Løberknæ, ITBFS

[Juan Pelota]

Hej,

Jeg døjer med løberknæ på højre knæ, og har fået filmet mit løb. Jeg har selvfølgelig selv gjort mig nogle tanker omkring det jeg ser, men dem lader undlader jeg at skrive, da det nødigt skulle farve jeres observationer.

Mine tractus iliotibialis er stramme, nok mest udtalt i højre side.

Jeg løber i Ecco Biom B.

Det skal nævnes, at løbebåndet også gav mig et billede af trykfordelingen over mine fødder, og det eneste at nævne her var, at trykket lå fremme på foden (for- midfodsløb) ellers intet abnormt.

sagital

http://www.youtube.com/watch?v=m8RNg_pTRBg&feature=youtu.be

bagfra

http://www.youtube.com/watch?v=FfD7WjkI0Ek&feature=mfu_in_order&list=UL

[Juan Pelota]

bagfra slow

http://www.youtube.com/watch?v=0GAqFFPh36s&feature=youtu.be

bagfra slow close

http://www.youtube.com/watch?v=FaCY9GQ5BPA&feature=youtu.be

[Juan Pelota]

sagital slow

http://www.youtube.com/watch?v=XMM7WfU1xiM&feature=BFa&list=ULa_LRv37vQTo&lf=mfu_in_order

sagital slow close

http://www.youtube.com/watch?v=a_LRv37vQTo&feature=mfu_in_order&list=UL

[RuneB]

Fedt test laboratorie. Hvor er det henne af i verden?

Der sker en masse både af kinetisk og kinematiske faktorer man kunne tag fat på.

i forhold til trygmåling, hvad var kontakttiden for den samlede afvikling samt de enkelte faser af løbet. Det ser ud som om at højre er kortest, midtstand fasen kortest.

Her er mine tanker om de mest betydne faktorer som er underbygget af forskningen.

Forskning:

Øget adduction, indadrotation af femur = øget skades risiko for løberknæ

benlængde forskel = øget skades risiko for løberknæ

træningsbelastningen

http://www.ncbi.nlm....pubmed/17728030

det skal dog lige siges at studiet er på kvinder.

Om dig:

Du har endten en problematik relaterede til en benlængde forskel, eller på anden vise behov for læne dig mod højre side under stand fasen. Det kunne f.eks. skyldes en manglende styrke i abductions retningen (svag glut mid f.eks.) , men kunne sagtens være andre ting, såsom din nedsat dorsal flexion på højre. Denne nedsat dorsal flexion på højre samt din bilateral indadrotation og adduction (lidt større på højre, set i forhold til trochanter major under midtstandfase, ser man i forhold til tyngde linjen, væsentligt øget) er betydne faktorer. Herudover er det væsentligt at sige at din pronationen er øget på højre, hvori der ser ud som fodrodsknoglerne er mere mobil der, samt at der sker en øget udadrotation af tibia som konsekvens af dette.

Jeg ville nu aldrig vurdere en skade kun udfra de videor du har lagt ind, samt stram tractus, hvilket man i øvrigt ikke isolerede kan teste. Jeg mangler at vide noget om:

1. Skades og trænings historik (herunder erfaringer sko)

2. Skadens forløb og historie

3. En biomekanisk analyse, hvor du er udtrættet

4. Øvrige undersøgelser

Edited January 25, 2012 by RuneB

[Juan Pelota]

Fedt test laboratorie. Hvor er det henne af i verden?

Der sker en masse både af kinetisk og kinematiske faktorer man kunne tag fat på.

i forhold til trygmåling, hvad var kontakttiden for den samlede afvikling samt de enkelte faser af løbet. Det ser ud som om at højre er kortest, midtstand fasen kortest.

Hej Rune,

Det er på fysioterapeut skolen i Aalborg.

Jeg kan ikke huske den præcise kontakt tid, men efter hvad jeg kan huske, så har der ikke været nogen synderlig forskel. Jeg er desværre først selv lige startet der, så jeg har ikke selv adgang til laboratoriet endnu, men der skulle efter sigende gå rygter om udstyr til måling af VO2max og andre gode sager.

Her er mine tanker om de mest betydne faktorer som er underbygget af forskningen.

Forskning:

Øget adduction, indadrotation af femur = øget skades risiko for løberknæ

benlængde forskel = øget skades risiko for løberknæ

træningsbelastningen

http://www.ncbi.nlm....pubmed/17728030

det skal dog lige siges at studiet er på kvinder.

Interessant forskning, har du adgang til den fulde version?

Jeg kan se, at de foreslår udstrækning og neuromuscular reeducation ift intervention.

Udstrækning

- Udstræk/udspænding af adduktorgruppen for at komme adduktionsproblematikken til livs. Edit: og/eller styrkning af abduktionsmuskulaturen

- udstræk/udspænding af tractus iliotibialis for at nedsætte friktionen og hermed undgå inflammation af bursa tractus iliotibialis profundum.

neuromuscular reeducation

- Teknik træning/indlæring med fokus på fører benet parallelt med det sagitale plan?

- ??

En anden ting jeg har observeret er, at jeg svæver utrolig meget/bruger meget energi på at komme opad.

Om dig:

Du har endten en problematik relaterede til en benlængde forskel, eller på anden vise behov for læne dig mod højre side under stand fasen. Det kunne f.eks. skyldes en manglende styrke i abductions retningen (svag glut mid f.eks.) , men kunne sagtens være andre ting, såsom din nedsat dorsal flexion på højre. Denne nedsat dorsal flexion på højre samt din bilateral indadrotation og adduction (lidt større på højre, set i forhold til trochanter major under midtstandfase, ser man i forhold til tyngde linjen, væsentligt øget) er betydne faktorer. Herudover er det væsentligt at sige at din pronationen er øget på højre, hvori der ser ud som fodrodsknoglerne er mere mobil der, samt at der sker en øget udadrotation af tibia som konsekvens af dette.

Jeg har en problematik relateret til benlængde, jeg har netop lige mål fra trochanter major til knæet ledlinje, og her er der en forskel på 1,5 cm (ve: 42cm, hø: 40,5cm),(Jeg får en til at måle hele mit ben, når jeg får mulighed for det).

Hvis det viser sig, hvilket det tyder på, at mit ve ben er væsentligt længere end hø, så forklare det hvorfor jeg er nødsaget til at læne mig mod højre i standfasen, og evt også hvorfor adduktionen sker.

I forhold til 'en svag glut med' tænker jeg, at det ville være mere tydeligt i hofteregionen i form af et lateral hofte kip?

Netop det den øgede pronation på hø og hermed en øget udadrotation af tibia = øget belastning på tractus iliotibialis var min hypotese omkring problemet. Desuden virker pronationen på hø heller ikke særlig kontrolleret ift ve. Hvad kan man gøre ved denne problematik udover at købe et sæt sko med pronationkile?

Her er billederne af henholdsvis dorsal-fleksion i talocruralleddet i hø og ve side. Hvis det er tilfældet, så er det en meget lille forskel. (Jeg beklager, at der ikke er vinkler på, men jeg kan ikke finde et program til mac, der kan klare det.)

Jeg ville nu aldrig vurdere en skade kun udfra de videor du har lagt ind, samt stram tractus, hvilket man i øvrigt ikke isolerede kan teste. Jeg mangler at vide noget om:

1. Skades og trænings historik (herunder erfaringer sko)

2. Skadens forløb og historie

3. En biomekanisk analyse, hvor du er udtrættet

4. Øvrige undersøgelser

1. Ingen tidligere skadeshistorik af alvorlig betydning, har døjet med skinnebensbetændelse, that it. Mht. træningshistorik, så har jeg primært dyrket vægttræning de senere par år, og har nu kastet mig over TRI, hvorfor løbemængden naturligt nok er blevet øget, dog har jeg selv en idé om, at det også kan bunde i, at jeg har øget løbemængden for hurtigt. I forhold til dette, har en stor del af løbetræningen foregået på en cindersbane i form af intervaltræning. Jeg har tidligere løbet i et par acics med pronationskile og max støddæmpning, men det fungere ikke rigtigt ift løbestil med heel-strike. Efter jeg er skiftet til for- midfodsløb har jeg løbet i Inov8 F-lite 195, F-lite 230 og nu Ecco Biom B, som har væsentlig mere komfort end inov8's.

2. Som nævnt ovenfor, så er den kommet i forbindelse med øget løbetræning, her specielt på cindersbane. Jeg begyndte første gang at mærke til skaden i uge 44, hvorefter jeg tog en måneds træningsfri fra løbet. Herefter startede jeg stille og roligt ud, vi snakker 20 min løb (4km) 2-3gang/uge, og øgede med en små 5 min/uge - det gik også fornuftigt i starten. Det kom igen meget brat i forbindelse med en løbetur i skoven på noget ujævnt underlag, det er nu 2 ugers siden.

Edited January 26, 2012 by Juan Pelota

[Juan Pelota]

bump

[Dr. Durden]

Forskning:

Øget adduction, indadrotation af femur = øget skades risiko for løberknæ

benlængde forskel = øget skades risiko for løberknæ

træningsbelastningen

http://www.ncbi.nlm....pubmed/17728030

det skal dog lige siges at studiet er på kvinder.

Hvis indroteret femur, "burde" skadesramte så ikke også døje med skinnebensbetændels?

[Juan Pelota]

Hvis indroteret femur, "burde" skadesramte så ikke også døje med skinnebensbetændels?

Hvorfor?

Hvad tænker du?

[Dr. Durden]

Hvorfor?

Hvad tænker du?

Jeg gætter på ( ) at den forskning Rune linkede til er af samme dur, som den der ligger bag teorierne om, at indadroteret eller udadroteret lårben har hver deres række af følgesygdomme - indad skulle medføre bla. løberknæ og skinnebensbetændelse mv.; hvor udad medfører bla. achilles- og svangproblemer.

Så hvis dine problemer var en forventelig konsekvens af idadroteret ben, så burde du næsten også have en skinnebensbetændelses-historik...

[Juan Pelota]

Jeg gætter på ( ) at den forskning Rune linkede til er af samme dur, som den der ligger bag teorierne om, at indadroteret eller udadroteret lårben har hver deres række af følgesygdomme - indad skulle medføre bla. løberknæ og skinnebensbetændelse mv.; hvor udad medfører bla. achilles- og svangproblemer.

Så hvis dine problemer var en forventelig konsekvens af idadroteret ben, så burde du næsten også have en skinnebensbetændelses-historik...

Har du nogle kilder?

Jeg har en skinnebensbetændelses-historik, dog har den heldigvis aldrig hæmmet mig i mit løb, grundet jeg har fundet løsninger på problemet

[Dr. Durden]

Har du nogle kilder?

Jeg har en skinnebensbetændelses-historik, dog har den heldigvis aldrig hæmmet mig i mit løb, grundet jeg har fundet løsninger på problemet

Nej, er du vanvittigt :)

...det var noget jeg faldt over på et eller andet "behandler-board" engang, hvor det blev diskuteret. Jeg har prøvet at gensøge, men uden held...

[RuneB]

Det lyder spændende Durden. Igang med at lede ;)

ways, så kan jeg nikke genkende til at der forekommer flere overbelastning skader på samme person der kan relateres specifik bevæge kvaliteter. Jeg har tit fået folk ind hvor de kommer med en problematik et sted, men hvor der ofte er andre skades ramte andre steder også, uden patienten oplever smerter fra det sted med mindre det provokeres via f.eks. palpation..

[RuneB]

Hej Rune,

Det er på fysioterapeut skolen i Aalborg.

Jeg kan ikke huske den præcise kontakt tid, men efter hvad jeg kan huske, så har der ikke været nogen synderlig forskel. Jeg er desværre først selv lige startet der, så jeg har ikke selv adgang til laboratoriet endnu, men der skulle efter sigende gå rygter om udstyr til måling af VO2max og andre gode sager.

Interessant forskning, har du adgang til den fulde version?

Jeg kan se, at de foreslår udstrækning og neuromuscular reeducation ift intervention.

Ja og der er jeg måske ikke helt enig. Da meget anden fin forskning viser at styrketræning af muscular er det der skal til. Jeg kan virkelig ikke se ideen i udstrækning for området i dit tilfælde.

Udstrækning

- Udstræk/udspænding af adduktorgruppen for at komme adduktionsproblematikken til livs. Edit: og/eller styrkning af abduktionsmuskulaturen

- udstræk/udspænding af tractus iliotibialis for at nedsætte friktionen og hermed undgå inflammation af bursa tractus iliotibialis profundum.

neuromuscular reeducation

- Teknik træning/indlæring med fokus på fører benet parallelt med det sagitale plan?

- ??

En anden ting jeg har observeret er, at jeg svæver utrolig meget/bruger meget energi på at komme opad.

Jeg har en problematik relateret til benlængde, jeg har netop lige mål fra trochanter major til knæet ledlinje, og her er der en forskel på 1,5 cm (ve: 42cm, hø: 40,5cm),(Jeg får en til at måle hele mit ben, når jeg får mulighed for det).

Hvis det viser sig, hvilket det tyder på, at mit ve ben er væsentligt længere end hø, så forklare det hvorfor jeg er nødsaget til at læne mig mod højre i standfasen, og evt også hvorfor adduktionen sker.

Præcis det vil være mit bedst bud.

I forhold til 'en svag glut med' tænker jeg, at det ville være mere tydeligt i hofteregionen i form af et lateral hofte kip?

Nej ikke nødvendigvis. En anden strategi er at flytte tyngdepunktet mod standbenet således vægtstangsarmen bliver mindre. dvs. læne sig mod som du gør.

Netop det den øgede pronation på hø og hermed en øget udadrotation af tibia = øget belastning på tractus iliotibialis var min hypotese omkring problemet. Desuden virker pronationen på hø heller ikke særlig kontrolleret ift ve. Hvad kan man gøre ved denne problematik udover at købe et sæt sko med pronationkile?

Når du løber på forfoden vil en pronationskile hjælpe dig meget lidt. Herudover kan du få en mere rigid sko, med et bedre hælgreb eller en støtte ud ved forfoden (varus stød kaldes det). Har du en mobilitetsproblematik i foden, kan manuelle behandling hjælp. Stammer overpronation fra din benlængde forskel vil det hjælpe at udligne denne. Er benlængde forskellen relatere til rotation af SI ledet så kunne mobilisering/manipulation også være en løsning. ERGO der er ikke meget hjælp at hente hvis man kunne går udfra en løbestils analyse, den skal supleres af andre (KFA -undersøgelser) ortopædisk vurderinger.

Her er billederne af henholdsvis dorsal-fleksion i talocruralleddet i hø og ve side. Hvis det er tilfældet, så er det en meget lille forskel. (Jeg beklager, at der ikke er vinkler på, men jeg kan ikke finde et program til mac, der kan klare det.)

Jeg kan godt se hvad du siger... umiddelbart ser jeg noget andet...

1. Ingen tidligere skadeshistorik af alvorlig betydning, har døjet med skinnebensbetændelse, that it. Mht. træningshistorik, så har jeg primært dyrket vægttræning de senere par år, og har nu kastet mig over TRI, hvorfor løbemængden naturligt nok er blevet øget, dog har jeg selv en idé om, at det også kan bunde i, at jeg har øget løbemængden for hurtigt. I forhold til dette, har en stor del af løbetræningen foregået på en cindersbane i form af intervaltræning. Jeg har tidligere løbet i et par acics med pronationskile og max støddæmpning, men det fungere ikke rigtigt ift løbestil med heel-strike. Efter jeg er skiftet til for- midfodsløb har jeg løbet i Inov8 F-lite 195, F-lite 230 og nu Ecco Biom B, som har væsentlig mere komfort end inov8's.

og du er vel skiftet til forfods løb fornyelig?

2. Som nævnt ovenfor, så er den kommet i forbindelse med øget løbetræning, her specielt på cindersbane. Jeg begyndte første gang at mærke til skaden i uge 44, hvorefter jeg tog en måneds træningsfri fra løbet. Herefter startede jeg stille og roligt ud, vi snakker 20 min løb (4km) 2-3gang/uge, og øgede med en små 5 min/uge - det gik også fornuftigt i starten. Det kom igen meget brat i forbindelse med en løbetur i skoven på noget ujævnt underlag, det er nu 2 ugers siden.

1. Du må forsøg dig igen med en stille og rolig optrapning igen. Herudover

2. Styrke hoften. Close og open chain øvelser for glut mid. God ide at lære at control bækkenet så du ikke hyperlordoser under disse øvelser.

3. Få vurderet benlængde forskellen og overveje om den skal justeres. Få kigget på om der kan være andre årsager = SI ledet.

[Juan Pelota]

1. Du må forsøg dig igen med en stille og rolig optrapning igen. Herudover

2. Styrke hoften. Close og open chain øvelser for glut mid. God ide at lære at control bækkenet så du ikke hyperlordoser under disse øvelser.

3. Få vurderet benlængde forskellen og overveje om den skal justeres. Få kigget på om der kan være andre årsager = SI ledet.

Jeg takker for dine svar :4thumbup:

2. For lige at skære det ud i pap. Ret mig, hvis jeg tager fejl.

closed chain øvelser: værende stand på 1-ben, hvor øvelsen kan progredieres ved at stå på ujævnt underlag?

open chain øvelser: abduktion i hoften med fuldt ekstenderet hofte+ en indadrotation, for at komme mest muligt udenom glut max og derved sætte fokus på glut med?

[Juan Pelota]

Det lyder spændende Durden. Igang med at lede ;)

ways, så kan jeg nikke genkende til at der forekommer flere overbelastning skader på samme person der kan relateres specifik bevæge kvaliteter. Jeg har tit fået folk ind hvor de kommer med en problematik et sted, men hvor der ofte er andre skades ramte andre steder også, uden patienten oplever smerter fra det sted med mindre det provokeres via f.eks. palpation..

Det kunne være interessant, hvis du gad at uddybe ift. de klip af undertegnede der løber.

[RuneB]

Jeg forstår ikke dit sidst spørgsmål?

anyways så du hvad jeg skrev i sort?

Du forstod rigtigt med open og closed chain.

Man kan progrediere på stabilitet, men load er vigtigere da det er en stærkere muskel man er interesseret i. Jeg glemte et led i progrediering:.

1. Open

2. Closed

3. Spring og landinger

i sidste ende skal den jo aktivere hurtigt nok.

[Juan Pelota]

Jeg forstår ikke dit sidst spørgsmål?

anyways så du hvad jeg skrev i sort?

Du forstod rigtigt med open og closed chain.

Man kan progrediere på stabilitet, men load er vigtigere da det er en stærkere muskel man er interesseret i. Jeg glemte et led i progrediering:.

1. Open

2. Closed

3. Spring og landinger

i sidste ende skal den jo aktivere hurtigt nok.

Jeg så hvad du skrev med FED, ja.

Når du snakker om at progrediere med load, primært i forhold til closed chain, hvordan vil du så gøre det i praksis? Elastik, der "hiver" min hofte mod et lateralt hofte-kip, hvor jeg så skal sørge for at stabilisere eller med øget load på fx. nakken?

God pointe med spring og landinger, jeg forestiller mig, at jeg evt. kunne gøre det med 1-bens landing på noget ujævnt, for at simulere landingen i løb, og samtidig komme rundt omkring stabilisatormusklerne i underbenet. Er det for meget, og for lidt specifikt i forhold til glut med problematikken?

Hvad jeg så i hø subtalarled fra isæt til midtstand var, at overgangen fra supination til pronation var meget ukontrolleret og uhenssigtsmæssig, hvorfor jeg tænker at man ved at styrke m. peroneii måske vil kunne opnå bedre kontrol ved at deres excentriske muskelarbejde bliver bedre? Hvad siger du til det? Dette har jeg tænkt mig at gøre ved 1-bens stand på ujævne underlag, og evt. med landingen, som beskrevet ovenfor.

I det hele taget, er jeg interesseret i input til, hvordan jeg præcis skal gøre det i praksis.

[RuneB]

1. Først og fremmest så har jeg ikke sagt at din glut mid styrke er dit problem. Jeg holder på en benlængde forskel kombineret med overtræning. Den primære løsning her er langsomt progredieret træning suplerede med vævsbehandling af de skadet område. Foam roller, massage, elterapi, acupuncturer. Øge rom der hvor den er nedsat, progredieret styrketræning der belaster tractus.

2. Pas på du ikke går fuldstændig i krig med glut mid øvelser hovedløst. Disse øvelser belaster inddirekte din tractus

I praksis vil jeg loade via

1. Reps/sæt

2. pause længde

3. Vægt

4. trænings frekvens.

Gerne høj rep, 3 gang per uge, kort pause

Din fodsbevægelser underløbet kan stamme fra alle mulige problemstillinger, ROM, styrke, neuromuscular kontrol, joint play, benlængde forskel. Peroneus er et bud. I princippet er der ikke særlig meget evidens for at det skulle være en problematik, selvom det er rimelig ræsonering. Din manglende styring er dog ikke særligt udtalt.

Jeg har prøvet at arbejde med ændrer fodens mekanik, suplerede med high speed optagelser og functionelle tests udover løb såsom 3 et benspring med landing. 1 et bensspring med landing. Jeg har set markante ændringer i evne til at stabilisere under mere statisk udfordringer f.eks. lunges samt en øget evne til at spring langt på et ben og stabilisere landingen herefter. Men jeg har stadig ikke set nogen dynamiske ændringer, eller kun minimale. Landingerne blev bedre, men ikke afsættet. Det kan skylles flere ting, herunder en større mængde løb samtidig plus lidt uregelmæssighed i træningen.

Jeg arbejde med:

- specifik styrketræning af peroneus, tib ant og posterior. Progredieret.

- neuromuscular kontrol træning: statisk og dynamisk, redigeret og progredieret efter evne til at stabilisere.

- ledmobilisering,

- PNF stræk. http://en.wikipedia..../PNF_stretching

jeg kunne måske have tilføjet nogen teknisk træning relateret til gangen set retrospektivt.

to sum it up = det er ikke lige til.

Du har ret i at det vil øget aktiviteten i perenous og hoftens udadrotator med ustabilitet underlag . Det kan være det er der jeg gørr fejl, Jeg har en anden ræsonerings proces. Ihvertfald vil det ustabil underlag træne evne til at holde vægten på den lateral del af hælen, medmindre man laver øvelser på tæerne. Jeg må prøve det af.

Når jeg skriver en progriedering fra open chain til landinger, så er det over nogen måneder. Bare så du ikke går igang med at springe rundt. Det kunne man måske godt med en ikke skades ramt. Der ihvertfald noget EMG data der viser at spring med efterfølgende landinger aktivere glut mid særdeles godt.

Hvis jeg skal hjælp dig med det praktisk skal du sende en video af dig der laver et bens squat, hvor kun et ben rør jorden (ikke split squat)

Edited February 16, 2012 by RuneB

[Juan Pelota]

1. Først og fremmest så har jeg ikke sagt at din glut mid styrke er dit problem. Jeg holder på en benlængde forskel kombineret med overtræning. Den primære løsning her er langsomt progredieret træning suplerede med vævsbehandling af de skadet område. Foam roller, massage, elterapi, acupuncturer. Øge rom der hvor den er nedsat, progredieret styrketræning der belaster tractus.

2. Pas på du ikke går fuldstændig i krig med glut mid øvelser hovedløst. Disse øvelser belaster inddirekte din tractus

I praksis vil jeg loade via

1. Reps/sæt

2. pause længde

3. Vægt

4. trænings frekvens.

Gerne høj rep, 3 gang per uge, kort pause

Din fodsbevægelser underløbet kan stamme fra alle mulige problemstillinger, ROM, styrke, neuromuscular kontrol, joint play, benlængde forskel. Peroneus er et bud. I princippet er der ikke særlig meget evidens for at det skulle være en problematik, selvom det er rimelig ræsonering. Din manglende styring er dog ikke særligt udtalt.

Jeg har prøvet at arbejde med ændrer fodens mekanik, suplerede med high speed optagelser og functionelle tests udover løb såsom 3 et benspring med landing. 1 et bensspring med landing. Jeg har set markante ændringer i evne til at stabilisere under mere statisk udfordringer f.eks. lunges samt en øget evne til at spring langt på et ben og stabilisere landingen herefter. Men jeg har stadig ikke set nogen dynamiske ændringer, eller kun minimale. Landingerne blev bedre, men ikke afsættet. Det kan skylles flere ting, herunder en større mængde løb samtidig plus lidt uregelmæssighed i træningen.

Så det du siger er, at du har haft "atleter", der har forbedret deres evne til at stabilisere bækkenet ved landinger ved at lave ovenstående, altså henholdsvis 1 og 3 etbensspring. Umiddelbart kan jeg ikke se nogle abnormaliteter i mit afsæt, så måske jeg kunne have gavn af ovenstående, forudsat at det er en problematik vedrørende manglende evne til at stabilisere bækkenet.

Jeg arbejde med:

- specifik styrketræning af peroneus, tib ant og posterior. Progredieret. Er dette noget du har arbejdet med hos atleter med problemer, eller er det input til hvad jeg skal arbejde med. Hvis det er det første, hvorfor så styrketræningen af disse muskler, samt hvordan?

- neuromuscular kontrol træning: statisk og dynamisk, redigeret og progredieret efter evne til at stabilisere. Fortæl lidt mere

- ledmobilisering,

- PNF stræk. http://en.wikipedia..../PNF_stretching

jeg kunne måske have tilføjet nogen teknisk træning relateret til gangen set retrospektivt.

to sum it up = det er ikke lige til.

Du har ret i at det vil øget aktiviteten i perenous og hoftens udadrotator med ustabilitet underlag . Det kan være det er der jeg gørr fejl, Jeg har en anden ræsonerings proces. Ihvertfald vil det ustabil underlag træne evne til at holde vægten på den lateral del af hælen, medmindre man laver øvelser på tæerne. Jeg må prøve det af.

Vil du uddybe din ræsonering, så jeg får et andet perspektiv?

Når jeg skriver en progriedering fra open chain til landinger, så er det over nogen måneder. Bare så du ikke går igang med at springe rundt. Det kunne man måske godt med en ikke skades ramt. Der ihvertfald noget EMG data der viser at spring med efterfølgende landinger aktivere glut mid særdeles godt.

Så jeg skal starte med open chain øvelser, og over tid gå mere over mod dynamiske closed chain øvelser, som fx landinger. Der er vel ikke ret stor forskel på et-bens spring med landing i forhold til en almindelig løbecyklus?

Hvis jeg skal hjælp dig med det praktisk skal du sende en video af dig der laver et bens squat, hvor kun et ben rør jorden (ikke split squat)

Jeg har sendt dig en PM

Se mine kommentarer med fed.

[RuneB]

Se mine kommentarer med fed.

Beklager det er i forhold til foden. og jeg er set meget små forbedringer med meget langtids træning og fokus.

det jeg havde arbejdet med = hvad træningen var i henhold til stabilitets træning af foden

i forhold til at beskrive ræsonering er det lidt for svært og kompliceret. Måske en dag jeg har tid.

[Juan Pelota]

Beklager det er i forhold til foden. og jeg er set meget små forbedringer med meget langtids træning og fokus.

det jeg havde arbejdet med = hvad træningen var i henhold til stabilitets træning af foden

i forhold til at beskrive ræsonering er det lidt for svært og kompliceret. Måske en dag jeg har tid.

Jeg er stadig ikke med :/

Her er lidt omkring løberknæ:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/m/pubmed/21665168/?i=8&from=iliotibial%20band%20syndrome

[Kenneth-Armstrong]

Uden at være ekspert på området, men bare triatlet på middel niveau, synes jeg, at du lander forkert.

Det ligner du lander på kanten af foden, så lidt støtte på indersiden af foden ville hjælpe.

Altså det ligner du overpronerer, og du derfor skal have nye sko med mere støtte.

MEN det er KUN mit skøn!

Edited April 3, 2012 by Kenneth-Armstrong

[Juan Pelota]

Der er pronation, ja.

Ændring af løbestil er en anden måde, at arbejde med tingene på, fremfor bare at skulle købe nye sko, og det er hvad jeg pt. er i gang med. Kortere skridt, højere kadence.

At skifte sko er i min optik ikke altid bare løsningen, da det kan ændre ved en række andre biomekaniske forhold og måske gøre tingene værere.