Vejen mod en sub 7:30-tid i La Marmotte 2017 + Birkebeinerrennet


Svedbaronen
 Share

Recommended Posts

Det lyder fornuftigt.

Hvordan gør man rent logistisk ift. at få nok energi + drikkelse? Har man en dunk på rammen eller to - jeg tænker ift. Ekstra vægt når det går opad?

Hvor ofte er der depoter?

Sidste år havde jeg 2x700 ml med. Det kommer ikke til at ske i år. I stedet ryger der 2x500 på. Det er også mere lirens.

Vægten kommer til at spille ind. Når jeg kører ned til start har jeg en juicebrik med i ryggen, som jeg drikker godt 10 min inden start. Dertil har jeg halvanden dunk fyldt, så jeg ikke har alt for megen vægt på rammen når opkørslen går i gang. Dertil er det morgen, kroppen er helt fyldt, så det er uomtvisteligt ikke nødvendigt at køre med fyldte dunke til at starte på.

På toppen af Glandon fylder jeg helt op, og derfra kører det nok på slum..

I år er der sgu en del depoter - nok flere en sidste år. Ift. hvad jeg kan tælle mig frem til på rutekortet så taler vi om 4 spise/drikke depoter samt 5 yderligere depoter, hvor man blot kan tanke vand.

Link to comment
Share on other sites

Mandag den 22/6 - Core
15 min core-træning.

Tirsdag den 23/6 - Vo2-max-intervaller

Dagens træning blev afholdt på en spinningscykel da der skulle køres FTP-intervaller, og fordi jeg egentlig havde lyst til at træne indenfor.

  • 30 min rolig opvarmning.
  • 15 min hårdere opvarmning med 5 stk antrit og 2 min af 90 % FTP. Så var jeg klar.
  • 4x3 min Vo2-max intervaller: Første 30 sek med 120% FTP og derefter resten med 105%. Pause på 1,5 min mellem hvert sæt. Var godt drænet på sidste sæt.
  • Ca. 45 min rul.

I alt

Tid: 1:45

Gns.-puls: 142

Max-puls: 182

Kalorier: 1.064

I morgen restitutionstur til og fra arbejde - godt 1,5 times rolig kørsel i alt indeholdende lidt antrit. Og torsdag gør det løs med ca. 4 timer i sadlen. Og herefter går volumen drastisk ned, dog med undtagelse af søndag, hvor jeg skal ud på en tur af 2,5 time.


Og jeg pakker videre op imod LM. Har været i Heino's og købe en masse små-grej, gels, barer und so weiter. Har fået doseret morgenmad til K-dag + K-dag minus 1, og har pakket alt muligt andet ned. Fredag ryger cyklen forhåbentligt en tur til FabinSport til en omgang check hvor jeg tilmed køber nye dæk og slanger, som jeg så skifter efter søndagens tur. Mandag kommer der tag-bagagebære på bilen og tirsdag købes der ind til bilturen mod Frankrig. Og vægten er nede og skrabe i 72,'eren nu. Håber at den kommer ned under 72 - ikke at det gør noget, men rent mentalt vil det hjælpe.

Link to comment
Share on other sites

Lyder som om du er max klar til LM 2015!

Fuck det bliver spændende om du kommer under 7 timer:)

Du skriver, at du sætter din volumen drastisk ned fra nu af. Følger du en specifik taperplan?

Mht din dosering af morgenmad hjemmefra, hvad har du i tankerne her?

Link to comment
Share on other sites

Lyder som om du er max klar til LM 2015!

Fuck det bliver spændende om du kommer under 7 timer:)

Du skriver, at du sætter din volumen drastisk ned fra nu af. Følger du en specifik taperplan?

Mht din dosering af morgenmad hjemmefra, hvad har du i tankerne her?

Ja, det bliver super spændende. Men jeg vil sige, at formen er til det, men nu afhænger det simpelthen af dagsformen.

Yes, jeg følger selvfølgelig min træner plan. Grundlæggende ser de sidste dage ud som følger;

  • Mandag den 22/6: Core, 15 min
  • Tirsdag den 23/6: 2 timers cykling, inklusiv Vo2-max-intervaller
  • Onsdag den 24/6: 1,5 timers restitutionstræning
  • Torsdag den 25/6: 4 timers cykling, inklusiv FTP-intervaller
  • Fredag den 26/6: Fri
  • Lørdag den 27/6: 1 times restitutionstræning (bliver nok blot 30 min) (spinningscykel)
  • Søndag den 28/6: 2,5 timers træning, inklusiv tempotræning (spinningscykel)
  • /// herfra går det drastisk ned i volumen ///
  • Mandag den 28/6: Core, 15 min
  • Tirsdag den 29/6: 1,5 timers restitutionstræning
  • Onsdag den 1/7: 1 times løbsforberedelse (antrit og lidt højdetræning)
  • Torsdag den 2/7: Fri
  • Fredag den 3/7: 45 min løbsforberedelse (antrit og lidt højdetræning)
  • Lørdag den 4/7: La Marmotte

Hvis jeg i morgen føler at mængden er for meget, så cutter jeg ned i volumen herefter. Så bliver søndagens træning nok blot af 1,5 times og den følgende tirsdag blot af en time.

Hvad vedrører morgenmad, så har jeg lavet selve basen for K-dag minus 1 + K-dag;

  • K-dag minus 1: 100 gram havregryn og müesli + 20 gram rosiner, samt lidt kanel og vaniliesukker
  • K-dag: 100 gram havregryn og müesli + 25 gram rosiner + 40 gram sukker, samt lidt kanel og vaniliesukker

Dertil kommer der i hvert fald frisk frugt ind over K-dag minus 1, som topping. På K-dag ryger der også nogle boller ned med Nutella. Grundlæggende er min tanke, at jeg begynder at fylde op fra torsdag morgen. Stille og roligt med en moderat mængde grove kulhydrater. Fredag opper jeg frekvensen af spisning af grove kulhydrater og fra sen eftermiddag begynder jeg nok at spise lidt mere hurtigtoptagelige kulhydrater. Det skal dog foregå moderat det hele. At decideret proppe sig, giver ikke mening, men spises, det skal der - for jeg får brug for det!

..cyklen er nu booket ind hos Heinos, hvor jeg leverer den på fredag og får den tilbage på mandag. Mandag får jeg købt nye dæk og slanger og skifter disse. Tirsdag køber jeg nye SPD-pedaler (bytter dem som er gået i stykker) + køber frisk mad ind. Onsdag inden afgang ryger jeg over til Emery's og handler ind til brunch + groft brød til turen. Onsdag morgen får vi brunch og kører direkte til Harzen. Og så er vi i gang. :-)

Link to comment
Share on other sites

Onsdag den 24/6 - Restitutionstræning

Stille og rolig tur frem og tilbage på arbejde. Meget rolig endda.

I alt

Tid: 1:42

Distance: 50,1 km

Gns.-fart: 29,5 km/t

Højdemetre: 168

Gns.-puls: 124

Max-puls: 145

Kalorier: 835

Torsdag den 25/6 - Sweet Spot-træning (..eller mangel på samme)

Skulle køre en tur i dag på ca. 4 timer. Egentlig ville jeg køre den første time ved at tage cykel på arbejde, men da jeg vågnede om morgenen, var der ikke meget gas i benene. Derfor valgte jeg at smide cyklen i bilen og så senere beslutte mig for, hvad der skulle gøres. Det endte med, at jeg kørte op til en kammerat i Lyngby, kørte de første 45 min alene, og derefter hookede vi op. Det var tydeligt, at der ikke var megen gas i balonen. Jeg skulle ifm. med de fire planlagte timer køre 3. stk sweet spot-intervaller af 20 min. Efter det første sæt var jeg fuldstændig drænet for energi, og valgte at kalde det for en dag. Vi kørte herefter tilbage mod Lyngby, og jeg klokkede i alt små 3 timer i sadlen. Ikke helt tilfreds, men det er bedre at bakke ud, end at lade sig diktere af et træningsprogram.

I alt

Tid: 2:40

Distance: 78,5 km

Gns.-fart: 28,4 km/t

Højdemetre: 564

Gns.-puls: 132

Max-puls: 174

Kalorier: 1.254

Og så vejede jeg i dag ind på 71,8 kg. Jeg kommer nok ikke meget længere ned, og har ikke lyst til det. Mit tøj er sgu ved at være for stort ( :laugh: ), og set i lyset af, at jeg føler mig pænt meget "drænet" for energi, så er det nok bedre, at begynde at komme i et nogenlunde status quo hvad vedrører kalorieindtag, således jeg kan sikre den rette genopbygning for kroppen.


Nu er cyklen afleveret ved FabinSport for gennemgang og de sidste justeringer (ny kronrørsskrue, evt. ny kæde, gennemgang af kabler, krans, bremseklodser mv.). Dette betyder, at min træning hhv. i morgen og søndag bliver udført på en spinningscykel.

Ellers skal weekenden blot foregå siddende eller liggende. :rolleyes:

Link to comment
Share on other sites

Søndag den 28/6 - Tempotræning

Egentlig skulle jeg have trænet lidt restitutionstræning om lørdagen i form af en times rul. Dog var jeg qua min erfaring fra i torsdags relativt enig med mig selv om, at det var bedre at stå fra, og så søge yderligere restitution. Vigtigheden i at ramme en top-form på næste lørdag, og ikke mindst gode ben, er bare essentiel. Jeg gider ikke at gamle med dette, så derfor valgte jeg at stå fra hvad anlå dette pas.

I dag skulle jeg så køre 2,5 time, inklusiv 30-45 min tempotræning i zone 3. Da min cykel er til justering hos FabinSport, røg jeg op på spinningscyklen som et alternativ. Hele træningen gik fint, dog kortede jeg det ned til 1,5 time. Der kommer alt andet lige lidt træningspas i den kommende uge, så jeg skal nok holde "kontakten" til mine ben op imod La Marmotte. Igen, så ønsker jeg restitutionen og vil hellere være på den sikre side.

I alt

Tid: 1:30

Interval: 35 min tempotræning i zone 3: ca. puls 160 +/-

Gns.-puls: 143

Max-puls: 167

Kalorier: 924

Vægten ramte 71,7 kg i dag, så jeg høvler stadig en smule af. Min vægt i dag skal faktisk ses i det forhold, at jeg fik en del "craveren" på i går aftes og der røg en gang havregrød ombord + en gang honningristet müesli ombord. Efterfølgende indtag skal jeg da lige love for, at bentøjet oplevede noget af en vaskulær omgang(billeder). Ser relativt vildt ud - specielt også med vægttabet i betragtning, hvor muskeldefinitionerne står relativt tydeligt.

post-6142-0-96609300-1435490588_thumb.jp

post-6142-0-17451400-1435490642_thumb.jp

Edited by Svedbaronen
Link to comment
Share on other sites

Waoo du ser skarp ud. Og med 71,7kg kommer du til at køre en kongetid. Mon ikke din FTP er over 288 watt, således du rammer 4w/kg-målet?

Jeg kører fra Danmark i morgen tirsdag kl ca 18, og satser på at ramme hotel Les Bergers på Alpen onsdag ved middagstid onsdag. Måske der lige skal åbnes for benene onsdag, men ellers står den på Alpe d' Huez torsdag med tæt på fuld gas, og ren afslapning fredag for mit vedkommende.

Hvor skal du bo?

Link to comment
Share on other sites

Søndag den 28/6 - Tempotræning

Egentlig skulle jeg have trænet lidt restitutionstræning om lørdagen i form af en times rul. Dog var jeg qua min erfaring fra i torsdags relativt enig med mig selv om, at det var bedre at stå fra, og så søge yderligere restitution. Vigtigheden i at ramme en top-form på næste lørdag, og ikke mindst gode ben, er bare essentiel. Jeg gider ikke at gamle med dette, så derfor valgte jeg at stå fra hvad anlå dette pas.

I dag skulle jeg så køre 2,5 time, inklusiv 30-45 min tempotræning i zone 3. Da min cykel er til justering hos FabinSport, røg jeg op på spinningscyklen som et alternativ. Hele træningen gik fint, dog kortede jeg det ned til 1,5 time. Der kommer alt andet lige lidt træningspas i den kommende uge, så jeg skal nok holde "kontakten" til mine ben op imod La Marmotte. Igen, så ønsker jeg restitutionen og vil hellere være på den sikre side.

I alt

Tid: 1:30

Interval: 35 min tempotræning i zone 3: ca. puls 160 +/-

Gns.-puls: 143

Max-puls: 167

Kalorier: 924

Vægten ramte 71,7 kg i dag, så jeg høvler stadig en smule af. Min vægt i dag skal faktisk ses i det forhold, at jeg fik en del "craveren" på i går aftes og der røg en gang havregrød ombord + en gang honningristet müesli ombord. Efterfølgende indtag skal jeg da lige love for, at bentøjet oplevede noget af en vaskulær omgang(billeder). Ser relativt vildt ud - specielt også med vægttabet i betragtning, hvor muskeldefinitionerne står relativt tydeligt.

Imponerende form og god vind :hippy:
Link to comment
Share on other sites

Waoo du ser skarp ud. Og med 71,7kg kommer du til at køre en kongetid. Mon ikke din FTP er over 288 watt, således du rammer 4w/kg-målet?

Jeg kører fra Danmark i morgen tirsdag kl ca 18, og satser på at ramme hotel Les Bergers på Alpen onsdag ved middagstid onsdag. Måske der lige skal åbnes for benene onsdag, men ellers står den på Alpe d' Huez torsdag med tæt på fuld gas, og ren afslapning fredag for mit vedkommende.

Hvor skal du bo?

Tak! Hvad angår målet, så har jeg det en anelse ambivalent med dette. Det er jo en ny rute, og har lige læst mig til, at den rent faktisk er både højere og længere, så det gør jo målet sværere at aktualisere. Men altså, jeg gør mit bedste og så må vi se, om jeg ikke kan hente en placering, som rækker til en sidste års sub-7-tid :-)

Okay, jeg åbner ikke helt op for benene, men fredag skal jeg lige ud og teste området en smule (+Harzen, onsdag aften).

Jeg skal bo oppe i alpen i en chalet :-)

Imponerende form og god vind :hippy:

Thanks og tillykke med resultatet i Nice! Ærgerligt at du ikke kom helt igennem, men godt at du havde en god oplevelse - håber du er blevet sulten på mere! :-)

Link to comment
Share on other sites

Tirsdag den 30/6 - Restitutionstræning

Rolig tur på spinningscyklen her til morgen af 45 min hvor der var indlagt 6xantrit af 5 sekunder. Herefter strækøvelser og en omgang core af 15 min.

Jeg har pakket pulsbælte ned, så har ingen stats. Dog var der heller ikke noget spændende at rapportere hjem om.

Og vægten målte i morges: 71,5 kg - jeg er on target! :bowdown::bowdown::bowdown:

Så skal de sidste ting blot indkøbes. Cyklen skal hentes og der skal sættes tagbøjler på bilen. Vi er ved at være klar til afgang i morgen! :smilerock:

Link to comment
Share on other sites

Fredag den 3/7 // Update

Så er vi velankommet til Alpe d'Huez efter en god rejse herned. Og her er varmt. Rigtig vamt! Så varmt at det kommer til at have en kæmpe effekt for i morgen. Der er 36-37 grader i skyggen (!!!) og generelt hedebølge i Frankrig. IM Frankfurt lover 41 grader på søndag - stakkels trialeter..

Anyways, vi kørte torsdag mod Harzen og ankom ligeledes i høje temperaturer. Efter ankomst riggede vi cyklerne til og kørte en tur på 40 min. Jeg følte stadig ikke, at mine ben var restitueret, men efter turen, der bød på to pæne stigninger i roligt tempo + lidt antrits-træning, føltes benene meget bedre. Positivt. Herefter har benene mere eller mindre været i vandret position og er det stadig.

Tidlig torsdag morgen satte vi os ned i bilen for at køre mod Geneve lufthavn for at afhente en god kammerat, som også skal køre LM. Allerede fra morgenstund var det varmt. Kl 10, da vi ramte Frankfurt var der 33 grader, og herefter steg det bare over hele dagen, og op til 37 grader. Efter vores pick-up røg vi direkte videre mod Alpe d'Huez. Ankomst omkring kl 19. Vi fik tjekket os ind (fire mand) på det lækreste chalet. Øverst oppe i bygningen, kæmpe spa, 4 værelser, to badeværelser, to terrasser (den ene med seriøs udsigt over alpen) og en gigantisk stue med 5 meter til loftet. Det er úbber-fedt! Og det værste er, at vi har betalt DKK 1.300 per mand for en uge! Jeg antager, at den koster i nærheden af 30 k når der ligger sne i området..

Efter check-in fik vi lidt aftensmad, og så hed det ellers bare afslapning ude på terrassen. I øvrigt mødtes jeg med en af mine venner, som er en habil LM-mand. Han havde kørt Lacets de Montvernier + Mollard og Croix de Fer. Han var ikke i tvivl om, at ruten i år ville blive hårdere. Spændende! :4trumpet:

Dagen i dag (fredag) har so far budt på morgenmad og afslapning. Om lidt tager jeg geden ud for lidt rulleri, og derefter står dagen bare på afhentning af numre, afslapning, spise, drikke og formentlig en masse toiletbesøg..

..og så er der det med varmen. Det bliver fandme kritisk. 37 grader i skyggen er varmt og vil have en effekt for løbet og ikke mindst tiden. Jeg vælger selvfølgelig at have dette med i mine overvejelser omkring løbet, men går da stadig efter at køre en god tid - men måske, og med tanke på også at ruten synes sværere - bør man kigge mere på placeringen end tiden. I så fald, så husker jeg, at en tid under 7 timer sidste år, svarede til en placering omkring nummer 370 - så det må være målet :smilerock:


Over and out!

Link to comment
Share on other sites

Lyder som om i er kommet godt derned, og så er det ellers bare om at vende sig en anelse til varmen. Men ingen tvivl om at man skal være ekstra opmærksom på at få rigeligt med væske og mad indenbords for ikke at stå af til sidst.

Jeg kan huske da jeg kørte hjem fra La Marmotte sidste år, og skulle ind på en rasteplads et sted i Tyskland for at få lidt at spise. Tror der var 34-35 grader og det var overskyet. På ingen måde særlig sjovt.

God fornøjelse i morgen. Så længe solen skinner er det ikke helt skidt :smile: Hvad er dit nummer så man kan følge dig herhjemme fra??

Link to comment
Share on other sites

Lyder som om i er kommet godt derned, og så er det ellers bare om at vende sig en anelse til varmen. Men ingen tvivl om at man skal være ekstra opmærksom på at få rigeligt med væske og mad indenbords for ikke at stå af til sidst.

Jeg kan huske da jeg kørte hjem fra La Marmotte sidste år, og skulle ind på en rasteplads et sted i Tyskland for at få lidt at spise. Tror der var 34-35 grader og det var overskyet. På ingen måde særlig sjovt.

God fornøjelse i morgen. Så længe solen skinner er det ikke helt skidt :smile: Hvad er dit nummer så man kan følge dig herhjemme fra??

Ja, vi har haft en optimal tur herned. Det må jeg sige.

Og ja, det bliver jo sygeligt varm. Decideret farligt for nogle mindre erfarne ryttere. Har allerede mødt en uerfaren dansker, der havde kørt et par stigninger i tirsdags, og han var helt slukket pga. varmen og for lidt væskeindtag.

Mit nummer er: 1748

Link to comment
Share on other sites

Okay, så er det vist tid til et recap på La Marmotte 2015.. Beklager at jeg ikke har leveret en opdatering før nu, men ville lige holde lidt ferie fra cyklingen efter løbet, og derefter kom der lidt arbejde ind over i de efterfølgende dage af ferien. Here goes;

La Marmotte 2015

Hold op nogle indtryk jeg fik med mig i dette års løb. Både gode og dårlige.
Dagene op til løbet havde løbet rigtig fint, og jeg følte mig grundlæggende klar. Nuvel, jeg følte et par dage inden løbet, at benene stadig var en smule præget af træning, men jeg justerede bare mine præ-løbs-træningspas, således at jeg på dagen følte mig ”fit for fight”.

Torsdag begyndte jeg er carbe voldsomt op. Jeg spiste primært en masse tørret frugt for at få gang i mavesystemet og dette viste sig at være en ret solid idé. Fredag lavede jeg ud over et kort træningspas ikke andet end at afhente mit startnummer, og så ellers bare spise, ligge med benene oppe kun afbrudt af toiletbesøg. Helt konkret, så tror jeg, at jeg de sidste 24 timer op imod selve løbet talte ikke mindre end 12 toiletbesøg :rolleyes:

Jeg gik relativt tidligt i seng om fredagen – måske omkring 22.30. Jeg havde selvfølgelig pisse svært ved at falde til ro, men en god bog fik løst problemet, og omkrig 23.30 faldt jeg i søvn. Kl 04.15 ringede uret og jeg var klar! Op, morgenmad tilberedt. Havregrød, rosiner, sukker, vanilje, kanel og et par kopper kaffe + vand. Herefter slappede jeg lidt af i sofaen imens jeg rendte på toilettet relativt frekvent. Jeg var carbloaded samtidig med, at systemet smed det overskydende fra.

Omkring kl 05.30 røg jeg i tøjet og 05.45 bevægede jeg mig ud af lejligheden. Jeg havde taget en gammel vintercykeljakke på + vinterhandsker, så jeg ikke ville fryse på vej ned. Meningen var, at jeg så kunne smide det nede i Bourg. Det var alligevel for stort og for slidt til at jeg ville bruge det igen. Under dette lag havde jeg ikke andet end en bib + cykeltrøje. Ikke engang en sved-t-shirt havde jeg påført mig, for jeg vidste, at det ville blive varmt i år. Rigtig varmt. Dagene op til havde været hjernedøde varme, og vi havde sovet uden dyner på trods af, at vi sov i ca. 1.800 meters højde og med åbne vinduer.

Turen ned til Bourg gik fint, og jeg havde det egentlig bare varmt i jakken. Mærkeligt. Sidste år frøs jeg helt vildt. Undervejs ned ad Alpen stoppede jeg et par gange for at tjekke om varmen generede mine carbon-hjul, men det syntes på ingen måde at være en risiko. Fedt! Det skulle senere vise sig, at min fætter, der kørte på alu-hjul sprang sit baghjul grundet varme.

Jeg kom ned i Bourg og kom frem til start hvor jeg nok stod iblandt de første 100 ryttere. Dog ville de første 200 seedede få en plads oppe foran, men jeg stod grundlæggende fint. Jeg stod der nok i ca. 40 min og var bare mega spændt. Jeg kunne slet ikke få pulsen ned, der bare lå og hamrede med 105-110 slag i minuttet. Jeg forsøgte at slappe lidt af, men lige meget hvad, så sitrede kroppen af spænding. Klokken 7 fik vi at vide at starten ville gå om nogle minutter. Og jeg skulle på trods af, at jeg allerede havde pisset nede i Bourg, endnu en gang lade vandet. Jeg fik ved startlinjen angrebet en café og fik gjort mit korte besøg. Nu kunne jeg fandme ikke være mere klar! Da jeg kom ud, gik der 10 sekunder, og så lød starten.

Jeg kom fint afsted, dog kunne jeg hurtigt se, at der var kommet et hul mellem selve frontgruppen og der hvor jeg lå. Min antagelse er, at de VIP-ryttere der køber sig ind op foran, men som på ingen måde har form til at sidde i kl 07-gruppen, var årsag til hullet. Anyways, jeg fandt et par dygtige licensryttere fra Randers og sad på hjul af dem. Efter ca. 8 km var vi helt oppe og lå med måske de første 100 ryttere + motorcykler. Lidt sjovt at prøve. Det er altså seriøse ryttere. Vi kom til dæmningen, ca 10 km inde i løbet i det 13. minut. Vi havde altså skudt en seriøst fart på +50 km/t. Mine målinger viser en max-fart på 66 km/t på flad vej. Damn!

Efter dæmningen kørte vi videre mod foden af Glandon. Her ser jeg min gode kammerat, der har været iblandt de første 200 seedede. Jeg kører op til ham, og da vi rammer Glandon får vi kontakt. Jeg får sagt godt løb, og han bander og svovler over, at han har tabt sin eneste fyldte flaske. Jeg giver ham lidt vand og ønsker ham godt løb, hvorefter jeg stille og roligt lader mig falde fra ham. Egentlig har jeg bare det mål at komme nogenlunde sikkert igennem Glandon og så ramme toppen i 1.46. Jeg har en del fokus på min puls, men jeg kan simpelthen ikke få den til at falde under 160 – den ligger typisk mellem 165 og 167. God dammit! Anyways, jeg sænker farten og prøver at finde ro i mit hoved. Føler at jeg konstant bliver overhalet og ingen overhaler selv. Jøsses, det pisser mig af, men fokus er bare at holde en lav puls. Allerede efter de første 7-8 km op ad Glandon begynder varmen at blive seriøs. Jeg får lynet lidt ned i cykeltrøjen og fortsætter.
Efter 1.46 rammer jeg toppen af Glandon. Right on time. Pheew! Det synes jeg egentlig meget godt om, men erkender også at turen derop har været noget hård. Hårdere end hvad jeg havde forestillet mig. Pulsen vil bare ikke ned. På toppen er der altså relativt varmt. Min Garmin siger 26 grader og klokken er ikke engang 9!!! Nå, jeg får slappet lidt af, får spist og drukket i stort omfang og begynder så at bevæge mig ned ad bagsiden af Glandon. Fra start har jeg sagt til mig selv, at denne nedkørsel ville jeg være meget påpasselig med, specielt pga. mine hjul. Selvom jeg tager den meget med ro, laver jeg ikke andet end at overhale. Dog bliver jeg overhalet af samme ryttere når jeg et par gange stopper op for at tjekke varmen på fælgen. Ingen problemer at notere :smilerock:

I bunden kører jeg direkte videre og finder med det samme en god gruppe frem mod Lacet de Montvernier. Fuck det er varmt nu. 30 grader i skyggen og endnu mere i solen. Og der er bare ingen skygge overhovedet. Lacet de Montvernier er en lille sjov stigning. Her går det faktisk rigtig godt 11-12 km/t op ad stigninger af 8-9%. Pulsen er nu også blevet bedre og ligger et leje af omkring 160. Det skal senere vise sig, at dette er den eneste gang i hele løbet, hvor jeg faktisk finder et acceptabelt pulsleje. På toppen tanker jeg hurtigt min ene dunk og begynder over et lille fladt stykke at spise lidt mad som jeg har med i ryggen. Min nedkørsel er helt hjernedød fed. Ingen sidder med. Laver ikke andet end at overhale. På den anden side af Montvernier finder jeg en god gruppe af en 6-7 personer. Vi samarbejder sindsygt godt på de næste 15 km transportstykke. På trods af, at det går stille og roligt op, så snitter vi alligevel 32-34 km/t. Dog er varmen blevet værre og viser nu 34 grader i skyggen. Dette har uomtvisteligt også en effekt på min puls, for den synes bare mærktbart højere end normalen. Jeg føler mig ikke presset, men alligevel banker den 166-167 slag. For helvede det pisser mig af.

Jeg rammer bunden af Mollard i 2.31. Også rigtig fint. Nu har jeg 3 timer til at ramme toppen af Croix de Fer. Det ser lovende ud. Mollard starter stille og roligt med nogle rigtig fine stigningsprocenter af omkring 5 %. Dertil går det op igennem en skov hvor man kan få lidt skygge fra den brændende sol. Jeg får arbejdet mig stille og roligt op igennem skoven, men føler også at kroppen er blevet noget fattig på energi. Det spiller ikke 100%. Jeg forsætter dog ufortrødent. Drikker ofte. Spiser og fokuserer på pulsen. 155 slag i minuttet, det er rigtig fint. Efter 10 km skal jeg tisse og står hurtigt af cyklen for at lade vandet. Og her går det galt. BANG! Jeg rammer de første kramper. Damn. Det plejer jeg aldrig at være eksponeret for. Jeg er langt fra toppen af Croix de Fer og har ikke engang ramt toppen af Mollard. Jeg bruger nok 3-4 min på at strække lidt ud. Men må videre op på cyklen med tanke på, at jeg bare lige skal op til toppen af Mollard hvor der ligger en food station. Men som en lyn fra en skyfri himmel vender hele løbet sig på en tallerken. De næste 6 km føles mega lange og jeg døjer med baglår der kostant vil trække sig sammen. Nå, men det er som det er, og jeg må bare videre. Men benene vil ikke som hovedet. De har ikke den power som jeg ønsker, det kramper og jeg begynder at få koldsved. Allerede!? Det er minimum 2,5 time for tidligt. 1000 tanker går igennem mit hoved. Jeg begynder at anerkende at jeg ikke kan imødekomme min målsætning. Damn det er hårdt. På et eller andet tidspunkt rammer jeg madstationen på toppen af Glandon. Jeg er fandme flad. Jeg sætter mig ned i skyggen og drikker lidt. Her går det også op for mig, at min sorte trøje er overdænget med hvide saltplamager på bryst, ryg og skuldre. Jeg tror jeg sidder her i 12-15 min og får noget energi ind samtidig med at jeg anerkender at jeg ikke kan realisere mit mål. Det bliver helt umuligt. Jeg sidder i ca. 1.600 meters højde og der er 36 grader i skyggen.

Nå, jeg får mig selv op på cyklen og kører en lidt mere rolig nedkørsel om end, der er ingen der overhaler mig. Rammer bunden af Croix de Fer der ligesom Mollard stiger stille og roligt i dets start. Jeg tager det roligt og kører alt mellem 10-17 km/t afhængigt at stigningsprocenten. Da jeg kommer op til hovedbyen inden Croix de Fer får jeg virkelig en krise. Jeg må lægge mig ned i græsset og strække kramper ud. Op igen og videre. 1 km. og så pause igen. En lang en denne gang. Jeg begynder nu at tænke, at jeg bare skal op på toppen af Croix de Fer, og så må jeg tage den derfra. Hele vejen op til toppen af Croix de Fer er forfærdelig. Når jeg sidder på cyklen går det egentlig fint, men for næsten hver km må jeg stoppe og strække kramper ud. Fuck! Det går vitterligt langsomt, men før eller senere rammer jeg toppen af Croix de Fer. Jeg er i +2.000 meters højde og der er 37 grader. Det er til at græde over så varmt der er.

Jeg kører en god nedkørsel hvor jeg igen blot overhaler folk. Lige indtil jeg rammer den skarpe V-stigning som ligger ca. halvvejs på Glandon. Her skal man køre ca. 2-3 km skarp opkørsel og på vej op vil jeg rejse mig i sadlen og her går det helt galt. Jeg får de største kramper jeg nogensinde har oplevet. De er så strenge at jeg ikke engang kan sætte mig tilbage i sadlen. Jeg må med stive ben køre til højre ud i grøften og bare klikke ud af pedalerne. Jeg må så forsøge at få mit venstre strakte ben over cyklen imens jeg står op ad en +10% stigning med et mindst lige så strakt højre ben. Fuck det må have set helt fucked op ud. Jeg får smidt cyklen og vralter over til en sten i smerte. Får sat mig ned, løfter mit venstre ben, sætter min højre arm op i knæhasen og hamrer så min venstre hånd ned på venstre skinneben. På den måde får jeg bøjet mit ben igen. Samme metode for højre ben. Her sidder jeg så med de sygeste kramper nogensinde. Sidder og masserer mine forlår og oplever på samme tid de vildeste muskelspændinger hvor forlåret bare trækker sig sammen selvom benene er 90 grader bøjet. Det ser helt crazy ud! Jeg aner ikke engang om jeg kan komme op på cyklen igen!? Folk kommer hen og spørger om jeg er okay. Jeg svarer, at det er jeg egentlig ikke, men jeg skal nok klare den. Kommer op på cyklen igen. Kører måske 100 m og så skal jeg bare af igen. Shit det er pres.
Langt om længe kommer jeg over stigningen og begynder så nedkørslen ad Glandon. Så længe at jeg triller rundt i pedalerne kan jeg holde kramperne væk. Det trækker i lårerne, men det fungerer. Jeg kører en skarp nedkørsel og rammer 85 km/t. Egentlig meget godt tilfreds med nedkørslen alt taget i betragtning. Igen, ingen kan følge mig. I bunden finder jeg mig selv i en gruppe hvor jeg faktisk ligger og trækker med en 36-37 km/t. Må bede nogle af de andre om at tage deres tur, hvilket de gør. Vi ligger nu og kører det lige stræk hen imod Bourg. Det er som at køre i en ovn. Den varme vind rammer lige ind i skallen. Det føles, som at køre igennem Death Valley. Langt om længe ankommer jeg til Bourg. Der er bare så hjernedødt varmt. Ingen skygge. Min Garmin siger 47 grader!!!!! Forfærdeligt.
Jeg har nu brugt 7:55 minutter på at komme hertil. Og jeg er ikke engang kommet op ad Alpe d’Huez. Det er helt fucked. Jeg kører hen til madstationen ved rundkøslen. Jeg er helt færdig. Svimmel, kvalme, koldsved. Jeg er udsolgt. Jeg drikker og spiser og sætter mig på en bænk. Har bare smidt min cykel og er totalt ligeglad med den. Jeg kan slet ikke overskue at køre op ad Alpe d’Huez. Ja faktisk tror jeg ikke, at det er en rask beslutning. Mens jeg sidder her, begynder jeg at iagttage mine omgivelser. Folk sidder helt modløse, med tomme blikke. Der er konstant ambulancesirener og luften. Og her kommer jeg også frem til, at jeg ikke skal køre op ad Alpe d’Huez. Det er simpelthen ikke rationelt. Det vil kommer til at tage mig minimum 1:45 og det vil blive i bagende sol. No way – det er ikke rationelt. Det er ikke sundt for kroppen. Selvom jeg beslutter mig for at køre op, kommer jeg alligevel ikke frem til nogen handling. Jeg sidder lidt i madstationen, kører så tilbage til Bourg, for så at køre tilbage til madstationen. Og så kører jeg igen tilbage til Bourg. Hvordan kommer jeg op? Kan jeg kun cykle op? Jeg begynder at overveje det igen. Tilbage til madstationen igen igen. Og netop her ser jeg nogle gutter der står op fylder en bil op med cykler. Jeg spørger om jeg kan komme med, og jeg får netop lov og plads til min cykel. Lækkert! På vej op sidder jeg og iagttager de personer, som faktisk forsøger sig med Alpen. Hold kæft et syn. Aldrig har jeg set så mange cyklister liggende på asfalten. Sidde med livløse blikke i kanten. Trækkende og udslidt. Tænkte bare, at det var godt at det var overstået.

Da jeg kommer hjem i lejligheden får jeg mig et bad. Får ringet til de andre. To af dem er også på vej hjem med bus og har oplevet mindst ligeså surrealistiske situationer som jeg. En af dem havde siddet på cyklen og lige pludselig var en foran ham bare faldet om. Bare lige pludseligt.

Set i et retroperspektiv
Jeg gennemførte ikke løbet. Var ikke engang tæt på. Og hvis jeg havde forsøgt mig med Alpen så ville jeg være tæt på to timer over min målsætning. Jeg har trukket mig op fra de døde minimum 10 gange. Det var så fucking udslidende. Af godt 8.000 startende gennemførte blot lidt over 4.400. Af den gruppe som jeg var afsted med, gennemførte blot meget få. Og med tider som var helt væk ift. både målsætning og tidligere års tider. Min kammerat, som sidste år kørte 6.40 og som i år stod i sit livs form, kom igennem på 8.37.
Ruten var uomtvisteligt langt mere krævende i år, men det der virkelig har været den afgørende faktor, er varmen. Det var en hedebølge. Fuldstændig vanvittige omstændigheder. Næsten på kanten til det jeg vil kalde for acceptabelt for et løb af sådan en karakter.

Er jeg skuffet? Nej! Slet ikke. På trods af mit svage resultat, så er jeg taget derfra med en oplevelse af både positive og negative karakter. Jeg har lært utrolig meget om mig selv og hvor meget andre omstændigheder end blot fysisk form kan spille ind på det afsluttende resultat. Selvfølgelig kunne jeg have gjort meget anerledes. Kunne have kørt løbet langt mere afslappet og kunne muligvis også have gennemført, men det havde ikke været med målsætningen for øje. Jeg valgte at fokusere på sub-7-timer. Det gik godt den første halvdel og langt, langt værre i løbet af den sidste. Men hey, jeg forsøgte.
Rejsen mod målet har været fantastisk. Jeg har tabt mig og er kommet i super form. Det er fedt i sig selv!

Hvad så nu? Ja nu har jeg holdt lidt ferie og mere skal afholdes. Efter La Marmotte droppede vi alle tanker om at køre Mont Ventoux. I stedet tog vi en ekstra dag i Cannes og drak masser af rosé og nød solen. En super beslutning, som vi alle nød. Nu er jeg tilbage i Danmark og var i går ude på cyklen for første gang. Har ømme ben i dag, og det var fedt at være ude på landevejen igen :smilerock:

Kører jeg næste år? Måske, måske ikke. Nu vil jeg lige tage en slapper J

Link to comment
Share on other sites

Fed beretning. Men det lyder da som en frygtelig udfordring, hvor det eneste rigtige var at strække våben. Det kan sgu også blive en tand for vildt. Varmen og DNF-antallet lyder da også ekstremt.

Det med kramperne kan jeg kun nikke alt for genkendende til. Det var også dem, der nedlagde mig i 2009, da jeg var nede for at prøve kræfter med 'Motten for første og hidtil eneste gang.

Jeg kunne heller ikke strække benene ud og kunne ikke engang klikke dem ud af pedalerne, så jeg lænede mig op ad græsskråningen langs siden af vejen og stod så der og kukkelurede.

Link to comment
Share on other sites

Fed beretning, om end resultatet var langt fra hvad du håbede på. Varmen har utvivlsomt været en af de absolutte faktorer i årets udgave, også ud fra hvad jeg har hørt andre sige. Ruten har været "hårdere" fordi der ikke har været de længere transportstykker, og generelt har folk kørt ca. 30 minutter langsommere end tidligere år.

Det kunne dog være interessant at høre din egne teorier om hvad der "gik galt", udover varmen. Hvad kunne du selv have gjort bedre o.lign. Det kan måske virke lidt voldsomt at tænke på allerede nu, men det er klart den slags ting der modner en som rytter og gør at man ikke laver samme fejl igen.

Jeg vil tillade mig at spille ind med mine teorier:
1. Du har fået for lidt søvn. 4.45 er måske ikke helt optimalt kontra 7-9 timer. Jeg er selv med på at det er svært når man er spændt, og igen har varmen ikke gjort det nemmere. Hvordan var dit søvnmønster i dagene op til? Hvad tid gik du i seng og hvad tid stod du op? Vi reagerer alle forskelligt på søvn, men personligt var en af de ting jeg satte mest fokus på netop søvnen. Jeg fungerer ELENDIGT hvis jeg får under 7 timers søvn, og specielt i varme!

2. Du har skidt for meget :laugh: 12 toiletbesøg dagen før et løb vil jeg umiddelbart mene er for meget. Jo, det kan hjælpe med lige at få vægten der sidste ned, men så vidt jeg husker skyller man også en masse salt ud af systemet. Salt der måske kunne have gjort at du ikke havde haft problemer med kramper dagen efter.

3. Og lidt i forlængelse af ovenstående - du har fået for lidt salt. Havde du saltsticks med på cyklen?

4. Du har spist for lidt for sent. Jeg snakkede med en fra klubben der kørte en tid lige omkring de 7 timer så vidt jeg husker. Han havde ædt en gel hvert 20. minut. Det svarer ca. til en 20 geler på hele turen, og noget de færreste nok reelt set kan gøre. Men det er altså bare måden at gøre det på hvis man vil køre de vilde tider hjem.

Men det er fandme ærgeligt, for det er jo et kæmpe stykke arbejde du har gjort frem mod dette. Du har tabt dig helt vildt, fået trænet godt igennem, og har virket ekstremt forberedt. Så jeg er næsten sikker på at du står på startlisten igen næste år, denne gang bare endnu bedre forberedt og en masse erfaringer rigere :smilerock:

Link to comment
Share on other sites

Wow! Vild race-beretning Svedbaronen. Det var nok en klog beslutning at stoppe ved foden af Alpe d'Huez. To af mine kammerater gennemførte på 12 timer+, hvoraf den ene fik et ret seriøst hedeslag med røsteture og røde knopper til følge:( Han skulle være stoppet!

Min LM 2015 var også helt vanvittigt varm. Jeg kom igennem på 9t og 14min, hvilket jeg er fint tilfreds med, varmen og mine knæproblemer taget i betragtning.

Enig med Kermit i, at du med stor sandsynlighed stiller op i LM 2016;-) Jeg gør i hvert fald, og mit mål er sub 8 timer:)

Nu skal vi så bare have dig ud og køre nogle licensløb i efteråret?!?

Link to comment
Share on other sites

Wow! Fed beretning ikke mindst, jeg er ked af at du ikke kom igennem - men jeg elsker din holdning om at du gik efter det "exceptionelle" fremfor bare ikke at ville mislykkedes, det er der mange derude der kunne lære noget af. Respekt for sin beslutning om at trække dig inden det gik helt galt. Hatten af for det.

Din beretning giver mig billeder i hovedet om et sæt fucked race - noget jeg skal prøve kræfter med en dag!

Fra alt rosen er jeg simpelthen nød til at spørge om du ikke havde salt sticks med?

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share