Smør, blandingsproduktet Kærgården, margarine og olier


Jan Projekt Smørhul
 Share

Recommended Posts

Hej.

Jeg har i slutningen af 2013 været i kontakt med flere af de nedenstående personer angående emnet fedtstoffer.

Der var i 2013 et program ved navn " Bitz og Frisk - Madmagasinet" på DR-TV, hvor fagperson Christian Bitz, journalist Mette Frisk, professor Arne Astrup med flere udtaler sig om, om smør, blandingsprodukter eller margarine er sundest. I næste indlæg reagerer også på den efterfølgende aktivitet og debat om udsendelsen, som jeg har fulgt rimeligt nøje.

Der har været utrolig mange meninger fremme p.g.a. udsendelsen. Fagperson Christian Bitz og / eller professor Arne Astrup konkluderer i udsendelsen, at et blandingsprodukt som Kærgården måske er det sundeste valg. (Kærgården indeholder ca. 75 % smør og dermed mange mættede fedtsyrer. Disse molekyler forkorter jeg fremover SFA ). Hvad de 2 personer helt præcist sagde om rent smør, kan jeg ikke huske. ( Arne Astrup har dog siden sagt en masse forskellig ting på sin Facebook-profil. ).

Cand. Scient i Human Ernæring Per Brændgaard Mikkelsen skrev sammen med andre personer en klage til DR. Og han påstod, at visse margariner er sundere end blandingsproduktet Kærgården og smør. Visse margariner indeholder mindre SFA og flere poly/fler-umættede fedtsyrer end smør og Kærgården. Per nævner bl.a. produkterne Becel. Det gør han måske fordi, at han mener, at de har et godt forhold mellem n-6- og n-3-fedtsyrer. Det må man spørge ham om.

Cand. scient Morten Zacho, der jo bl.a. er kendt for denne hjemmeside Motion-online.dk, skrev et indlæg i 2013. Han konkluderede, at det er ligegyldigt, hvad man bruger. Han mener, at smør, blandingsproduktet Kærgården og margariner som Becel er lige gode eller lige dårlige valg. Linket til hans indlæg er : http://www.motion-online.dk/components/kost_og_kosttilskud/ernaering/skal-du-spise-smor-eller-becel/

Professor og overlæge Bente Klarlund var enig med Morten Zacho. Hun mener, at det er ligegyldigt om man vælger smør, blandingsproduktet Kærgården eller Becel.

Kostvejleder Anette Harbech Olesen - eller den såkaldte "kassedame :-) Hi Hi - var uenig med de fleste af de overstående personer. Hun mener, at blandingsprodukter som Kærgården og margariner er dårlige produkter. Disse produkter består nemlig af olier, som - ifølge hende - har været udsat for en alt for hård industriel forarbejdning. Derfor foretrækker hun en mindre mængde gammeldags kærnet smør, da dette er skånsomt bearbejdet. Og smør indeholder bl.a. smørsyre, som hun mener er sundt. Hun anbefaler også skånsomt forarbejdede olier.

Radiodoktoren og læge Carsten Vagn Hansen har flere gange advaret folk imod at bruge margariner, da han mener, at de er sundhedsskadelige.

DET-ernæringsterapeut og biopat Frede Damgaard er imod blandingsprodukter som Kærgården og flere margariner, da han mener, at disse fedtstoffer har været igennem en alt for hård industriel proces. Måske er det Frede, der kaldte Kærgården for Kirkegården. Det kan jeg ikke huske.

Fødevarestyrelsen skriver i forbindelse med dens kostråd ordret: " Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine ".

Læge Peter Marckmann, der har beskæftiget sig meget med ernæring, har skrevet et læserbrev i avisen Politiken om dette. Han er meget skeptisk overfor Arne Astrups meninger i Bitz og Frisk Tv-program på DR fra 2013.

Så der ha været - og er stadig - et hav af meninger, som strittede i hver sin retning.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)
 
Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.
Link to comment
Share on other sites

Hej igen.
Jeg har nu opdateret følgende indlæg, hvor jeg skriver min mening om det emnet fra forrige indlæg.

Udo Erasmus, der bor i udlandet, er imod den hårde industrielle behandling af råvarer, som man ser ved fremstilling af visse margariner og olier.

Mange af de personer, som udtaler sig i mit første indlæg, nævner ikke 2 vigtige ting; nemlig MÆNGDER AF FEDTSTOFFET og SAMMENSÆTNINGEN AF DEN ØVRIGE KOST. Disse 2 ting er nemlig vigtige, hvis vi skal vurdere om smør, blandingsprodukter som Kærgården, faste smørbare margariner, faste stegemargariner, flydende oliemargariner, flydende smør/olie-blandinger eller rene olier er sundest.

Ifølge en side fra DTU står der i de nye nordiske anbefalinger kaldet NNR, at kosten højst bør indeholde højst 10 E% mættede fedtsyrer eller SFA. ( E% er procent af fødens og tilskuds samlede energimængde).

Selvom flere af de forskellige SFA måske ikke er så usunde, som man tidligere har ment, har jeg valgt at holde mig til de berømte og nye NNR-anbefalinger. Tiden og forskningen må så vise, om man kan gå op på betydeligt mere end 10 E% SFA. ( Som privatperson håber jeg på, at det viser sig, at vi godt kan tåle betydeligt mere end 10 E% SFA ).

En relativ lille MÆNGDE smør eller blandingsprodukt som f.eks Kærgården med ca. 75 % smør kan godt indgå i en sund kost og levevis. Ja, måske er det ligefrem ligegyldigt hvilket slags fedtstof, som man vælger, hvis man kun indtager det i små mængder.

Men hvis man vil have større MÆNGDER, er det - MÅSKE - sundere at vælge smørbare margariner, flydende oliemargariner, flydende smør/olie-blandinger, produkter med betydelige mængder uhærdet rapsolie eller ren rapsolie, dersom disse har et godt forhold mellem n-6- og n-3-fedtsyrer. Dog kan det tænkes, at nogle af disse produkter er sundhedsskadelige p.g.a. den hårde industrielle forarbejdning. Man kan muligvis også indtage smørbare blandingsprodukter med kun 50 % smør.

Og dog kan det tænkes, at personer, der får betydeligt under 10 E% SFA, kan tillade sig en relativ stor mængde smør eller blandingsprodukter som Kærgården. SAMMENSÆTNINGEN AF DEN ØVRIGE KOST kan jo være således, at de kun får lidt SFA fra den øvrige kost.

Men hvis SAMMENSÆTNINGEN AF DEN ØVRIGE KOST gør, at man får mere end 10 E% SFA, så bør man kun spise små mængder smør og Kærgården. Måske spiser gennemsnitsdanskeren mere end de maksimale 10 E% SFA. Hvis han gør det, bør han ikke spise relativ store mængder smør og Kærgården med meget SFA.

Et forsøg, som Tine Tholstup vist deltager i, vil gøre os alle meget klogere. Tine Tholstrup har været - og er måske stadig - ekspert i en eller flere fedtsyrer. I forsøget ser man på, hvad der sker, hvis man spiser en bestemt mængde smør hver dag.

3. ET NYT BLANDINGSPRODUKT:

Som flere personer ved, har jeg igen luftet ideen om et nyt blandingsprodukt, der er "sundere" en Kærgården. Dette består af 50 % smør, 50 % uhærdet rapsolie, måske tilsætningsstoffet mono- og diglycerider samt lidt smøraroma ( diacetyl ). Det kunne være spændende at lave et forsøg med "mit" blandingsprodukt, som jeg ikke har nogen økonomiske interesser i.

4. RAPSOLIE OG STEGNING:

Der har ikke været - og der er stadig ikke - enighed om, om rapsolie kan tåle mild og skånsom stegning.
Mættede fedtsyrer er mere varmestabile end mono/enkelt-umættede fedtsyrer, der er mere varmestabile end de poly/fler-umættede n-6- og n-3-fedtsyrer.
Hvis fødemildet ikke optager ret meget af fedtsoffet ved stegning på panden, kan man vel godt bruge smør til stegning.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share