MTB rytter på landevejs togt


MTBforever
 Share

Recommended Posts

Vi prøver endnu engang med at føre log og denne gang ligger der en målsætning bag logføringen.

Har just tilmeldt mig Velotours rejse til motions cykelløbet La Marmotte der er et af de hårdeste 1 dages motions cykel løb der findes i Europa.

Selve løbet bliver afholdt i starten af Juli så det giver mig ca 7 måneder at forberede mig i.

De personlige stats:

Alder: 43 år

Vægt: ca 73 kg

Højde 177 cm

Sport: Spring gymnastik, MTB og landevejs kørsel på motions plan

Dyrker normalt primært MTB men indtil løbet er overstået bliver fokus lidt anderledes dvs primært landevejs træning.

Den store udfordring bliver at få trænet nok i løbet af November til og med februar hvor det kan være svært at få nok rigtige kilometre i benene. Til Marts og frem til løbet blver det relativt nemt at få trænet nok da det er en del af den normale sæson.

Som suplement i løbet af vinteren kommer jeg nok ikke udenom at spinne lidt selvom det ikke just er min favorit sport, men trænings effekten er der jo ikke noget i vejen med. Men eller kommer løb nok osse på tale selvom jeg først lige skal komme mig over en forvredet fod med hævet ankel til følge.

Edited by MTBforever
Link to comment
Share on other sites

Guest OnTheRun

God vind!

Jeg var med på Velo Tours tur til La Marmotte i år, og du kunne ikke have valgt nogen bedre til at tage derned med.

At jeg så måtte udgå med kramper præcis halvvejs (4 km fra toppen af Telegraphe) er bare surt og ærgerligt. Desværre kæmper jeg lidt med kramper, når vejret er meget varmt, og selv om jeg var fyldt godt op med salttabletter og væske, så gik det altså galt alligevel :-(

MEN har du kilometer nok i benene, bliver det en kæmpeoplevelse. Du skal have respekt for det, og naturligvis ikke lægge for hårdt ud, men for den veltrænede er projektet ikke urealistisk. Og der er ikke noget som at klatre i bjergene ...

Har du mulighed for det, vil jeg klart anbefale, at du også tager med på Velo Tours til Hallandsåsen midt i juni. Bakkerne derovre er ikke vanvittig lange, men stejle nok til, at man får en forsmag på rigtig bjergkørsel.

Held og lykke!

Link to comment
Share on other sites

Guest OnTheRun

PS: Der findes selvfølgelig nyttige videoer på YouTube om La Marmotte, men hvis du vil have et virkelig godt inside-blik på løbet, så anskaf dig Trilogy-videoen fra CycleFilms, hvor La Marmotte bliver grundigt kørt igennem og kommenteret. Det er guld værd, når du står ved starten til sommer :-)

http://www.cyclefilm.com/trilogy.html

Link to comment
Share on other sites

Hej Mollerup og OnTheRun

Mollerup: Ja du har jo luftet ideen om at prøve kræfter med løbet og jeg er vist en af dem der rådede dig til at vente. Så jeg vil da håbe på at du også får prøvet at gennemføre det. Jeg vil såmænd heller ikke udelukke at du sagtens kunne gennemføre det til sommer med den marathon form du har ...

OnTheRun:

Jeg takker for rådene men jeg skylder nok at fortælle at jeg ikke er debutant i løbet. Jeg har tidligere gennemført det så jeg har en rimelig ide om hvad det kræver. Dine problemer med varme og krampe kan jeg sagtens genkende men jeg blev først ramt af krampe på vej op af den sidste knold, så det var bare med at bide tænderne sammen ... hotellet lå jo alligevel på toppen. Men meget rart at du anbefaler rejse selskabet for dem jeg rejste med sidst var jeg alt andet end begejstret for. Der var simpelthen ikke styr på en skid.

Link to comment
Share on other sites

Guest OnTheRun

Ahaaaa, jeg troede, du var newbie :bigsmile:

Jamen, så kender du jo alt til det. Og jo, Velo Tours er de mest erfarne på området og super søde mennesker. I år havde de over 300 mennesker indkvarteret dernede. Det er meget godt skuldret. Efter at have prøvet det, kan jeg så egentlig ikke forstå, hvorfor alle bor på toppen af Alpe d'Huez. Der er mere by omkring en nede i bunden (hvor starten går). Og hvis man boede dernede, ville man også slippe for den irriterende nedkørsel om morgenen før starten. I år holdt der vel en snes mennesker på nedkørslen, der var punkteret. Det giver da stress. Folk har det med at bremse for meget på de der carbonfælge, som bliver meget varme, hvis ikke man doserer nedbremsningen lidt.

Hvad angår krampen, så skal jeg finde en løsning på det, for jeg har opgivet mit projekt med at komme til at løbe igen og skal derfor tilbage på cyklen. Jeg har prøvet salttabletter og rigelig væske. Næste sæson vil jeg prøve at supplere med calcium/magnesium-tabletter. Problemet opstår ved høj varme og stejle bakker. Jeg oplevede det også på dette års Grejsdalsløb. Men slet ikke sidste år medio september, hvor jeg kørte en coast to coast-tur med Velo Tours. Da var det nemlig halvkøligt og fugtigt i vejret.

MEN nu skal jeg nok holde igen, for det er jo din log :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Du skriver bare alt det du har lyst til ... Altid rart med besøg i ens log.

Forklaringen på at man bor på toppen, tror jeg er den simple at der er ret stor uudnyttet hotel kapacitet på det tidspunkt og at det derfor er billigt at få værelser der. Men du har helt ret i at turen ned om morgenen godt kunne undværes. På den anden side tror jeg heller ikke det er alle der vil have lyst til at skulle ned igen efter at have gennemført med de absolut allersidste kræfter så det er jo en afvejning af hvornår man skal have turen ned overstået.

Dagen indsats:

6 ture rundt om Klarup a ca 5 km med 29,6 i snit. 200 højde metre blev det til. Var jeg ikke så udpræget doven ligenu overførte jeg selvfølgelig data fra puls uret men ... kl er mange og jeg gider ikke da jeg kun har en pc jeg kan gøre det på. De øvrige har ikke IR interface.

Lidt spøjst sådan at drøne rundt på de uoplyste landeveje med lys på men i det ret milde vejr var det faktisk rigtigt rart at komme ud på cyklen.

Men første regelmæssige træningsperiode ryger nu ret hurtigt ind i et afbræk, da jeg sidst på ugen pakker kufferten og rejser til Sudan. Varigheden på rejsen er dog ret usikker i øjeblikket men formodentligt en uge eller 2 og det er vist ikke meget træning der bliver mulighed for.

Link to comment
Share on other sites

Jeg glæder mig til at følge denne log de næste måneder. Jeg er selv meget opsat på at køre løbet, men har ikke tilmeldt mig endnu.

Jeg bor i Aalborg, så det kan være vi mødes på bakkerne ude bag Klarup :)

Held og lykke med projektet.

Edited by iballan
Link to comment
Share on other sites

Jeg glæder mig til at følge denne log de næste måneder. Jeg er selv meget opsat på at køre løbet, men har ikke tilmeldt mig endnu.

Jeg bor i Aalborg, så det kan være vi mødes på bakkerne ude bag Klarup :)

Held og lykke med projektet.

Jamen velkommen til. Du kan jo sagtens nå det endnu hvis du skule beslutte dig for at deltage nu til sommer.

Det kan jo sagtens være vi mødes i bakkerne herude da det jo er populært terræn. Men vi genkender nok ikke hinanden sådan umiddelbart :-)

Men når de lyse dage kommer skal du da være velkommen til at dukke op til en gang fælles kørsel.

dagens træning ... Der skulle sådan set ikke være trænet men en af ungerne ligger syg med svine influenza så der var ikke lige andre til at snuppe hans reklame rute. Så tiltrods for forvredet ankel løb jeg lige runden med træk vogn og det hele .. Distancen ukendt men varighed ca 1 time ....

Den positive del var at min ankel ikke generede mig, men jeg mærker det sikkert imorgen.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Kort update ..

Er pt på ude af rejse ( arbejde i Sudan ) så siden fredag har der ikke rigtigt været mulighed for at komme ud og svede igennem med noget cardio. Dels fordi der er for varmt udenfor og dels fordi jeg reelt ikke tør løbe rundt uden for hotellet.

Min rejse body er imidlertid fittnessmand så han har lokket mig med ned i hotellet center. Så Fredag og Lørdag hvor vi har været nød til at arbejde fra hotellet har vi været nede og flytte lidt jern. Så status idag er DOOM's bigtime :4thumbup: .

egentligt kunne jeg godt lave lidt cardio på løbebåndet men det er simpelthen dræbende kedeligt at løbe på sådan et så det bliver kun til 10 minutter med start ved 12 km/t stille og roligt stigende til 15 km/t. Ikke noget der rykker men vel bedre end ingenting.

Den styrke mæssige del bestod af

fredag:

Bænkpres i smith stativ

bænkpres m dumpbells

Noget kabeltræk af en art for bryst .....

Træk til bryst

lidt chin up

derefter lidt lænde øvelser

Lørdag

Skulder pres m dumpbells

Skulder pres med smalt greb i en maskine

Ben pres ( aner ikke hvad øvelsen hedder )

en sidste skulder øvelse som jeg heller ikke ved hvad hedder.

Mave på bænk hveranden gang med en 15 kg vægtskive i hænderne.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Efter 14 dages ophold i Sudan endelig hjemme igen.

Så MTB'en trængte til at blive luftet men lejligheden bød sig ikke før søndag aften. Men sidste år havde jeg investeret i en relativ god cykellygte der netop var indkøbt for at få mulighed for at køre lidt aften kørsel i skoven hvilket dog aldrig blev afprøvet - så det var tid til dens debut. Således bevæbnet med lys i hjelmen stak jeg afsted til nærliggende Lundby krat. Siden det var debut turen afstod jeg fra de vildeste ruter men holdt mig til de "gode" stier. Det var såmænd osse hårdt nok idet underlaget gjorde at det ikke rullede særligt godt.

Ca en time skørsel blev det til + transporten til og fra skoven. Rart igen at være ude og høvle lidt kilometre af i kulden der langt er at foretrække for den afrikanske varme.

Igen var puls ur og cykel computer fravalgt men det er vist snart på tide at begynde at smide grafer med op, når jeg nu alligevel har udstyret.

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Nåja .. men de 14 dage i Sudan blev så nærmest direkte afløst af en tur til Kina så det kom heller ikke meget kontinuitet ind i træningen inden Jul. Et lidt mere spændende rejse sted end det forrige men som altid blev det kun til arbejde og slet ingen sightseeing.

Som vejret har artet sig har det heller ikke just været tillokkende at ligge på asfalten og æde kilometre så jeg snupper lige en 3 måneder i fitness world.

Debut turen for den her omgamg blev en Spinning 2 med Lasse på podiet i FW i Dannebrogs gade ( Aalborg ) og det gjorde han jo ganske godt .. God opbygning og en rød tråd genem hele timen.

Gennemsnits puls 167 og max på 182 men jeg fik først startet puls uret ca en 10 minutter inde i timen.

Link to comment
Share on other sites

Ville lige prøve en anden instruktør idag nede i i FW og havde derfor booket mig på 2 timer i træk med først en Body bike 1 og derefter en Udholdenheds træninig.

Jeg må indrømme at instruktøren skuffede fælt og at det kig kraftigt ud over min egen lyst til at rykke igennem så det blev også et par lange timer. Der manglede i høj grad en fornuftig time opbygning samtidigt med en masse uforståelig råberi i mikrofonen så man skulle gætte sig til hvad manden egentligt mente. Så han er røget på min liste over instruktører der skal undgåes.

Puls gennemsnit for første time var 162 med et max på 181 og timen efter var på 159 med et max på 177. På kurverne skinner den manglende lyst ret kraftigt igennem på time 2.

Link to comment
Share on other sites

  • 3 months later...

Det er jo ikke meget der er blevet logget siden jeg var til spinning i FW først i Januar men det er hellet ikke meget cardio det er blevet til siden.

Spinning og mig er bare ikke compatibelt ... og hvis ikke jeg synes det er sjovt gider jeg ikke. Så den eneste smule cardio der er blevet dyrket har været hockey opvarmningen når jeg har været til spring. Det er så osse 45 minutter interval løb men dog ikke nok til helt at holde formen og da slet ikke udvikle den.

Men da jeg kom hjem fra langrends ski ferie ( Høvringen - Rondane i norge ) var alt sne jo som ved et trylle slag forsvundet og det var igen muligt at komme på landevejen. Det tog dog alligevel en lille uges tid før cyklen osse var klar men siden da ( i søndags ) er det dog blevet til 4 gode ture. Ike specielt lange men det sigter jeg heller ikke efter før det bliver lidt varmere.

Søndag og mandag blev der kørt ca 1 time's tid på en strækning på omkring de 30 km. Følte helt klart at der er noget form der lige skal findes igen men dog heller ikke så slemt som frygtet.

Torsdag og fredag blev det til 2 * 50 km.

Desværre kommer der nok ikke til at ske meget i løbet af næste uge da jeg skal til Sydafrika. Så der bliver lige en uges pause.

Det er så egentligt både godt og skidt med en uges pause. Mit ene knæ har drillet hele vinteren efter et weekend kursus i spring og efter langrends turen har jeg haft betændelse i akilles senen efter at en støvle har trykket og irriteret senen på en heldags tur. Den slags opdager man selvølgelig først om aftenen når man er blevet kold igen, og der var skaden jo sket.

Men .. skide god fornemmelse at være kommet igang igen - Nu skal der bare lidt fart i benene osse.

Link to comment
Share on other sites

ØV!!

Hjemrejsen fra Sydafrika er desværre blevet udskudt eftersom projektet og implementeringer ikke forløber helt som planlagt.

Så stadig ingen motion overhovedet og kommer ikke hjem før på onsdag.

Jeg kommer vist virkeligt til at lægge mig i selen hvis jeg skal være i bare nogenlunde form til Marmotte.

Mulighederne hernede for Cardio er desværre lidt begrænsede da det kort sagt ikke er sikkert at være ude efter mørket frembrud, og det er meget sjældent vi er tilbage på hotellet før det er blevet mørkt.

Link to comment
Share on other sites

Så fik jeg endeligt dansk jord under fødderne igen og minsandten .. da jeg trådte ud af flyveren i Aalborg blev jeg mødt af den lifligste duft af Gylle .. Hvor fedt. :sneaky2: lige præcist hvad havde allermest lyst til efter ca 22 timers transport og venten i lufthavne. Sådan en flyvetur på 11 timer ( Sydafrika til Paris ) er altså hård kost når man ikke kan andet end sidde ned og sove eller se film.

Jeg fandt dog alligevel energien til at møde op til den lokale cykelklubs onsdags træning.

Det positive var at det er rigtigt rart endeligt at være kommet igang med træningen igen.

Det negative er så at det for alvor var lidt af en øjenåbner. Min form er helt til rotterne. Det gik meget fint de første 10-15 km men efter de første par bakker som jeg prøvede at forcere lidt på og egentligt klarede i ok stil var der ikke energi til andet end bare at hænge på. Så på de øvrige bakkespurter blev der holdt lav profil.

Dagens tal: 44 km kørt med 33,4 km/t i gns vil jeg så osse betegne som et hårdt udlæg. Normalt bliver der ikke kørt så stærkt allerede i april måned. Der må være en del der har været mere flittige her i vinter end jeg har været.

Nå men det bliver spændende at se om et par uger om det ikke forbedrer sig meget i løbet af kort tid. Det plejer det trodsalt at gøre ved sæson start.

Edited by MTBforever
Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Det negative er så at det for alvor var lidt af en øjenåbner. Min form er helt til rotterne. Det gik meget fint de første 10-15 km men efter de første par bakker som jeg prøvede at forcere lidt på og egentligt klarede i ok stil var der ikke energi til andet end bare at hænge på. Så på de øvrige bakkespurter blev der holdt lav profil. Dagens tal: 44 km kørt med 33,4 km/t i gns.

DO NOT PANIC!!!! :laugh:

Jeg tror ikke, du skal undervurdere erfaringen. Du har jo gennemført det før og ved, hvad der kræves. Det kommer man måske ikke i bedre form af, men det er virkelig et forspring i forhold til den totale nybegynder på 'Motten.

Dernæst er der altså et stykke tid at løbe på! La Marmotte er lørdag den 3. juli, og det giver dig næsten 12 uger til at køre dig i en rimelig form. Det burde ikke være urealistisk, når du allerede kan hænge med i det tempo, du beskriver.

Du skal bare tænke lidt anderledes i forhold til at 'gå i panik' over den manglende form. 'Normalt' vil man satse på allerede nu at være i god form og så bruge resten af perioden til at køre nogle motionsløb og få lidt ekstra skarphed.

MEN du skal jo ikke gennemføre 'Motten nu. Det er først 3. juli. Der er lang tid til, og denne gang kommer du så først i den rette form umiddelbart op til løbet og ikke tre måneder i forvejen. Det gør dig måske mere frisk på dagen.

Så cheer up! Det bliver da en fed oplevelse :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Jamen tak for opmuntringen.

Jeg er nu heller ikke gået i panik. 12 uger er måske nok ikke lige det optimale men når det nu er hvad der er at gøre godt med må jeg jo se at få det bedst mulige ud af det uden samtidigt at løbe ind i nogen overbelastnings skader. Man plejer jo normalt at spore helt enorme fremskridt i løbet af de første 2-3 uger så mon ikke hurtigt jeg er tilbage i nogenlunde kampform.

Planen fremover bliver at jeg så ofte det er muligt kører klubturene dvs 2 gange om ugen og derudover kører en 3 tur for mig selv med indlagte intervaller.

Noget helt andet end cykling er at en af mine kollegaer har over talt mig til en lille 100 push up's dyst.

dysten består i et 7 ugers program progression i løbet af perioden. 3 gange om ugen tages 5 sæt pushups hvoraf det sidste sæt er til udmattelse. Efter de 6 uger er gået tager man så og måler igen hvor mange der kan tages.

Snuppede første sæt i dag. Det var meget beskedne 10+12+7+7+22. Sidste omgang var faktisk hårdere end jeg havde regnet med. De første 4 sæt havde åbenbart trukket mere på reserverne end jeg regnede med.

Jeg prøver at få mine unger med på ideen, og umiddelbart var de ikke afvisende men det bliver spændende om de kan holde interessen.

Link to comment
Share on other sites

fredag:

Der blev lige tid til en hurtig tur på klubben's såkaldte træningstur dvs ca 42 km i kuperet terræn og med den lille bonus at det blæste kraftigt.Som forberedelse til at køre i bjerge er modvind efter min mening en bedre forberedelse end at ligge og snuppe den ene danske bakke efter den anden da det i højere grad er gavnligt med de lange seje træk opimod vinden end de små bakker her i landet kan give.de længste stigninger vi har er jo kun et par km og de kan derfor køres i alt for højt tempo og med for høj puls i fht hvad man køre op af et bjerg. Så det er meget godt engang imellem at komme ud på nogle lange stræk i hård modvind. bakkerne er tilgengæld glimrende som middel til at få lagt nogle intervaller ind i træningen.

Min egen fornemmelse af turen var at den egentligt gik fint men der mangler stadig lidt saft og kraft i benene til virkeligt at kunne holde presset hele turen igennem. Min sender til hastigheds måleren og mit puls ur gider ikke rigtigt at snakke sammen for tiden så jeg har desværre ikke en reel måling af hastigheden når jeg kører alene. Det må jeg hellere se at få ordnet. Jeg så desvære ikke hvad klokken var da jeg kørte hjemmefra så jeg kan heller ikke regne hastigheden ud udfra hjemkomst tidspunktet.

En helt anden ting:

Jeg har fået slør i mit kranksæt så det står vist overfor en udskiftning. Der er osse et par andre stumper der vist godt kunne trænge til en udskiftning casette + kæde bla, så jeg skal vist til at lede lidt efter gode priser på reservedele.

Edited by MTBforever
Link to comment
Share on other sites

Jeg følger lige lidt med her. Spændende projekt med Marmotta. Hvor mange gange har du deltaget før?

Kender du nogle udregninger på vind/stigningsprocent - altså, kan det lade sig gøre at omregne for eksempel en 14 sekundmeters modvind til en stigningsprocent?

Edited by KåreS
Link to comment
Share on other sites

Jeg følger lige lidt med her. Spændende projekt med Marmotta. Hvor mange gange har du deltaget før?

Kender du nogle udregninger på vind/stigningsprocent - altså, kan det lade sig gøre at omregne for eksempel en 14 sekundmeters modvind til en stigningsprocent?

Jamen du skal være velkommen. Jeg har kun taget den en enkelt gang før. resultatet var ikke prangende men det var det faktisk ikke for mange det år. Der var stegende varmt så alle led. Selv blev jeg først rigtigt ramt da jeg skulle op af det sidste bjerg men det var tilgengæld osse alvorligt. Jeg kørte de sidste 7 km med masiv krampe i begge lår så turen derop har vel taget 2-3 timer. men jeg blev ca nummer 2000 ud af ca 6000. Dette år var der ca 1/3 der ikke gennemførte løbet pga varmen, eller fordi de ikke passerede kontrolpunktet tidligt nok.

Nej jeg kender ikke nogen præcise sammenligninger men syntes heller ikke de er så vigtige. Det er jo bare et spørgsmål om at skifte et gear længere ned eler op. Et bud på et sted hvor de kender lidt til tingene ville være den side der hedder analytic cycling hvor du kan finde beregniger på stort set alt ....

Hvis du har lidt matematisk flair vil jeg tro at der i deres toolkit findes formler der kan bruges.

Link to comment
Share on other sites

Jeg følger lige lidt med her. Spændende projekt med Marmotta. Hvor mange gange har du deltaget før?

Kender du nogle udregninger på vind/stigningsprocent - altså, kan det lade sig gøre at omregne for eksempel en 14 sekundmeters modvind til en stigningsprocent?

Ifølge dette link svarer 9 m/s til en 4 % stigning... Kilde

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Ifølge dette link svarer 9 m/s til en 4 % stigning... Kilde

Tak for linket. Interessant artikel. Sjovt nok har jeg lige præcis i dag været ude at køre nogle intervaller i en god side-/modvind. Ifølge DMI har den været omkring 8-9 m/s, så det skulle svare til knap 4 % stigning. Og min subjektive fornemmelse er, at det sgu nok ikke er helt ved siden af. Det svarede meget fint til en halvstejl bakke, der måske ikke er umulig at forcere, men alligevel kan mærkes som et godt pres på lårbasserne.

Edited by Cykologen
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share