En udholdenhedsatlet tanker


Eventyren
 Share

Recommended Posts

Så er kroppen ved at være oven på igen, og træning er stille og roligt ved at komme i gang igen. Det er først i midt september jeg for alvor skal være i form, tilgengæld bliver det med et "rigtigt" formtop. Til Kina var planen ikke et fuldstændigt formtop, da jeg regnede med et skulle kører Rusland i juni måned, som desværre af forskellige grunde ikke bliver til noget. Derfor har jeg nu en lang periode til at arbejde med mine "svagheder". I Kina havde jeg specielt problemer med en for svag lænd, varmen og bike carrier (slæbe din mtb igennem meget teknik terræn hvor man på ingen måder kan cykle). Fysisk var jeg godt med specielt i kajakken, men jeg skal dog stadig arbejde med min cykel og løbeudholdenhed. Jeg skal desuden have flere cykel- og løbeturer med rygsæk, for havde rygsæk eller noget i cykellommer på trøjen det meste af tiden, hvilket bare trætter ryggen. Helt konkret betyder det, at jeg pt. kan hente en del i vægtlokalet, derfor vil jeg styrketræning 2-3 gange om uge det næste stykke tid, indtil jeg igen tager fat på nogle mængde uger. Min cykeltræner havde forøvrigt opfordret mig til at styrketræne, for jeg har en tendens til at få et hakket ineffektivt tråd når jeg presser på.

Dagens træning d. 9/5

Løb: 6.7km let, primært i sand

Styrketræning:

Dødløft:10x60kg + 3x6x95kg

Bulgarian Split Squat: 3x2x6x50kg

Chin-ups: 6xBW + 3x6x10kg (4 overhånd/2 underhånd)

DB skulderpress: 3x6x20kg

+ core og vippebræt

Dødløft er bare vejen frem for en stærkere lænd må jeg bare erkende, selvom den give gode DOMS i ben og lænd. forøvrigt er dødløft en faktisk øvelse, det fandt jeg udad i dag og fik samtidig forklaringen på hvorfor piger i tights normalt ikke lave denne øvelse... (jeg var eneste mand tilstedet i lokalet)

Link to comment
Share on other sites

Test og forsøg. Jeg er pt med i forsøg på på IFI, omhandlende om Ribetril A haft effekt på udholdenheds- og den intense
gentagne arbejdsevne blandt trænede cykelryttere. Dvs jeg kører en 400 kcal TT og 5x20sek all out adskilt af 100sek pause. Desuden har jeg fået målt min Vo2max, for at se om jeg ret faktisk er trænet. I dag fandt jeg udad hvorfor vi kører en tilvænningstest, for fik langt alt for hårdt ud, og hovedregningen svigtede. Watt cyklerne indstilles nemlig på kN og watt fås ved at gange rpm med kN belastningen. Derfor kørte jeg ikke 330 watt til at starte med men 360 watt, 330 var også sat for højt, derfor holdt jeg de sidste 200 kcal kun et snit omkring 280 watt. På tirsdag står den på sprint test, som efter sigende skulle dræbe en.

Resultater:

Vægt: 69.2kg

højde: 184cm

vægt/højde: 0.376 (det må betegnes som bjergrytter ala Ivan Basso)

VO2max: 67.5 ml/kg/min

Maksimal iltoptagelse: 4.7 l/min

Makspuls: 202

17.5min test

308 watt

estimeret AT 308x0.95 = 292.6

Watt pr kg: 4.23

Gennemsnit puls under test: 192

Jeg skal vist have kigget lidt på min zoner. I næste test regner jeg med at disponere bedre, så jeg rammer omkring de 315-320 watt i snit og dermed får en FTP på omkring 300. Hvilket også vil have givet mere mening, i tirsdags knækkede kurven imellem co2 og ilt, da jeg i trappetesten gik fra 350 til 375 watt. Hvilket betyder at jeg i en 5min test kan præsterer omkring 360-365 watt. 300x1.2 = 360, og "tommelfingerreglen" i forholdet imellem vo2max og AT er omkring 1.2 i vo2max favør.

Hvad kan man så bruge mine tal til? At det nu er beskæftiget at jeg kunne lave et godt La Marmotte resultat, men ville få bank hvis jeg kørte licens løb herhjemme, grundet den lave vægt. Altså ikke så meget ny viden. På vægtfronten vil jeg gerne op omkring 72-73kg, da de næste par løb jeg skal kører er kuperet men ikke bjergrige.

Edited by Eventyren
Link to comment
Share on other sites

Resultater:

Vægt: 69.2kg

højde: 184cm

vægt/højde: 0.376 (det må betegnes som bjergrytter ala Ivan Basso)

Ja, det lyder nogenlunde som en pro's kropsbygning. Fedtprocenten kan ikke være høj :laugh:

Nu er jeg totalt uvidende om alt det der wattmålingshalløj, men skal det forstås sådan, at hvis du bygger nogle kg mere på, så ville du kunne presse flere watt ned i pedalerne og dermed nemmere følge i de hidsige ryk, der foregår i licensløb?

PS: Læste lige lidt om det der Ribetril A, det lyder da meget spændende ...

Link to comment
Share on other sites

hej eventyr.

hvis du skulle løbe fx 9000 meter på løbebånd, ville du så gøre nedenstående, eller hvordan ville du dele det op? Jeg er ikke i god nok form til at løbe det ud i ét.

3000 meter

pause

3000 meter

pause

3000 meter

Hvis du bare skal løbe, løbe, løbe i samme tempo, er det vel lige meget, hvordan du deler det op. Så kan du vel bare gøre det pr. gefühl, og hvordan du har det med det.

Rent mentalt har jeg det fint med pyramider, så du vil også kunne løbe 1000, 2000, 3000, 2000, 1000 med nogle korte pauser imellem hver.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Ja, det lyder nogenlunde som en pro's kropsbygning. Fedtprocenten kan ikke være høj :laugh:

Nu er jeg totalt uvidende om alt det der wattmålingshalløj, men skal det forstås sådan, at hvis du bygger nogle kg mere på, så ville du kunne presse flere watt ned i pedalerne og dermed nemmere følge i de hidsige ryk, der foregår i licensløb?

PS: Læste lige lidt om det der Ribetril A, det lyder da meget spændende ...

Vil skyde på at fedtprocenten ligger omkring de 8 uden at vide det.

I Danmark er der forholdsvis fladt, jeg skal i hvert fald kører rigtig mange km. før jeg finder noget over 30 m.o.h. Et lille tal eksempel rytter A vejer 80 kg og har et AT niveau på 330 watt dvs. 4.125 watt/kg. Rytter B vejer 70 kg og har et AT niveau på 300 watt dvs. 4.285 watt/kg.

Hvem kommer først? Rytter A hvis det er fladt og vindblæst, mens rytter B vil kommer først opad Alpe D'Huez, da tyngdekraften i dette tilfælde betyder mere end vindmodstanden. Hvad så med en dansk kuperet rute? B brude jo komme lettere med op over bakkerne, men de bliver typisk kørt men en så høj intensitet at det er den anaerobe kapacitet der afgør hvem der vinder, altså kan de levere 500-800 watt flere gange i træk? Jeg har aldrig haft evnen til at "rykke" eller sprinte, men har heller ikke trænet den, da det ikke har betydning i de konkurrencer jeg kører.

Tænk Philip Gilbert vs Bradley Wiggins (2012), her har Gilbert klart et overtal på den anaerobe kapacitet, men Wiggins vinder på watt/kg, derfor kører han betydelig stærkere opad når stigningen er over 10min. Personligt er jeg tit blevet sat på Skodsborg bakken på vej imod Klampenborg spurten, hvor jeg uden problemer kunne have sat de fleste hvis det have været 10 gange så lang.

Devious Builder

Hvis jeg skulle løbe 9km på løbebånd ville jeg formentlig løbe det ud i et. Dog kunne jeg godt finde på at dele det op i intervaller inkl. opvarmning/afjog. Det afhænger dog af formålet med træningen, vil du træne kondition, udholdenhed, evnen til at løbe hårdt over længere tid? samt hvad er udgangspunktet?

Link to comment
Share on other sites

Træning på det sidste:

søndag d. 10

132km landevej moderet/roligt tempo i regnvejr med mange punkteringer og et styrt (nej var hverken i asfalten eller punkteret heller ikke)

Mandag

fri - men 3km km let jog i forbindelse med at jeg underviste i o-løb

Tirsdag

formiddag - vo2max test

aften:

spinning

6min opvarmning
Halifax: 6x30/30/60s (30s tempo/30s all out/60s rul)
- styrke ben -
3x1/1min (1min højre ben/1min venstre ben med tung belastning)

Styrketræning

Dødløft:10x60kg + 6x90 + 4x2x100kg
Bulgarian Split Squat: 3x2x6x55kg
seated cable rows: 3x5x70kg
lat pulldowns: 2x5x60kg

Onsdag

morgen: 6.5km let løb

aften: 55min let/moderet svømning

Torsdag

formiddag: 20min test

Aften: 1.5t kajak inkl. 8 fartlegs intervaller og 3 t-bugserings intervaller, som er en styrke/anaerobe interval hvor man presser max på, imens den anden person laver modstand ved at ligge sin kajak så man danner et t.

Fredag

cykling landevej, jeg enten med at lave programmet, da der ikke var vores faste cykeltræner til stede.

20km opvarmning (10 af dem som transport)

6x4min vo2max p. 2min rul

6km rul

9.6km tempo interval (lidt under Sweet spot)

10km hjemrul

Lørdag

morgen: 40min svømning

middag: 2x10.5 transport cykling + 1t teknisk o-løb i form af korridorløb/ø til ø (kompas træning)

Jeg prøver pt lige at ligge noget ekstra højintensitet træning ind, da jeg rigtig gerne vil vinde Oure Adventure race i næste weekend. Det er der flere grunde til. 1. det er min "gamle hjemmebane" dvs neden på min tidligere højskole, som jeg derfor har et særligt forhold til. 2. Der er et stærkt felt til start, så en sejr skal man kæmpe for. 3. Der er efter danske forhold store præmier til vinderen. 4. Det er det sidste stævne af betydning for mit vedkommende inden september (august). For at forbedre vores vinderchancer har vi igen hivet triatleten Niels Brandt-Jørgensen ind på holdet, det skal nok blive spændene at kører med et sandt watt-monster (http://www.trigasm.dk/blog/28-blog/347-vichy-1-2-ironman)

PS. billedet er fra sidste års Oure Adventure Race, hvor jeg var med til at lave ruten, og på billedet er jeg ude og teste noget af ruten.

post-58798-0-53541500-1431778773_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Løbsberetning Kina:

Imens Team Merrell er ved at forberede sig til Oure Adventure Challenge kommer her løbsberetning fra Baise Mountain Quest, Kina:
Sikke et cirkus, 1,5 time til transfer i Beijing er ikke nok - på vej hjem kunne vi konstatere at 4 timer er mere passende omend stadig lidt i underkanten. At komme til startstregen er halvdelen af racet, og når det gælder Kina måske mere endnu, så hvor hårdt kan et 4 dage etape løb i Kina være? Hårdt skulle det vise sig - og ondt.

Vi ankom til Nanning lufthavn d.22. april og kunne konstatere at to cykelkasser ikke var kommet med flyet efter en kaotisk transfer i Beijing lufthavn.
Jonas, Klaus og Karen sprang på en bus mod løbshotellet i Leye, imens Anna og Lars opsatte en sigøjner lejr ved bagagebåndet og gav sig til at vente. Det var en stor lettelse da de sidste to kufferter dukkede op det næste fly, og de kunne nu også fortsætte rejsen. Først skulle bussen dog lige vente på et andet hold, og turen blev ydereligere forsinket af en chauffør der blev træt af at køre, en overnatning på hotel i Baise, trafikuheld og almindelig kinesisk bureaukrati.
Holdet kunne dog samles lige i tide til race briefing kun 24 timer efter de havde skiltes. Her fik holdet sig nogle gode overraskelser fra løbslederen Wei-Jun, fra nu af omtalt Wei-ond, der kunne berolige med at det godt kunne være at etaperne distance mæssigt var længere end tidligere, til gengæld var de også mere kuperede.
Nu var det tid til samling af cykler, organisering af grej og planlægning af energiindtag.

Det var med stor glæde og en snert af nervøsitet at holdet satte sig ind i bussen til startområdet næste morgen. Sikke et syn de blev mødt med til åbningsceremonien. Tilskuerne var klædt i kinesiske folkedragter, der var drager, konfetti, kinesisk musik og man kunne blive ved.
Løbet lagde ud med en kort prolog med 3 poster efter kort husk inklusiv en på toppen af det højeste bjerg i byen og en med rappelling.
Herefter fulgte en 27 km løbe etape, op og ned af trapper, over bjergpas og gennem dale. Undervejs var en caving sektion gennem en enorm grotte. Nu var det op på cykel, 45 km kuperet mtb etape op og ned af bjergene og gennem landsbyer hvor holdet blev mødt af hundredvis af hujende kinesere med flag der råbte Gayu (Kom så) på lang afstand. Afslutning på etapen var 32 km kajak på en flod, hvor holdet skulle sno sig igennem de lokale fiskeres net og husbåde med vagthunde.
Vel i mål kunne holdet nyde en fin middag bestående af kinesisk pizza og medbragte feltrationer og så tage sig et velfortjent hvil - det blev ca. til 1 time.
Starten gik nemlig tidligt næste morgen (kl. 5), nu gældt det en 125km mtb etape med en 3 km bike n’ hike sektion. Det blev en lang tur men til gengæld var den meget kupperet (3600 positive højdemeter) og indeholdt meget tekniske nedkørsler. Holdet blev også udfordret på varmen, da solen virkelig brændte igennem den dag, men sikke et landskab. Det var tydeligt at der var tale om Kinas største te producerende område. Så langt øjet rakte var der terrasser med te planter. Igen blev holdet båret frem af heppende kinesere.
Selvom holdet pressede på satte de mange højdemeter sit spor, og de missede desværre cut off til løbeetapen og rafting med 20 min. Skuffede kunne de nu give sig til at vente på transport tilbage til hotellet.
Næste morgen gik starte til dag 3 og dermed 2. etape. Prologen bestod endnu engang af et kort orienteringsløb med et lidt upræcist satellit foto. Lars havde friske ben og et køligt overblik da han tog to ud af tre poster i følgeskab af Jacky Boisset tidligere verdensmester. Team Merrell kunne derfor give sig ud på den 27 km løbeetape som et af de første hold. I begyndelsen gik det let ned af bjerget, men solen bagte, og holdet skulle igennem en jungle af strid underbevoksning med asiatisk efeu - som vi kan bekræfte "napper lidt".
Herefter var det endnu engang op på cyklen og over bjergene. Betonvejene blev til grusstier, grusstierne til stenede spor der endte i single track som til slut blev til små gedebukkestier det sidste stykke over toppene. Her måtte vi af cyklen og slæbe den det sidste stykke til toppen (1.5km), bike and hike enhver adventure racers favorit disciplin. "Det kan altid blive værre" syntes at være mottoet for dette løb.
Endnu engang missede holdet desværre cut off med 20 min, og blev kørt til night campen, som igen var placeret ved en flod. Løbsledelsen havde fået opstillet beduin telte til de trætte eventyrere, og når ja, lige lavet en hel ny vej de sidste to km. derned. Det var dejligt at få skyllet de solskoldede skandinaviske stænger i en spand koldt vand og nyde en vandmelon på rismåtter under teltdugen.
Da kiggede løbslederen Wei-Ond forbi vores telt. ”are you ready for last stage tomorrow?”. – ”Sure, we hope that we can make it to the finish line with in the time limit”. Hvor han efter en skummel latter udbrød: ”Good Luck”.
Dag 4 - Sidste etape lagde ud med en 16 km kajaketape på en flod imellem bjergene. Herefter fulgte en 13 km løbeetape, der på trods af den korte længde skulle vise sig at være mindst lige så ond som alt det andet. Første gik det op af bjerget, så ned igennem et stenbrud, så op igennem et stenbrud, ned af bjerget, op ad bjerget, ned igennem endnu et stenbrud og op igennem stenbruddet igen, så ned af bjerget, op af bjerget og ned af bjerget igen. Man stoppede med at tælle…
Herefter galt det sidste mtb-etape på 37 km, hvor Wei-ond endelig ikke skulle snyde nogen for endnu en omgang bike and hike.
Holdet var derfor lettede og trætte, da de kunne høre jublen fra målområdet ved det store stadium,

Trods vi missede 2 cut off, endte vi på en 13. Plads ud af 25 i blandt nogle af verdens bedste hold, der også kæmpede med netop at nå flere cut off. Flere af topholdene udtalte undervejs og efterfølgende at dette var det hårdeste, længste og mest teknisk krævende adventure race afviklet i Kina.
Højde profilen på knap 14000 højde meter fordelt over 4 dage vidner om dette, men sikke en oplevelse. Så mange indtryk og erfaringer holdet har gjort sig - det skal nok blive rigtig nyttigt til de kommende races i denne sæson.
Jonas Nordstrom Schwartz, Lars Bukkehave, Klaus Jessen og Anna Hecht Nielsen

Og en stor tak til Maxim for støtte i form af energi - http://www.maxim.dk/kig gerne forbi deres siden, der er ret gode rabatter på barer pt.

post-58798-0-95099900-1431779637_thumb.j

post-58798-0-12917500-1431779655_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Hvis du bare skal løbe, løbe, løbe i samme tempo, er det vel lige meget, hvordan du deler det op. Så kan du vel bare gøre det pr. gefühl, og hvordan du har det med det.

Rent mentalt har jeg det fint med pyramider, så du vil også kunne løbe 1000, 2000, 3000, 2000, 1000 med nogle korte pauser imellem hver.

tak for dit input. Jeg forsøger mig lidt frem.

Link to comment
Share on other sites

Jeg fik lige skrevet en længere løbsberetning fra Oure, den er som følgende:

8 minutter hvor meget er det?

Denne beretning handler om hvordan det er at køre med om sejren, og hvilket tanker der går igennem ens hoved under et kort intens løb.

Optakten

Vi tager ned til Oure aften inden for at kunne være tilstedet fra start af når kortene blive udleveret, vil man være med der hvor det sker, bliver man nød til at nørdet kort og tegne vejvalg på forhånd. Problemfrit skulle det dog ikke gå, jeg havde modtaget min mtb fra cykelhandleren fredag eftermiddag, hvor den havde fået skiftet sliddele, problemet var bare at krankboxen var monteret forkert. Derfor måtte vi lige forbi værkstedet på ”marken” og improvisere med en styr spacer i stedet for den manglede krank spacer, dette giver slør og irritationer skal jeg hilsen at sige. Når men vi kommer da i segn, eller dvs. vi ligger og vender og dreje os fordi adrenalinen stille og roligt begynder at sige go’dag.

Løbstaktikken er klar, vi skal først hen til de første par poster på by o-løbet, så vi ikke bliver fanget midt i feltet, og vi vil alene hen til klatringen. Rollerne er klart fordelt Niels og jeg skal levere watt’en, trække holdmedlemmer og klippe poster, Lars kører kortet og Anna skal følge med så godt som muligt. Selvom Anna er en stræk pige, har hun bare kønnet imod sig på et så korte løb som dette. Vores løbs opsætning bestå af energi til 8 timer, to kortholder, to rygsække, to løbetræk og to cykeltræk. Det handler hele tiden om at kunne hæve tempoet for den aktuelt langsommste på holdet, så derfor skal vi altid kunne få en person i træk.

Den indledende fase af løbet.

Der er massestart på Fåborg havn, hvor kortet er ukendt på forhånd indtil vi rammer trailsporet imod Svanninge bakker. Vi ligge hårdt for land, men de andre hold er umiddelbart ikke ”kommet for at danse” så der blive presset på, også lidt hårdere end planlagt. Lars skal lige kigge kort omkring post 2, og inden der er gået 5 sekunder, har ”feltet” passeret os. Omkring post 11 opstår der kaos og vi får lavet et lille hul. Vi holder hulen på trailløbet, og går først ind på o-løbet der forhåbentlig er svært nok til at lave en forskel. De andre er ikke til at se bagud og vi kører sikre præcis orientering på kompaskurs, men nej lige pudselig kan det sorte tog aka. Team Racing Denmark ses bagud, av av av det her bliver alt for tæt tænker jeg. Samtidig begynder Kina at siger tak for sidst, det er godt nok 4 uger siden jeg kom hjem fra Kina, men har ikke kunne løbetræne ordenligt siden, da benene har været for trætte over på alle de højdemeter løbet bød på. Det er ingen hjemmelighed at både Lars og jeg var på noget nær hjemmebane hele løbet igennem, dette giver bare ikke altid en fordel. De andre hold havde godt nok en hårdere løbetur, da de løb med deres vand, mens vi satsende på at fylde vand i skiftezonen imellem løb og mtb. Det kræve lidt lokalkendskab at vide hvor man kunne tanke vand i denne skiftezone, så dette kom til at koste os et par kostbare minutter.

Vi går ud på det tekniske mtb spor som nr. 3 ikke langt op til de første, men nok til at vi ikke kommer tættere på, vi er som hold ikke gode til de godt og vel 150 180 grader sving ruten byder på, og taber tid. Man kan ikke gøre en skid for at hjælpe, hvilket er frustrerede, da svigende kommer med få meter mellemrum, flow er en by i Rusland på dette spor. Fik jeg sagt at jeg gælde mig som en ”ko der er ved at blive lukke ud på græs” til at se noget grus eller asfalt? Vi slutter Svanninge bakker af med at skulle sige go’dag til trolden Finn, en stigning jeg huskere meget ondere, selvom jeg denne gang har en på træk, så cykelbenene har det altså okay.

Vi går ind på et mtb-o kort med meget kort afsted imellem posterne, hvilket give meget stop and go kørsel, ikke lige hvad man har lyst til når der bare skal ”ædes” hold foran.

Den afgørende post

ATventure er på dette tidspunkt foran os, og vi ligger sammen med de tidligere Merrell drenge, med omkring 2min op til Racing Denmark, så sker det at ATventure kommer den anden vej, de kan ikke finde posten (vidst nr 39), kortet er også ret udtydeligt, men vi tosser lidt rundt og ender med at kører tilbage til sidste sikre udgangspunkt, hvor vi forsætter af det spor vi var på og finde posten et par 100 meter længere fremme, det er hvad der kan sker, så ingen sure miner. Lige pudselig er hulet til Racing Denmark blevet en del større, vi er dog stadig i starten af løbet, så det skal nok kunne nås.

Asfalt ja tak!

Vi er nu fire hold samlet, hvis det ikke havde været for klatring havde jeg indgået en alliance om at køre Racing Denmark ind, men problemet var at klatringen var forude, og det var af stor betydning at kommer først ind så man undgår kø. Derfor få vi lagt os ned bagved og talt taktik, eller det vil sige at jeg siger til Niels, du skal op og klippe næste post først, vi andre kører videre i okay fart, så må du selv søge for at lukke hulet… Det går fint nok, men så skal vi krydse en vej lige efter og der kommer samling igen. Vi rykker ikke engang men laver bare hulet på krydsningen af vejen, dette ser jeg straks og får råbt SÅ DET NU! Derfra går det med 37-38 km/t i time derudaf, godt nok i medvind men stadig med rullebakker. Jeg er en smule presset ved at skulle holde hjul på Niels med Anna på træk, hun kæmpe godt og jeg kan tage nogle enkle føringer engang imellem, når hun ikke har brug for træk. Niels som godt nok er semi professionel triatlet, kører bare stærkt på den mtb, han klippe alle posterne og lukker hullerne, men ikke nok med det, så går han også direkte i front de fleste gange når han kommer op igen.

post-58798-0-29730500-1433151118_thumb.j

Sikret på vej imod klatring som nr. 2, men vi har allerede tabt 11 minutter til nr. 1.

Klatring – jeg magter ikke mit liv!

I bussen på vej derud har Anna og jeg snakket om banen hvor man skal hoppe og får et kort frit fald inden man svinger over i et net, noget jeg hader, men ved at det er det hurtigste og bedste at gøre for holdet skyd. Jeg er klart i gul zonen oppe på platformen, ikke helt over imod den røde farver på tryghedscirklen men heller ikke tilpas. Jeg ved at jeg bare skal springe ud i det og få det overstået, ikke noget men at tænke, bare handle. Det viser sig bare at være dumt, jeg får et lorte sving der ikke er langt nok, til at jeg kan finde ud af at gribe nettet på den anden side. Nu hænger jeg så der i bogstavlig ingen mandsland, total håbløs og ynkelige. Heldigvis kommer Magnus som jeg kender fra USG op på platformen, han kan ligesom ikke kommer videre, så han må trække mig op, hvilket er ekstremt hårdt. Problemet er at han ikke kan trække mig langt nok op, så mit sving bliver for kort og jeg prøve ynkeligt at for en fod i nettet, men det lykkes selvfølgelige ikke. Jeg er vred, frustreret og rasende, hvilket folk kan høre på mine råb, som nok ikke skal gentages på skrift… Det lykkes selvfølgelig heller ikke i 3. forsøg, men først når Rasmus når op til Magnus. Var der en der skyder øl, det tro jeg nok der var…

Jeg føler at jeg har skuffet mit hold, men finder ud af at triatleten heller ikke er nogen super klatre, så han er stadig i gang med sin bane, og jeg er lige pudselig ikke så sur på mig selv mere. Hvad være er, er at vi nu har tabt yderligere et par minutter til Racing Denmark.

Rulleskiftede kippetang

Nu skal der bare ædes km. Op på den store klinge, der er nemlig ren asfalt ind imod Svendborg, men kranksættet begynder for alvor at være irriterende, jeg taber meget fart på ikke at kunne træde ordenligt. Nu er det vigtig at finde de positive tanker frem, så jeg bruger ikke energi på at være frustreret. Alt ens energi går på at tænke i hvordan vi kan hæve hastigheden og kører hurtigere som hold. I Svendborg står den på mtb-o by-sprint (Ja Nikolaj Ib man behøvende ikke at stille cykel i næste TA og løbe cykelruten…), det er stop and go hele tiden, så vi finder ud af at der er hurtigst er at kaste klippetangen imellem Niels og jeg. Fik jeg sagt det handler om at optimere hele tiden?

Vi når nu frem til skiftezonen i Svendborg, vi er 15 minutter bag ved Racing Denmark, der skal hives noget ekstra op af hatten for det skal lykkes, men jeg er fortrøstningsfuld med udsigt til et o-løb hvor man måske kan lave en forskel. Jeg kan ærlig tal ikke rigtig huske noget for dette o-løb, andet end at jeg var presset og må overlade løbetrækket undervejs til Niels, hvor jeg i stedet får klippetangen.

Man kan mærke på Lars’ orientering at han også er lidt træt, for han orienterer godt, men ikke ekstra ordinært godt, hvor man går direkte ind i posterne. Dog henter vi 8 minutter på Racing Denmark på et 75 minutter o-løb, så helt dårligt var hans orienteringen ikke…

En forårsdag i hav”vede”

Referencen til Paris Roubaix skal tages meget bogstavligt, godt nok går vi i vand til navlen, men ens lår brænder sindssygt og pulsen for længst har rundet de 80 %, selvom fart kun er 3.5 km/t. Niels er meget optaget af at optimere, hvilket vi prøver, men vi kan ikke rigtig hente noget hjælp ud af kajakkerne. God råd er dyre og håndpladerne ligger der hjemme, så selvom de kunne have gjort gavn, er de bare ikke taget med, hvilket klart er en fejl. Vi kan dog se Racing Denmark der har taget en lille omvej imod Thure ø, så vi henter ind på dem, 6 minutter præcis siger uret ved posten på Thure ø. Racing Denmark kan dog fornemme os, og sætter farten op, så vi løber om kap forskudt i det lave vand langs Thure ø, og henter eller taber hverken tid. Svømningen tilbage til Fyn er specielt hård for kajakkerne, for selvom vi svømmer det bedste polocrawl vi har lært, skal de trække igennem for at flytte os. Anna er vist ret glad for at vi tit laver t-bugsering som styrkeintervaltræning, for det skulle efter sigende være ligeså hårdt.

post-58798-0-69289200-1433151146_thumb.j

Jeg sveder i den 7mm tykke neopren dragt vi er blevet udstyret med, og prøver at nedkøle mig, noget jeg på ingen måder deler med Niels. Ps. Racing Denmark kan ses i det fjerne.

Det afgørende slag – på bike’n inliners

Vi er præcis 6 minutter bagefter, da vi går ind i den afgørende fase af løbet. Vi fedter dog alt for meget i skiftezonen, da Niels er underafkølet og vil have mere tøj på, jeg skulle have hjulpet ham noget mere, men tro han er klar og begynder at trille før han er klar. Dette er en begynder fejl, vi ikke bør lave men alligevel laver. Ens lår er døde efter den forgående etape, men håbet lever stadig, vi skal bare blive ved tænker jeg konstant. Vi staser da vi bliver nød til at vinde tid. Man kan enten løbe langs stranden eller kører uden om, vi ved at det er besværligt at løbe med cyklen på dette strandstykke grundet tang mm. (lokalkendskab), så vi lader dem på inliners løbe, mens Niels og jeg cykler uden om. Dette viser sig at være langsommere samlet, og igen har lokalkendskabet været en ulempe, vi skulle være forblevet som et hold, ingen tvivl om dette. Mentalt er det hårdt nu, jeg har en mellemtid der siger 9 minutter, og ved at der realistisk ikke er meget mere end 40 minutter tilbage. Prøver at overbevise mig selv om at Racing Denmark har kørt over evnen, og får en krampe lige om lidt, nok mere for at bevare håbet og holde farten oppe end noget der er realistisk.

Finalen

Når vi rammer ”marken” igen mangler vi bare et kort o-løb, vi har 9 minutter op, Racing Denmark bommer umuligt 9 minutter på dette kort, når jeg desværre at tænke. Men jeg har helt andre problemer at tænke på. Kina siger ikke bare tak for sidst, det er hverken kvalmen, der total dræbende varme eller skranter man kan falde ud over, der rammer mig, nej bare en total blokering af min ben, jeg kan kun lige følge med og kan ikke få pulsen eller tempoet op. Niels tager sig heldigvis af at klippe posterne. Vi rammer målet efter 8 timer og 7 minutter, hvor vi henter 1.5 minut på den sidste lille o-løb, så Racing Denmark har også være trætte.

Vi lavet nogle små fejl, men samlet set var jeg meget tilfreds, vi kørte med hvad vi havde på dagen, selvom det ikke var optimalt. I vores tre forgående opgør imod Racing Denmark, har vi slået dem, men jeg ville heller end gerne have byttet en af de sejre til en sejre her på min gamle ”hjemmebane”, der er trods alt noget specielt over Oure.

post-58798-0-27673300-1433151165_thumb.j

Svaret på det indledende spørgsmål:

0.21 km/t eller 4 sek. pr/km hurtigere…

Edited by Eventyren
Link to comment
Share on other sites

Trætte ben.

Jeg har lært en vigtig lektion på det seneste, man skal lytte til kroppen og give den den ro den har behøv for. Kina tog rigtig hårdt på kroppen, specielt på løbefronten. Jeg ville nok Oure for meget, kombineret med at jeg også har gået til den på cyklen i forbindelse med det forsøg jeg medvirker i. Styrketræningen var nok også for hårdt, selvom målet var at genvinde mine tabte kg. Derfor fik jeg 3 uger med kort men intens træningen, som kroppen ikke helt var klar til, og samtidig heller ikke havde muligheden for at restituere ordenligt. Efter Oure var kroppen død, og viste for alvor tag på overtræning (vægttab, diarre, Konstant træthed og uoplagthed og Irritabilitet samt forhøjet hvilepuls). Hvilket er gået mere eller mindre væk nu med udtalelse af højere hvilepuls og træthed i benene som kommer meget hurtigere i forbindelse med cykel/løb. Jeg kunne nok havde fanget noget af det i opløbet, men gjorde det ikke. Derfor er jeg nu inden i en perioden hvor det udelukkede handler om at give benene den ro de har behøv for. Heldigvis er min krop fantastisk til at restituere, hvilket betyder jeg forholdsvis nemt kommer mig over en let omgang overtræning, hvis jeg bare lytter til kroppen. Jeg regner dog man at svømme og ro lidt det næste stykke tid, mest fordi overkroppen har det helt fint.

Mit studie har også lige lagt en hjælp ind i form af en 5 dags eksamen, så jeg hverken kan træne igennem eller tage til Distortion de næste par dage: post-58798-0-88749400-1433248336_thumb.j

Edited by Eventyren
Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

En hurtig opdatering. de sidste par uger har træningen været meget ustabil og i mindre mængder. Jeg er til gengæld kommer mig over min overtræning, og er klar til en stor mængde grundtræning. Udgangspunktet er lidt dårlige end i maj måned, men ikke meget. Det giver fin mening, da jeg har været tidspresset med meget arbejde på Gerlev højskole, et par eksamener, uddannelse og arbejde med beredskab/sikkerhed på Roskilde festival (frivilligt men også en god mulighed for at arbejde med security risk management i praktisk). Samtidig har jeg været ramt af enten allergi eller måske en lille forkølelse. Min testresultater var i hvert fald at min peak power var steget, men mit FTP niveau var faldet, dog var jeg ramt af formentligt allergi den dag hvilket havde indflydelse på resultatet.

Pt sidder jeg i Bad Hersfeld (100km SV fra Harzen), da firmabilen har problemer og først er repareret færdig i morgen. Jeg er nemlig på vej imod de sydlige alper hvor jeg skal arbejde som adventure instruktør (primært klatring/mtb men også ww kajak og vandring) frem til midt august. Jeg har været her i Tyskland siden fredag aften, lørdag gik med at få styr på det hele, og pakker de vigtigste ting over i en låne bil, så kurset kunne starte i dag. Jeg var helt udkørt om aften, og prøvede at løbe en lille tur, men blev hurtigt svimmel og vente om. Sjovt hvordan let stress og mental træthed har indflydelse på en fysiske niveau. Søndag var bare en vente dag hvor det blev til 2.5t mtb om formiddag og 1t løb om aften, Bad Hersfeld er ikke Harzen men der stadig meget kuperet og har da også korte stigninger med 10%+ procenter. I dag blev det til 2t mtb + 20min off bike løb. Jeg kan godt mærke, at det er udholdenheden og ikke konditionen der mangler. Derfor skal jeg passe på man for lange pas, da terrænet er hård. men regner med stille og roligt at vende kroppe til bjergene, så jeg kan få nogle 4 t+ turer på mtb'en i alperne om en 2-3 ugers tid.

Min "sommerbase" ligger for foden er Risoul (Majka vandt etapen i TdF på dette bjerg sidste år), med bjerge til alle sider, bedre mtb spor end ved f.eks. bourg d'oisans området, selvom racer/landevejs mulighederne måske/måske ikke er lige så gode, men det er også lige meget da jeg kun har min mtb med mig. Dette område har Durance og dens siden floder, hvilket give ideal White Water muligheder i alle sværhedsklasser, så leges skal der også. Jeg bo desuden ved en badesø, og har våddragten med mig, så jeg kan blive lidt klart til Xterra i slut august.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Så er jeg faldet godt til i de sydfranske alper, og har fået tid til måde arbejde og træning/leg.

Uge 30

Mandag: Morgen - 30min svøm. Aften - 30min foskajak på sø inkl. en omgang tabata + 30min SUP

Tirsdag: Dag - 4timer vadring med kursister (1000m højdemeter). Aften - 6x3min Vo2max intervaller opad på landevej.

Onsdag: Aften - 65min bjergløb + 25min vadning (i vand fra ankel- til hoftehøjde)

Torsdag: Aften - 2t landevejs mtb inkl. 1t tempo/sweet spot intensitet (Risoul + lidt col de Vars). Om dagen lå jeg bunden af en slalom bane i et mini surf spot og ventede på at kursisterne kom igennem hvor jeg evt kunne samle dem eller deres udstyr op hvis de væltede. Virkelig god og hård træning at ligge og kæmpe med at holde sig på bølgen og ro lidt i modstrøm.

Fredag: Eftermiddag - 14 km foskajak, hvor jeg fik nogle intervaller når jeg skulle bugserer kursister og deres kajakker indtil land, når de vælter i.

Lørdag: Formiddag - 1.5t mtb (grus/asfalt op, teknisk singletrack ned). Aften - 85min teknisk bjerg trailløb (høj intensitet).

Søndag: Formiddag - 2t og 40min mtb, en rigtig lang grus opkørsel med ca. 1200m højdemeter, en fed teknisk singletrack nedkørelse hvor jeg prøvede at følge den danske u15 mester i mtb, men må bare erkende at han var teknisk bedre, specielt ved switchback og lidt transport asfalt bliv det til.

Samtidig har jeg mandag og onsdag kørt to korte mtb turen i lav intensitet med kursister.

Edited by Eventyren
Link to comment
Share on other sites

Endnu en uge i det franske er overstået. Vi har haft få gæster, så kun arbejde mandag, men har kørt med på MTB kurset både tirsdag, onsdag og torsdag, dog valgte jeg at køre en lang tur for mig selv fredag. Næste uge er der igen fuldt arbejde som adventure instruktør og dermed formentlig gensyn med fossen. Denne uge har som sagt stået i mtb'ens tegn, så selvom jeg ikke har fået løbet noget særligt er benene blevet presset i bund. I dag var jeg i gang med et x-pas, og under løbeturen stod lårene bare helt af og låste, tegn på at de har arbejdet i gennem. I morgen blive den første rene hvile dag i lang tid, hvilket benene i den grad godt kan bruge. Hvis jeg føler der er overskud til det, ror jeg en omgang intervaller i kajakken i aften, da det kun belaster overkroppen.

Uge 31
Mandag: Dag - 2t MTB. Aften - 30min kajak (inkl. 6x2min IT) + 30min SUP

Tirsdag: Dag - 2t MTB. Aften - 50min svømning (inkl. 4x150m IT) + 20min SUP

Onsdag: Dag - 2.5t MTB

Torsdag: Formiddag - 3t MTB. Eftermiddag - 1t løb

Fredag: Formiddag - 4t MTB (landevejstur over col d´izoard). Aften - 30min svøm

Lørdag: Eftermiddag - 60min kajak (2x5min, 4x2min, 6x1.5min, 8x1min P. 30sek SP. 1min) + 30min SUP

Søndag: Middag - 30min SUP + 30min MTB + 30min løb

I alt: 14t MTB + 110min SUP 1.5t kajak + 1.5t løb + 80min svøm = 20t og 10min.

Næste uge bliver mindre timemæssigt, da jeg vil lægge vægt på at løbe fremfor at cykel.


Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

post-58798-0-50196200-1439711487_thumb.j

Sikker sejr i AR cuppen, det blev endelig kørt som et lille hygge løb hvor intensitet ikke var særlig høj, så benene er klar til en omgang svøm og måske list intervaller på cyklen senere i dag. Det sjove ved Møn i år var, at jeg på ingen måde synes at terrænet var særligt hård og stejt, men det er nok bare fordi Frankrig har haft en effekt... ps der er ikke kommet billeder fra løbet i nu, men her er introvideoen til Møn Klint Adventure Race 2015

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share