusere på symptomet, og det er vel et grundlæggende menneskeligt problem? Jævnfør andre "problemer": selvmord, fedme, høje huspriser...

Jeg troede engang at formålet med at uddanne samfundsvidenskabelige kandidater var at udbrede til forvaltning på alle niveauer i det politiske system en mere nuanceret holdning til samfundsskabte "problemer" og løsningen af disse...

Men nej. Det politiske Danmark er og bliver en landsby. Djøffernes (Xtra eller ej) vigtigste funktion er tilsyneladende at bevare...

Vi er ganske overordentlig enige på langt de fleste punkter - ja faktisk på alle de punkter, der udgør sagens egentlige kerne. Kun på et enkelt område vil jeg lufte en lidt anden holdning. Jeg mener nemlig ikke, at vi kan give DJØF'erne skylden - heller ikke selv om vi siger "present company excluded". Mange gode DJØF'ere har hørt synspunktet om deres "skyld" så ofte, at de har taget det til sig i en slags misforstået selvflagellantisme.

Der kan godt være noget om, at DJØF'erne "bevarer" - men som hovedregel er det noget de gør, fordi de qua deres uddannelse er sat til at gøre det. Af hvem? Af det politiske establishment. Hvem har udpeget dette? Det har i den sidste ende borgerne. Vi har altså en situation, hvor DJØF'erne kritiseres af politikere og borgere for at gøre det, som politikere og borgere har sat dem til. Det harmonerer ikke med mine begreber om fail play.

[meadow]

Vi er stadig enige! ;)

Jeg er bare lidt knotten på DJØF (fagforeningens ledelse og administration - ikke dens medlemmer / okay, det kan måske ikke skilles ad), for jeg synes det er så grinagtigt med det der klistermærke af et medlemskort vi har fået - så dem af os der har arbejde kan bruge flere penge. Og sør'me om man ikke kan få 14% rabat hos SATS?

Nå, det var ekskursen, - tilbage til topic: Danmark er en landsby. Vi vil ikke ledes, vi har svært ved at afgive kontrol til autoriteter, og vi har meget lidt respekt for videnskab og uddannelse. "Næ, erfaring og skidt under neglene, det er det der tæller. Abstraktioner kan man ikke bruge til noget! Og ingen skal fortælle mig noget andet. Er de måske i mine sko?Jeg bestemmer nemlig selv! Og at jeg har travlt og er stresset, - det er der da ikke noget underligt i, - det er der da mange mennesker der har! Det skal man have for at være noget. Og mine handlinger behøver slet ikke afspejle mine gode hensigter (jvf Beleriiand_Ks indlæg længere oppe), - det har jeg sandelig alt for travlt til."

Tingene er - surprise surprise - løst koblede! Og det kan det kun være fordi det accepteres...

Nå - en præmie til den der fatter en bjælde af mit vrøvl. Må videre med at lade mine handlinger afspejle mine hensigter...

meadow

Edited December 12, 2003 by meadow

[CoqRouge]

Mest af alt om Overskud:

Jeg vil indlede med at fastholde min oprindelige tese: Overskud er noget, som man arbejde med og bygge op. Hvordan man gør det er en anden sag - mon ikke det for ganske mange her på MOL har noget at gøre med fysisk aktivitet? Jeg tror det. Ganske som med fysisk aktivitet har vi forskellige genetiske forudsætninger og forskellige livsomstændigheder, og overskuddet kan antage forskellig karakter og dermed manifestere sig på et utal af måder. Det er lige så klart, at pludselige forandringer i livsomstændighederne kan påvirke overskuddet drastisk.

Beleriand K>Dermed er det så også sagt, at jeg er enig i, at vil man diskutere selve begrebet overskud lidt dybere - ja, så er det nødvendigt at indlede med at nuancere selve indholdet, f.eks. på den måde, som du foreslår.

Hvor tit har man ikke hørt udtrykket "jamen, de kan da bare..." og så kommer der en eller anden Karl Smart løsning på andre menneskers problemer. F. eks. hvordan hjemløse bare kan skaffe sig et arbejde og tjene nogen penge til et hus. Sådan som man selv har gjort. Uden at Benny Brain gør sig ulejlighed med at undersøge, om der måske er en grund til, at Per Papkasse bor på gaden.

Det har du da ret i - og Bear har også ret i, at man selv trods alle gode intentioner kan komme til at falde i de frelstes fælde. Alligevel mener jeg ikke, at dine betragtninger er et eksempel på, at overdrivelse fremmer forståelsen. Naturligvis kan vi ikke anvende "jamen, de kan da bare-modellen" på Per Papkasse. Det er bestemt ikke min pointe. Jeg tror derimod godt, at vi om den gennemsnitlige hr. Middelmadsen kan sige, at når han føler sig træt og uden overskud - ja, så bærer han selv på en god del af skylden. Mangel på overskud for i øvrigt velfungerende mennesker kureres ikke, gentager ikke ved at ligge på sofaen med eller uden tændt husalter endnu flere timer om dagen. Som jeg ser det, er der alt for mange mennesker, der tager det at "koble af" alt for bogstaveligt. Man bygger mere overskud ved at "koble til" noget, som man kan lide og kan engagere sig i og se resultater af.

Det tredie punkt (prioritering) er helt anderledes. Her møder vi nemlig ofte manglende overskud som en dårlig undskyldning for en helt bevidst forfølgen af personlig tilfredsstillelse på bekostning af andre.

Det kan være de ældre i samfundet, som stuves af vejen, så de fylder mindst muligt, mens vi betaler professionelle for at tage sig af dem. Fordi vi "ikke har overskuddet" til selv at være noget for dem. Vel har vi da så. Hvis vi altså prioriterede vores indsats anderledes. Men kendsgerningen er, at vi hellere vil arbejde, være sammen med vores børn, se fjernsyn o.s.v. end at være sammen med vores forældre og bedsteforældre.

Et andet eksempel er de forældre, som krampagtigt griber den pinlige forklaring om, at de skam har "kvalitetstid" med deres børn i de 15 minutter om dagen, den lille kan bevilges. Fordi de desværre ikke har overskud til at være mere sammen med dem. Mens kendsgerningen er, at man er sort indeni af dårlig samvittighed, fordi man prioriterer sin egen karriere, hobby o.s.v. højere end sit eget barn. Men sådan er det bare. Så opfinder man en undskyldning om, at man er nødt til at arbejde meget for barnets skyld, og altså ikke har overskud til også at være sammen med det i flere timer hver dag.

Mens det hele i virkeligheden ikke handler om overskud, men om prioritering. En prioritering, som man ikke vil indrømme.

Igen - meget enig. Nu siger du, at man ikke vil indrømme sin prioritering. Hmm, muligvis. Jeg tror nu snarere, at der er tale om, at man ikke er bevidst om, at man har prioriteret, eller endnu værre - man har rent faktisk ikke prioriteret! I det sidste tilfælde bliver man en slave af de øjeblikkelige indskydelser og ydre impulser og når aldrig rigtig nogen vegne. Det er min oplevelse, at de mennesker, som har mest at lave, også som regel er dem, der har bedst tid. Det tilskriver jeg værdien af den bevidste prioritering - for så har man også valgt det uvigtige og tidsrøvende fra. (Konen og jeg diskuterer ofte, om rengøring falder i denne kategori ;) ) I tilfældet med den ubevidste prioritering er problemet, at man aldrig får valgt noget fra - man udskyder blot og tingene bliver hængende. Det er om noget et forhold, der kan tære på overskuddet.

[Beleriand_K]

The Bear>Takker :)

Som jeg ser det, er der alt for mange mennesker, der tager det at "koble af" alt for bogstaveligt. Man bygger mere overskud ved at "koble til" noget, som man kan lide og kan engagere sig i og se resultater af.

Helt enig. I virkeligheden er den danske nationalbeskæftigelse nr. 1 nok den mest energislugende og mindst nyttige beskæftigelse man overhovedet kan foretage sig. Her tænker jeg naturligvis på at se TV-avis på DR kl. 18:30, Nyheder på TV 2 kl. 19:00, TV-avis på DR igen kl. 21:00 for så lige at slutte vanviddet af med TV 2 nyhederne en gang til kl. 22:00.

Så gik den aften, og hvor fik man virkelig slappet af... Eller blev man klogere?... eller hvad var det nu lige man blev? Nå, det er også lige meget, for nu er aftenen i hvertfald forbi, og i morgen venter endnu en stressende dag, så det var sørme godt, at man fik bygget sit overskud op i aften. Her ville jeg indsætte lyden af et båthorn. Et af dem, som lyder, når man svarer forkert på et spørgsmål i en quiz, men desværre har Morten Z ikke forsynet os med sådan en B) .

Du har nemlig helt ret i, at overskud i mange tilfælde bygges op og ikke spares op. Overskud er en af de underlige ting, som forøges ved at blive brugt. I den forbindelse kunne man godt stille et spørgsmålstegn ved det begavede i vores nuværende bureaukratiske samfundssystem, hvor en stor del af befolkningen lever af at administrere livet for andre.

Med det resultat at den enkelte reduceres til en passiv brik, hvis vigtigste opgave er at ligge helt stille og lade være med at forstyrre systemets orden. De fleste, som har været på enten bistandshjælp eller understøttelse ved, hvad jeg mener. Her forhindrer man folk i at få lov til at opbygge det overskud, som kunne sætte en selvforstærkende positiv cirkel igang.

Gad vide om det er et helt bevidst valg for at holde de ansatte i administrationssystemet i beskæftigelse? Nå, det er vist en helt anden diskussion ;)

[Jørgen L]

Du har nemlig helt ret i, at overskud i mange tilfælde bygges op og ikke spares op. Overskud er en af de underlige ting, som forøges ved at blive brugt.

Det er nu ikke lige det jeg oplever - med to små blebørn + job osv. Her er dagene indimellem klaret igennem med det yderste af neglene. :cries: :yawn: :baby:

Når børnene (endelig) er kommet i seng, så falder man bare om på sofaen..

Men jeg ved hvad du mener, og giver dig ret så vidt, som hvad træning angår! Selv som småstresset forælder, kan man mærke det overskud som træning giver.

[CoqRouge]

Jørgen> Jeg kender dig jo kun fra din log og dine kommentarer i min ditto, men for mig at se er du da et godt eksempel på overskud. 2 små børn, fys-arbejde, flittig træning og gode konkurrenceresultater - hvis det ikke er overskud, så ved jeg ikke, hvad der ellers skal til! Overskud er jo ikke en garanti for, at man aldrig bliver træt. Overskud er derimod et fænomen der gør, at man har overkommet noget, inden man bliver træt.

[Jørgen L]

You've got a point! :xmas:

[CoqRouge]

meadow>Jeg deler irritationen, for så vidt angår fagforeningen DJØF. Jeg meldte mig selv ud med virkning fra 1/7 i år. Årsagerne var mange og inkluderer i nogen grad dem, som du nævner. Hertil kommer, at medlemsbladet var under al kritik og at foreningen i realiteten intet havde at tilbyde mig som privatansat i chefstilling. Der er intet galt i at være statsligt ansat fuldmægtig - men at tilrettelægge hele foreningens virke med udgangspunkt i sådanne er efter min mening overdrevet, så efter et langt tilløb tog jeg konsekvensen og meldte mig ud.

Dine bemærkninger om abstraktioner får mig til at tænke på historien om de 2 videnskabsmænd i dyb samtale, hvor den ene kommer med følgende bemærkning: "Ja, det ser overordentlig fint ud i praksis - men vil det virke i teorien?"

Nå, de har nok bare været smagsdommere.......

[CoqRouge]

Sikke en dag! Pasning af syge børn har gjort, at jeg har kunnet kombinere spredt jernløftning, tilstedeværelse på MOL og udfærdigelse af diverse arbejdsrelevante notater. Kun løbeturen er blevet droppet - man forlader jo ikke de 2 syge små, vel. Måske kunne man fristes til at spørge, om hunnen ikke deltager i yngelplejen hos homo sapiens? Jo, normalt gør den, men lige i dag er den til julefrokost, så hannen er alene om yngelplejen. Det betyder hakkebøf og endnu mere is end sædvanligt. De to foregående gange hunnen har været ude har det resulteret i en cykel glemt på perronen på hovedbanegården,henholdsvis nogen forvirring om selve det at finde s-toget, så jeg er forberedt på de fleste eventualiteter.

Som det vil være nogle bekendt, lod jeg mig lokke til at gennemføre 50 armstrækkere i dagens MOL-bølge. Skønsmæssigt svarer det til 85-90 % af maksimum, så det var med nogen tvivl i sindet, at jeg alligevel gav mig i kast med brystsession 10 i Pavel-rutinen - den, hvor man forsøger at overgå sit gamle 5-rep maksimum. Det gik imidlertid fint, så jeg kan forkynde en PROF og samtidig fundere over, om nær-max i armstrækkere i virkeligheden er den ideelle opvarmning til rekordforsøg. Just for the record var der også PROf i upright rowing, så - som jeg startede indlægget - sikke en dag!

[CoqRouge]

Efter den positive fredag var lørdag mere nede på jorden. Jeg havde ganske enkelt for travlt med alskens mere eller mindre juleinducerede gøremål, så jeg kunne se min planlagte løbetur svinde ind fra 10 km til 8 km til 5 km, som jeg dog trods alt fik gennemført. Aftenens gæster var i øvrigt 30 minutter for sent på den, så jeg kunne rent faktisk godt have nået de 10 km - men det er ikke min oplevelse af det perfekte værtsskab at modtage gæsterne, mens man stadig står i træningsdragten og drypper af sved.

Hvad værre er, skulle jeg lige demonstrere for et andet publikum , hvad dragon flags er for noget. Jeg mener selv, at jeg har en ret god stil i denne øvelse, men at gennemføre den uden forudgående opvarmning er nok ikke det smarteste. Jeg er i hvert fald blevet belønnet med et hold i nakken. Det har jeg i perioder haft en del af, men det er nok 6 måneder siden sidst, så jeg havde næsten glemt, hvor irriterende det kan være.

I dag skulle jeg egentlig løbe 18 km, men lige nu ved jeg ikke, hvor tiden skal komme fra. Det er nok bedst at slutte her - det er jo bedre med timer på landevejen end timer ved tastaturet!

[Vandpyt]

Det er nok bedst at slutte her - det er jo bedre med timer på landevejen end timer ved tastaturet!

Det kommer som så meget andet an på selskabet. ;)

'Pyt

[CoqRouge]

Det er nok bedst at slutte her - det er jo bedre med timer på landevejen end timer ved tastaturet!

Det kommer som så meget andet an på selskabet. ;)

'Pyt

I begge tilfælde er selskabet såmænd det samme - nemlig mig selv. Som jeg vist har skrevet en 18-20 gange, så har jeg en stor og støjende familie og et meget menneskeorienteret arbejde, så jeg har ikke noget mod lejligheder til at skrive eller træne mutters alene. Det er naturligvis altid rart at få besøg - i dette tilfælde mener jeg naturligvis i loggen - jeg ville nok undre mig en 2-3 sekunder, hvis der pludselig kom nogen og deltog i træningen i mit lille hjemmegym.

Nå, da regnen piskede og vinden susede, var jeg for en gangs skyld en kylling og trænede inde i stedet for at løbe. Jeg straffede mig ved at køre 10 x 1 minuts intervaller på min indendørscykel - som er min aflagte racer, sat op i en Tacx Cycleforce Basic. Det er den hårdeste form for træning, som jeg kan finde på at dyrke regelmæssigt. Om noget kunne være hårdere? Jo da, 11 intervaller!

Ved lejlighed vil jeg underholde lidt om unøjagtigheder i bemeldte apparats watt-måling. Enten det - eller jeg er endnu svagere på konditionssiden, end jeg troede!

Jeg sluttede af med at eksperimentere med en 6-8 forskellige maveøvelser. Som jeg før har skrevet, er jeg ved at løbe lidt tør for progressionsmuligheder - givet det faktum, at jeg ikke gider at høvle endeløst mange repetitioner. Gode ideer vil stadig være velkomne.

[MadsSWIM]

Har du en swissball?

Mads :swim:

[Austina]

Nu har jeg en eller anden mindre ide om at jeg i mit korte besyv i CoqRouge log her, har været med årsag til at der er kommen en lille diskution om overskud (helt okay).

Jeg prøver at planlægge så jeg kan find overskud til at komme ud af døren og få løbet, men det er ikke altid at den planlægning er særlig god, det er da klart min egen fejl, men det kan være svært at have fuldtids arbejde, børn og mand. Indrømmet jeg priotere klart min søn højre end mig selv.

Der er dog kommet noget godt ud af dit "spark i røv" CoqRouge, jeg har jo fået startet min log og er begyndt mit løb, at det så den uge bliver lidt på vågblus er så en helt anden sag.

Austina

[CoqRouge]

Har du en swissball?

Mads :swim:

Okay, Mads - nu har jeg været på shopping og har anskaffet mig en swissball. Hvad gør jeg så? Der følger et minihæfte med, hvor man har demonstreret et par øvelser, som jeg ikke rigtig kan tage alvorligt - f.eks. mangler jeg en lyserød tricot og en ponytail.

Austina>Ja, du gav impulsen til den lille diskussion om overskud. Det er ikke første gang, at emnet har været oppe i min log og i øvrigt elsker jeg det, når min log lægger virtuelt papir til diskussioner om ting, der ikke kun er relevante for træning i snæver forstand. Hvis du sparker andre emner ind, skal der fra min side kun lyde taksigelser.

-og nu venter Pavel..........