117kg til 97kg inden jul


Projektet
 Share

Recommended Posts

Hej folkens!

Jeg er en knap-så-flot fyr på 23 år, som gerne skulle slankes lidt her inden jul. Jeg er 185cm høj og vejer p.t. 117kg. Way too much, jeg ved det, men min motivation har skrantet lidt på det sidste. Tilbage i København havde jeg mange (normalvægtige) venner, klarede mig godt i mine studier og tænkte på så meget andet end vægten i min hverdag. Nu er jeg udvekslingsstuderende i udlandet, har derfor ingen social omgangskreds endnu, og har tænkt mig at bruge tiden, jeg før brugte på hygge på kollegiet, til at gøre noget ved den skide vægt. Og indtil videre synes jeg faktisk det er ret sjovt. Men det er nok også fordi jeg læser mest på nuværende tidspunkt, høhø.

Jeg er helt sikker på, at en stærk motivation er det eneste, der kan få én til varigt at komme ned i vægt. Det giver ikke mening overhovedet at prøve med mindre man er 100% fokuseret. Det vil jeg sige jeg er nu, så det her er chancen, jeg har ventet på. Det medfører uundgåeligt en række livsstilsændringer.

Ændringer i kostvaner

For nogle år siden fik jeg lavet en kostplan hos en diætist, som jeg meeere eller mindre har tænkt mig at følge. 2150 kcal pr dag. Den ser sådan her ud:

Morgen

2dl havregryn
eller
mysli

3dl A38, højst 1,5% fedt

2spsk rosiner

eller

2 skiver rugbrød
eller
3 skiver grovbrød (100g)

2 skiver ost, 17% (40g)

1 æg

Frokost:

300g blandet salat
eller
3 gulerødder

2 halve stykker rugbrød (50g)

70g magert pålæg, gerne fiskepålæg

Hertil evt. syltede asier, rødbeder, agurk, fedtfattig remo eller ketchup.

Eftermiddag:

1 skive rugbrød (50g)
eller
1 grovpita
eller
1 bolle
eller
2 skiver knækbrød

40g magert pålæg, gerne fiskepålæg

1 banan

Aften:

4-6 mellemstore kartofler
eller
80g ris
eller
80g pasta (tør vægt)
eller
to pitabrød
eller
to grovboller (150g)

Op til 200g (rå vægt) magert kød, max 10% fedt, evt. fjerkræ uden skind
eller
250g kogte, udblødte bælgfrugter
eller
4 æg

1-2 tsk olie til stegning/dressing

1/2 dl. fedtfattig sauce, tomatketchup eller købedressing, max 5% fedt

Minimum 150g grøntsager uanset tilberedning, dog ikke avocado.

Sen aften:

1 stk. frugt

Sidste forsøg med den kostplan gik ikke skidegodt, men det har sandsynligvis noget at gøre med hvordan kollegielivet er skruet sammen -- man spiser ret tit fælles. Og så var jeg alt for dårlig til at lave madpakker. Som det ser ud nu kommer jeg til selv at styre alle dagens måltider alle dage indtil jul. Det skal udnyttes!

Som sagt forsøger jeg at holde den kostplan så godt jeg kan. Det er ingen hemmelighed, at jeg allerede i dag ikke har holdt den helt, men når jeg ikke gør, er jeg meget bevidst om mængderne af mad jeg spiser, samt deres energifordeling. Jeg prøver at minimere indtaget kulhydrater af enhver art, samt helt at udelukke de hurtige. Jeg har aldrig været en udpræget slikmund, men nu er det helt verboten. Eventuelt kan cashewnødder og rosiner komme på tale ved særlige lejligheder, og jeg skal da ikke afskrive muligheden for at snuppe en frådsedag, hvis jeg af den ene eller den anden grund kommer i selskab med nogen.

Jeg har det sidste års tid ført en mestendels vegetarisk diæt, men den har jeg givet afkald på, i hvert fald indtil videre. Før har jeg fået proteiner ved at spise meget æg og bønner. Det kommer jeg nok til igen, men lige de næste par måneder er der frit spil mht. (magert) kød. Undskyld, dyr.

Alkohol har jeg også lagt på hylden -- mere eller mindre. 3-4 fadøl én gang om ugen kan det blive til, men helst ikke. Jeg er klar over at alkohol feder, og i virkeligheden er det vel rimeligt unyttigt. I hvert fald de her lidt intensive måneder. Jeg kan vel også drikke coke zero mens de andre drikker øl uden at blive outed. (Og hvis jeg gør, så er folk ikke værd at hænge med ;-) )

Træning

Det kan lyde banalt, men jeg har aldrig ejet en vægt. Det har jeg nu, og jeg synes faktisk det er meget rart at kunne følge lidt med. Det er sådan en, der med elektroder under fødderne måler fedt- og muskelmasser. Den er sikkert ikke særligt præcis, men den giver dog et praj. Beurer BG55, hvis nogen af jer kender til den. Jeg har også købt et par løbesko (Asics Gel Kayano 17), samt et sæt ikke helt så dyrt løbetøj ;-)

Af en eller anden grund har jeg altid syntes det var lidt pinligt at tale om min fedme. Jeg synes meget hurtigt man kan komme til at lyde lidt klynkende når man gør det, hvorfor jeg rimeligt bevidst har undgået det overfor venner. Det samme med træning, af en eller anden grund. Jeg skulle i hvert fald ikke være en af de der tabere nede i Fælledparken eller rundt om Søerne. Fuck mig og fuck det tabu.

Nå, jeg følger MOLs eget løbeprogram for begyndere. Tyvstartede forleden, fandt den første uges program virkeligt hårdt; det er svært at holde sig løbende i to minutter når man ikke har været vant til det. Jeg bliver ved med at køre første uge til jeg kan tage den med en eller anden form for overbevisning.

Vægt- og træningsfremskridt holder jeg styr på i et regneark, og jeg kommer nok til at holde jer opdateret herinde lidt parallelt. Til min træning bruger jeg mobil-app'en CardioTrainer - den holder én opdateret med hvordan man klarer sig ifht. tidligere tider på samme rute, mm. Den har også en kalorietæller og noget vægttabsfunktionalitet, som jeg ikke har fået testet endnu.

Spørgsmål

Lang smøre; der er meget at fortælle! Der er til gengæld også nogle ting at spørge om.

  • Er der et minimum af kalorier, man skal indtage en dag, eller kan man bare lade være med at spise hvis man ikke er sulten?
  • Mange steder står der, at man skal starte langsomt med løbefrekvensen, hvilket jeg selvfølgelig har respekt for. Men kan man godt tage ud og løbe lidt alligevel, hvis nu det ikke gør ondt?

Jeg har helt sikkert nogle flere spørgsmål, som jeg ikke lige kan huske. Dem kan jeg passende stille når jeg kommer i tanke om dem.

Projektet

Projektet er, slet og ret, at have tabt mindst 20 kg inden jul. Det vil bringe min samlede masse under 0,1 ton, og vil forhåbentlig koste mig det hvide ud af øjnene i nyt tøj. Men det vil få mig til at holde op med at ligne en hvalros, så jeg synes det er det værd.

Dag 1 - 21. august 2011

Vægt: 117,2 kg

Fedtprocent: 31,7%

Muskelmasse: 37.6%

Løber 2,5 km på 21:14

Edited by Projektet
Link to comment
Share on other sites

Hej..

Super godt at du tager hånd om din overvægt.

Til dine spørgsmål:

1)Hvis du vil tabe dig 20 kg på lidt over 4 mdt skal du være lidt over 1000 Kcal i underskud dagligt. Dette kan lade sig gøre.

Jeg vil dog anbefale dig to ting:

-Spis gerne mere protein. Protein mætter mere end de to andre makronutrienter, samtidig bruges der mere energi på at fordøje proteiner. Desuden er et højt proteinindtag med til at sænke muskeltabet, der uundgåeligt vil følge et vægttab som dit.

-Suppler gerne din konditræning med lidt styrketræning. Her snakker jeg ikke om bicepscurls etc. men snarere øvelser med involvering af store muskelgrupper som f.eks. squat/benpres og dødløft. Dette vil være med til at begrænse muskeltabet under din diæt.

2)

Løbeskader er virkelig lumske. Jeg taler om erfaring. De kommer ofte ikke snigende, men rammer en som et lyn på en klar himmel hvorefter der kan bruges lang tid på at komme af med den igen. Følg derfor programmet og hvis du har behov for at dyrke mere motion så find alternativer som f.eks. cykling.

Held og lykke med det.

Edited by Stenalt
Link to comment
Share on other sites

Tak for svaret. Grunden til det første spørgsmål er, at jeg fx i dag er 2500 kcal i underskud i forhold til mit aktive stofskifte på 3600 kcal (noget, min vægt fortalte mig -- ret mig endelig hvis jeg tager fejl her). I følge madlog.dk har jeg indtaget knap 1000 kcal i dag, og jeg er ikke viiildt sulten lige nu. Er det så lidt, at det ender med at være kontraproduktivt for sagen, eller kan jeg bare blive ved med det så længe jeg kan klare det?

Det skal nok lige siges, at dagen i dag har været rigtigt god ifht. at holde maden ude af kroppen. Jeg tror ikke at det bliver normen, men udover min løbetur i morges har jeg ikke haft nogen aktivitet af betydning.

post-53669-069235900 1313953796_thumb.pn

Edited by Projektet
Link to comment
Share on other sites

Jeg ville personlig vælge at holde en konstant underskud i stedet for at gå over i en egentlig VLCD.

Ved stort underskud vil der ryge mere muskelmasse og samtidig vil jeg påstå at risikoen for at falde i vil øges når du er så hypokalorisk som du f.eks. har været i dag. Og det vigtigste må da være at du rent faktisk taber dig og når dit mål til jul snarere end at det går så absolut hurtigst muligt her og nu.

Edited by Stenalt
Link to comment
Share on other sites

Hej og velkommen til.

Spis masser af protein som der er blevet skrevet tidligere og spis alt det grønt du kan. Det grønne indeholder meget lidt kcal, men mætter i de rigtige mængder. Ydermere er indeholder det masser af fibre og vitaminer.

Pas på med sulte dig selv eller spise alt for lidt. Det ender med at du kommer til at synde og dermed får det dårligt med dig selv.

Læs en masse profiler herinde og spis de ting folk spiser/anbefaler. Den mad mætter, giver/vedligeholder dine muskler og er sunde ;).

Det er ændring af dine vaner som giver dig et nyt, sundt og

bedre liv.

Held og lykke

Link to comment
Share on other sites

Tak for svarene!

Løb samme distance som sidste gang. Dog vil jeg påstå jeg havde lidt mere energi i dag, hvilket var rimeligt lækkert. Jeg holdt to minutters langsomt (men steady) løb 2,5 gang :-), derefter blev det lidt mere flydende. Min Endomondo-log er her. Sammenlign evt. med den fra i forgårs her.

Mht. mad tæller jeg kalorier her, hvis nogen er interesserede. Især kunne jeg godt tænke mig lidt feedback på energifordelingen for i går (d. 22.) Jeg forsøgte at holde kulhydrat helt ude indtil aftensmad, hvor jeg spiste en smule fuldkornspasta med noget improviseret tomat-/bønnesovs. Er det klogt, eller kan man godt spise kulhydrater med god samvittighed, også på dage hvor man ikke træner?

Tak for svarene!

Dag 3 - 23. august 2011

Vægt: 115,9 kg

Fedtprocent: 31,4%

Muskelmasse: 37,8%

Link to comment
Share on other sites

Hej du,

kiggede lige i din madlog.

synes dagen igår så meget fin ud, måske en lille øgning af fiberrige grønsager er det eneste sådan jeg kan sige, men man kan jo ikke gnaske kål osv hver dag.

Tror det med kulhydraterne er meget forskelligt, hvor lidt eller hvor meget man har brug for, og noget du kommer til at eksperimentere lidt med.

Generelt er dogmet jo at protein mætter mest sammen med fedt - men jeg kan i hvert fald ikke undværre kulhydrater helt og spiser som reglen et par skiver rugbrød om dagen. Disse ligger som reglen om morgenen og til frokost da det er der jeg umiddelbart har mest bug for kulhydrater.

en eventuelt ide kunne måske var at lige i din dagbog notere tre gange om dagen mellem måltiderne, hvordan du havde det - om du var sulten? Hvor sulten? Slik/kagechips fristet? hvor fristet - over en periode og så se om der var en sammenhæng mellem fordelingen af protein/kulhydrat/fedt samt kaloriefordelingen over dagen og eventuelt daglige gøremål.

Edited by Jaaanie
Link to comment
Share on other sites

Tak for svar, Jannie, det skal jeg holde for øje! Især det med at logge hvornår man er lækkersulten, og om der eventuelt er noget man kan gøre præventivt. Gode tips!

I dag er det dag 6, vejede i morges 114,9 kg, dvs. jeg har tabt 2,3 kg siden jeg begyndte i søndags. Jeg løb min normale 2,5km-tur i går, og kunne mærke klare forbedringer i formen - lækkert. Det er sgu altid noget.

I dag spiser jeg kogt blomkål og gulerødder med en laksebøf til. Simpelt og velsmagende. Og blomkålen fylder! Jeg har ikke følt seriøs lækkersult endnu. Jo længere jeg står og kigger på slikket/(sukker-)sodavanden i supermarkedet, des mere motiveret bliver jeg til ikke at tage det, så det er såmænd meget lækkert.

Link to comment
Share on other sites

Tak for svar, Jannie, det skal jeg holde for øje! Især det med at logge hvornår man er lækkersulten, og om der eventuelt er noget man kan gøre præventivt. Gode tips!

I dag er det dag 6, vejede i morges 114,9 kg, dvs. jeg har tabt 2,3 kg siden jeg begyndte i søndags. Jeg løb min normale 2,5km-tur i går, og kunne mærke klare forbedringer i formen - lækkert. Det er sgu altid noget.

I dag spiser jeg kogt blomkål og gulerødder med en laksebøf til. Simpelt og velsmagende. Og blomkålen fylder! Jeg har ikke følt seriøs lækkersult endnu. Jo længere jeg står og kigger på slikket/(sukker-)sodavanden i supermarkedet, des mere motiveret bliver jeg til ikke at tage det, så det er såmænd meget lækkert.

:4thumbup: :4thumbup: :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Ny dag, nyt træningspas! (Nu er det kun hver anden dag jeg træner, men det sku' lyde lidt catchy ;-) )

I dag fokuserede jeg på at være benhård med den der 2-min-løb-2-min-gang-plan, dels fordi jeg skal øve mig lidt på ikke at være så antiautoritær, og dels fordi at det snart er på tide at gå videre til næste trin. Det gik rimeligt godt. Jeg er ikke kommet op i fart endnu, men jeg kan holde til 2.5 km med 2-2, hvilket er en rimeligt fed præstation, synes jeg, ifht. hvor død jeg var efter første tur. Haha, I skulle have set mig!

Jeg havde nogle venner på besøg hjemme fra Danmark i fredags, så vi kom ikke udenom at vi skulle have noget øl. Det var jeg afklaret med både før og efter turen. I løbet af aftenen blev det så også til en kebab. Det var fint nok.

Da jeg vågnede op i går tænkte jeg "hellere det her og fire måneders kur end tre måneders dødskur uden lidt synd ind imellem," og det gør jeg såmænd stadig. Lørdag vejede jeg 114.7kg (jeg har på fornemmelsen af det var en af de dage, hvor jeg afveg lidt nedad), og i går vejede jeg 115.2. I morges vejede jeg så 114.9 igen. Min madlog fra i går kan ses her, hvis man lige trykker 28. august ind i kalenderen til venstre. Jeg stod sent op efter den bytur, hvorfor jeg ikke nåede frokost før det var aftensmadstid.

Det går stadig helt fint uden synd i hverdagen. Hver dag sørger jeg for at have nogle hundrede kcal i baghånden, hvis jeg dog skulle blive lidt lækkersulten, men jeg synes altid jeg bevarer selvkontrollen. Som fx i går, hvor jeg tog en yoghurt naturel med lidt honning og havregryn, i stedet for et eller andet uovervejet...

Mht. styrketræning er jeg ikke begyndt i et center endnu -- jeg er stadig ved at afsøge markedet for gode tilbud imens jeg venter på mit studiekort, så jeg kan få studierabat. Til gengæld er jeg begyndt at tage armstrækninger her til morgen. Kunne ikke tage flere end fem, selvom jeg stod på knæene. There's a long way to go if you wanna rock and roll ;-)

Dag 9 - 29. august 2011

Vægt: 114,9 kg

Fedtprocent: 31,2%

Muskelmasse: 37,9%

post-53669-035627200 1314609313_thumb.pn

Edited by Projektet
Link to comment
Share on other sites

I et anfald af ærefrygt over næste uges stramning af løbeprogrammet til blot et minuts gang, justerede jeg intervallerne for dagens træning. I stedet for 2-2 gang-løb, satte jeg det til 1.5-2. Det kunne godt mærkes! Gik ikke helt så 'elegant' som sidste træning, men jeg kom da i mål uden at snyde.

Dag 11 - 31. august 2011

Vægt: 114,4 kg

Fedtprocent: 31,0%

Muskelmasse: 37,9%

Link to comment
Share on other sites

Nu kan jeg se du vejer dig hver dag - det gør jeg ikke selvom min misssion er den samme som din (tabe sig) Jeg vejer mig kun 1 gang pr uge for at undgå "depression" over en midlertidig vægtøgning som følge af mere vand i kroppen eller lign. Er det noget du har tænkte nærmere over ?

Men stort klap på skulderen for disciplinen !

Mvh Jens

Link to comment
Share on other sites

Ja, det tænker jeg over hver dag før jeg vejer mig, sådan cirka: "Altså det KAN jo være en af de dage med udsving, så ingen panik!"

På den anden side er jeg bare en væsentlig større fan af data end af anspændthed en hel uge før man får lov at høste frugten af sit slid. Et andet dokument (som jeg tillader mig at klippe ind her fem timers tid efter jeg skrev dette indlæg), er at man er lige så tilbøjelig til at have en udsvingsdag den dag om ugen man så vejer sig, så selvom man måske har tabt et kilo den uge, vil det tage sig ud som noget mindre -- så har man en uge til at panikke indtil man vejer sig næste gang og ser at det hele ikke var så galt alligevel.

Jeg tror på det holder min motivation oppe, at have et datapunkt hver eneste dag. Jeg fotograferer også mig selv dagligt, så jeg på et tidspunkt kan sætte det sammen og se mine fremskridt.

I øvrigt har jeg købt en køkkenvægt. Det gør det lidt lettere (og 400kr dyrere) at tælle kalorier.

Edited by Projektet
Link to comment
Share on other sites

Så skete det sgu! I dag, ude på ruten, løb jeg i mit normale tempo, tænkte "for fjorten dage siden havde jeg været død nu, fuck hvor er det her fedt!" Indtil videre synes jeg udelukkende det her vægttab har været succeser. I dagligdagen holder jeg min diæt proteinrig og 1500-1700 kcal dagligt. Nu skal jeg til mine forældres sølvbryllup her i weekenden hjemme i Danmark, så jeg ender nok med at tage en smule på. Vi må se hvor galt det går. Jeg tager løbeskoene med!

Dag 13 - 2. september 2011: 114,1 kg

Edited by Projektet
Link to comment
Share on other sites

Tilbage i Sverige efter mine forældres sølvbryllup. Mht. vægten gik det slet ikke så galt som jeg havde frygtet; jeg tog ca. et halvt kilo på. Herregud! Jeg har i øvrigt tabt det igen.

I dag løb jeg min 2.5km-rute, igen med 1:30-2-intervaller. Det gik uden de store anstrengelser, og jeg tror jeg trimmer den ned til 1-2 på fredag. Så må vi se, hvordan dét spænder af. Jeg har også haft lidt problemer med sult i dag. Indtil videre har jeg brugt 1500 af de 1800 daglige kcal. Det er efter morgenmad, frokost, aftensmad og 2 mellemmåltider. Jeg kommer nok op og rammer 1800 inden jeg går i seng, kan jeg forestille mig. Det irriterer mig lidt - kunne godt tænke mig at holde mig på 1500 dagligt. Måske har det noget med min løbetræning at gøre.

Dag 18 - 7. september: 113.9 kg

I følge den projicerede vægtkurve skulle jeg i dag max veje 114.1 kg, så der er ikke meget snor! Vi får se om det holder indtil jul!

Edited by Projektet
Link to comment
Share on other sites

Tre hurtige råd:

1) Tillad dig selv en enkelt dag om ugen, hvor du ikke følger et kostprogram. Det gør det hele mindre surt og dermed også din plan mere langtidsholdbar, og det betyder ikke så meget i den større sammenhæng med mindre du går helt amok i chips og sodavand.

2) Variér din kost og træningsform. Med mindre du er vild med at løbe, så skift f. eks. mellem løb, cykling og svømning, så det ikke bliver en evindelig gentagelse dag efter dag.

3) Når (ikke hvis) din nuværende succes standser, og vægten bevæger sig den forkerte vej, så lad være med at gå i panik. Hold hellere en lille pause i programmet i tre dage, hvor du minder dig selv om, at du faktisk vejer mindre nu, end da du startede på det program. Du har altså haft succes. Og det kan du fortsætte med at få. Derefter starter du programmet igen fra den vægt, hvor du nu befinder dig. Vægttab herfra er en succes. Inden længe har du bevæget dig ned forbi den vægt, hvor du gik i stå.

Du skal altså kort og godt acceptere, at det her bliver to skridt frem og et skridt tilbage, men at det faktisk stadig bringer dig fremad mod dit mål. Med den accept i baghovedet er der større sandsynlighed for, at du holder fast i programmet over en længere periode og ikke bliver overmandet af frustration første gang det går galt.

Link to comment
Share on other sites

Tre hurtige råd:

1) Tillad dig selv en enkelt dag om ugen, hvor du ikke følger et kostprogram. Det gør det hele mindre surt og dermed også din plan mere langtidsholdbar, og det betyder ikke så meget i den større sammenhæng med mindre du går helt amok i chips og sodavand.

Ja, det synes jeg går rimeligt meget automatisk. Der er dage, hvor jeg "falder i", men alligevel holder kontrollen. Fx i går hvor jeg (igen-igen) endte i byen, men alligevel sandsynligvis ikke gik nævneværdigt over min dagsforbrænding. Jeg synes det går rimeligt godt af sig selv, i stedet for at jeg bestemmer "lørdag er min frådsedag," og jeg så nogle lørdage kommer til at frådse uden egentlig at have noget at frådse for. Håber du forstår hvad jeg mener.

2) Variér din kost og træningsform. Med mindre du er vild med at løbe, så skift f. eks. mellem løb, cykling og svømning, så det ikke bliver en evindelig gentagelse dag efter dag.

Jeg synes faktisk løb er rigtigt sjovt, og det er vildt motiverende, at jeg kan føle forbedring i formen hver. eneste. gang. jeg er ude at løbe. Så det bliver jeg ved med. Jeg har været lidt rundt og kigge på fitnesscentre, og de er ikke blege af sig! Typisk binder man sig for et helt år når man melder sig til, og man skal betale 800 (svenske) kroner i indmeldingsgebyr. Dem, hvor man ikke skal det, kommer ofte op i 7-800 kroner pr. måned. Det er lidt for meget for mit rådighedsbeløb som er godt 1800 danske kroner efter husleje og regninger.

3) Når (ikke hvis) din nuværende succes standser, og vægten bevæger sig den forkerte vej, så lad være med at gå i panik. Hold hellere en lille pause i programmet i tre dage, hvor du minder dig selv om, at du faktisk vejer mindre nu, end da du startede på det program. Du har altså haft succes. Og det kan du fortsætte med at få. Derefter starter du programmet igen fra den vægt, hvor du nu befinder dig. Vægttab herfra er en succes. Inden længe har du bevæget dig ned forbi den vægt, hvor du gik i stå.

Du skal altså kort og godt acceptere, at det her bliver to skridt frem og et skridt tilbage, men at det faktisk stadig bringer dig fremad mod dit mål. Med den accept i baghovedet er der større sandsynlighed for, at du holder fast i programmet over en længere periode og ikke bliver overmandet af frustration første gang det går galt.

Det er også et rigtigt godt råd! Det skal jeg huske til mørkere tider :)

Må jeg i øvrigt lige sige, at jeg er superglad for MOL - at I tager projektet alvorligt, omend det er noget ambitiøst. Jeg er trods alt ikke færdig når jeg er nået 97kg, det er bare et "hårdt" delmål, hvorefter jeg nok har brug for en måneds pause i kcal-balance. Men lige nu handler det om at komme under decitonnet :). Familie og venner lagde i øvrigt mærke til mit vægttab sidst jeg var hjemme - score!

I går løb jeg igen min 2.5km-tur - som jeg i øvrigt ikke er træt af endnu - med 1-2-intervaller. Det gik nooogenlunde, var dog lidt forpustet til sidst. I dag er sidste dag af uge 3 i projektet, og derfor burde jeg løbe 3km i 1-2-intervaller. I den kommende uge sætter jeg distancen op til 3km.

Dag 21 - 10. september: 113,3 kg.

post-53669-040069900 1315647293_thumb.pn

Link to comment
Share on other sites

jeg læste noget i bladet "Iform" i går mens jeg alligevel sad på kondicyklen, som faktisk sagde at protein var minus kalorier da kroppen bruger mere på at forbrænde protein end selve indholdet er. Men al træning er vel muskelnedbrydende og som sådan bør man vel indtage protein efterfølgende. Men jeg har ikke lige nogen kilde pt. så den kommer jeg mere senere på dagen ....

Link to comment
Share on other sites

Det er et stykke tid siden jeg har skrevet sidst. Jeg har ikke været så oplagt med træningen, og kom lidt til at springe en træningsdag over forleden. Samtidig har jeg nok spist lidt for meget mad, jeg ikke selv har tilberedt, og derfor ikke har kunnet holde streng kontrol med i madlog, så min vægt har været noget stagneret på det sidste. Og så har 4-5 fadøl en lørdag aften midt i en slankekur sgu nok aldrig været en god ide. Her må man komme Beriands 3. råd i hu.

I går løb jeg 3km, men begik hybris: efter første løbeinterval på to minutter tænkte jeg "arh, jeg løber sgu lige gåturen og næste løbeinterval med," så jeg løb i sammenlagt fem minutter. Det gik fint, men min energi var FULDstændigt væk resten af turen, så jeg måtte for første gang siden min allerførste løbetur stoppe med at løbe "før tid" i et af intervallerne. Det gør jeg nok ikke igen. Og så ser vi i øvrigt hvordan det går i morgen. Planmæssigt skulle jeg i dag være i stand til problemfrit at løbe 3km i 1-2-intervaller, men jeg tror sgu vi napper en uge mere til den er i skabet.

Dag 29 - 18. september: 112.5 kg.

Nu er der næsten gået en måned, og jeg har tabt 5kg. Det er da, trods alt, noget at være stolt af. Jeg tror måske jeg har haft meget godt af denne her pause i vægtstilstand, for ellers bliver det hele lidt for kedeligt. Trods det er jeg ca. et halvt kilo bagefter ifht. kurvefremskrivningen, men det vigtigste er vel at det bare går nedad.

Edited by Projektet
Link to comment
Share on other sites

  • 2 months later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share