Jeg er blevet fed – ifølge de officielle tal. Og også ifølge spejlet. Og jeg vil ikke bare lade stå til. I flere år har jeg rutchet op og ned i vægt og især skiftet mellem at motionere og ikke-motionere uden det store held over længere sigt. Jeg har to store ting at tage fat i:
1 Jeg altså et stort problem med at min hjerne ikke stiler efter at jeg skal være mæt men proppet. Om det nogensinde går væk er tvivlsomt men hvis jeg lærer at tackle det, i hvert fald nogenlunde, vil det være et kæmpe fremskridt.
2 Når det begynder at gå godt med motionen lader jeg stå til i stedet for at holde fast.
Ny log - ny metode
Mine (for) store og (for) uoverskuelige planer har haft det med at løbe ud i sandet. Så i stedet for de store planer vil jeg nu nøjes med ugemål. Men ikke for resultaterne, men for vejen og metoden. Realistiske ting tilpasset efter planlagte aftaler og arbejdstider således at de skulle være til at opnå. Hvis det alligevel skrider er det kun for resten af ugen men fra om mandagen er det op på hesten igen. Stille og roligt vil jeg hver uge sætte fokus på nogle ting og forsøge at gøre dem til gode vaner ved at gentage dem som ugemål igen og igen.
Overordnet er slutmålene de samme men prioriteringen er ændret, da jeg i sidste uge fik besked om at arbejdet giver 11 gratis besøg hos en diætist. Jeg har ingen anelse om hvad det indebærer, men hvis jeg skal leve af klidkiks, radiser og kinakål og løbe 5km og dagen er det ikke interessant, men kan jeg indarbejde spinning, styrketræning og et fornuftigt proteinindtag siger jeg nok ”ja-tak”. Og så skal resten af året indrettes efter disse overordnede mål:
Indtil jeg ved hvad der sker med diætisten skal der bare styrketrænes og vægten ikke stige alt for meget – kan den falde udelukkende ved at fjerne nogle at de værste unoder er det fint.
Med diætistens hjælp skulle der gerne ryge nogle kg – helst sammen med tung styrketræning så det ikke er for meget muskelmasse som forsvinder. Hvis livvidden kan komme under hoftevidden bliver jeg meget glad.
8/1 får jeg nye arbejdstider og de bestemmer hvad der herefter skal ske. Om jeg igen skal leve i konstant søvnunderskud eller ej bestemmer hvor højt jeg vil sigte.
Men indtil foråret skal det være noget med splittræning som jeg har glædet mig til – livvidden skal holdes.
De næste 80 dage har jeg menneskelige arbejdstider. Hvis det ikke kan lade sig gøre at rette skuden op nu, kan det nok aldrig lade sig gøre. Hvis her er nogen som følger med regelmæssigt, må man gerne prikke hvis tingene er ved at løbe af sporet. Jeg har ingen familie eller omgangskreds til nogen nytte i denne sammenhæng – kun mig selv og MOLboere.
Dette indlæg er blevet redigeret af Gregers TF: 15. september 2012 - 22:09
Og jeg synes det er godt, at du har grebet chancen til at få (hårde ?) fakta på bordet hos en diætist - og få indarbejdet nogle gode, holdbare vaner, som du kan køre videre med når de 11 gange er gået - også selvom du insisterer på, at du har styr på det.. men faktum er, at så længe vi er overvægtige, så er! der noget i kosten, vi ikke har styr på.... 
