Vel hjemme ville jeg gerne sove inden træning men måtte lige en tur under den "kogende" bruser for at narre reptilhjernen. Efter en urolig start fik jeg sovet 40 minutter i sammenhæng inden vækkeuret ringede og så havde jeg 20 minutter til at nå mødestedet.
Vi starter heldigvis altid roligt ud så jeg kunne vågne lidt mere. Træneren var der ikke og planerne for hvad vi skulle, ændrede sig flere gange undervejs. I det hele taget var det en rodet dag. I Hvidovre er det sjældent at vi ligger og flyder udover det hele, men det gjorde vi flere gange i dag, i stedet for at holde stringent på at køre 2 og 2.
Det blev en lidt let dag fra min side da jeg ikke kom med på de rigtige hold og på de 3 bakkespurter ikke havde helt så jævnbyrdig modstand som skal til at trække mig helt ud over kanten. Meeeen, fik da gele i stængerne.
Første interval var rulleskift. Vi var 5 på holdet men den ene var kun med det halve af tiden, så man skulle hele tiden være obs på om bagerste mand skulle med - lidt irriterende men OK, det var kun opvarmning.
Derefter en tur med jydeskift. Aha - det er det, det hedder med 3 mand med to i front og en i smørhullet. Her fik jeg klart overvurderet mine makkere og bandede lidt for mig selv hver gang vi blev overhalet.
Så skulle vi køre tre bakkespurter og jeg troede at jeg havde styr på hvor det var. Fronten trak fra og feltet knækkede fordi de fleste fortsatte som intet hændte. Først da de forreste vendte om, fattede jeg at vi var på bakkEN.
På min den første tur kom jeg heller ikke med i frontgruppen men fik da ædt dem alle undt. licenserne som var vendt rundt før os andre og en enkelt fordi jeg brændte ud til sidst, så de sidste 100 meter var det lige op.
På min tur to gik det nogenlunde på samme måde bortset fra en rød chip som lå og rodede rundt med en mand på som så overrasket presset ud.
Der var stemning for en bonustur men der var ikke nogen der kørte helt igennem på den.
Og så trillede vi stille og roligt hjemad. Meget stille, medvinden i betragtning men hold da op hvor kan cykelmotionister dog snakke!!!
0627.gif 120,78K
2 Antal downloadsOm det var en konstatering eller en kompliment er jeg ikke helt klar over men en af damerne konstaterede at jeg har en stor muskuløs røv. Godt så
Romaskine: 5 min
Lægstativ: 20x80, 15x120, 15x120, 15x120, 15x120
Squat: 15x20, 10x60, 5x100, 5x110, 5x120 PR yderst underligt midt i cykelsæsonen
Planken: 1 stk med 30 kg, bingo: nu bider den og syrer ikke bare
Tricep pushdowns: 12x30, 12x30, 12x30, måske ikke så snedigt lige når man har brændt vommen af








