Compartment-syndrom / forfodsløb


LBHansen
 Share

Recommended Posts

Hej alle løbere!

Jeg har løbet i mange år, og gennemførte CM i 2010 (3t59m, yay :bigsmile: ) og har siden da løbet on/off. Nogle perioder med cykling/spinning, og ellers et par løbeture hver uge omkring 5km.
I foråret blev jeg motiveret for at løbe lidt mere seriøst igen, og startede op med 5k ture hver 2-3. dag. For at være sikker på ikke at rende ind i skader ville jeg nøjes med at lægge 500m på turene hver 2. uge ca. (Jeg HAR prøvet de gængse skader såsom skinnebensbetændelse og løberknæ)
Det gik strålende, og turene blev efterhånden 7,5km med et tempo omkring 5:00 min/km (mit normale tempo) - ingen problemer med ømhed og lignende. Men så dukkede det pludselig op en dag...
Jeg har fået det der, næsten, uden tvivl må være compartment-syndrom i mine tibialis anterior på begge ben (musklerne lige på ydersiden af skinnebens knoglen, som vipper foden op).
Symptomerne: Såsnart jeg er blevet varm (typisk efter 750 - 1000m løb) syrer de omtalte skinnebensmuskler fuldstændigt til, og kræfterne forsvinder helt i dem.. Foden klasker ned i asfalten fordi musklerne ikke kan holde igen i nedslagsfasen, hvor man vistnok mest bruger dem. Jeg bliver nødt til at stoppe, og det føltes som om det trykker/spænder i dem. Efter et par minutters gang forsvinder symptomerne, og jeg kan løbe videre indtil det rammer igen. Og sådan kunne jeg sikkert blive ved :? Men det er selvf. ikke holdbart, og garanteret heller ikke godt benene...
Der er overhovedet ingen gener/ømhed i hvile, og alt føltes normalt lige indtil jeg er varm.
Efter løbet kan musklerne være en smule hårde/ømme, men det fortager sig forholdsvist hurtigt, og alt er normalt igen.
Jeg har prøvet at holde 2 ugers pause (faktisk hele 3 gange) helt uden løb. Men såsnart jeg starter op er historien den samme på aller første tur. Ret frustrerende...
Jeg har fået skinnebensmassage + akupunktur 4 gange hos en fys uden resultater, og han hælder da også meget til at det må være compartment-syndrom (CS).
Den "sikre" løsning på problemet er jo en operation (fasciotomi), men da jeg selvf. gerne vil undgå dette, er jeg i samråd med min fys gået igang med at skifte løbestil til "for"fodsløb. Altså væk fra den traditionelle hællanding, i et forsøg på at aflaste skinnebensmusklerne. Jeg tror jeg har læst alt hvad der findes på nettet om forfodsløb (bla. posemand.dk) og CS (sådan føltes det ihvertfald ;) ). Jeg har købt mere passende sko (Saucony Kinvara 3) med 4mm hæl-drop, og er ret sikker på at jeg har fået godt styr på teknikken.
I starten var jeg jublende lykkelig, fordi det rent faktisk virkede til at være løsningen. Jeg holdt ca. 10 dages pause og startede forsigtigt op med ture på ca. 3-4 km langsomt løb, med gå-pauser og selvf. 100% fokus på teknik. Jeg kunne løbe næsten helt uden tegn på CS, så var jo nærmest ekstatisk :yahoo:
Jeg holdt ca 3 dages pause mellem hver tur (pga lettere ømhed i nedre lægmuskler/akilles, som jo var forventet pga den nye stil).
MEN... Sidste tur var pludselig ren r.. og nøgler. CS'et viste sit grimme fjæs igen, selvom jeg er sikker på at teknikken var som de andre ture. Jeg måtte gå flere gange, og de efterfølgende dage har der været en bitte smule tegn på CS selv i hvile (halvhårde muskler og en lettere trykken, hvilket jo ikke er sket før) Det er dog forsvundet her 4 dage efter, så der står jeg nu... :unsure: Ret demotiverende, da det jo lige så ud til at gå fremad. Så er lidt i vildrede om hvad der nu skal ske...
Jeg skriver egentlig bare i håb om at høre om andres erfaringer med dette problem.
Nogen som døjer med samme problem ?
Nogen der er kommet videre uden operation ? Evt. ved forfodsløb ? Andet ?
Nyd de løbeture !!! :wink:
Ps. Jeg er 28 år, 170 cm høj, 67 kg.
Link to comment
Share on other sites

Jeg er selv blevet opereret for CS for 2½ uge siden og uden at have mere erfaring end det, så forstår jeg ikke hvorfor at din fys har anbefalet dig forfodsløb, det belaster da muskulaturen i underbenet langt mere end alm. løb m. hællanding?

Min mor går så i øvrigt til en zoneterapeut i Roskilde (for noget andet) og denne mener at kunne kurere det, jeg har dog ikke selv prøvet det, for da jeg blev oplyst om muligheden var min operation planlagt.

Link to comment
Share on other sites

Glasben - Nej, du belaster IKKE skinnebenene mere ved forfodsløb. Tværtimod ! Men du flytter selvfølgelig belastningen til andre dele af underbenet, mest til lægmusklen og akillessenen. Derfor skal man selvf også starte langsomt, og sørge for at have den rette teknik.

Du kan bla. læse lidt om skinnebensbetændelse her - http://posemand.dk/artikler/skinneben

Jeg ved han har hjulpet rigtig mange..

Zoneterapi mod compartment ? Det har jeg ikke kunne finde noget om. Hmm...

Link to comment
Share on other sites

Tror jeg missede at du kun har har CS i skinneben, jeg har det nemlig både i læg og skinneben også giver forfodsløb jo utroligt lidt mening(når man har det i læg), kan godt se fornuften i det i dit tilfælde.

Mht. zoneterapi var det også det første jeg hørte, hun skulle i følge hende selv være i stand til at løsne fascien fra musklen og dermed afhjælpe det, men de ændrer så umiddelbart ikke på at problemet er at fascien er for stram til musklen. Jeg har som sagt ikke selv prøvet det, endsige snakket med hende, men du efterlyste alternative behandlingsformer :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg vender lige tilbage med en update :) Jeg har i dag 3 uger efter min operation været ude og løbe min første tur, det var en kort kun 1800 meter (husk at jeg også generelt er utrænet løber og i dårlig form). Min læge sagde i går at normalt hedder det 2-8 uger efter en operation og du vil netop kunne nøjes med en operation, så er det ikke bare at springe ud i det? Din skadesperiode i forbindelse med en operation vil da være væsentligt kortere end hvis du bliver ved med at gå og døje med det.

Link to comment
Share on other sites

Tak for updaten Glasben :) Det er godt at høre! Hvordan var turen mht. smerter ?

Hvor blev du forresten opereret henne ? (geografisk)

Jeg har faktisk besluttet at give forfodsløbet en chance mere med en ordentlig pause før jeg starter op (2 måneder ca.) Også pga. at jeg skal på skiferie om 1 måneds tid, og den vil jeg jo absolut ikke gå glip af ;) Så håber jeg bare ikke benene bliver en forhindring. Det ville selvf. være umuligt hvis jeg lige var blevet opereret.

Men der er ingen tvivl om at jeg vil tage operationen hvis der bliver problemer efter opstart igen..

Link to comment
Share on other sites

Jeg er blevet opereret på Gildhøj Privathospital i Brøndby af Micael Haugegaard og det er også det der skal ske 2. gang.

Jeg mærkede slet ingenting :) Men god skiferie så, jeg var selv et smut i Norge inden jeg blev opereret, mit CS var så blevet så voldsomt at det også generede mit skiløb, dog ikke helt så meget som mit løb.

Jeg har i øvrigt ambitioner om at starte en log op herinde omkring 1. marts, så der kan du jo altid følge med fremadrettet hvis det er.

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Jeg skal lige være med her... Har præcis samme symptomer som dig, med et fuldstændig kraftløst underben hvor man lyder som en platfodet and ved løb og det føles som et tryke indefra. Men samtidig får jeg kugler på indersidem af skinnebenet og smerter ved hvile, hvis jeg løber for meget. Er dette ikke bare et tegn på skinnebensbetændelse og ikke CS?

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Hej med jer.

LBHansen : jeg har næsten det samme symptomer, jeg skal opereres efter påske. Jeg vil også gerne undgå operationen, men jeg har også prøvet andre behandlingsformer (også alternativ) uden held. Jeg er fuld igang med at undersøge om operationen kan undgås på en eller anden måde, jeg har bare konstant smerter i mit højre ben :crybaby: og jeg er vild træt af det, ikke nok med at det gør ondt, men jeg kan ikke og jeg må ikke dyrke sport . Og det er virkelig svært for en som mig, som har dyrket sport i hele sit liv. I maj måned bliver det så for 2 år siden at det forekom.

Kan vi komme i kontakt med hinanden evt. via telefon?

Glasben 90: jeg vil rigtig gerne høre om din operation, og om hvordan arret ser ud (æstetisk). Kunne du evt sende billede af det?

Link to comment
Share on other sites

De tre af de fire ar jeg har ligner noget en femårig har syet, de er virkelig ikke særlig pæne, men det er fordi der kommer så meget træk i huden når fascien spaltes/fjernes. Det fjerde(Skinneben på ben nr. 2) derimod ser helt fint ud.

Hvad vil du vide om mine operationer, jeg har også været lidt aktiv her http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=59344 så kan være jeg allerede har svaret, men ellers spørg løs.

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Undskyld jeg ikke har givet lyd, men jeg har været helt væk fra løb siden den tur i december. Tog beslutningen at give det 3 måneders pause, så musklerne kunne "falde helt ned". Dermed er mit håb at jeg ved at gå over til "natural running" / "Pose running" kan undslippe en operation.

Det er så her jeg er lige pt. Jeg har været hos posemand.dk, for at lære den rette teknik. Den arbejder jeg med lige nu, og det er ikke bare lige... :-/ Løber små stræk på nogle 100 meter ad gangen, som ren tekniktræning.

På positivsiden, har jeg intet mærket til CS. Så det er næsten glemt nu. Nu døjer jeg bare med ømme lægmuskler, pga den nye løbestil ;-)

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Hejsa,

Jeg hopper lige med på den her tråd.

Blev i går opereret i venstre skinneben på privathospital her i Aarhus. Har døjet med CS / Afklemningssyndrom i snart 2 år og håber så denne operation hjælper. I første omgang hjalp indlægssåler på problemet ved at give min svang støtte, men CS vendte tilbage og jeg så operation som eneste mulighed for at komme til at løbe uden problemer igen.

Operationen gik fint og ingen smerter dagen derpå - kun et 8 cm ar. Nu skal jeg så ligge på sofen i nogle dage med benet oppe og have fjernet sting om 14 dage. Regner med at kunne starte på genoptræning efter 4 uger, men det vil tiden vise.

Hvad har i af erfaringer med belastning af benet efter operation? Er det realistisk at smide krykker efter 10-14 dage?

Glæder mig enormt til at skulle løbe uden problemer igen og kan næsten ikke vente - tålmodighed er ikke min stærke side! ;o)

/Rune

Link to comment
Share on other sites

Jeg smed den ene krykke efter 3 dage og den anden i løbet af 4. dagen hvis jeg bare skulle bevæge mig rundt i huset. Gik ikke længere de første 14 dage.

Jeg fik grønt lys til at løbetræne igen 3 uger efter første operation, i teorien skulle det være muligt allerede efter 2 uger at gå i gang. Bare vær opmærksom på den der 'tyngdefornemmelse' der kommer i dine ben, kommer den så stop og læg dig ned :)

Det sidste gode råd er at ligge så meget ned med benene oppe og så højt som du kan komme til indtil du er 100 % symptomfri (Hævede ben).

Link to comment
Share on other sites

Tak for svar og råd Glasben90 :)

Jeg er nu på 4.dagen efter operation og ligger så vidt muligt med benet oppe, men kan også humpe rundt i lejligheden med og uden krykker. Dog belaster jeg ikke benet endnu. Jeg har ikke haft smerter efter operationen (kun opereret i Tibialis Anterior og kun det ene ben), men kan godt mærke at benet er "træt". Umiddelbart er der ikke de store hævelser at se, men er sikker på at der er hævelser inde i benet - bla. fordi jeg har været følelsesløs fra skinnebenet og ned over anklen og vristen.

Hvordan var din opstart efter operationen og hvor hurtigt skred genoptræningen frem? Hvornår kunne du "give den gas" igen?

Jeg håber på at kunne styrketræne overkrop allerede i næste uge. Derefter er mit håb at kunne konditionstræne (cykel/cross trainer) efter 14 dage, når stingene er fjernet.
Men jeg er i tvivl om, hvornår og hvor hurtigt jeg kan genoptage løb og øge belastningen? Sikkert meget individuelt! :)

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Update - 100% kurreret !!!

Ja jeg er stadigvæk lidt målløs, men kan med glæde sige at jeg nu er totalt symptomfri. Efter at skiftet til forfodsløb viste sig heller ikke at kunne fjerne symptomerne helt, tog jeg en beslutning om at prøve en sidste ting, før jeg ville få lavet tryktesten/operation osv.. Nemlig et besøg hos en fys som har hjulpet mig før. Han er også såkaldt "osteopat" og altså en speciel slags fys...

Han gav mig en behandling (hev, bukkede, strakte, vred osv. alle mulige steder). Han nævnte at jeg var forholdsvis "stiv" i de bagerste muskulaturer i benene. baglår, lægge osv. og han mente at det kunne overbelaste mine skinneben - specielt tibialis anterior som jo skal arbejde hårdere for at modarbejde de stive muskler på bagsiden (sådan forstod jeg det!)

Han gav mig 3 strækøvelser som jeg laver dagligt - 3 x 30 sekunder pr. øvelse, pr. ben.. (og lige før hver løbetur)

1) Den lange lægmuskel http://www.motionslob.dk/sites/default/files/images/laeg_0.gif

2) Den korte lægmuskel http://www.motionslob.dk/sites/default/files/images/laeg2_0.gif

3) Baglår http://www.motionslob.dk/sites/default/files/images/underlaar_0.gif

Da jeg talte om symptomerne var han helt enig i at det første han tænkte var compartment syndr... Men han ville lige se om det her hjalp først. Ellers skulle jeg undersøges for det..

Det har kureret mig 100%!! Kan løbe ligeså tosset som jeg vil nu, så nu er det rent faktisk kondien og ikke benene der sætter begrænsningen. Helt fantastisk...
Utroligt at man skal igennem så meget når løsningen var så simpel, og ikke mindst at den anden fys jeg var hos over 3 gange ikke bemærkede det samme :(

Jeg vil give en STOR anbefaling til alle der har lignende problemer om at besøge Thomas Månsson - http://www.frb-osteopati.dk/455/thomas-m%C3%A5nsson

Det er et forsøg værd... Ihvertfald hvis man ikke har fået lavet tryktest og er blevet diagnosticeret med compartment syndrom endnu, men bare har de samme symptomer. Jeg var 99,9% sikker på at det var problemet.

Til dem der er blevet opereret vil jeg bare sige held og lykke med genoptræningen, håber I snart er i løbeskoene igen :)

Edited by LBHansen
Link to comment
Share on other sites

  • 7 months later...

Godt at høre, at skiftet til anden løbestil har virket!

Jeg har været igennem præcis det samme. Og har skrevet om det i et par fora for nogle år siden. Måske er det mine indlæg, som din fys har læst? :-)

Det var før, forfodsløb var noget, man rigtig talte om. Jeg lærte mig selv at lande på forfod/mellemfod, ud fra den lidt hjemmestrikkede teori, at hvis det ikke længere var nødvendigt at vrikke vertikalt i anklen, som man jo gør, når man hællander, så ville jeg ikke opbygge den ømhed ved skinnebenet. Og det viste sig sgu at være rigtigt! Siden har jeg løbet mange tusind kilometer. Andre skader er kommet til, men de fleste er til at komme over - compartment-syndrom er kronisk.

Sidehistorie: Engang øvede jeg mig i at spille trommer, men det gik skævt, fordi jeg ikke kunne bruge pedalen på stortrommen. Af samme grund som når jeg løb!

/Jacob, Danskebjerge.dk

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share