Langt pokker i MOL


Gregers TF
 Share

Recommended Posts

Lysten er åbenbart større når det ikke er meningen at.....

Efter fyraften blev det gode vejr til sidst FOR fristende og jeg tog tricyklen og hyggetrillede de 27km omkring Kalvebod Fælled. Selv ude på diget var der ingen vind og vandet var stille. Solen stod lavt og lavede fint spil i skyerne. På vej hjem gennem et ældre parcelhuskvarter  og duften af barndommens syrener. Krydret med at stængerne føltes overskudsagtige, var det total optur.

Det er ellers yderst sjældent, jeg ænser andet end om der er huller i vejen og den slags, så selv små oplevelser synes store, når jeg er på cyklen. Hjemme fortsatte det, da det gode vejr næsten kaldte på koldskål og også kammerjunkere, som jeg normalt ikke tillader mig at spise men det kan tælle for den ene af de 2 gange årligt, jeg spiser pizza el lign. Den første kammerjunker var NÆSTEN lige så hykkelig som sæsonen første brunkage.

Umiddelbart tænker jeg at fortsætte med at holde herlighedsværdien høj i morgen og køre en tur i sommervarmen, i stedet for med Greve Trim, hvor der skal lygter på cyklen, det sidste stykke vej hjem.

.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

9 timer siden, Gregers TF skrev:

Solen stod lavt og lavede fint spil i skyerne. På vej hjem gennem et ældre parcelhuskvarter  og duften af barndommens syrener. Krydret med at stængerne føltes overskudsagtige, var det total optur.

Det er ellers yderst sjældent, jeg ænser andet end om der er huller i vejen og den slags ...

.

Vi har vist alle en eller anden ting, der kan trigge noget i os. For mit vedkommende kan det også være duft, men ellers har jeg en svaghed for lærken. Selv da jeg sled allermest på de øde, sønderjyske landeveje, kunne jeg godt stoppe op, hvis der hang en lærke og sang over en mark. Den lyd kan stadig gøre mig helt salig, selv om man af gode grunde sjældent hører den i luften over Frederiksberg. Og ja, sådan kan selv landevejens barske riddere have deres bløde sider :cool:

Link to comment
Share on other sites

4490kcal i går og 91,0kg..... der sker ikke en skid men så længe jeg ikke tager på.....

Og kroppen var vel opfyldt. Jeg havde raceren ude på Amagerrunden plus lille omvej for at få pause mellem intervallet på diget på udturen og et vo2max. Jeg ville egentlig have kørt flere men det kræver alligevel en god bid vej, hvor der ikke er "slingrebomme" på cykelstien eller andet, der umuliggør det. Der er faktisk kun diget og så de få km hvor der ikke er cykelsti så man, læs: jeg kan køre på vejen. I hvert fald var der totalt overskud i stængerne og fik sat først sat all-time 10min-watt-PR ud over diget og så igen på hjemturen, omend på en billig baggrund i modvinden. 

Men men... turen var så også kun 50,2km lang/kort. Stadig vældigt dejligt med PRs i min aldersklasse og uden at komme ud i savle-zonen.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

... cykling er en sjov størrelse. Jeg har en kollega der køre langdistance, ved ikke helt om han vil ud på en RAAM efter der kiksede sidst men.. Han har lige kørt en solotur på racer, ikke tri, med 37 i snit. Der er jo kæmpelængt over mine evner, Men på cykelbanen kan jeg krølle ham sammen så let som ingenting.

Fik ikke talt kalorier i går (bliver heller ikke i dag pga. ude-spisning). Morgenvægt stadig lige omkring 91 - 90,9kg. Stængerne er noget matte efter i går men håber der bliver til noget "ballade" på Møn alligevel.

 

 

Link to comment
Share on other sites

62-63km blev det til, efter de andres computere. Min var fuldt opladet minus turen i går, da jeg satte den i opladeren i går aftes. Da jeg tændte den på Møn, var den 3-4 minutter om at starte op og batteriet næsten fladt og den slukkede efter 11km. Træls og jeg bliver småsur, hvis den finder på det stunt igen.

Det var ingen af de super-hurtige folk med i dag, så det blev en af de ture der gav ondt i røven og sidder sært i benene - det er underligt hårdt at køre langsomt men sådan var det også oppe i Hørsholm Cykel Motion når formanden kørte med. Det gik også langsomt og var besynderlig trættende alligevel - det undrede jeg mig også over dengang.

Der var masser af skiltespurte. Om både hvide og blå byskilte. Ejendomsmæglerskilte og for gård-æg. Stort set alle bare så korte, at den der åbnede også vandt, da ingen kunne nå at reagere inden skiltet kom, så halvdelen blev vundet i solospurt og ellers var der 2-3 der lå og kørte på hinanden. Jeg fik dog kørt to fesne og en enkelt med bid i, dog uden iltgælden var rigtigt voldsom bagefter. I princippet kunne jeg nok have vundet det hele men det virker grådigt og i hvert fald ikke sjovt at vinde uden kamp om det,

Men smadder hyggelig og varm mad bagefter. Og endda en sodavand. I et øjeblik har jeg naturligvis overvejet at køre på cykelbanen om lidt men det vil irritere mig at sidde og være alt for off, så vil vil hellere hvile og prøve at få en god dag med Greve Trim i morgen.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Denne log virker ikke uden OFF-topic-indslag. Da dette er lidt længere, kan man springe videre til næste indlæg for at hoppe direkte til dagens cykeltur.

Min papfar ville have haft fødselsdag i dag, hvis ikke han døde af modermærkekræft for små 20 år siden. Derfor var jeg forbi urnehallen ved Bispebjerg Kirkegård for at “hilse på” som jeg plejer på fødselsdage, hvis jeg kan finde tiden. Fødselsdage er lidt mere “nærværende” end tilfældig anden dag. Meget mere i urnehallen end på kirkegården - der er folk pakket væk under perlegruset og en sten. I urnehallen er “de” der meget mere. Flere steder er der billeder af dem der står på hylden og små ting. Er det børn kan der stå legofigurer eller sågar scanningsbilleder. Jeg begriber ikke, at folk der bliver brændt næsten altid sættes ned i stedet for at stå fremme.  

I dag var der så en ektra dimension på. Meget egoistisk. Pinligt, næsten... Mens jeg står der foran urnen, så slår det mig pludselig (med en tonstung hammer) at jeg sgu er blevet ældre end min papfar blev. AV-AV-AV!!!! Jeg ved det jo godt, det ned alderen og joker tit med det. Men i det daglige... jojo, når jeg skal restituere går det ikke så hurtigt mere. Og nogle rynker og ikke-planlagte folder i huden. Men så sent som i går på Møn, var vi en stor børnehave. Jeg er da heller ikke totalt tabt hverken på cyklen eller i FW. Jeg ser russiske crash-cam-videoer og hører fjollet musik på youtube. Måske Emil fra Lønneberg. Men BANG, der kom det sgu godt nok meget ubehageligt tæt på.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

90,6kg til morgen. Stængerne har været matte hele dagen og lysten til træning behersket.

Men jeg fandt cyklen og satte kursen mod Greve. Det gik egentlig OK og fastholdt at køre med hold 2. Ved det første interval (individuelt) stod jeg næsten bagerst og dem foran skulle spare sig til weekendtur på Hallandsåsen. Mentalt visnede jeg og kørte bare med dem.

Næste blok vågnede jeg heldigvis op. 3 omgange med en langside kørt stående med en god bakke på. På første tur lå jeg fanget bag en masse der sejlede ud over hele vejen, hvilket egentlig irriterer mig voldsomt. Hvorfor kan cykelryttere der ikke er ved at overhale nogen ikke holde til højre, så de ikke blokerer vejen for deres klubkammerater - eller lokker dem over dobbelt optrukne linier med fare for at smaske ind i modkørende biler? HOLD NU FOR EN I H..... TIL HØJRE:rocketwhore: Næste omgang lå jeg længere fremme og kunne overhale og kom først op, ligesom som i den sidste.

En del intervaller, bakkespurter og små cykelløb på resten af turen. Generelt lå der 2-4 intervaller ret tæt og så en længere pause og med et pausetempo der er alt for højt til min smag, men kun fint at blive udfordret på min svage side.

De fleste af bakkespurterne fik jeg ikke kørt rigtigt, da jeg er for meget en kujon til at udfordre evt modkørende biler - samme "fest" som ovenfor. Men dem jeg kørte, fik jeg. Jeg vil dog være ærlig og indrømme, at havde jeg kørt i bund på det hele, så var det ikke fortsat. Jeg var godt og grundigt flad til sidst. De sidste 10 minutters samkørsel gik som vanligt for fuld hane. Tog man en føring med 400w på tælleren, blev man overhalet af én som øgede farten lidt og sådan blev det skruet op og de mest trætte sættes af. Jeg holdt fast men så var jeg også udsolgt. Min halve time hjem alene, holdt jeg pænt z2 :tongue:

102km. For 2 år siden var det en helt almindelig hverdagstur. I dag en lang satan som drænede mig fuldstændigt. Så er det man overvejer om ens arbejdstider er de rigtige eller man gerne vil køre mere fællestræning. Men for at slutte positivt, så lykkedes det omsider i år at hakke peakpower op over 1500w. Der er stadig pænt skub i gammelfar - bare ikke så lang tid ad gangen.

Meget tiltrængt hviledag i morgen og regner med klubtræning både lørdag og søndag.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Lyder da som en fed tur :)

Mon ikke også du er drænet pga. vejret? Jeg har selv været lidt udfordret af denne her trykkende varme, og som om det ikke var nok, så er birkepollen blevet afløst af græspollen, så det går rigtig godt .... atjuh!

Link to comment
Share on other sites

Totalt fed tur. Sjov. Hård. Lige hvad jeg trængte til. Hele tre ting, hihi....

Varmen var nu ikke så slem, for Greve kører først klokken 18. Med de to punkteringer på det sidste, var det var faktisk småkoldt om knæene da jeg kørte hjem med lygterne tændte. Nej, det det VAR sgu hårdt og jeg er slet ikke vant til at sidde på cyklen så længe. Også derfor jeg overvejer at skifte arbejdstider, selvom jeg trives helt vildt godt som det er nu.

At turen var hård ses også på dagens morgenvægt: Hele 91,1kg og så har jeg ondt i lårene. Jeg er ikke slitage-øm men har decideret træningsondt.

Link to comment
Share on other sites

Argh :mad:

Min lille lede lorte narkonabo og hans tabervenner og -fjender, holdt mig vågen fra 3:47 til over 5, så jeg var ikke voldsomt energisk da vækkeuret ringede til morgen, men jeg kom da op til sidst. Fik spist morgenmad osv og kommer ned til cyklen der er flad på forhjulet. Hurtigt ny slange i og så køre HvidovreCK i møde - jeg bor heldigvis kun få hundrede meter fra ruten ud af byen. Men de dukker aldrig op - eller har været der før normalt. Overvejer at køre selv men vejene er pladdervåde og det er også småkoldt, så tænker at give den gas i morgen i stedet når vejret er bedre og kører hjem. Og der har Hvidovre så lige nu annonceret hyggetur :4slap:

Så meget for en ledig friweekend, hvor man skulle lokkes ud af komfortzonen. Eneste motionsløb i morgen er i Sønderjylland, så det er heller ikke en mulighed. Fuck mig. Jeg går i seng.

tilføjet:

Krafthelvede om ikke idioten så ikke også knalder med dørene her til formiddag. Havde jeg kendt nogen fra LTF eller Banditos, så skille han fanme have haft et besøg. Snotbolle.

Nå men der bliver mulighed for bakkespurter på turen i morgen, så helt galt bliver det næppe.

 

 

 

 

 

jeg er alligevel sur!

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Jeg fik lavet en aftale med en kollega om at vi alle tre skulle køre, når hans bedre halvdel fik fri. Da det blev over aftalt tid og han har brændt mig af de sidste gange vi har aftalt at køre, fik jeg klistret en intervalserie på overrøret og gik i bad inden jeg ville køre selv. Men så kom der liv i messenger og vi fik kørt vores tur: 9km transport hver vej og 31km sammen. Hun træner til Boston Marathon og skyder en bedre fart på cyklen end de fleste af kvinderne i HvidovreCK. Han plejer at køre ret godt men er mærket af at det kun var hans tredje tur i år. Hans monsterlår træder dog stadig en god sveske og jeg måtte hælde 1250w i (han vejer nok 10-15kg mere end jeg gør) for at holde hans siddende forcering på en af bakkerne. Det ok når man er megadoven og lidt irriterende også.....

Og så må jeg konstatere at mine ellers herlige bibs med dejlig korte lår har en røv(haha)elendig pude. Min bagdel har været i krise den sidste tid og jeg har tænkt sadeltræning. Den lille smut i morges i de gamle Hvidovreklude fra Alé var dog en fornøjelse, trods bukserne er siddet godt flade. Tilbage i de korte bibs var min popo igen brokkesur.

Jeg må vist bruge tirsdagen til at finde en Alé-forhandler og spytte i kassen. Jeg fatter ikke hvad der sker men igen i næste uge har jeg ferie tirsdag og torsdag. Dybt mystisk men vejret er jo godt og jeg har ingen reel sommerferie, så jeg holder feriedagene med stor fornøjelse og vil nyde at kunne køre med Greve Trim. Men 100km mere i de dårlige bukser, det går ikke.

Om lidt afsked med Matador

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Jeg blev overtræt i går og sov for anden nat i streg alt for lidt, Morgenvægt 91,7kg - det er bagsiden ved de længere ture på cyklen at vægten stikker af. Mit eneste Matador-snolder i går var ellers et æble og en pære :dry:

Dagens hyggetur med HCK blev ikke så meget hygge alligevel, da der kom nogle licensryttere og satte farten. På den irriterende måde at ingen andre blev lukket ind i føringsarbejdet med mindre man virkelig maste sig frem. I dag var jeg ligeglad, for jeg var hverken helt eller halvt restitueret og havde sovs i stængerne fra start. Ikke engang der lille skud adrenalin over at være sent på den på vej til mødestedet, sætte fut i dem. Jeg var bare off. Fik skiltet ved Søsumhullet, hedder den Spydbakken?, men ikke selv bakken, da jeg blev bokset inde. Én kørte pænt til højre og en anden som sædvanlig ude med midterstriberne men der var fint plads imellem. Da ham ved striberne ser at jeg er på vej, trækker han ind til højre og træder panisk op resten af vejen og jeg når ikke rigtigt at få accelereret cyklen op igen. I min verden er det sgu en underlig måde at køre en træningstur på men det er nok bare mig. Jeg blev også lidt suk-agtig, da vi kører to og to og der bagfra er en der klemmer sig ind i mellem os og derefter begynder at mase mig i græsset. Især fordi hun ikke kunne holde hjulet når der blev lukket op og så blev jeg fanget i gruppe 2. Nå pyt. Jeg kører ikke med så tit at jeg har ret til at øffe og det er jo også ligegyldigt. Men jeg savner cykelbanens orden ude på vejene.

98km hjulsnaver-tons i helt fantastisk vejr. Fik et eller andet sted undervejs sat en 60-sek all-time watt-PR. Rent tilfældigt, for det er ikke noget jeg nogensinde har kørt efter og ej heller i dag.

Trods jeg har fri i morgen og vejret bliver fint, må jeg æde at tage en nuldag inden træning tirsdag. Det er vist mere nedbrydende end opbyggende som jeg har det. Og min røv trænger i den grad også til en dag uden en cykelsadel.

 

 

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Vægten er sært nok tilbage lige over 90kg. For en gangs skyld gør den ikke som forventet men lækkert nok, hvis det holder.

Og også sært...mja måske snarere irriterende, at jeg altid gerne vil det, som jeg ikke skal. Jeg vågnede tidligt af mig selv og var endda frisk fra start. Det kribler og krabler for at køre ud på diget og køre nogle DDR-intervaller - også fordi stængerne ikke er særligt smadrede i dag. Jeg burde jo nok lade være, om ikke andet pga min bagdel, og så nyde de ekstra muligheder for fællestræning der jo er dukket op i næste uge.

Heldigvis sender DRK Matador-marathon :wub: I dag har jeg så bevilget en pose bolsjer, at krydre det med. Og til at nyde dagens sjældne fridag. Det er over 10 år siden jeg sidst ar fået en fridag der er direkte udløst af en helligdag - der går normalt i gennemsnit et par år imellem at lokomotivførere oplever det. Men jeg har jo længe kørt i den turnus med skiftevis 3 fridage og 3 arbejdsdage og så falder den ekstra fridag selvfølgelig bort. Men i dag :clap:

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, Gregers TF skrev:

Vægten er sært nok tilbage lige over 90kg. For en gangs skyld gør den ikke som forventet men lækkert nok, hvis det holder.

Og også sært...mja måske snarere irriterende, at jeg altid gerne vil det, som jeg ikke skal. Jeg vågnede tidligt af mig selv og var endda frisk fra start. Det kribler og krabler for at køre ud på diget og køre nogle DDR-intervaller - også fordi stængerne ikke er særligt smadrede i dag. Jeg burde jo nok lade være, om ikke andet pga min bagdel, og så nyde de ekstra muligheder for fællestræning der jo er dukket op i næste uge.

Heldigvis sender DRK Matador-marathon :wub: I dag har jeg så bevilget en pose bolsjer, at krydre det med. Og til at nyde dagens sjældne fridag. Det er over 10 år siden jeg sidst har fået en fridag der er direkte udløst af en helligdag - der går normalt i gennemsnit et par år imellem at lokomotivførere oplever det. Men jeg har jo længe kørt i den turnus med skiftevis 3 fridage og 3 arbejdsdage og så falder den ekstra fridag selvfølgelig bort. Men i dag :clap:

 

Link to comment
Share on other sites

Hvad skete der lige ovenover???

Stængerne var meget glade for hviledagen i går, de nåede næsten at blive gode igen. Alligevel gad jeg ikke rigtigt tage til træning, da mit indre ur bød mig at sove. Heldigvis kom jeg af sted alligevel.

Fremmødet var stort men mest til de langsommere hold. På hold 1 og 2 var der afmatning da en del havde kørt Blomsterløbet i går og resten ikke rigtigt ville stå ved at ville køre hurtigt. Heldigvis var der for mange til ét hold så der blev sat et større superhyggehold og et der var lidt hurtigere - kun 7 mand incl mig. Vi var meldt ud til at køre 30-31 i snit men endte lidt under 36 ved evalueringen, inden vi kørte begge hold samlet hjem. Hygge, min bare r... Men markant sjovere måde at tonse end Hvidovres i lørdags. I medvinden kørte vi parade hvis der var plads og ellers kunne man tage fronten og trykke den af. Hjemover, hvor vi havde den smule vind der var imod os, kørte vi en hel del rulleskift og et enkelt holdløb. Jeg var noget  presset flere gange men det hjalp på den ondskabsfulde måde :blush: at en af dem fra hold 1 sad og pev over tempoet. Længe siden jeg sidst har kørt rulleskift og tror aldrig jeg før har kørt det så tæt på kanten af min formåen, tempomæssigt. Meget sjovere end at sidde på hjul en hel dag.

Der var ikke nogle rigtige intervaller men til gengæld en sjov dag og flere gange langt ude af komfortzonen, især da vi kørte rulleskift.

106 glade km på kontoen

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Jeg var løbet tør for astmamedicin, så begyndte dagen på apoteket. Dernæst en halv times styrketræning af overkroppen. Ret ustruktureret men kom vist hele vejen rundt - også det jeg plejer at springe over/nedprioritere.

Herefter i de nye bibs og på tricyklen. Bare en halv times tid stille og roligt for at få lidt blod i lårmullerne. De er ret flade efter i går. Min popo havde nok helst set,  at jeg var blevet væk fra sadlen :tongue::unsure: Fantisktisk vejr igen. Må se om jeg kan nyde det fra toget, om ikke andet.

 

Link to comment
Share on other sites

I dag var det vist den sidste sjatferiedag. Hold... nu.... kæft.... hvor har jeg været svine-heldig, at de har ligget i en sjælden varmeperiode. I dag blev det endnu en tur med Greve Trim. Jeg er blevet opfordret til at rykke op på hold 1 men jeg var ikke frisk i benene og blev på hold 2. Det var fint, for jeg dehydrerede og gassen gik af. Respekt til rigtige cykelryttere der kører 4 timer med 5dl vand på cyklen og har 3 til overs når de står af. Det blev så heller ikke bedre af, at det intervalstykke vil skulle køre 4 gange var meldt ud til at være 2km og var næsten 4. Jeg oversatsede derfor voldsomt i første interval og fik brændt en del tændstikker af, for at holde dampen oppe. Og da vidste jeg heller ikke at vi skulle køre 4stk. Nummer to blev lidt halvhjertet, den næste fik fuld smadder igen og i den sidste brændte jeg sammen efter en kms penge og forsøgte at tænde en tændstik mere uden held.

Jeg var dog ikke den eneste der var flad, for efter evalueringen gik der som altid anarki i den men folk kunne kun holde deres føringer en brøkdel af den normale tid. Udover at lukke nogle huller, gad jeg ikke at tage føringer, for selv dem som kun kunne trække i 10 sekunder, skulle partout tage fronten - og så havde jeg vinden i smasken hele vejen hjem, hvilket jeg havde luret og også at den var tiltaget mens vi kørte. Heldigvis var der akkurat energi til at holde kæden stram.

101 km på kontoen med godkendte pulstoppe. Trods det har været super dejligt med al det her uventede fællestræning, så glæder jeg mig alligevel til at træne lidt alene. Konkurrencemomentet der konstant lurer under overfladen i intervallerne, det bliver godt at komme væk fra. Det falder mig ikke naturligt og jeg er godt mæt af det.

Mine arbejdstider ligger lidt tidligere end normalt de næste dage, men ikke nok til at det er oplagt at træne bagefter, så jeg forventer 2 nuldage inden jeg forhåbentlig finder cyklen på søndag. Med lidt held når både øm bagdel og nogle totalt smadrede lår at komme sig :please:

 

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Jeg har lige været på en småkikset tur på cyklen. Helt nede i plan D men burde have droppet det og kørt plan E, der var hjemmetræneren.

A var klubtræning men den var aflyst pga Skjoldnæsholmløbet.
B var så Skjoldnæshold, da kun få D-ryttere skulle med men ikke resten af licenssholdet som i Blomsterløbet i sidste uge. Men start 8:15? Helst ikke og 145km er også lige til den lange side.
C var gadeløb Herlev. Endda først start klokken 12. Kunne have været plan A, hvis jeg havde vidst det længe. Det er jeg givetvis også bedre til, end at flagre alene ude i sidevinden ude på landet. Det var ret sjovt i motionsklassen i Hvidovre for et par år siden, selvom det blev ødelagt af de A-ryttere uden licens, der trak det i småstykker. Der var tilmelding frem til start og så kunne jeg checke at der ikke skulle komme skybrud. Men i morges var tilmeldingen alligevel lukket. Så frem til start er åbenbart ikke frem til start men en dag eller to eller ??? før. 
Plan D var tabata-intervaller på diget. Energien fes dog totalt ud, da jeg missede løbet, så det tog lang tid at tage mig sammen og jeg burde bare været hoppet på turbotræneren. Fik også fumlet i selve intervallerne - lige der er en Garmin 520 pænt upraktisk, da knappen til mellemtiden sidder helt inde mod styret. Samtidigt kunne jeg godt bruge to separate stopure. Et til de enkelte intervaller og et til intervalblokken. Tager også min gamle computer med næste gang. Det værste var nu at diget var sort af mennesker. Ikke kun cykelryttere, som før man talte om at bygge på fælleden men også børn og andre, som gjorde at det ikke var smart at knalde +400w af i medvinden. Jeg kørte derfor kun den ene af de 3 planlagte blokke. Man burde nok prøve at lære at finde vej ud til flyvestationen.

Min fridag onsdag forsvandt på mystisk vis men efter hård forhandling fik jeg byttet til en rådighedsvagt, der slutter allerede  kl 17. Hvis ikke det går i fisk med den, så burde jeg kunne køre banecykling på onsdag - det bliver nok det næste jeg foretager mig.

Link to comment
Share on other sites

På 24/5/2018 at 22:54 , Gregers TF skrev:

Hvad fanden laver min lille lede lortenabo? Hans hoveddør er knaldet i med kæmpebrag 6-8 gange på under 2 minutter. Gå og dø :devil:

Har du prøvet at tale med ham?

Han lyder jo pænt brændt, men selv for tosser kan en pæn henvendelse jo gøre underværker, til tider...

Link to comment
Share on other sites

Tjae måske.... det kræver at jeg farer ud af egen dør, når han knalder døren i, for der kommer rigtigt mange forskelle folk derinde og jeg ved ikke hvem af dem det er. Jeg gætter dog på at det er ham der, som jeg vurderer det efter kropsholdning, måde at gå på og det syge blik i øjnene, næppe er helt rask i hovedet. Han gider hverken at hilse i elevatoren eller hvor man ellers møder ham, så forhåbningerne er ikke store. Men nu har jeg lige købt en kost, så jeg kan feje deres glasskår, cigaretskodder og andet affald foran min hoveddør op. I hvert fald én byld i røven mindre.

Efter at have læst beretningen fra Hvidovregutten der tog sejren i H50, er jeg ikke helt ked af, at jeg ikke fik kørt gadeløb i dag. Der var brosten og vist endda i et af svingene.... hvem gider dog køre på brosten frivilligt.... ikke mig, i hvert fald!

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Han skal bare i spjældet eller endnu bedre flytte.

Jeg sov elendigt i nat efter at have været evigheder om at falde i søvn. Ingen støj, udover det sædvanlige knallertfræs men det er jeg efterhånden immun over for. Jeg vågnede lidt over 6 i morges og kæmpede forgæves med at falde i søvn. Opgav og hoppede på tricyklen og kørte min Amagerrunde på små 50km. Klokken 8 - adr. Fed tur ellers, nu der ikke var behov for at grave dybt. Men solid tons i relativt tungt gear, der sidder i lårene, her et par timer efter.

Nu min favorithadetjeneste på arbejde: 6 omgange på Ringbanen, alle i de kort SE-sæt med dertil tilhørende cykelkaos. Jeg var tæt på at bytte med en kollege der havde en tjeneste der var ca. 3 timer længere men der var ikke 11 timers overgang til i morgen, så den gik ikke.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Min tilkæmpede rådighedsvagt, så jeg kunne nå banecykling blev udfordret. Normalt kan man smutte lidt før tid, da der sjældent dukker noget uventet kørsel op, der passer perfekt med fyraften. I dag manglede de bare så mange, at enten aflyste de en tur fra Kbh - Farum - retur i myldretiden eller jeg fik overarbejde og kom lidt for sent til banecykling. Så vigtig er min træning ikke, så jeg valgte at køre turen. Så skulle jeg bare nå i kiosken og proviantere på de 7 minutters vendetid der er i Farum. Desværre var der kø og jeg måtte sætte varerne på plads og suse ud til toget.

Jævnt stresssende badning og omklædning og jeg var på banen ca. 10minutter for sent. Heldigvis kørte de en ret lang opvarmning, hvor jeg fik nogenlunde gang i stængerne. Det er efterhånden længe siden jeg har været på velodromen og venstre knæ øffede lidt over at sidde anderledes - mestendels en del lavere for at kunne vride de høje rpm ud når det går hurtigt. Allerede efter opvarmningen havde jeg tømt den første 1-liters-flaske og var BARE tørstig.

Det var ikke den sædvanlige træner og vi kørte 2 blokke 3x3/3minutter. Jeg kørte ikke helt i bund men fik alligevel bundet også den næste flaske. Herefter udskilningsløb med én ud hver anden omgang, så relativ langt. Allerede efter første udskildning lå jeg næsten bagerst og måtte køre løbet bagfra - altså spurte op så jeg ikke bliver udskildt og så ned og få lidt læ og forfra. Ingen meget vilde dueller men det bider alligevel til sidst. Da vi kun er to tilbage får jeg taget spurten i god tid og letter gassen. Toeren overhaler mig og da han er 20-30 meter fremme ringer klokken igen. Der var åbenbart en tredjemand jeg ikke havde styr på. Så går den vilde jagt og jeg får vundet en gang mere.

Varme og dehydreret... jeg er i hvert fald utilpas og ruller et par omgange inden jeg trisser ind for at komme til hægterne, Der er vi så allerede jaget ud til næste løb. Jeg er stadig ør, ret forpustet og mine lår er på størrelse med Kermits lægge. Men op til start for 10 omganges linieløb. Efter 2 omgange er det lige til øllet. Lunger og hjerte  er på vej op og lårene er ved at "eksplumdere" mens jeg klamrer mig til hjulet foran. Efter 6 omg opgiver jeg lidt og slipper hjulet men de går lidt i stå og jeg fanger det igen, efter 2 omg mere øges farten en smule og jeg slår ud, for ikke at ødelægge finalen for dem bagved når jeg må opgive at holde hjulet. Vi er helt alene, så det var forgæves venlighed men pyt. Jeg var totalt færdig og havde fået masser af træning for i dag. 41km. Stoppede computeren og spiste en afslutningskage inden jeg rullede roligt af i 5 minutter.

Jeg har også byttet vagt i morgen og skal allerede møde ved 6-tiden. Jeg gætter at jeg er træt på alle fronter og tænker at smide en sommerdag væk og restituere. Jeg har fri på fredag og må se hvad jeg kan finde på. Helt sikkert sjovere med friske stænger.

Og godnat 

 

Link to comment
Share on other sites

Hviledag i går og eftersom vækkeuret ringer 3:30 i nat, så regner jeg ikke med noget i morgen, andet end måske en trilletur.

Planen var derfor at køre intervaller på diget og bagefter køre med Hvidovres fredagstons, indtil jeg blev sat fra hjul. Så var der intensitet, i hvert fald. Så kommer der en besked på messenger fra en at dem fra tirsdagsholdet på banen, om jeg har glemt dem. Øh.. nej, holdet kører jo kun om vinteren. Længere oppe i tråden står noget med en adresse og 100kr og UPS... det var grillhygge nu. Lige nu! Hurtigt ud på Amager og fråde kartoffelsalat og grillpøller mm. Efter nogle timer begynder de andre ædru at smutte og efter noget tid damper jeg også hjemad.

Tømme vandhanen, et lynbad og ud på diget. 10 x 90/90 vo2max og 2 wattfesne spurter på 20 sek på vejen hjem. 1 time og 4 minutter i alt - heldigvis sidder lygterne altid på cyklen i tilfælde af sen kørsel som i dag.

Jeg er pinligt ude af spurttræning, så var nødt til at disponere indsatsen for at holde tiden ud. Og så er det altid noget klamp at køre spurter alene. Jeg har en aftale med ham med kæmpelårene på tirsdag om at køre decideret sprinttræning men han har den vildeste præstationsangst, så han bliver tit syg når vi sætter spurterne op direkte mod hinanden og får kun kørt én inden han må humpe hjem. 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share