Peter på nye eventyr... i Danmark


pesaol
 Share

Recommended Posts

For lige at opsummere hvad jeg mener med teknik følger her en forkortet opstilling over de fokuspunkter jeg prøver at have i løbet:

  • Ret "søjle" - dvs. ryggen er rank og der er lige forbindelse fra hoved til fødder
  • Kort skridtlængde
  • Kroppen er en anelse fremoverbøjet - bøjningen foregår fra ankelleddene, ikke i overkroppen
  • Fodlandingen sker under kroppens tyngdepunkt, ikke foran kroppen
  • Der skal landes på hele foden, og foden er kun kort nede at røre jorden

Hvis man følger dette nogenlunde sker midtfodslandingen forholdsvis automatisk. Et lille problem er, at man ofte har svært ved at holde tempoet nede

Prøvede at "lege" lidt med dette midtfodslanding i går da jeg var ude og hyggeløbe lidt.

Ved ikke helt om jeg misforstår ordet "midtfodslanding" og det du skriver, at der skal landes på hele foden.

Vil det ikke sige at man faktisk skal lande på en helt "flad" fod? Altså faktisk lige ned på foden, hvor hverken hæl eller forfod rammer jorden først???

Ved godt at man ikke lige ændre sin løbestil, eller at det med det samme vil virke "rigtig" når man prøver en ny stil.

Men syntes da godtnok ikke det der midtfodslanding virkede fornuftigt. Det virkede da som et utroligt "hårdt og tungt" løb, ikke forstået som at det var fysisk eller kondimæssigt hårdt. Men hårdt sådan mere "krops / slag" mæssigt.

Altså som om der ikke er noget stødabsubering i landingen/løbet.

Altså du "falder" jo ned på en fuldstændig flad fod. Kunne også høre det mens jeg løb, at det både lød og føltes utroligt tungt og hårdt når jeg landede.

Kan godt følge ideen og teorien ved fordelene i midtfodslanding og til dels forfodslanding.

Så er det fordi jeg misforstår den praktiske udførsel af dette? I dette tilfælde midtfodslanding? :blush:

Skal man ikke lande på en helt flad fod? Eller skal det bare være tilnærmelsesvis flad fod, med en lille snært af enten hæl eller forfod først? :yo:

Link to comment
Share on other sites

Prøvede at "lege" lidt med dette midtfodslanding i går da jeg var ude og hyggeløbe lidt.

Ved ikke helt om jeg misforstår ordet "midtfodslanding" og det du skriver, at der skal landes på hele foden.

Vil det ikke sige at man faktisk skal lande på en helt "flad" fod? Altså faktisk lige ned på foden, hvor hverken hæl eller forfod rammer jorden først???

Ved godt at man ikke lige ændre sin løbestil, eller at det med det samme vil virke "rigtig" når man prøver en ny stil.

Men syntes da godtnok ikke det der midtfodslanding virkede fornuftigt. Det virkede da som et utroligt "hårdt og tungt" løb, ikke forstået som at det var fysisk eller kondimæssigt hårdt. Men hårdt sådan mere "krops / slag" mæssigt.

Altså som om der ikke er noget stødabsubering i landingen/løbet.

Altså du "falder" jo ned på en fuldstændig flad fod. Kunne også høre det mens jeg løb, at det både lød og føltes utroligt tungt og hårdt når jeg landede.

Kan godt følge ideen og teorien ved fordelene i midtfodslanding og til dels forfodslanding.

Så er det fordi jeg misforstår den praktiske udførsel af dette? I dette tilfælde midtfodslanding? :blush:

Skal man ikke lande på en helt flad fod? Eller skal det bare være tilnærmelsesvis flad fod, med en lille snært af enten hæl eller forfod først? :yo:

Meget relevante spørgsmål :smile:

Før jeg forsøger at give et svar er det måske en god ide lige at forklare lidt om hvordan min egen proces har været. Efter jeg havde løbet CPH marathon i maj, ville jeg forsøge mig med ny løbestil da jeg var træt af at løbe ind i skader + at jeg gerne ville kunne løbe hurtigere. Derfor investerede jeg i et par FiveFingers og startede simpelthen fra "scratch", dvs. jeg fulgte et begynderprogram og arbejdede samtidig med min løbestil. Det gode ved FiveFingers er, at man er tvunget til at lande på foden på en anden måde end traditionelle løbesko, derfor gik det også nemmere at arbejde med stilen.

Jeg har især været inspireret af bogen "Chi-Running" af Danny Dreyer og har fulgt principperne heri. Jeg ved ikke hvor stor forskel der er på "Chi" og så "pose" running, men essensen af begge er, at man skal undgå hællanding. Meeeeget kort fortalt er det grundlæggende princip i Chi-Running, at enhver bevægelse er afbalanceret i en bevægelse i den modsatte retning. Overkroppen bevæger sig fremad qua den lille kropshældning, mens underkroppen afbalancerer ved at bevæge sig bagud. Når fødderne lander under eller lige bag dit tyngdepunkt, vil man sandsynligvis lande på midtfoden og benene forsvinder hurtigt om bag kroppen for at afbalancere. Det lyder rimelig indviklet at forklare på skrift, men er faktisk ikke så indviklet i praksis og føles meget naturligt når man først kommer i gang.

Da jeg startede mærkede jeg også at det føltes som en tung landing da jeg var så fokuseret på at jeg skulle ramme jorden med hele foden. Men efter at jeg er kommet mere ind i rutinen har jeg også lært at selve landingen på foden foregår ultrakort, foden er bare lige nede at røre jorden og så forsvinder de bagud igen bag kroppen. Derfor skal man heller ikke være så fokuseret på om man lige lander præcist på hele foden. Det vigtigste er at undgå hællandinen hvor man ruller fremover på foden, og samtidig skal man også være opmærksom på ikke at lande helt yderst på foden, det giver som oftest ømme mellemfodsknogler.

Summa Summarum: det tager tid at lære og kommer ikke nødvendigvis let, jeg har brugt ca. 4 måneder på at lære teknikken og selvom jeg løber anderledes har jeg garanteret meget at lære endnu. Der findes en del videoer på nettet med Danny Dreyer. Denne korte video synes jeg viser principperne meget godt. Læg mærke til hvor kort tid foden er nede og røre jorden:

Håber det nogenlunde er svar på dine spørgsmål :smile:

Link to comment
Share on other sites

Hmmm.

Syntes da det ser ud til at han lander på hælen på vidoen. Godtnok ikke voldsomt, men er hælen ikke lige nede og røre ganske kort før resten af foden? :crazy:

Tjoooh afhænger vist lidt af øjnene der ser. Jeg kan godt se at på det langsommere løb kan det virke som om han lander på hælen først. Synes dog netop at han lander med hele foden og ikke hælen først. Ærgeligt at man ikke kan se det i super slow...

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan mærke at jeg har været lidt slidt de sidste par dage. Har ikke rigtig haft nogen restitution og det har givet lidt bagslag i form af ømme led/muskler og en generel træthed.

Derfor blev træningen i går også droppet med god samvittighed, til fordel for afslapning på sofaen det meste af dagen samt et lille besøg på det hvide lam til en gang swing jazz og øl :cool:

Var dog ude på min faste løbetur i dag, som blev til en tur i jævnt tempo ned omkring kastellet og søerne med et smut forbi Østre Anlæg. Detaljer kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/123056390

Ellers ikke så meget at sige til den tur, andet end jeg måske snart skal til at tænke i lange bukser...

Link to comment
Share on other sites

Træning fredag (i går...)

En lille bagudrettet update fra de sædvanlige 2 Bikefit timer med Arne.

Jeg har generelt følt mig flad, træt, ugidelig, øm og meget andet de sidste par, uden at jeg helt kan forklare hvorfor, så det var ikke med den største motivation jeg indfandt mig på Nordre Fasanvej i går eftermiddags. Indløste billet til begge timer, velvidende at jeg måske kun ville nøjes med den ene af dem.

Jeg gennemførte dog begge i en ok stil. Den første, en "energy" time, lå jeg rimelig jævnt på de 80% med en max på 92, så det var ok. "Fatburner" timens ide er jo at man ligger med et jævnt pulssnit gennem hele timen omkring de 75-85%. Det holdt jeg så ikke, se selv på pulsgrafen for timen: http://connect.garmin.com/activity/123229320

Men anyway, det var jo udmærket træning.

Da jeg kom hjem kunne jeg intet andet end at smide mig på sofaen og der blev jeg så til i dag :blink:

Hvad er planen i dag? Egentlig skulle jeg jo styrketræne, men jeg er ikke blevet mindre flad, træt, øm etc... og samtidig kan jeg også mærke en begyndende forkølelse, så jeg lytter til kroppen og tager en fridag. Lidt ærgeligt da det er en uge siden jeg sidst har styrketrænet, men jeg skal også have overskud til løbeturen i morgen, så....

Link to comment
Share on other sites

Så er man sgu tilmeldt Berlin Marathon 2012 :4thumbup:

Troede faktisk først at de åbnede for tilmeldingen i januar/februar så det var helt tilfældigt at jeg opdagede at de for et par dage siden allerede havde åbnet for tilmeldinger på dette link: http://www.bmw-berlin-marathon.com/en/event/registrationconfirmation.html

Måtte slippe 86 euro for det, de første 10.000 deltagere fik det for 60, så lidt øv at jeg ikke opdagede det tidligere :unhappy:

Link to comment
Share on other sites

Opsamling for uge 42:

Efterårsferien (for dem der har sådan noget!!!) er gået med følgende træning:

Mandag: De sædvanlige 2 timer med Jesper...

Torsdag: Løb, jævnt tempo, lige knap 9 km.

Onsdag: Ingen træning...

Torsdag: Løb, jævnt tempo, ca. 9.5 km.

Fredag: 2 timer med Arne

Lørdag: Ingen træning overhovedet... hvis man ikke medregner en cykeltur til Amager...

Søndag: Løb, roligt tempo, 11,3 km.

En meget, meget flad uge. Jeg har kørt på pumperne af forskellige årsager som jeg tror er mindst lige så meget mentale som fysiske.

Især her i weekenden skulle jeg virkelig tage mig sammen for at komme af sted. Det meste af fredagen og lørdagen blev brugt på at sove eller hvile på sofaen. Oveni det synes jeg, jeg har været øm over det hele og generelt bare følt mig flad. Samtidig har jeg kunnet mærke en begyndende forkølelse der har genereret noget i min træning.

Nu har jeg tændt for varmen hjemme i lejligheden og sammen med noget varmere påklædning håber jeg at kunne tage en eventuel forkølelse/sygdom i optrækket og vende stærkt tilbage i den kommende uge.

Link to comment
Share on other sites

Jeg havde ikke den store lyst til en længere løbetur, så i stedet valgte jeg at fokusere på at løbe i et højere tempo, noget jeg har forsømt en del de sidste uger.

Brugte en 12-13 minutter på at varme op og falde ind i en rytme. Derefter stod den på 10x1 min. tempo ryk med 1 min. roligt/normalt løb i imellem. Detaljer ses her: http://connect.garmin.com/activity/124250383

Som man kan se lå jeg på omkring de 4:10 og 4:20 i tempo rykkene, det er ok med mig. Vinden var lidt en hård modstander i dag, men på trods af det kølige vejr kampsvedte jeg hele vejen, så det er åbenbart ikke lige nu jeg behøver at skifte til de lange bukser...

OG! så glemte jeg da helt at logge træningen fra i går. Ikke fordi der er så meget nyt under solen. Jeg skrev i sidste uge noget om vaner m.m, og jeg kunne i princippet bare copy/paste sidste mandags træning.

Det var de sædvanlige 2 timer med Jesper. Gennem mandagen havde jeg, pga. aftaler, kun fået morgenmad, et pitabrød med shawarma og så et par bananer, det er altså ikke helt nok til at give den gas gennem 2 timer. Derfor gik jeg da også lidt kold de sidste 15-20 min. af max timen. Detaljer fra den første time kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/124106858 samt for max timen: http://connect.garmin.com/activity/124106854

Alt i alt et par ganske ok træningsdage.

Link to comment
Share on other sites

Træningsupdate onsdag - fredag

Er da kommet lidt bagud i loggeriet, så må lige opdatere.

Onsdag fik jeg styrketrænet igen efter en mindre pause. Selvom jeg ikke ligefrem kunne prale af at løfte imponerende meget i forvejen, er det da alligevel sigende hvor hurtigt ens styrke går tabt. Det var ikke helt ad helvedes til, men måtte tage lidt mindre vægt på, og så var jeg rimelig smadret i kroppen bagefter. Styrketræningen blev suppleret med 30 min på crosstrainer.

Torsdag stod den på - og her er der en overraskelse! - en løbetur... Det var dog ikke helt traditionelt, for jeg havde en af de dage hvor jeg bare ikke gad at være afhængig af pulsur. Derfor blev den taget på gefühl, med fokus på løbeteknik. Det blev ikke til mere end lige knap 8 km. vil jeg tro.

Fredag (altså i dag) stod den så på en dobbelt gang Arne spinning/bikefit på Nordre Fasanvej. Den første time, en bikefit energy, gik helt fint. Gennemsnittet i puls blev på 80% med et max på 95%. Oveni det fik jeg såmænd lige hilst kort på selveste Henrik S :smile: Han nøjedes dog med den ene time. Det burde jeg nok også have gjort, for det var den rene ynk. Altså ikke selve timen, som var glimrende, men mere min egen indsats. Efter ca. 15 min. gik jeg sukkerkold og måtte ned og have pause. Det lykkes mig aldrig helt at komme i gang igen, på trods af flere forsøg og måtte gå 10 min. før tid. Endte på 70% i snit for 40 min. Tror det er en god ide at jeg husker noget sukker når jeg tager dobbelt timer. Noget energi drik eller noget, almindelig vand er ikke helt nok.

I morgen står den på styrketræning.

Edited by pesaol
Link to comment
Share on other sites

Så er man sgu tilmeldt Berlin Marathon 2012 :4thumbup:

Troede faktisk først at de åbnede for tilmeldingen i januar/februar så det var helt tilfældigt at jeg opdagede at de for et par dage siden allerede havde åbnet for tilmeldinger på dette link: http://www.bmw-berlin-marathon.com/en/event/registrationconfirmation.html

Måtte slippe 86 euro for det, de første 10.000 deltagere fik det for 60, så lidt øv at jeg ikke opdagede det tidligere :unhappy:

Jeg ser først dette nu, men kommer alligevel med en forsinket kommentar: :4thumbup:!!!

Link to comment
Share on other sites

Træning den sidste søndag i oktober

Træningen i dag stod på en løbetur i jævnt tempo og lige en tand længere end de sidste par søndage.

Optakten var ikke den bedste. Havde jo trænet squat i går efter en lille pause og det kunne i den grad mærkes :crazy: Av av av, specielt mine inderlår føltes ristede. Normalt kan man jo løbe sådan noget væk, eller i hvert fald så det ikke føles så slemt, men i dag lykkes det ikke helt.

Det var derfor en lidt tung tur i dag rundt om mosen, i øvrigt i et temmeligt lummert vejr. Jeg havde korte tights, en tynd t-shirt samt en tynd løbejakke og jeg svedte nærmest som efter 2 spinning timer :blink: Detaljer kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/125246757

Selvom det føltes tung og besværligt, kan jeg alligevel se at jeg holder en nogenlunde jævn fart gennem dagens pas. Næste uge starter Sparta op med fællestræning, og min plan er at hoppe på der. Så kan jeg nemmere træne kunsten at holde en jævn fart over flere km.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 43:

Hmmm, hvad jeg har fået bedrevet den forgangne uge?

Mandag: de sædvanlige...... med Jesper...

Tirsdag: Løb, 8,2 km. inkl. 10x1 min. tempo ryk

Onsdag: Styrketræning + 30 min jævnt arbejde på crosstrainer

Torsdag: Løb, ca. 8 km jævnt tempo

Fredag: 1xBikefit Energy + 40 min. af en Fatburner time med begrænset intensitet... med Arne i øvrigt!

Lørdag: Styrketræning + 45 min. arbejde på crosstrainer, inkl. ca. 10 min. hårdt arbejde

Søndag: Løb, 12 km. i jævnt tempo ca. 5:20 min/km

Ved sgu ikke lige om jeg har nogen kommentarer? Almindelig træningsuge uden de store overraskelser.

Link to comment
Share on other sites

Mandagsspinning

Mandags spinningen plejer jo at være med Jesper, men af uvisse årsager var han åbenbart blevet forhindret i sidste øjeblik. Derfor var der afløser på, som vist nok hed Allan?

Det var en lidt mere traditionel spinning end Jesper plejer at køre med en masse små intervaller - og en noget mere poppet musik :wink:

Den første, en Bikefit Energy, var delt op i 2 blokke på 19 min. hver, som det ses af linket her: http://connect.garmin.com/activity/125613178. Udmærket time, men hvor jeg også kunne mærke at mine lår stadig er mærket efter weekendes strabadser. Normalt kan en gang cykling bløde lidt op på stive lår, men det var desværre ikke helt tilfældet i aften. Den anden var på papiret en max, men så vidt jeg kunne se kørte han den fuldstændig som en almindelig energy time, med pauser. Det passede egentlig mine lår fint nok, og som det kan ses af linket her: http://connect.garmin.com/activity/125613164 ligger de to timer på samme intensitets niveau.

Nu vil jeg bare kokse på sofaen og se Indiana Jones :w00t:

Link to comment
Share on other sites

AV AV!!!

Da jeg vågnede her til morges (eller formiddag måske nærmere :innocent: ), havde jeg den mest usandsynlige ømhed i mit venstre lår, mere præcist indersiden af låret. Jeg har jo haft ømhed der et stykke tid, men i morges var det virkelig slemt.

Det startede sådan set allerede i går aftes da jeg skulle strække ud efter løbeturen. Strækket for indersiden af låret/lysken gjorde naller, så skulle nok have været mere forsigtig. Af samme årsag har jeg valgt at skippe al træning i dag, vil ikke forcere noget. Det er lidt øv da jeg så igen kommer bagud med styrketræningen. Samtidig må jeg nok erkende at squat simpelthen er en for hård øvelse for mig lige nu, hvis ikke det skal gå ud over mit løb. Erstatter derfor squat med benpres fremover - ikke helt det samme, men kan dog trods alt få et udmærket udbytte uden at skade mig selv.

Ømheden er lidt aftagende, og heldigvis er det ikke en ømhed der sidder helt oppe i lysken, så jeg er fortrøstningsfuld, men det kan være at træningen de næste par dage bliver sat lidt på vågeblus.

Link to comment
Share on other sites

Torsdagsspinning!!!

Kom ikke og sig at jeg ikke bryder med mine faste træningsrutiner... :tongue: I morgen fredag har jeg nogle sociale forpligtelser (kan du gætte hvilke???), og derfor passer det ikke så godt med spinning fredag eftermiddag. Har derfor byttet om, ås jeg løber i morgen i stedet.

Checkede hvad der var af timer og så at Arne havde en Bikefit Max og en energy time hos FW Forum på Frederiksberg, der ligger i kort cykel afstand fra mig, så dem hoppede jeg på. Faktisk har jeg sociale forpligtelser de næste 3 fredage, så det kan være en mulighed her også.

Det passede fint med max timen først, da mine ben stadig føles en anelse slidte. Derfor kunne jeg give den gas på første time og så se hvad der var af kræfter bagefter. Timen var bygget op af 10 min. opvarmning, en serie på 24, kort aktiv pause og så afsluttede vi med nogle 30/30 sek. intervaller hvor man selv kunne styre hvor langt man ville op i puls. Pulsdetaljer kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/126255121

Energy timen blev fra min side kørt med behersket, men dog en ok intensitet. Timen var bygget op omkring 4 serier og jeg var godt nede i pauserne. Detaljer: http://connect.garmin.com/activity/126255100

Arne har jo sans for musik og til det sidste interval havde han såmænd valgt at bruge Mikis Teodorakis klassiske tema fra "Zorba Grækeren". Hvis man tilhører den yngre generation aner man højst sandsynlig ikke hvad i alverden det er for noget musik, men samtidig er det den slags melodi man bare ved man har hørt mange gange når man hører den. Lyt bare her:

Og man kan faktisk køre et rigtigt hårdt interval til dette :smile:

Link to comment
Share on other sites

Fredag med fut i!!!

Aaaaah det er måske så meget sagt, men har ikke så voldsomt meget tid i dag, så tænkte at jeg lige så godt kunne lægge lidt kvalitet ind i dagens løbetur med nogle tempo ryk.

Tog en tur i Fælleden. De første ca. 12 min. blev brugt til opvarmning, derefter 6x2 min. tempo ryk med 1 min. roligt imellem. De sidste ca. 12 min. var nedkøling. Fik sat et ok tempo lige omkring de 4:20 i rykkene. Måtte dog lige ned en enkelt gang i et af rykkene hvilket fremgår af detaljerne her: http://connect.garmin.com/activity/126383209

Sjovt i øvrigt at man i starten af november kan løbe i korte tights en meget tynd t-shirt og tynd løbejakke og stadig svede som et svin. Måtte lyne jakken ned for ikke at koge helt over :crazy:

I aften står jeg på "sociale forpligtelser". Sådan noget skal der jo også være plads til, særligt når et bestemt bryggeri har valgt at fejre udgivelsen af en bestemt øl...

Link to comment
Share on other sites

Første fællestræning med Sparta.

Først det positive: Sparta har startet deres fællestræning op i dag og jeg hoppede med på hold 8 som løber 5:20 min/km. Der er rigtig meget godt at sige om fællestræningen. Man får løbet i et jævnt tempo i en gruppe så man bliver lige en tand mere motiveret. Desuden er der en vis stemning over sådant et arrangement som også booster lidt til motivationen.

Som det kan ses af detaljerne her: http://connect.garmin.com/activity/126791354 landede jeg præcistpå de 5:20, selvom det også fremgår at det generelle tempo egentlig lå tættere på 5:00. Der er en ting jeg altid har undret mig over ved måden fartholderne træner. De lægger ud i et - for mig - højt tempo for derefter at fade lidt ned i det mere jævne tempo. Mine astma lunger kæmper i starten for at følge med, og jeg ligger de første par km. helt nede bagi for at spare lidt på krudtet.

Men anyway, det er et rigtigt godt arrangement og jeg regner med at følge deres søndagsprogram fast frem til nytår. I modsætning til sidste år løbes der ikke ture over 20 km. inden nytår og det passer mine træningsplaner helt fint. Sjovt i øvrigt at se så mange der har fundet de lange bukser frem - nogen endda med handsker og huer :blink: - temperaturen var godt nok "kun" omkring de 10 grader, men jeg svedte som sædvanlig som et svin i mine korte tights og tynde jakke.

Og så til det mere negative... Den ømhed jeg før har skrevet om i mit venstre inderlår har sat sig i lysken kan jeg mærke. Jeg kunne rigtig mærke det i fredags efter interval træningen. Spørgsmålet er hvad gør jeg nu? Der er flere ting. Dels er jeg i tvivl om jeg skal fokusere på løbet og helt droppe spinningen i en periode for at se om det hjælper. Jeg tror som sådan ikke det er spinningen der er skyld i noget, men mine ben har måske mere brug for restitution end ekstra cykeltræning. Dels må jeg nok erkende at mine NB 905 er fremragende til korte og hurtige ture, men til de længere ture har jeg brug for noget mere robust. Problemet er lidt her at jeg er pænt flad for øjeblikket og derfor har jeg ikke lige en 1000 kr. jeg kan kaste efter et par nye sko, men jeg prøver mig frem på nettet for at se hvad der kan tilbydes.

Endelig er der også det, at jeg måske lige skal holde en kortere løbepause, og i stedet køre noget spinning for at holde formen ved lige. Det har jeg gjort før for at holde skader i opløbet, og Berlin er langt væk så det vil ikke skade voldsomt med fx en uges pause.

Mange spørgsmål, men jeg mærker lige efter i den kommende uge for at hvad kroppen siger.

Link to comment
Share on other sites

Det lyder som en god beslutning i Sparta. Der er ikke rigtig nogen grund til allerede et halvt år før maraton at slide sig op på de superlange ture … Det kunne være, man skulle til at løbe med igen.

Jeg kan i øvrigt nikke genkende til din erfaring hvad angår farten. Det oplevede jeg også sidste år, da jeg løb med. De lægger ud som lyn og torden, så brokker folk sig, og så rammer de tempoet …

Link to comment
Share on other sites

Opsamling på uge 44:

Mandag: 2xBikefit energy (selvom den ene dog på papiret var en max time!).

Tirsdag: løb i jævnt/roligt tempo, 9,6 km i alt.

Onsdag: Ingen træning, det gjorde for ondt i benene

Torsdag: 1xBikefit max + 1xBikefit energy med Arne FW Forum

Fredag: Løb, ca. 8 km. inkl. 6x2 min. tempo ryk

Lørdag: Ingen træning, det gjorde for ondt i hovedet...

Søndag: Fællestræning med Sparta, 13 km i tempo 5:20.

Ugen taler for sig selv: ingen styrketræning. Det værste er, at jeg heller ikke rigtig har fået gjort noget ved mave/rygøvelser som jeg plejer at tage et par gange om ugen på stuegulvet derhjemme. Jeg har endda også fundet mine gamle håndvægte frem fra gemmerne, uden at jeg dog har fået større overarme af den grund...

Den kommende uge kan jeg forhåbentlig rette lidt op på dette! Ellers har jeg jo, som jeg har skrevet om i tidligere indlæg, nogle problemer med lysken som muligvis gør at jeg er nødsaget til at ændre i træningen. Måske kan jeg løbe som jeg plejer men bare holde mig fra hårde intervaller, bakkeløb m.m.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share