Mislings projekt "Krop og motion"

[Misling]

De hårde facts:

39 år, fra provinsen, bosat i Kbh, sygemeldt med stress, overvægtig, fraskilt og ingen børn.

De bløde facts:

Jeg har altid haft et skævt selvbillede - gennem hele min teen-tid og tidlige voksenalder var jeg *enorm* i mit hoved og gennem mit ægteskab blev jeg det så også. For nogle år siden sparkede livet som den krikke det kan være og jeg røg omkuld psykisk. Siden har jeg arbejdet hårdt for at vende tilbage til livet - på mine præmisser.

For 2½ år siden sagde min læge til mig at hvis jeg ikke ringede til arbejde for at sygemelde mig med stress, så gjorde hun. Dengang dealede jeg *bare* med dårlige ledere, så jeg tog slet ikke hendes diagnose seriøst. Det sparkede mig så i røven senere og nu er jeg så sygemeldt for 3. gang og denne gang er åbenbart "lykkens gang".

Jeg er i noget aktivering - efter eget ønske - hvor der er fokus på og mulighed for motion og arbejde med sin stress. Det har virkelig været en hjælp for mig, selvom jeg i begyndelsen var ved at sk*de grønne grise over at entre et motionscenter. Det havde jeg forsvoret, at jeg nogen sinde skulle komme til. Men her i foråret - efter et par tilløb og blid start i privat motionslokale - er jeg altså begyndt at træne i det lokale fitnessdk. Mine fordomme er både be- og afkræftet.

For mig handler motionen om at forbrænde stresshormonerne af og blive høj på glad-i-låget-stofferne. Jeg husker ikke helt hvad de hedder, men det er også ligegyldigt, så længe jeg ved hvordan jeg får dem til at pible. ;-) Men al den motion gør jo også at jeg har omfordelt nogle kg og endda også mistet nogen af dem. Det er en fed bonus, men det er ikke helt mit mål at tabe i vægt.

Jeg tæller dog kalorier for at lære min krop bedre at kende. Jeg er irrationelt kræsen med visse ting og spiser dem derfor ikke, uanset hvor sunde de måtte være. Alt jeg gør skal være af lyst - så vidt muligt (at betale husleje er ikke så spas igen, men jeg har jo lyst til at bo her, så derfor gør jeg det ;-)). Jeg skal lære at kende forskel på kroppens lyst og min psykiske lyst, når det handler om mad. Jeg trøstespiser ind i mellem, men arbejder også med den side.

Men til trods for den flyvende start i fitness har jeg tabt motivationen. Eller forlagt den? Jeg ved ikke helt hvad der sker, men jeg mistænker mig lidt for at være en konkurrence-dims. For når jeg cykler aftenture "for sjov", cykler jeg gerne om kap med busserne og de andre cyklister - mangen gang har jeg overrasket folk, der har lagt fra ved et lyskryds, ved at jeg stadig hænger på efter 3,5 km, selvom jeg cykler på city bike med to kurve på (og vi ligger omkring 22 km/t). Den slags motiverer mig faktisk, bizart nok. :-D

Derfor er jeg her. For at få input til min træning og mad & lave en logbog over vægte og gentagelser - og mine cykelture ikke at forglemme. (Og eftersom min store interesse er fotografering og min "undskyldning" for at cykle lange ture, så sætter jeg nok også et par billeder ind ind i mellem, hvis det er tilladt at gøre det, selvom billederne ikke handler om motion på dén måde?) Jeg trænger til at kunne se mine resultater og så memorere mine vægte, så jeg husker dem når jeg er i fitnessdk. Forrige fredag satte jeg dem lidt op, så det nu syrer latterligt meget, men jeg har også fundet ud af at det er dér, glad-i-låget-stofferne pibler lidt efter. Alligevel er det nu lykkes mig at pjække to gange fra fitnessdk. Og dét holder simpelthen bare ikke.

Jeg håber at der er plads til mig herinde, selvom jeg nok ikke er den "typiske" bruger og har en anderledes tilgang til motionen end de fleste. :-)

[CloudHands]

De hårde facts:

39 år, fra provinsen, bosat i Kbh, sygemeldt med stress, overvægtig, fraskilt og ingen børn.

De bløde facts:

Jeg har altid haft et skævt selvbillede - gennem hele min teen-tid og tidlige voksenalder var jeg *enorm* i mit hoved og gennem mit ægteskab blev jeg det så også. For nogle år siden sparkede livet som den krikke det kan være og jeg røg omkuld psykisk. Siden har jeg arbejdet hårdt for at vende tilbage til livet - på mine præmisser.

For 2½ år siden sagde min læge til mig at hvis jeg ikke ringede til arbejde for at sygemelde mig med stress, så gjorde hun. Dengang dealede jeg *bare* med dårlige ledere, så jeg tog slet ikke hendes diagnose seriøst. Det sparkede mig så i røven senere og nu er jeg så sygemeldt for 3. gang og denne gang er åbenbart "lykkens gang".

Jeg er i noget aktivering - efter eget ønske - hvor der er fokus på og mulighed for motion og arbejde med sin stress. Det har virkelig været en hjælp for mig, selvom jeg i begyndelsen var ved at sk*de grønne grise over at entre et motionscenter. Det havde jeg forsvoret, at jeg nogen sinde skulle komme til. Men her i foråret - efter et par tilløb og blid start i privat motionslokale - er jeg altså begyndt at træne i det lokale fitnessdk. Mine fordomme er både be- og afkræftet.

For mig handler motionen om at forbrænde stresshormonerne af og blive høj på glad-i-låget-stofferne. Jeg husker ikke helt hvad de hedder, men det er også ligegyldigt, så længe jeg ved hvordan jeg får dem til at pible. ;-) Men al den motion gør jo også at jeg har omfordelt nogle kg og endda også mistet nogen af dem. Det er en fed bonus, men det er ikke helt mit mål at tabe i vægt.

Jeg tæller dog kalorier for at lære min krop bedre at kende. Jeg er irrationelt kræsen med visse ting og spiser dem derfor ikke, uanset hvor sunde de måtte være. Alt jeg gør skal være af lyst - så vidt muligt (at betale husleje er ikke så spas igen, men jeg har jo lyst til at bo her, så derfor gør jeg det ;-)). Jeg skal lære at kende forskel på kroppens lyst og min psykiske lyst, når det handler om mad. Jeg trøstespiser ind i mellem, men arbejder også med den side.

Men til trods for den flyvende start i fitness har jeg tabt motivationen. Eller forlagt den? Jeg ved ikke helt hvad der sker, men jeg mistænker mig lidt for at være en konkurrence-dims. For når jeg cykler aftenture "for sjov", cykler jeg gerne om kap med busserne og de andre cyklister - mangen gang har jeg overrasket folk, der har lagt fra ved et lyskryds, ved at jeg stadig hænger på efter 3,5 km, selvom jeg cykler på city bike med to kurve på (og vi ligger omkring 22 km/t). Den slags motiverer mig faktisk, bizart nok. :-D

Derfor er jeg her. For at få input til min træning og mad & lave en logbog over vægte og gentagelser - og mine cykelture ikke at forglemme. (Og eftersom min store interesse er fotografering og min "undskyldning" for at cykle lange ture, så sætter jeg nok også et par billeder ind ind i mellem, hvis det er tilladt at gøre det, selvom billederne ikke handler om motion på dén måde?) Jeg trænger til at kunne se mine resultater og så memorere mine vægte, så jeg husker dem når jeg er i fitnessdk. Forrige fredag satte jeg dem lidt op, så det nu syrer latterligt meget, men jeg har også fundet ud af at det er dér, glad-i-låget-stofferne pibler lidt efter. Alligevel er det nu lykkes mig at pjække to gange fra fitnessdk. Og dét holder simpelthen bare ikke.

Jeg håber at der er plads til mig herinde, selvom jeg nok ikke er den "typiske" bruger og har en anderledes tilgang til motionen end de fleste. :-)

Tror ikke du skal være bange for at poste dine billeder selvom de ikke har med træning at gøre Misling.

Den eneste vej er frem og du er på vej, et skridt foran det andet. Selvom at lysten gerne må være der kan man ikke forvente at være topmotiveret hver eneste gang man skal træne. Det er en god idé at have faste træningsdage og tider og betragte dem som aftaler man har med HR konsulenten i firmaet hvor man lige har ansøgt om drømmejobbet

Velkommen til Misling og selvfølgelig er der plads til dig

[Misling]

Tak, Cloud Hands.

Ja, det glemte jeg at fortælle. Jeg knokler løs 3 gange om ugen: man, ons og fre. De andre dage cykler jeg for sjov og finder på andre ting. Feks. danser jeg nogle gange mavedans på stuegulvet efter youtube-videoer, eller laver de fem tibetanere, eller udfører teslaki - en indiansk åndedrætsdans. Det handler især om min kropsbevidsthed og jeg nyder at mærke dens styrke, selvom jeg faktisk er rigtigt slap. Jeg nyder at mærke den bevæge sig og arbejde - det er jo en fantastisk maskine jeg bor i. ;-)

Jeg har indtil nu været noget så pligtopfyldende og har planlagt udenom træningstimerne, når jeg skulle have aftaler i stand med tandlæge, sagsbehandler og veninder. Men ja, den kiksede i fredags og også i dag. En bekendt har anbefalet mig at hoppe med på hold i fitnessdk, så får jeg noget afveksling, om det så er spinning, zumba eller pilates. Det har han nok ret i. :-)

Andre bud på at genfinde motivationen (ud over at se efter det sidste sted jeg så den ;-)) er velkomne. :-)

[Jaaanie]

Hej Misling

Velkommen til, spændende at læse din beretning om din vej der i sidste ende har ledt dig her til MOL.

Noget der motiverer mig er det fællesskab der er her på MOL, jeg er her som en del af et vægttab, men havde godt regnet ud af hvis jeg skulle tabe mig og beholde vægte af va jeg nødt til at ændre mit liv helt. Og jeg blev nødt til at finde et miljø som bakkede op om det, og hvor en sund livsstil var naturligt. Derfor vidste jeg fra første gang jeg stødte på MOL at her skulle jeg blive. Jeg skulle lære disse kloge og inspirerende mennesker og kende og forsøge at lære fra dem hvordan man levede som sundt og aktivt menneske. De skulle blive et ekstra netværk.

Så det er mit første råd, hold fat i MOL, læs logs og tråde omkring træning, lad det være en leg og en ny verden af viden og udfordringer og mulige drømme. Det at træne kan være en fed leg, en måde at aldrig give slip på glæden og udfordre sig selv som menneske. At vokse og blomstre. At træne handler om at være alt det man kan være, og stadig udvikle sig mod at blive "mere til".

Mit næste råd er at du skal drømme. Lad drømmen om det vilde leve, og se det næste skridt imod den. Et aktivt liv med træning er så meget rigere hvis man forstår at det også er en måde at finde sit indre legebarn frem som du tydeligvis også godt kan lide. og have små mål og drømme der peger på, ikke blot at nu forbrænder man dit eller dat, men hvor meget stærkere, hurtigere, eller udholdende man er blevet, betyder rigtig meget. Sæt små mål og arbejd hen mod dem, lad ikke træningen blot være en rutine. Hold øje med træningen og følg dine fremskridt.

Jeg har været igang i næsten et år nu og et af mine første specifikke drømme var at kunne lave rigtige armbøjninger. Nu kan jeg lave 10 and counting. Det føles fedt. Mit næsten mål er at kunne lave chinups - at kunne hæve mig selv op i armene. Det er ting som har stået som vilde bedrifter for mig før jeg trænede og nu bliver det stille og roligt mere og mere realistisk.

På sigt drømmer jeg om noget så vildt som at lave et

- det står som den største styrke og kropskontrolmæssige bedrift i min verden. Men det er nok nogle år ud i fremtiden. Det er min vildeste drøm. Måske man også skulle bestige et bjerg, eller dyrke triathlon eller fridykke, eller springe i faldskærm, cykle til en anden verdensdel.

Der er så mange vidunderlige drømme og muligheder når man forstår at træning er ens chance for altid at lege og udvikle sig!

Så opsummeret er mine råd vel:

bliv, læs, leg, drøm og voks!

Og ja, smid endelig billeder og alt muligt i din log, så bliver det sjovt at læse!

/Jannie

[Misling]

Tak, Jannie.

Du har ret: jeg er et legebarn. Et stort et endda. Der skal være plads til latter i mit liv og det prøver jeg så at finde rum til. Det er ikke ret svært, fordi jeg kan på de gode dage se det morsomme i det meste.

Jeg kan godt li dit syn på vægttab. At man er nødt til at gøre som de naturligt slanke gør. Det er egentlig også lidt min teori. For min krop kan ikke finde ud af det selv, så derfor er jeg nødt til at gøre som andre.

Det der human flag, ikk'? Det er jo *VILDT* at kunne hænge dér i 39 sekunder! Jeg hepper i hvert fald på dig - dét er sq sejt at kunne! Jeg vil prøve at opstille små mål for mig selv undervejs. Du har nemlig helt ret i at der skal små godbidder til undervejs. På kaloriesiden har jeg mål. Jeg må tabe mig 2 kg om måneden. Helst ikke mere. Går det hurtigt med at tabe dem, er resten af månedens mål at vedligeholde dem. Det bunder i en eller anden irrationel frygt for at blive slank, tror jeg. Jeg har jo aldrig prøvet det, selvom jeg nok højest havde hvalpefedt i mine teen-år, men i mit hoved var jeg jo tyk.

Undervejs i det her stress-noget har jeg lært noget om at "narre" hjernen, så mit mål med at tabe 2 kg om måneden går også på at snyde hjernen, så jeg ikke bliver bange for at blive slank. Hell - der er nok et par års arbejde i den retning, hvis jeg skal være ærlig. Men jeg har før prøvet at tabe mig og tage det hele og lidt til på igen. Jeg ved og min krop ved at et 2 kg's udsving ikke er lig med slank eller død af sult. Og når måneden er gået, har kroppen vænnet sig til at veje "så lidt".

Jeg begyndte på projektet d. 21. maj og indtil videre går det nogenlunde. Jeg har faktisk startet denne måneds mål med at være under næste måneds mål, så helt godt går det alligevel ikke. Jeg har også haft et par dage (en uge) med en masse spekulationer, så det kan også ses på vægten. Og ikke mindst når det er æglægningstid og menses-tid, så bouncer vægten for vildt, men det er jo hormonelt og derfor også til at leve med.

Ganske langsomt lærer jeg min krop at kende og de gange jeg har cravet for junk, har den også langet tilbage og givet mig underlige oplevelser. Så jeg prøver at forkæle den med gode råvarer og masser af vand. Jeg spiser dog også hvad jeg har lyst til uden skelen til at det er "dårligt" for mig, forstået sådan at hvis jeg får lyst til chips, så spiser jeg dem. Jeg tager som regel også en cykeltur, ikke som "straf", men fordi jeg alligevel har lysten til den. Og så går det vel op alligevel i det store regnskab.

For det her handler om lyst. Ikke om straf, ikke om slåen-mig-selv-oveni-hovedet, fordi jeg "kommer til" at spise en is, ikke om at gå på kur. Det her er en ny måde at tænke på for mig og en ny måde at leve på. Det tager tid at tage en masse kg på, så jeg må påregne at det tager tid at få dem arbejdet af igen. Det er ok med mig, for det er sådan her jeg skal leve resten af mit liv. Hvis det altså viser sig at min stress forsvinder - eller bliver væsentligt mindre - af det. Og ellers må jeg finde på noget andet, men denne tid kommer nok ikke dårligt tilbage, så jeg fortsætter bare i mit eget tempo. :-D

...oO(Human flag? Hvor er det sejt!)

[Misling]

Hele eftermiddagen og aftenen har jeg skullet ud på en lille cykeltur, men først omkring kl. 22 kom jeg så endelig af sted. Overspringshandlinger og dårlige undskyldninger stod i kø. (Wtf?)

Så her kommer en cykellog:

Distance: 8,4 km

Tid: 32:49 min

Kcal: 294 styks

Temperatur: Pissekoldt (14° i begyndelsen af august (wtf?))

Humør: Fnøh

Antal røde lyskryds: Alt for mange

Rute: Enghavevej, Vesterbrogade, Pile Allé, Valby Langgade, Toftegaards Allé, Vigerslev Allé, Sjælør Boulevard og hjem.

Well, med det mood, jeg render rundt med, er det slet ikke dårligt og jeg prøvede en ny rute. Det føltes som op ad bakke hele vejen, men det kan det jo ikke have været, vel? ;-) (Hurra for logisk sans. :-D)

[CloudHands]

Hele eftermiddagen og aftenen har jeg skullet ud på en lille cykeltur, men først omkring kl. 22 kom jeg så endelig af sted. Overspringshandlinger og dårlige undskyldninger stod i kø. (Wtf?)

Så her kommer en cykellog:

Distance: 8,4 km

Tid: 32:49 min

Kcal: 294 styks

Temperatur: Pissekoldt (14° i begyndelsen af august (wtf?))

Humør: Fnøh

Antal røde lyskryds: Alt for mange

Rute: Enghavevej, Vesterbrogade, Pile Allé, Valby Langgade, Toftegaards Allé, Vigerslev Allé, Sjælør Boulevard og hjem.

Well, med det mood, jeg render rundt med, er det slet ikke dårligt og jeg prøvede en ny rute. Det føltes som op ad bakke hele vejen, men det kan det jo ikke have været, vel? ;-) (Hurra for logisk sans. :-D)

Jeg synes det er super fedt at du er kommet afsted selvom at overspringshandlingerne stod i kø!

[Hoosier]

Velkommen til. Glæder mig til at følge med i din log.

[Misling]

Jeg synes det er super fedt at du er kommet afsted selvom at overspringshandlingerne stod i kø!

Tak! Jeg synes også selv at det var rimeligt godt, men jeg mangler så lidt rush'et af de der glad-i-låget-stoffer, men de kommer vel. (Og så ser man lige Mislingen fare rundt i nat, høj på forsinket optur. :-D)

[Misling]

Velkommen til. Glæder mig til at følge med i din log.

Tak. :-D Fed smiley dér. Jeg skal vist både lære smileys og at multiquote herinde. ;-)

[Misling]

Dagens cykellog:

Distance: 17,4 km

Tid: 1:06 timer

Kcal: 588 styks

Vægt: -> (samme som i går)

Temperatur: Køligt og faldende undervejs - det hjalp heller ikke at det begyndte at regne...

Humør: Irritabel, dog happy-ish

Antal røde lyskryds: Tilpas

Rute: Se billede

I dag har jeg frosset som en ælling. Andre på holdet åbnede døre og talte om hvor varmt der var i lokalet og jeg sad bare og frøs. o_O Jeg havde cykelcomputeren med i tasken og da den havde ligget på bordet i en halv times tid, viste den sq 23 grader. Jeg overvejede om jeg mon var ved at blive syg - også fordi jeg jo havde det der anfald af dovenskab og moodyness i går, men hvis jeg er, så er det altså gået i sin mor igen, for jeg har lige hygget med fotografering af himlen og en cykeltur i regn og lidt torden.

Eftersom jeg ikke kan finde ud af at sætte mere end et billede ind ad gangen, bliver næste indlæg ren billedbog.

Edited August 9, 2011 by Misling

[Misling]

Billede 1: Nørrevold i regnvejr

Billede 2: En gammel Saab på Istedgade

[Misling]

Dagens træningslog (motionsrum):

Cross trainer: 10 min (cardio, heart beat: 147)

Cykel: 5 min (fat burn, heart beat: 133)

Rep = (3x15)

Lår: 25 kg (rep) -> syre

Mave: 35v, 35h, 10v, 10h -> syre

Inderside ben: 3,5 kg (rep) -> for nemt

Yderside ben: 3 kg (h) (rep) -> træthed; 2,5 kg (v) (rep) -> træthed

Ryg (tyngdekraft): (3x10) -> *piv*

Armtræk vandret: 15 kg (rep) -> træthed

Armtræk lodret: 30 kg (rep) -> syre

Armskub vandret: 10 kg (rep) -> syre

Ryg: 30 kg (rep) -> træthed

Ben press: 80 kg (rep) -> træthed

Motivation: Ingen

Humør: Trægt

Kcal: No idea

Rush: Nope

Jeg har besluttet mig for at finde noget progressionsprogram, så jeg måske genfinder den der manglende motivation. Jeg plejer at kunne tage 20 min på cross trainer med interval-spurter, men der var fandme langt op til lysten og så blev det ikke til andet end en blød start. Jeg har inddelt min følelse efter øvelserne i 4 forskellige, hvor *piv* er udmattelse, syre er ... tadah syrefornemmelser, træthed er brugthedsfølelse og for nemt er billigt sluppet. De øvelser skal i hvert fald sættes op i kg. Træthed er minimumskravet, mens syre er målet.

Jeg tror måske også at jeg skal holde mig til ét træningssted fordi der er forskel på maskinerne. I motionsrummet er de på trykluft, ben press er to pedaler, der trædes væk fra kroppen, mens den i fitnessdk er med vægte og hvor man sidder på en slæde, så man presser kroppens vægt fra den faste plade, hvor fødderne er parkeret. Giver det mening? I motionsrummet tager jeg snildt 80 kg, mens i fitnessdk kan jeg med nød og næppe tage 60 kg. Sidst var det sq *piv*.

Jeg må i bad - har en aftale inde i byen og skal cykle derind. I blæst. Det mest meningsløse vejr til alle tider. Hvad skal blæst gøre godt for? :-D

PS. Jeg føler mig fjollet at skrive mine kg herinde, hvor folk snildt tager mere end det dobbelte i ben press, men altså - alting har vel sin begyndelse. ;-)

Edited August 10, 2011 by Misling

[Misling]

Dagens cykellog:

Distance: 10,5 km

Tid: 37 minutter

Kcal: 374 styks

Vægt: -400 g siden i går

Vejr: Irriterende koldt, regn og blæst (medvind på indturen gav en tid på 16 min på 5 km, hvilket vel er ganske ok)

Humør: Moody

Antal røde lyskryds: Næsten ingen - grøn bølge ved omkring 20 km/t

Rute: Vasbygade, Kalvebods Brygge, Christians Brygge, Chr. IV's bro, Niels Juels Gade, Holbergsgade og samme vej hjem.

Jeg har fået forslag til træningsprogram - med progression - af G, hvilket jeg er glad for. Jeg vil prøve det af, begyndende næste uge. Alene forslaget har givet mig lidt blod på tanden igen - motivationen rører på sig, hvilket er fedt. :-D

Derudover har jeg læst herinde. Det er en fager ny verden og også et helt nyt sprog jeg skal lære. Halvdelen af det fatter jeg ikke, men tænker at det kommer med tiden. Og når jeg har fået slået nogle af tingene op på google. Sprogøre har jeg lidt af, selvom jeg er matematiker. *LOL*

[Gregers TF]

Hov, nu du er jo herinde også - velkommen til.

For lige hurtigt at samle op fra den anden kanal:

2 uger på hvert trin i gentagelser er et rigtigt godt udgangspunkt - og passer det ikke lige med hvordan du får justeret vægtenen til, så pyt med om det ikke holder helt.

Du laver springene i vægt så det kommer til at passe med tiden - det justerer du selv alt efter OM du vælgere at ligge 2 uger på hvert trin.

Uha, nu kommer det du nok ikke kan lide at læse... Når jeg skriver til max, så er det så du sidder og laver grimasser for at få den sidste gentagelse op. Hvis det trods alt er for grænseoverskridende, så må det blive så tungt du nu synes. Men ved at lægge lidt vægt på ofte, så kunne forestille mig at du på en måde bliver lokket til at kommer udover "komfortzonen".

Du vil opdage at du syrer meget anderledes til ved 15 gentagelser end ved 6. Selvom de 6 føles tungere er måden at syre til på mere behagelig, hvis det er en trøst.

[Misling]

Hov, nu du er jo herinde også - velkommen til.

For lige hurtigt at samle op fra den anden kanal:

2 uger på hvert trin i gentagelser er et rigtigt godt udgangspunkt - og passer det ikke lige med hvordan du får justeret vægtenen til, så pyt med om det ikke holder helt.

Du laver springene i vægt så det kommer til at passe med tiden - det justerer du selv alt efter OM du vælgere at ligge 2 uger på hvert trin.

Uha, nu kommer det du nok ikke kan lide at læse... Når jeg skriver til max, så er det så du sidder og laver grimasser for at få den sidste gentagelse op. Hvis det trods alt er for grænseoverskridende, så må det blive så tungt du nu synes. Men ved at lægge lidt vægt på ofte, så kunne forestille mig at du på en måde bliver lokket til at kommer udover "komfortzonen".

Du vil opdage at du syrer meget anderledes til ved 15 gentagelser end ved 6. Selvom de 6 føles tungere er måden at syre til på mere behagelig, hvis det er en trøst.

Hmm, fys'en i motionsrummet har jo sagt at han nyder at jeg træner, fordi jeg lider så meget. Hehe. Så det med grimasser og lyde er jeg way over. Det gør jeg - også i fitnessdk. No probs dér. Jeg synes faktisk at jeg er ok med at komme ud af komfortzonen, men det kan helt sikkert blive bedre. Men altså. Ja. Jeg kan mærke at motivationen ligger og spræller, så jeg tænker at fredag går jeg simpelthen i gang med at udforske. Jeg printer mine resultater fra i dag og gentager dem - prøver at lægge cardio andre dage, men bruger stadig cross trainer og cykel som opvarmning. Og så lægger jeg vægt på på mandag. På en eller anden måde er jeg nødt til at få lukket det motionsrum op om mandagen også, så den skal jeg også lige fundere over. :-)

Tak igen, G!

[Misling]

Dagens log:

Motivation: Mental træning, sættes op til en træning i morgen med progression in mente

Humør: Lettere fanden-i-voldsk

Kcal: Ingen, pausedag med heldagsregn *suk*

Rush: Kun ved at sige fra overfor andre

Vægt: -700 g siden i går trods massiv trøstespisning

Trøstespisning: Ikke endnu

Dagen i dag har været sådan lidt en dag fyldt med idioter, spader og klovne overalt. Det er nok mere tegn på at mit humør er sådan lidt krakilsk end at *alle* pludselig er blevet til de rene dårekister, mon ikke? Det er forhåbentlig hormonelt, selvom jeg synes det er lige lovlig meget. Min fuck-finger får mere motion end jeg gør, men så er der da nogen, der får motionen. ;-)

Det bliver nok bedre i morgen, som en vis herre yndede at sige. :-D

[Jaaanie]

huhuh...

Ja min massør kan også de første 15 SM jokes!

[Misling]

Dagens syrelog i motionsrum:

Cross trainer: 10 min (cardio, heart beat: 147) + ½ min spurt + ½ min slow down

Cykel: 5 min (fat burn, heart beat: 133)

Rep = (3x15)

Lår: 30 kg (rep) -> syre

Mave: 35h, 30h (wtf?), 10v, 10h -> syre

Inderside ben: 4,5 kg (rep) -> skal sættes op til 5,0

Yderside ben: 3 kg (rep) -> syre

Ryg (tyngdekraft): (3x10) -> *piv*

Armtræk vandret: 20 kg (rep) -> syre

Armtræk lodret: 35 kg (rep) -> syre

Armskub vandret: 15 kg (rep) -> syre

Ryg: 40 kg (rep) -> *piv*

Ben press: 85 kg (rep) -> træthed

Motivation: Lidt - mantraet lød: Pain is temporary - and it's gonna hurt today!

Humør: Neutral

Kcal: No idea

Rush: Yir! Undervejs mødte jeg Mr. Rush og kunne ikke stoppe det store grin på mit fjæs ->

Vægt: -> samme som i går

Jeg er glad for at det endelig er begyndt at vende humørmæssigt. Jeg hader at være en muggen røv. Jeg har en date med mig selv om en latte senere på Istedgade i dag - bare for at kigge på mennesker, slappe af, forkæle mig selv og læse nogle aviser. Det trænger jeg næsten til. Ok, måske burde jeg i stedet for cykle ind til Hovedbiblioteket og få afleveret de bøger jeg har haft liggende i en million år (og betale den enorme bøde) og så tage kaffen derinde. Så er der gjort rent bord OG TP ligger lige ved siden af, så måske jeg også skal finde Frasier årgang 4, når jeg alligevel skal slingre rundt derinde. :-D

PS. Min lænd og ryg er åbenbart lidt sarte, når jeg ikke kan få "syre", men går fra "træt" til *piv*. Jeg må vist have en snak med fys'en om det så jeg ikke risikerer at overanstrenge mig.

Edited August 12, 2011 by Misling

[Misling]

Gårsdagens cykellog:

Distance: 13,4 km

Tid: 51 minutter

Kcal: 480 styks

Vejr: Lettere skyet, 17° ved midnat

Humør: Fro - byen er overstrøet om natten med happy mennesker, selvom enkelte *kan* være noget provokerende...

Antal røde lyskryds: Et enkelt med en politibil - resten var taxagrønne... ;-)

Rute: Enghavevej, Kingosgade, Alhambravej, blah blah, Kapelvej, Nørrebrogade, Sjællandsgade og retur via Skt. Hans Torv, søerne, Vesterbrogade, Istedgade og Enghavevej

Jeg elsker natlige cykelture. Tænk at jeg lever i et land, hvor jeg uden angst og småpanik kan cykle hjem midt om natten og endda gennem byens lidt hard core kvarterer. Ingen frygt for at blive slået ned, kidnappet, voldtaget, skudt. Jeg gør det bare. Det er ret fantastisk, når man tænker på, at i mange andre lande i verden skal man end ikke tænke på penge offentligt, førend man er slået ned, rullet, slået ihjel og/eller solgt til hvid slavehandel. Men jeg joller bare rundt i Copenhagen by night. Tryg og glad. Og endda uden cykelhjelm. o_O

Selv da jeg måtte bremse ned for 3 fulde ungersvende, der mængede sig på cykelstien ved Skt. Hans Torv, var der end ikke antydningen af sommerfugle. For selvom jeg måtte stoppe helt og sætte en fod på asfalten, var øjenkontakten nok til at ham, jeg kiggede på, lige lavede en afværgende bevægelse og trådte tilbage. Det var kun spas og løjer og dril. Min taske lå i cykelkurven og de kunne nemt have skubbet mig af cyklen. Men sådan er det ikke i byen - heller ikke på smålun augustaften.

På Dronning Louises bro var unge fra Ungern samlet og hørte Natasja ret højt. På Istedgade stod nattens sorte fugle og lokkede mænd i deres reder. Og folk cyklede småfulde rundt og fyldte hele gaden. En anelse småfarligt med busser, taxaer, fulde fodgængere og alle de andre man skal holde øje med også, men det gik endda.

Faktisk var det først da jeg kom hjem i parallelgaden at det nær var gået galt. I gaden er der skråparkering, så derfor er der kun ét spor til kørende trafik. Jeg kom så modsat med to forlygter på. En bil kom imod mig, men selvom der var smalt, tog han ikke farten af. Han alene bestemme. Der må jeg indrømme at jeg ytrede et par grimme gloser højt, mens jeg hoppede halvt op på fortovet. Sådan en bølle! Man må håbe at nogen kommer til at kradse på hans bil med en cykelkurv engang eller noget i den stil.

Jo - på trods af så elsker jeg byen, især om natten. Det er næsten magi.

[Misling]

Dagens *piv*log:

Gårsdagens fiflen med vægtene har gjort at jeg kan mærke en oldgammel skade i ryggen/skulderen. Jeg tænker at det "bare" handler om at tage den lidt med ro på den der "lat pull down"-ting i stedet for at vælte mig rundt i tons af kilo. o_O Smerten kommer når jeg løfter armen over hovedet - godt jeg ikke arbejder som lærer, for det er jo arbejdsstillingen ved tavle...

Da jeg var på vej hjem i aftes, fik jeg ikke taget nok fart af cyklen, så da jeg skulle lave et reglementeret venstresving på Enghave Plads, tog mit højre knæ lidt mere fra end det plejer. Det trickede så forvridningen fra januar. Najs. Så i dag kan jeg mærke både ryg og knæ.

Derudover ingen mærkbare forandringer. Ingen gammel syre i musklerne, ingen ømhed - bare "brugthed" som forventet. Enten er jeg i bedre form end jeg tror eller også gav jeg vitterligt ikke alt i mig i går (men jeg *kom* ud af komfortzonen) eller også kommer det hele væltende i morgen. Jeg har jo aldrig prøvet være ældre end jeg er lige nu - men når tømmermændene efterhånden skal bruge en weekend på at forsvinde, så kan der vel også ske andre forandringer i kroppen med årene, siger min logiske sans mig. ;-)

[Misling]

Dagens hyggecykling:

Distance: 9,1 km

Tid: 32 minutter

Kcal: 326 styks

Vejr: Småkoldt og blæsende

Humør: Happy

Vægt: + 1,4 kg, men stadig 1,2 kg under vedligeholdelsesmålet

Antal røde lyskryds: Et enkelt med slingrende turister uden cykeløvelse *ngaaah!*

Rute: Enghavevej, Istedgade, KH, Rådhuspladsen og retur

Antal frokoster med veninde: 1

Jeg har frådet i mad her i weekenden. Og i øl og rødvin. Alt sammen med intention om at "drille" kroppen, så den tror at nu er der masser af mad, så den sætter stofskiftet lidt op og forbrænder lidt mere. Næste uge bliver med fokus på træning og lidt mad. Jeg forventer at kroppen vil reagere på den nye træning, selvom det er i en helt anden tøseboldgade end andre herinde og jeg forventer at vægten vil stige lidt faktisk. Det er nu ganske ok - så længe jeg ikke ryger over denne måneds målvægt.

Selvom jeg har frådet i mad, har det ikke været specielt fedtrigt. Jeg har ellers et forbandet fedtmonster, der i den grad kræver opmærksomhed nogle gange. Men min krop bryder sig ikke længere om de der fedtorgier med pizzaer, nachos, chips og chokolade, selvom jeg ind i mellem bukker under for fedtmonsteret. Det betyder bare at natten bagefter er et helvede med for meget mavesyre, kvalme, ubehag, oppustethed og generel livslede mens kroppen fordøjer det junk jeg har fyldt på kroppen. Og så fortryder jeg det jo helt vildt og så kan jeg sq lære det. :-D

Det her går langsomt fordi det er en helt ny måde at leve mit liv på. Lysten skal styre værket og jeg har mest af alt lyst til at befri kroppen fra stress-hormonerne, få min hjerne til at huske ting igen (goddamn, da jeg var yngre, klæbede *alt*, i dag skal jeg tænke mig før jeg taster min dankort-kode), lære at sige fra og acceptere at jeg gerne må sige nej uden at nogen vil udelukke mig af den grund. Og hvis de gør, skal de bare ikke være en del af mit liv.

Så jeg har ikke travlt. Heller ikke selvom det vil tage år at komme ned på et normalvægtigt niveau, men altså: det har også taget mig år at komme til at veje så meget, så ... Og den tid, der går godt, kommer ikke skidt tilbage. ;-)

Jeg har endda via god ven på FB fundet et regnearksprogram til at registrere min mad, så jeg slipper for "den anden side". Herinde er et forum, hvor jeg kan pippe lidt med og spørge ind, så jeg bliver klogere på det her krops-hejs - og indtastninger af mad og motion klarer programmet, så jeg stadig kan se grafer over udviklingen. Det er sq ren win/win. :-D

Jeg tager nok en cykeltur igen senere - jeg fik ikke rigtigt kørt benene "ud", kan jeg fornemme. ;-)

[Gregers TF]

Det er en fornuftig tilgang, det med at tage den mede ro.

Det fatter "den anden side" bare nada af.

Jeg kan også forstå at I har "holdt fest" derovre, mens jeg har været off-net. Et eller andet sted passer det mig fint at jeg missede det. Jeg er en brokrøv nok i forvejen.

[Misling]

Det er en fornuftig tilgang, det med at tage den mede ro.

Det fatter "den anden side" bare nada af.

Jeg kan også forstå at I har "holdt fest" derovre, mens jeg har været off-net. Et eller andet sted passer det mig fint at jeg missede det. Jeg er en brokrøv nok i forvejen.

Don't get me started. Jeg *kan* ikke klare når folk insisterer på at behandle sig selv grimt lige foran mig - og jeg må ikke længere råbe vagt i gevær. Derfor er jeg nødt til at gå min vej. Sig mig, G: skal jeg begå selvmord ved at stikke hovedet i ovnen eller hoppe ud fra et tog? Sådan føler jeg det virkelig, når hende med den flydende diæt popper op og fortæller om en ny fantastisk kur hun skal prøve. 900 kcal om dagen, 5x træning om ugen, indtil d. 31. 12. Hvor mange hjerneblødninger kan man få på én gang? Skal hun ikke til nogen julefrokoster overhovedet? Har hun slet ikke et socialt liv eller går al energi til den forskruede tankegang?

Så jeg er så småt ved at slippe taget derinde. Jeg vil ikke være på en side "hvor sundhed tæller", når det helt tydeligt er ligegyldigt hvordan man bruger siden og at admin har mere travlt med en app end med sin side...

[Misling]

Jeg er begyndt at gennemtrawle logbøger og dette indlæg fra Amazonen Jaanie (*elsker* ordet, udtrykket og idéen!): http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=56535&view=findpost&p=1514951 fik beamet mig tilbage til en venindes 30 års fødselsdag for nogle år siden. Forskellen er bare at det var en mand, der fik mig til at vise hjørnetænder i en grad som ingen i den kreds hverken før eller siden har set mig gøre.

Da jeg flyttede til Sjælland for tredje (og sidste) gang, flyttede jeg på kollegie. På mit køkken mødte jeg nogle meget fantastiske mennesker, som jeg stadig har kontakt til - heraf min bedste veninde og hendes mand. Ja, de mødte hinanden på kollegiet. Ren lægeroman dér. :-D

Men hendes mand har altså denne barndomsven, som er på hans alder (årgang 1979) og som aldrig har haft en kæreste. Ingen spørger ind til det, men veninden og jeg har da udformet forkromede teorier mangen en nat over en kop kaffe i stearinlysenes skær på køkkenet. Samtidig er han good looking, fit og har et blændende tandpastasmil. Svigermors drøm. Promissive!

Han har så en noget overraskende adfærd ind i mellem. Han kan servere den største sviner med et engleblidt smil om munden. Lige i sekundet reagerer man på hans kropssprog. Han er afslappet, smilende, har øjenkontakt og ser ud som om han lige har givet den fineste kompliment. 5-10 sekunder efter går det op for en at han faktisk lagde en sviner og man ved slet ikke hvordan man skal reagere, så man smiler bare usikkert og fumler lidt med glasset, taber måske en kniv eller servietten og så taler man lidt med bordfællen til den anden side.

Lige dét nummer leverede han til venindens 30 års dag. Vi var glade, fejrede hende, drak og mindedes "gamle dage", da jeg også boede på kollegiet. Jeg kommer til at sætte mig ved siden af ham ved bordet, tænker at det nok ikke er smart, men vil ikke begynde at rode rundt og finde en anden plads, eftersom alle andre næsten har sat sig. Jo mere alkohol, jo mere spiddende blev hans kommentarer. Jeg ønsker ikke at lave en scene, så jeg ignorerer ham helt til sidst. Bad mistake for nu ser han sig ond på mig - og han begynder at "jagte" mig efter maden, hvor jeg rykker rundt og sludrer med de andre gæster.

Sidst på festen sidder veninden og jeg og snakker hyggeligt og jeg er i gang med at sige noget, da han bryder ind: "Du skal ikke høre på den fede so". Englesmil, tandpastatænder - man mangler kun LillePer og Onkel Anders. Rendyrket helte-udseende. Alle stopper op og kigger på ham, så på mig og så på ham igen. Enkelte griner nervøst, venindens mand/hans ven dukker sig bag baren. Lige dér løb jeg tør for tålmod...

Jeg læner mig frem over bordet, fastholder hans blik og giver ham det største bjæf jeg nogensinde har givet et andet menneske. I den ret så lange svada, som han i øvrigt prøver at afbryde op til flere gange, får jeg intimideret ham på det groveste. Alle vores bøsseteorier får jeg knaldet af og jeg får endda også sagt at hvis han er bange for den ægte vare, kan en pige med en strapon sikkert også være en mulighed for ham.

Der var heeelt stille da jeg tav for at trække vejret. Manden sad bare helt forfjamsket og grinede nervøst og han anede ikke hvad han skulle sige eller gøre. Jeg tror næsten at han var lammet over at "hende den fede so" gav igen. Min veninde smed ham så ud fra festen - hvilket vel var hans redning for han kunne ikke have stegt mere i sit eget fedt end han gjorde da. Den kunne *ikke* reddes.

Siden den dag er hans ondskabsfulde side aldrig gået ud over mig eller nogen i nærheden af mig. Vi hilser velopdragent på hinanden til sammenkomsterne, men vi small talker ikke, vi opsøger ikke hinandens selskab og vi sætter os altid så langt fra hinanden som muligt. Alle ved det, ingen taler om det.

Her nogle år efter har jeg vedtaget at jeg ikke gider spilde min tid på mennesker jeg ikke stoler på. Så jeg hilser på gamle venner og veninder, men stopper aldrig for at sludre. De har intet godt at tilbyde mig, for så var de jo stadig i mit liv. Og hvad angår deres liv: "Frankly, my dear, I don't give a damn."

Jeg er vist Barske Berta, når det tager mig.