Børn og styrketræning


Morten Z
 Share

Recommended Posts

Efter disse fortabelser i perifere diskussioner vedr. emnet vil jeg lige citere "Idrætsskader - idrætstræning" af Lars Peterson og Per Renström som er udgivet i samarbejde med -dif og således må betragtes som DIF's officielle skadesbog.

Efter et længere afsnit vedr. forskelligheder imellem børn og voksne konkluderes:

"Regelmæssig, målrettet træning startes efterhånden i stadig yngre aldersgrupper. Træningsmetoder, som er udviklet for vvoksne, bruges ofte direkte på børn uden tilpasning til deres alder eller individuelle variationer. Når dette gælder trænings- og konkurrencevirksomhed for børn, må ledere og trænere være opmærksomme på de særlige risici, børn har, såvel på langt som på kort sigt.

Idræt skal forblive en leg for børn og et middel for voksne til at opretholde et godt helbred. Man kan sætte spørgsmålstegn ved træningsaktiviteten: er det virkelig tilrådeligt at træne så hårdt, som idrætsudøvere gør i dag for at nå et elitestadium, og er de anvendte træningsmetoder hensigtsmæssige?

Børn er ikke formindskede skalamodeller af voksne. Børn modnes med forskellig hastighed, og puberteten kan indtræffe med 4-6 års spredning mellem forskellige personer. Denne fysiologiske forskel i udvikling glemmes alt for ofte af idrætstrænere og –ledere.

Konditionstræning

Der findes ingen speciel alder, hvor konditionstræning er mere effektiv end i andre, når man ser på unge mellem 10 og 20 år. Den anaerobe kapacitet, dvs. evnen til at danne energi uden forbrug af ilt og med dannelse af mælkesyre, er lavere hos 10-12-års børn end hos teenagere. Uanset alder og anaerob kapacitet kan unge imidlertid sagtens deltage i aktiviteter, som kræver mælkesyredannelse. Børn synes heller ikke at føle træthed på samme måde som voksne. Moderne erfaringer tyder dog på, at der ikke tabes noget på længere sigt ved at vente med systematisk konditionstræning af børn til de er over 15-16 år.

Styrketræning

Hos børn kan de indre organer tilpasses store belastninger, mens bevægeapparatet let kan tage skade. Effekten af træning ses hos børn og unge, især i muskulaturen, hvor muskelcellerne tiltager i størrelse. Denne størrelsesøgning er direkte afhængig af træningsprogrammets længde og intensitet. musklerne bliver stærkere, nårdetrænes og taber hurtigt styrke, når træningen ophører.

Børn og unge er følsomme for muskelstyrketræning, idet effekten relativt set er større på muskulaturen end på skelettet. Musklerne virker i almindelighed ved en lavere spændingsudvikling hos børn end hos voksne, og styrketræning har derfor en kraftig effekt på børns muskler. Store gevinster i styrke er derfor karakteristiske i vækstperioden for både kvinder og mænd, men i de tidlige teenage-år er styrketilvæksten klart mindre end øgningen af kropsstørrelsen. Idrætsudøvere, som er i starten af teenage-årene, er derfor ikke helt så stærke, som deres kropsstørrelse antyder.

Ved styrketræning med høj belastning udvikles muskelstyrken hurtigere end knoglernes brudstyrke, hvlket kan medføre afrivningsbrud, når en muskel eller en senes tilhægtning til knoglen rives løs.

Der findes forskellige slags styrketræning. Ved isometrisk træning, øges musklens evne til at udvikle spænding, mens dens udholdenhed ike tilsvarende forøges, som ved en dynamisk træning.

I opvækstårene er særlig sene- og muskeltilhæftningerne sårbare, hvorfor børn og unge bør være forsigtige med såkaldt isometrisk arbejde med belastning, dvs., at musklerne arbejder, uden at længden ændres væsentligt. Let dynamisk arbejde, f.eks. løb og gang, hvor musklerne arbejder under forlængelse eller forkortning, er i de fleste tilfælde tilstrækkeligt.

Træning med tunge vægte skal undgås hos børn og unge. Belastningen f.eks. på hvirvellegemerne påvirkes. Kun kroppens egen vægt bør bruges som belastning ved styrketræning. Først når skelettet er færdigudvokset, hvilket sker hos piger i 16-års alderen og hos drenge 17-18 års alderen, bør man påbegynde systematisk styrketræning med tungere vægte. Inden da kan man evt. anvende mindre vægte, og træningsintensiteten må kun forøges ved at antallet af repetitioner stiger, men ikke ved at vægten øges. Styrketræningsprogrammet skal udformes individuelt efter personens alder, modenhed, kropsbygning, træningstilstand og køn."

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Jeg må sige at jeg er ved at miste tålmodigheden med disse indlæg at personer, der ikke har sat sig ind i problemstillingen. Og barer postulerer.

Jeg fristes til at tilbyde dig en kiks. Din arrogance i forhold til noget du åbenlyst gætter dig til (du har ingen fysiske målinger på potentiel, kinetisk energi, acceleration og deacceleration) er jo indbildt.

Med mindre du disker op med nogle tal for børn, der dyrker længde og trespring i forhold til spring/redskabsgymnastik, badminton og håndbold, hvor relevante er så lige dine "eksempler" i denne tråd?

Dine citater er rene gætværk, det er kun observationer.

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

At påstå intensiteten eller skadesrisikoen er højere ved træning er derfor noget vås!!! Jeg skal ikke kunne sige om der konkret findes sådanne sportsgrene, men dette vil under alle omstændigheder være perifert.

Det kan du selvfølgelig underbygge med statistik. :)

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

Jeg fristes til at tilbyde dig en kiks. Din arrogance i forhold til noget du åbenlyst gætter dig til (du har ingen fysiske målinger på potentiel, kinetisk energi, acceleration og deacceleration) er jo indbildt. Med mindre du disker op med nogle tal for børn, der dyrker længde og trespring i forhold til spring/redskabsgymnastik, badminton og håndbold, hvor relevante er så lige dine "eksempler" i denne tråd?

Dine citater er rene gætværk, det er kun observationer.

Selv tak for arrogance. Du tildeles et baghjul. Du postulerer bare ud af den blå luft og kommer kun i begrænset omfang med argumentation for hvorfor landingen i længdespring skulle være specielt belastende. Og nu vil du så have mig til at dokumentere at denne påstand ikke er rigtigt. Hvad med om I selv kom med dokumentation for belastningen og skadeshyppigheden ved længdespring.

Det kan da for f..... ikke være rigtigt du mener jeg skal modbevise alle jeres påstande. Som jo kun er påstande.

Det er ikke mig der har bragt disse eksempler til torvs, hvad angår badminton, gymnastik etc. Hvor er dokumentationen. Det er heller ikke mig der bragte længdespring på banen. Jeg argiterer blot for at dette ikke er et godt eksempel på høj belastning i andre former for idræt end styrketræning.

Hvad angår trespring er dette almen kendt og der findes sikkert en del litteratur, der beskriver den høje belastning i trespring.

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Selv tak for arrogance. Du tildeles et baghjul. Du postulerer bare ud af den blå luft og kommer kun i begrænset omfang med argumentation for hvorfor landingen i længdespring skulle være specielt belastende. Og nu vil du så have mig til at dokumentere at denne påstand ikke er rigtigt. Hvad med om I selv kom med dokumentation for belastningen og skadeshyppigheden ved længdespring.

Du læser ting, der ikke står der.

Jeg redegør for hvorfor landingen logisk set ud fra en fysisk model ved tre-spring vil være mere belastende end afsættet - intet andet. Jeg er ikke den, der bruger min profession som pedestal, tværtimod understreger jeg, at det et lægmands gæt. Hvori ligger det arrogante?

Det er ikke mig, der kvitterer med:

Jeg må sige at jeg er ved at miste tålmodigheden med disse indlæg at personer, der ikke har sat sig ind i problemstillingen. Og barer postulerer.

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

AFSLUTTEDE INDLÆG OM LÆNGDE- OG TRESPRING .

>>Vandpyt.

ok. Det kan godt være jeg i imellem overreagerer lidt, men det irriterer mig næsten samme undskyld udtrykket overfladiske argumentation fremføres igen:

Vandpyt

Jeg har hverken professionen eller den teoretiske viden til at bakke det op, men jeg vil påstå at du har misforstået noget. Badmintonspillere og håndboldspillere kommer til skade i landningen ikke i afsættet.
Jeg har ikke på noget tidspunkt hævdet at afsættet i badminton eller håndbold skulle være mere belastende end landingen. For mig virker det derfor som en repetition af den tidligere argumentation, samt at du ikke har læst mine forklaringer og indvendinger vedr. netop længdespring.

Men ok lad kiks være kiks og hjul være hjul.

Jan D.

Ja badminton og håndbold, hvor der endda foretages retningsændinger og vrid, men længdespring. For sidste gang ved længdespring lander man ikke på et gulv eller på jorden, men i en sandgrav. Landingen foretages desuden med begge ben samtidig. Landingen indeholder ingen aktiv kraftudvekling andet en det at modtage støddet fra landingen. Der ændres ikke retning under landingen. Omvendt finder kraftudfoldelsen sted ved afsættet, hvor fodafviklingen skal foretages kraftfuldt og hurtigste muligt som at man ikke mindsker fart. Ved landingen sker afbødningen af farten endvidere ved bøjning i knæleddet, men der ved de gulvbaserede idrætsgrene du nævnes forudsætter umiddelbar kraftudfoldelse.

Vandpyt

Med mindre du disker op med nogle tal for børn, der dyrker længde og trespring i forhold til spring/redskabsgymnastik, badminton og håndbold, hvor relevante er så lige dine "eksempler" i denne tråd?
Eksempel-diskussionen har andre startet for at påpege at belastningerne i andre idrætsgrene kan overstige belastningerne i styrketræning. Jeg har blot argiteret for netop længdespring var et dårligt valgt eksempel.

Vandpyt

Med hensyn til trespring så vil det ved en simpel fysisk accelerationsmodel se nogenlunde sådan ud (tallene er eksempler og viser den tilførte acceleration, pilen retningen):

Start acc. ---> 4+1+1+1+1 afsæt +3 afsæt +3 afsæt +4 landing -18 <----

Jeg må indrømme jeg ikke forstår din accelerationsmodel, der er jo ikke sådan tempoet eller kraften øges konstant - snarere tværtimod. Målet er dog selvfølgelig at opretholde hastigheden så vidt muligt i selve springet. Et spring foregår desuden ikke bare ved et gennemløb, men ved et eksplosivt afsæt. Desuden indgår et-to fodsproblemstilling ikke i din formel eller deaccelarationseffekten af sand og landingsmåden. Sagt på lige ud er den nok ikke særlig brugbar.

Nu er det ikke lige sådan jeg ligger inde med diverse formelberegninger, da jeg d.d. primært interesserer mig for cykling og løb. Desuden vil jeg stadig mene det ikke egentlig er min opgave at bevidse udsagnet vedr. længdespring, da jeg ikke har fremført eksemplet i starten.

Hvad angår afsættet kan jeg dog tilføje et par citater:

"Biomekaniske analyser af et længdespringsafsæt, i øvrigt gennemført på den danske rekordholder for kvinder, Renata P. Nielsen, med såvel High Speed kamera og en kraftplatform, dokumenterer ekstrem høj kraftudvikling i afsættet.

- En Fz (vertical peak force) på 7165 N, hvilket svarer til en G-påvirkning tæt på 12 G (11,6 x BW).

- En excentrisk kraft der opstår/udvikles i impact og i den første tredjedel af afsættet, som her har en total varighed på 141/1000 s.

-Der er i sagens natur tale om et ét-bens afsæt.

En arbejdskravsanalyse med så ekstreme data vil for de fleste næsten være umulig at forholde sig til i den daglige træning, men ikke desto mindre er dette det faktum, vi som elitetrænere må forholde os til i relation til træning af eliteidrætsudøvere."

og

"Nogle vil måske spørge, hvorfor det er vigtigt med denne excentriske muskelstyrke, og hvad man reelt bruger den til i selve afsættet. Dette kan i den korte udgave forklares med, at evnen til at omsætte den horisontale hastighed til et opad- og fremadrettet afsæt, er sammenfaldende med springerens evne til at "stå imod" på planken, uden at tabe for meget af den horisontale hastighed. Har springeren ikke det nødvendige excentriske styrkeniveau, vel og mærke med en høj RFD, vil afsætsbenet "kollapse" i selve afsættet, og der vil blive tale om et fladt spring med en springlængde, der ikke står i relation til den opnåede tilløbshastighed."

Begge citater er hentet fra "Rapport vedr. Excentrisk styrketræning, Rate of Force Development (RFD) og de indenfor springdisciplinerne anvendte test.", som vist nok ligger tilgængelig på Dansk AtletikForbunds hjemmeside. Her nævnes også risikoen for belastningsskader. Jeg vil dog advare evt. interesserede om at rapporten er tung læselig med mange testberegninger.

I diverse skadesbøger nævnes afsæt hyppigt i relation til diverse knæ, læg, fodskader mv. "Landingsskader" nævnes også hyppigt, men meget sjældent i.f.m. længde- eller trespring (primært vedr. hælbalden). Se evt. Sportsnetdok.dk under diverse skadessteder.

Derimod er jeg ikke konkret i besiddelse af analyser af landingsbelastningen. Jeg vil dog citere DIF-skades håndbogen igen (jf. tidligere ref.), hvor eksemplet dog er stangspring, hvor hastigheden i modsætning til længdespring accelereres fortsat inden landingen (mangel på fremadrettet bevægelseskraft og højde):

"Bevægelsesenergien er ½ mv2, hvor m er genstandens masse og v dens hastighed, Det er niveauforskellen, der bestemmer faldhastigheden i nedslagsøjeblikket, men det er ikke hastigheden, der bestemmer nedslagskraften. Denne kraft bestemmes i stedet af massen og af decelerationen, d.v.s. af hvor hurtigt hastigheden ændrer sig ved nedslaget, hvilket er en følge af Newtons anden lov. Ved at stangspringsgraven er fyldt med skumgummi, som begrænser springerens deceleration under nedslaget fra f.eks. et 5 m højt spring, mindskes risikoen for at idrætsudøveren skades, til trods på hastigheden ved nedslaget (ca. 10 m/s) er høj nok til at fremkalde alvorlig skade, hvis han landede direkte på jorden....

Ved at forlænge bremselængden og dermed den tid, hastighedsændringen tager, kan kraften og dermed skadesrisikoen reduceres. Et andet hovedprincip, som har samme formål, er at kraften skal fordeles over et større område...."

Konklusionen bliver:

"Ved at mindske hastigheder, forlænge bremselængden og fordele kræfterne i tid og rum kan man mindske risikoen for idrætsskader."

Jf. venligst denne beskrivelse med min uddybende forklaring ovenfor. Sandet forlænger bremselængden, der landes to fods, kræfterne forskydes i rum, da længdespringeren afvikler fremadrettet med bøjning i knæleddet. Hastigheden standses derfor først når knæene møder sandet og ikke når fødderne rammer sandet, hvilket giver en væsentligt tidsmæssigt forskydning.

OG NU GIDER JEG IKKE HØRE MERE OM LÆNGDESPRING. :)

I trespring er landingen i princippet den samme, men farten er væsentligt reduceret i landingsfasen p.g.a. de tre spring. Og Vandpyt, nej jeg kan ikke komme med analyser vedr. skadesrisikoen for børn i trespring af den ganske simple grund at konkurrence i trespring p.g.a. skadesrisikoen ikke er tilladt før fra 16-års alderen. Af samme grund var det heller ikke tidligere tilladt for kvinder. Den store belastning i denne idrætsform nævnes da også allerede i DAF's indlende beskrivelse af trespring:

"Trespring

Efter et tilløb udføres et hink-skridt-spring. Således vil man med første afsæt på højre fod lande på højre-venste-samlede.

Trespring er tidligere blevet udført i mange forskellige variationer, men den nuværende form (hink-skridt-spring) har ligget fast i over 100 år.

Trespring stiller store krav til hurtighed, koordination, og styrke. Disciplinen er belastende og er først på mesterskabsprogrammet, når udøverne bliver 16 år.

På trods af den store belastning har trespring dog haft en række mestre, der i en lang årrække tilhørte verdens ypperste atletikudøvere."

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

BEGRÆNSNINGER FOR STYRKETRÆNING.

Og nu spilles der på den anden banehalvdel. :)

Jf. det konkluderende afsnit i DIF-håndbogen gengivet i tidligere indlæg.

Børn er ikke formindskede skalamodeller af voksne. Børn modnes med forskellig hastighed, og puberteten kan indtræffe med 4-6 års spredning mellem forskellige personer. Denne fysiologiske forskel i udvikling glemmes alt for ofte af idrætstrænere og –ledere.
Denne konstatering er ikke bare tom snak, idet der anvendes ca 9½ side før denne konklusion på beskrivelse af forskelle imellem børn/unge og voskne rent fysiologisk sammenlignet med træningseffekter. Det vil før at for vidt at gengive disse sider her (haves ikke som link, da det er en købe bog på DIF's hjemmeside).

Konsekvensen må være at træningsprincipper for voksne ikke ukritisk kan overføres til børn og unge.

Børn og unge er følsomme for muskelstyrketræning, idet effekten relativt set er større på muskulaturen end på skelettet. Musklerne virker i almindelighed ved en lavere spændingsudvikling hos børn end hos voksne, og styrketræning har derfor en kraftig effekt på børns muskler. Store gevinster i styrke er derfor karakteristiske i vækstperioden for både kvinder og mænd, men i de tidlige teenage-år er styrketilvæksten klart mindre end øgningen af kropsstørrelsen. Idrætsudøvere, som er i starten af teenage-årene, er derfor ikke helt så stærke, som deres kropsstørrelse antyder. Ved styrketræning med høj belastning udvikles muskelstyrken hurtigere end knoglernes brudstyrke, hvlket kan medføre afrivningsbrud, når en muskel eller en senes tilhægtning til knoglen rives løs.

Dette må betyde, der ikke kan anvendes progression i belastningen i samme tempo som for voksne, idet dette kan medføre overrivningsskader.

Træning med tunge vægte skal undgås hos børn og unge. Belastningen f.eks. på hvirvellegemerne påvirkes.

Hvis dette skal tages for pålydende må det vel medføre en vis overgrænse for hvilken vægtbelastning, der bør anvendes ved øvelser hvor vægten belaster rygsøjlen. At grænsen præcist sættes ved kroppens egen vægt kan så diskuteres og er vel primært en tommelfingerregel.

Dette er vel også en del af baggrunden for anbefalingen om flere rep. frem for max. styrke.

Det kan vel ikke være argument nok at pege på lignende problemer ved andre idrætsgrene.

Link to comment
Share on other sites

Jan: Har du overhovedet læst den indledende artikel? I dine artikeluddrag står der bla.

Træning med tunge vægte skal undgås hos børn og unge. Belastningen f.eks. på hvirvellegemerne påvirkes. Kun kroppens egen vægt bør bruges som belastning ved styrketræning.

Altså en gentagelse af det der argumenteres imod i MZ's artikel!

Hvis du nu læser MZ's artikel igen, og så tænker over de belastninger der opstår ifbm. andre sportsgrene, hvor kun kroppen bruges som vægt, kan du så stadigt hårdnakket påstå at styrketræning med høj belastning skulle være skadeligt?

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes det med bevisbyrden er uhyre relevant! Situationen er den samme som med kvinder: der kan let findes forskelle mellem kvinder og mænds fysiologi, på samme måde som mellem voksnes og børns, men sådanne forskelle kan ikke bruges til argumentation, med mindre de kan vises at være direkte forbundet med en forøget skadesrisiko og denne forbindelse udebliver til stadighed. Indenfor behandlersystemet har der stort set altid været en ubegrundet stigma mod belastningstræning, som er fløjet lige lukt ind i lærebøgerne.

Iøvrigt tror jeg ikke på nogen form for væksthæmning fra vægttræning af følgende grunde:

1. Det er ikke bevist at den finder sted, selvom et forsøg der skulle vise f.eks. belastningsinducerede epifyseskader let ville lade sig udføre.

2. Sportsgrene hvor en sådan hæmning påstås at finde sted, er overvejende sportsgrene med et stort metabolsk stress og ofte osse sportsgrene hvor en lav kropsvægt er en fordel, resulterende i at atleterne sulter sig. Dette kan ikke siges at gælde for belastningstræning og belastningstrænende generelt.

Link to comment
Share on other sites

Væksthæmning

Vedr. problemstillingen vedr. væksthæmning mener jeg heller ikke det er argumenteret, hvorfor dette skulle være specielt knyttet til styrketræning. Der argumenteres generelt med begrænsninger i træningsmængden af hensyn til vækstpotentialet.

Jeg mener her det afgørende er en samlet fysisk balance - dvs. afvigning af træningsprogression med træningstilstand og andre fysiske behov.

Det må dog være korrekt at væksten sluger meget energi og at det derfor er ekstra vigtigt at afblancere progressionshastigheden, samt ved store træningsmængde at sikre tilstrækkelig restitution og optag af energi og næringsstoffer.

Dette er for mig ikke bare teori, men noget jeg ofte konfronteres med ved træningsdosering for børn. Det er selvfølgelig ikke forsvarlig træning at sætte nye drenge til cykeltræning 7-8 timer pr. uge, ligesom det heller ikke kan være relevant med hård styrketræning.

Særlig skadesrisiko

Bevisbyrde er mange ting. At der ikke konstateres væsentligt flere idrætsskader for børn sammenlignet med voksne kan jo være udtryk for at der netop i praksis tages særlig hensyn (hvilket der helt sikkert gør). Eksperimentet at børn generelt trænede som voksne findes ganske simpelt ikke (måske i specielle idrætsgrene eller subkulturer) og eksperimentet er næppe forsvarlig at gennemføre.

Desuden mener jeg ikke man kan sidestille kvinder og børn forskellighed ift. mænd, idet forskellene ift. børn er væsentligt mere omfattende.

Link to comment
Share on other sites

Det kan godt være kraftudfoldelsen er i afsættene (de er alle i samme retning) men den største belastning er i landingen hvor du går fra maks. fart til nul. At landingen sker i sand er med til at hjælpe deaccelerationen og dermed undgå skader.

'Pyt

:lol:

Hvad er det for noget mumbo jumbo...

Har du nogen sinde set en 3-springer lande på fødderne ude i sandet? Og selv hvis han gjorde så ville sandet give betydeligt efter....

I afsæt og spring vil der være belastning på Hofte, knæ og ankelled. JEg vil klart bedømme 2spring til at være det værste...

De fleste lander på siden nærmest på røven, hvor dælen sku der opstå belastning på knæ og ankel der...

Edited by devito
Link to comment
Share on other sites

>>Jørgen L.

Hvis du nu læser MZ's artikel igen, og så tænker over de belastninger der opstår ifbm. andre sportsgrene, hvor kun kroppen bruges som vægt, kan du så stadigt hårdnakket påstå at styrketræning med høj belastning skulle være skadeligt?

Øhh! MZ argiterer ikke i sin artikel for høj belastning i styrketræning, snarere tværtimod.

Som tidligere nævnt kan jeg heller ikke se hvorfor, styrketræningen kun skulle kunne indvolvere børnenes egen vægt. Dette er vel kun en rettesnor.

At der evt. også er høje belastninger i andre idrætsformer er ikke en blancocheck for tung styrketræning.

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Det kan godt være kraftudfoldelsen er i afsættene (de er alle i samme retning) men den største belastning er i landingen hvor du går fra maks. fart til nul. At landingen sker i sand er med til at hjælpe deaccelerationen og dermed undgå skader.

'Pyt

:lol:

Hvad er det for noget mumbo jumbo...

Har du nogen sinde set en 3-springer lande på fødderne ude i sandet? Og selv hvis han gjorde så ville sandet give betydeligt efter....

I afsæt og spring vil der være belastning på Hofte, knæ og ankelled. JEg vil klart bedømme 2spring til at være det værste...

De fleste lander på siden nærmest på røven, hvor dælen sku der opstå belastning på knæ og ankel der...

Tja, jeg vil lade billederne tale for sig selv. ;)

Tre-spring billedeserie

Læg mærke til at første impakt er med fødderne. :)

Lidt målinger

Flere målinger

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

Læg mærke til at første impakt er med fødderne. :)

Fordi der er vist et eksempel på et spring hovr han tilfældighvis lander med benene først er det jo ikke = at alle gør sådan. a>

Og selv sådan en landing vil da overhovedet ikke være i nærheden af samme belastning som de første et-bens landinger...

Idet resten af kroppen kommer med ned så foringer det trykket endnu mere.

Prøv at hoppe ned fra en stol med strakte ben, og bagefter hvor du giver efter i knæene...

Og hvad er det lige der skal ses på de mål :unsure:

Link to comment
Share on other sites

Fordi der er vist et eksempel på et spring hovr han tilfældighvis lander med benene først er det jo ikke = at alle gør sådan.

Kan du ikke huske, hvad du selv skriver? :lol:

Har du nogen sinde set en 3-springer lande på fødderne ude i sandet?

Hvilket var hvad jeg svarede på.

Og selv sådan en landing vil da overhovedet ikke være i nærheden af samme belastning som de første et-bens landinger...

De andre er jo ikke landinger (stop), men mere "bevægelse i samme retning." Den sidste er som jeg har antydet før en opbremsning.

Prøv at hoppe ned fra en stol med strakte ben, og bagefter hvor du giver efter i knæene...

Hvor vil du hen med det? :unsure:

Og hvad er det lige der skal ses på de mål :unsure:

Blandt andet ændringen af hastigheden gennem udførelsen af disciplinen. :)

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

Fordi der er vist et eksempel på et spring hovr han tilfældighvis lander med benene først er det jo ikke = at alle gør sådan.

Kan du ikke huske, hvad du selv skriver? :lol:

Har du nogen sinde set en 3-springer lande på fødderne ude i sandet?

Hvilket var hvad jeg svarede på.

He he. fjong nok. Jeg ville bare lige gøre obs på at det ikke er sådan man optimalt udfører springet, da man typisk vil vælte tilbage. men ja du svarede på mit spørgsmål :)

Og selv sådan en landing vil da overhovedet ikke være i nærheden af samme belastning som de første et-bens landinger...

De andre er jo ikke landinger (stop), men mere "bevægelse i samme retning." Den sidste er som jeg har antydet før en opbremsning.

En landing er en landing. At man så fortsætter igennem bevægelsen er noget andet, men gørt da bestemt ikke de landinger mindre belastende.

Igen nu tager du rent på en 3-springer der lander på fødderne og det er efter min mening et fejl/forkert spring. Men hvis vi nu tager den landing, hvor fødderne først går i. JEg kan overhovedet ikke sætte mig ind i at du kalder det en opbremsning. og da slet ikke at ud fra billedserien kan mene at sådan en landing indeholde større belastning. Man kommer jo ikke ned fra en vinkel på 90grader, underlaget giver efter osv.

Men det duer ikke at være så generelt hvis vi skal forstå hvad hinanden prøver at fortælle ;)

Hvis nu snakker særskilt om Hofte, knæ, og ankelled...

Prøv at hoppe ned fra en stol med strakte ben, og bagefter hvor du giver efter i knæene...

Hvor vil du hen med det? :unsure:

Vise dig at belastningen på knæ og ankelled er betydelig mindre, end hvis du hopper ned som en stiv pind....

Og hvad er det lige der skal ses på de mål :unsure:

Blandt andet ændringen af hastigheden gennem udførelsen af disciplinen. :)

Ja, men hvad kan du bruge det til når vi snakker om landingen? Jeg ku ik lige få øje på landingen..

Link to comment
Share on other sites

Nu må vi altså se at komme væk fra denne psudo-diskussion.

Vandpyt dine hastighedstabeller viser jo at hastigheden stort set er den samme i alle springfaser med nogen variation. At hæl isættes første betyder jo stadig ikke at der opbremses 100 % på 0,0 sek. Bevægelsen føres videre i tid og rum på blødt underlag med fordelt landingsflade.

Derimod er landingen efter hink og skridt med næsten samme hastighed, på 1 fod (dvs. relativt lille belastningsareal), på relativt hårdt underlag.

Ja, det er delvist rigtigt når du antager at belastningen også her forskydes i rum pga. den fremadrettede bevægelse. Men der er stadig ikke tale om løb - efter landingen afvikles foden med stor kraft og bevægelsesretningen ændres i skrå opadgående retning i stedet for skrå nedenadgående retning. Derfor er fordelingen af belastningen i rum reelt mindre her end ved den afsluttende landing, dertil kommer selve kraftafviklingen. Der er altså tale om delvis retningsændring ikke om ren retningsforlængelse.

Dette giver meget stor belastninger af achillessenen og knæleddet. Det også derfor trespring betragtes som betydelig mere belastende end længdespring (ud fra din tilgang ville der jo ikke være forskel)

Helt ærlig Vandpyt - hvor meget plads og tid skal vi bruge på dine amatør-betragtninger.

Det kan godt være du oplever mig som arrogant, men på et eller andet tidspunkt er det simpelthen for trættende at samme teori stædigt fastholdes selv om du i en hver atletikklub med springere ville kunne få bekræftiget den klart største belastning ift. skader er i afsæt og hink/skridt (trespring). Grunden til det er vanskeligt at fremfinde litteratursammenligninger af belastningen afsæt contra landing er, at det der er tale om selvfølgeligheder. Man bekæftiger sig ganske simpelt ikke om skadesrisikoen ved den afsluttende landing.

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Helt ærlig Vandpyt - hvor meget plads og tid skal vi bruge på dine amatør-betragtninger.

Har du ikke fået dine kiks til morgen?

Hvis det er for trættende så tag en lur. Der er vel ingen, der tvinger dig til at forholde dig til mine "amatør-betragtninger", så du kan frit springe (benyt eventuelt et tre-spring) dem over.

Fordi du ikke staver fejlfrit, gør da ikke at jeg sætter mig på en pedestal, peger fingre af dig eller nægter at forholde mig til det, du skriver. Fordi du tilfældigvis beskæftiger dig med emnet gør dig ikke til et orakel, så kom du bare ned på jorden.

Dette giver meget stor belastninger af achillessenen og knæleddet. Det også derfor trespring betragtes som betydelig mere belastende end længdespring (ud fra din tilgang ville der jo ikke være forskel)

Det er dig, der hele vejen igennem har sidestillet længde- og tre-spring. Det er dig, der agiterer for, at det er afsættet, der er det mest belastende, eller gør du? Så vidt jeg kan læse, er du ved at dreje det til, at det er afsættet efter en landning, der er der skaderisikoen ligger. Hvordan kan du afskrive, at det ikke er i landingen på den hårde overflade, der gør det?

Grunden til det er vanskeligt at fremfinde litteratursammenligninger af belastningen afsæt contra landing er, at det der er tale om selvfølgeligheder.

Ligesom jorden var flad? Ligesom jorden var universets centrum? Din tilgang er baseret på menneskelige observationer og erfaringer, hvilket da er fint, får du trænet noget indre bryst for tiden?

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

Det må dog være korrekt at væksten sluger meget energi og at det derfor er ekstra vigtigt at afblancere progressionshastigheden, samt ved store træningsmængde at sikre tilstrækkelig restitution og optag af energi og næringsstoffer.

det tror jeg simpelthen ikke på. der er jo et vist hierarki i konkurrencen om kroppens restitutive ressourcer, hvor helt basale fysiologiske mekanismer er prioriteret højest og muskulær hypertrofi er en af de ting, der er prioriteret absolut lavest.

Når jeg her snakker om restitutive ressourcer snakker jeg ikke kun om energi, men osse om diverse hormonbalancer.

Pointen er at muskulær hypertrofi er et af kroppens luxusgoder og i en sådan grad at jeg ikke tror på at det vil påvirke væksten på nogen måde. Når man så snakker om decideret overtræning, kan man skelne mellem intensitetsafledte og volumenafledte overtræningssyndromer, hvor den intensitetsafhængige kun ses i forbindelse med decideret styrketræning. Kun den volumenafhængige har en karakteristik (primært endokrin i denne sammenhæng), der kunne tænkes at påvirke væksten (og det kun midlertidigt, da sådanne væksthæmninger altid efterfølges af catchup growth) og blandt andet derigennem mener jeg ikke at træningsinduceret væksthæmning er et problem i forbindelse med belastningstræning.

Omvendt mener jeg at det er et stort problem at der ofte udføres bevægelser i belastningstræning, som med lang tids udførsel med stor sandsynlighed medfører andre problemer, f.eks. problemer med alt for dybe squats, pres bag nakke, bænkpres til kravebenet osv.

Link to comment
Share on other sites

det tror jeg simpelthen ikke på. der er jo et vist hierarki i konkurrencen om kroppens restitutive ressourcer, hvor helt basale fysiologiske mekanismer er prioriteret højest og muskulær hypertrofi er en af de ting, der er prioriteret absolut lavest
Hvis det er blevet opfattet sådan at jeg argiterer for væksthæmnings-argumentetet har jeg ikke udtrykt mig præcist nok. Jeg mener blot at foceret progression samtidig med væskperioder alt andet lige stiller kroppen overfor et øget energi- og restitutionsbehov.

Hvilken prioritering eller reaktioner en sådan evt. konflikt afføder ved jeg ikke, men den må vel betyde der skal tages større hensyn i træningsplanlægningen hvad angår progression og restitution.

Kun den volumenafhængige har en karakteristik (primært endokrin i denne sammenhæng), der kunne tænkes at påvirke væksten (og det kun midlertidigt, da sådanne væksthæmninger altid efterfølges af catchup growth)

Udmærket, men også her jeg synes der er nogle ubesvarede spørgsmål. Hvis der er midlertidige væksthæmninger, hvad er det så for fysiologiske processer dette afføder?

Med andre ord medfører dette nogle sundhedsmæssige reaktioner, der kan være problematiske?

Link to comment
Share on other sites

Hvis det er blevet opfattet sådan at jeg argiterer for væksthæmnings-argumentetet har jeg ikke udtrykt mig præcist nok. Jeg mener blot at foceret progression samtidig med væskperioder alt andet lige stiller kroppen overfor et øget energi- og restitutionsbehov.
Ok, jeg så havde jeg misforstået dig lidt. Jeg mener dog at det er vigtigere at regulere øvelsernes udførsel, da der her IMHO er det største potentiale for kroniske skadesvirkninger.
Udmærket, men også her jeg synes der er nogle ubesvarede spørgsmål. Hvis der er midlertidige væksthæmninger, hvad er det så for fysiologiske processer dette afføder?

Jeg kender faktisk ikke nogle studier, hvor man har vist det, så det var egentlig en rent hypotetisk ekstrapolation til hvad der kunne ske under voldsomt metabolsk stress, hvor man som vægttrænende ikke er voldsomt udsat (da der ikke er et sønderligt stort metabolsk stress). Det er ikke mange der nogensinde oplever noget, der klinisk kan kaldes en systemisk overtræning af vægttræning.

Link to comment
Share on other sites

>>Jørgen L.
Hvis du nu læser MZ's artikel igen, og så tænker over de belastninger der opstår ifbm. andre sportsgrene, hvor kun kroppen bruges som vægt, kan du så stadigt hårdnakket påstå at styrketræning med høj belastning skulle være skadeligt?

Øhh! MZ argiterer ikke i sin artikel for høj belastning i styrketræning, snarere tværtimod.

At der evt. også er høje belastninger i andre idrætsformer er ikke en blancocheck for tung styrketræning.

Prøv at læse det spørgsmål jeg stiller ham her midt på siden, og så fortæl mig igen at han ikke siger god for høje belastninger <_<

Som tidligere nævnt kan jeg heller ikke se hvorfor, styrketræningen kun skulle kunne indvolvere børnenes egen vægt. Dette er vel kun en rettesnor.

:blink: Og så begynder du at modsige dig selv.. Ved du selv hvad du mener? Du linkede selv til en artikel som anbefalede kropsvægtsøvelser..

Link to comment
Share on other sites

>>Jørgen L.

Vedr. MZ's anbefalinger vedr. tung styrketræning

Er denne pasus du henviser til:

Morten Z: 14. Mar 2004, 11:16

Men jeg er enig med dig i at det ikke er de høje belastninger i sig selv, da de i forvejen er en del af barnets naturlige aktivitetsmønster. Risikoen findes høje belastninger i forbindelse med en uhensigtsmæssig bevægelsesbane.

Du har ret i at denne modsiger artiklens anbefalinger. Skulle dette stå til troende burde det være instruktion og atter instruktion, der var løsningen og artiklen ville være misvisende i dens anbefalinger.

Jeg er nok uenig i at høje belastninger generelt er naturlige for børns aktivitetsmønstre.

Jeg mener i øvrigt også sammenligningen med andre idrætsgrene og ekstrembelastningerne i disse tildels er overdrevet bl.a. af to årsager:

- tyngden i landinger fx for gymnastik, badminton osv. osv. forøges ikke propotionalt med vægten, men forøges mange gange hver gange vægten fx. fordobles. Derfor vil disse belastninger for børn ikke være så ekstreme sammenlignet med voksne.

- Børns skellet og sener er mere elastiske end voksnes, hvilket begrænser skadesrisikoen ved landinger.

Desuden kan jeg ikke se at høje belastninger i andre idrætsgrene fritager styrketræning fra at sætte begrænsninger når er i de andre idrætsgrene trods alt flere steder netop sættes begrænsninger.

Vedr. kroppens egen vægt

Når jeg bringer et artikeluddrag fra DIF's skadeshåndbog er det primært fordi jeg opfatter det som DIF's officielle holdning og således som et meget centralt bidrag til debatten. Dette betyder ikke nødvendigvis at jeg er enig ikke alle konklusioner. At grænsen netop skulle være kroppens egen vægt er der vel ikke noget saglig belag for. Når det fremføres er det vel i lighed med MZ's andre betragtninger for at have en let forståelig regel. Jeg synes også den er ret firkantet.

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

  • 2 months later...

Hej.. jeg er selv et barn.. jeg spiller fodbold og ville gerne komme i god fysisk form hurtigt :bigsmile: ..

så jeg ville høre om der ikke var nogen der havde et træningprogram eller noget..

jeg leder også efter et billigt vægt set.. jeg har 1måned til at komme i god fodbold form og fysisk form.. SÅÅÅ hjælp!!.. :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Hej.. jeg er selv et barn.. jeg spiller fodbold og ville gerne komme i god fysisk form hurtigt :bigsmile: ..

så jeg ville høre om der ikke var nogen der havde et træningprogram eller noget..

jeg leder også efter et billigt vægt set.. jeg har 1måned til at komme i god fodbold form og fysisk form.. SÅÅÅ hjælp!!.. :bigsmile:

Du kan kigge her mht. program Komplet træning med håndvægte

Og gå ind i "køb ellers salg forummet" og spørge om nogle har noget til salg, ellers er der en masse butikker på nettet, hvor du kan købe udstyr.

Held og lykke med formen ;)

Link to comment
Share on other sites

 Share