Hop til indhold




Statusopdateringer

  • Foto
      14 aug
    Nicko9400365

    Hej motion online. Jeg er en ung mand på 22 år der har trænet i snart to år jeg er 1.80 høj Er på vej! Vejer 77 kg.. Mit spørgsmål til alle jer med mere viden og erfaring end mig er om mit program i jeres ører lyder fint. Mandag: bryst triceps mave tirsdag: ryg biceps onsdag: skulder mave torsdag: ben fredag: bryst triceps mave lørdag: ryg biceps søndag: pause. Ser der fint nok ud? På forhånd tusind tak for svarene

    Vis kommentarer (4)
  • Foto
      12 aug
    SimonHP

    er du gal, det' lækkert påskevejr i dag!

    Vis kommentarer (2)
  • Foto
      09 jul
    CloudHands

    Hvor er PP?

    Vis kommentarer (8)
Se alle updates



Foto

Danske forskere afdækker musklers arbejde


  • Please log in to reply
10 svar på dette emne

#1 Waits

Waits

    Id quod facimus sumus

  • Medlemmer
  • PipPipPipPipPipPipPip
  • 8.030 Indlæg:
  • Logbog
  • Køn:Mand
  • Sted:57.so.sue.me

Indsendt 19. januar 2007 - 13:14

http://politiken.dk/...ticle229218.ece

Danske forskere afdækker musklers arbejde
Medicinske lærebøger verden over skal revideres som følge af en opdagelse om rygmarvens muskelkontrol.

Rygmarvens muskelkontrol fungerer helt anderledes, end hidtil antaget.

Bag opdagelsen står to danske forskere fra Panum Instituttet ved Københavns Universitet, Jørn Hounsgaard og Rune W. Berg - samt den litauiske forsker Aidas Alaburda fra Vilnius' Universitet.

I omkring 100 år har lægevidenskaben antaget, at musklerne hos dyr og mennesker koordineres af en slags vekselvirkning. Forenklet udtrykt har teorien har været, at de nerveceller i rygmarven, der styrer muskelfunktioner og bevægelser, enten kan have en hæmmende eller en fremmende funktion.

Når et menneske eksempelvis ønsker at bøje armen, skulle det efter den gamle teori kunne lade sig gøre, fordi nervecellerne til de muskler, der kan udføre den diametralt modsatte bevægelse - altså i dette tilfælde strække armen - samtidig hæmmes.

Vekselvirkning med nerveceller
Men den holder ikke, siger de tre forskere. De har nemlig bevist, at muskelkoordinationen frem for at være baseret på vekselvirkning er produktet af en kompleks proces i rygmarvens nerveceller. Disse celler, der arbejder i store informationsnetværk, viser sig at fungere i en slags 'anarkistisk' harmoni, hvor de konstant bombarderes af både hæmmende og fremmende signaler.

»Hvordan alle disse modstridende beskeder i sidste ende alligevel fører til, at en rask person kan udføre de bevægelser, han eller hun ønsker, er indtil videre en gåde«, siger Jørn Hounsgaard.

Forskernes opdagelse offentliggøres torsdag ligeledes i det ansete videnskabelige tidsskrift Science

Sammen med sine to kolleger udførte Jørn Hougaard forsøg på kolonier af levende rygmarvsceller fra sumpskilpadder. Sumpskilpadden har et ekstremt lavt iltbehov, og derfor kan dens celler holde sig levende i et laboratoriemiljø ganske længe, fortæller Jørn Hounsgaard:

Skilpadder minder om hjernen
»Cellerne var faktisk levende i omkring en uge, og det ville man aldrig kunne opleve med celler fra for eksempel mus«.

Ved at ændre lidt på nogle kendte analysemetoder lykkedes det forskerne at studere aktiviteten i skildpaddernes rygmarvs-nerveceller. Og efter en tid kiggede de på hinanden og sagde: Jamen, det her minder jo om hjernen!

»Den samme form for signalbombardement finder man i hjernebarkens nerveceller. Hidtil har man troet, at det var helt specifikt for hjernens funktionsmåde. Men noget kunne godt tyde på, at vi her har at gøre med et princip for, hvordan et netværk af mange nerveceller er nødt til at være skruet sammen. Den viden kan være nyttig, blandt andet for bedre at forstå sygdomme i menneskets nervesystem«, siger Jørn Hounsgaard


"Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganiseringer iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation igennem omorganiseringer, og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering." Cajus Petronius

"The greatness of human potentiality is measured by the abyss of human impotentiality"

#2 Sortiarius

Sortiarius

    Stud. Med.

  • Medlemmer
  • PipPipPipPipPipPip
  • 1.731 Indlæg:
  • Køn:Mand
  • Sted:Århus

Indsendt 19. januar 2007 - 15:48

Interessant - speciel taget i betragtning af al den norske neurofysiologi og neuroanatomi jeg har måttet tæske igennem omkring den "gamle teori" :sneaky2:
Utinam logica falsa tuam philosophiam totam suffodiant
Træningslog nedtaget på ubestemt tid
Succisa Virescit!

#3 -Elvirus-

-Elvirus-

    Institutionalized

  • Medlemmer
  • PipPipPipPipPipPip
  • 4.489 Indlæg:
  • Logbog
  • Køn:Mand
  • Sted:2000

Indsendt 19. januar 2007 - 22:15

MEGET spændende.

Nogle der ved hvorvidt det er muligt at få fat i abstract, eller hvornår det publiceres i nature ??
The lonely loonies on the playground

#4 Dines

Dines

    Medlem

  • Medlemmer
  • PipPipPipPipPipPip
  • 2.310 Indlæg:
  • Logbog
  • Køn:Mand
  • Sted:Allerød

Indsendt 21. januar 2007 - 12:15

Science. 2007 Jan 19;315(5810):390-3.Balanced inhibition and excitation drive spike activity in spinal half-centers.Berg RW, Alaburda A, Hounsgaard J.
Department of Neuroscience and Pharmacology, Panum Institute, University of Copenhagen DK 2200 Copenhagen N, Denmark.

Many limb movements are composed of alternating flexions and extensions. However, the underlying spinal network mechanisms remain poorly defined. Here, we show that the intensity of synaptic excitation and inhibition in limb motoneurons varies in phase rather than out of phase during rhythmic scratchlike network activity in the turtle. Inhibition and excitation peak with the total neuron conductance during the depolarizing waves of scratch episodes. Furthermore, spike activity is driven by depolarizing synaptic transients rather than pacemaker properties. These findings show that balanced excitation and inhibition and irregular firing are fundamental motifs in certain spinal network functions.


Elvirus> Nu er det så blevet publiceret i Science, ligesom der også står i politiken, så der kan nok gå lidt tid før det kommer i Nature :tongue: men artiklen er kommet på pubmed, hvis det var det du tænkte på :smile:
“You are what you eat” is a true statement. And it wouldn't surprise me to find out that some of you have eaten a fat bastard or two in your time. Are you a lean serving of protein or a saggy nasty sausage? - Citat Alwyn Cosgrove

#5 -Elvirus-

-Elvirus-

    Institutionalized

  • Medlemmer
  • PipPipPipPipPipPip
  • 4.489 Indlæg:
  • Logbog
  • Køn:Mand
  • Sted:2000

Indsendt 21. januar 2007 - 12:30

Elvirus> Nu er det så blevet publiceret i Science, ligesom der også står i politiken, så der kan nok gå lidt tid før det kommer i Nature :tongue: men artiklen er kommet på pubmed, hvis det var det du tænkte på :smile:




:laugh: :blush:

DOH, lige lidt for hurtig der - troede dog ikke det var blevet publiceret endnu (havde søgt, åbenbart ikke godt nok).

Men tak for det.

PS:
Har fundet, er dog ret sikker på abstractet ikke var tilgængelig sidst jeg søgte :innocent:

Dette indlæg er blevet redigeret af -Elvirus-: 21. januar 2007 - 12:35

The lonely loonies on the playground

#6 Devious Builder

Devious Builder

    Medlem

  • Medlemmer
  • PipPipPipPipPipPipPip
  • 5.600 Indlæg:
  • Logbog
  • Køn:Mand
  • Sted:Barcadia

Indsendt 29. januar 2007 - 09:07

Det er rigtig interessant. Kan man lede noget af dette til træning af muskelantagonister? Jeg vil også gerne læse den fulde forskningsrapport hvis det er muligt?

#7 incognito

incognito

    Dr. Muskel

  • Medlemmer
  • PipPipPipPipPipPipPip
  • 7.440 Indlæg:
  • Logbog
  • Køn:Mand
  • Sted:Hjemmefra

Indsendt 29. januar 2007 - 10:25

nej, jeg kan dårligt forestille mig at det kommer til at have nogen direkte indflydelse på hvordan man skal planlægge træning. Der bliver dog nok behov for at revidere nogle bog kapitler hist og pist.

Du kan sende mig din email, så kan jeg sende den.
Følg min blog:
Kropblog.dk (nu med liv igen ;o)

#8 -Elvirus-

-Elvirus-

    Institutionalized

  • Medlemmer
  • PipPipPipPipPipPip
  • 4.489 Indlæg:
  • Logbog
  • Køn:Mand
  • Sted:2000

Indsendt 1. februar 2007 - 16:51

"Lille" opdatering.

Snakkede kort med en professor i neurofysiologi fra Panum for at få uddybet lidt omkring forskningsprojektet.

Han sagde først og fremmest at det var en KÆMPE fejltolkning fra jounalistens side (as usual).

Det de har fundet ud af, er at rygmarven, lige som hjernen, modulerer excitatoriske såvel som inhibitoriske signaler hele vejen ned, fremfor blot excitatoriske signaler alene. Dvs et stor komplekst netværk af hæmmende og fremmende signaler. Dog var dette ikke specielt overraskende ifølge professoren, eftersom vi ellers ikke ville være istand til overhovedet at udføre finmotoriske bevægelser. Forskerne har blot være i stand til at måle den "blandede strøm" på skildpadden.

Studiet har INTET at gøre med at der ikke eksisterer reciprok inhibition.

INGEN lærebøger skal skrives om.

PS: Jeg har ikke læst publikationen, gengiver blot hvad jeg fik at vide, uden at overdrive, tværtimod :smile:

Dette indlæg er blevet redigeret af -Elvirus-: 1. februar 2007 - 16:52

The lonely loonies on the playground

#9 incognito

incognito

    Dr. Muskel

  • Medlemmer
  • PipPipPipPipPipPipPip
  • 7.440 Indlæg:
  • Logbog
  • Køn:Mand
  • Sted:Hjemmefra

Indsendt 1. februar 2007 - 17:27

Studiet har INTET at gøre med at der ikke eksisterer reciprok inhibition.

er der nogen der har påstået det? Det er ikke for at være flabet, men jeg har ikke lige fulgt så godt med...

Og det er vel lige harskt nok at sige at ingen bøger skal skrives om... Alle fornuftige lærebøger revideres løbende. I de fleste lærebøger om hvordan signalet sendes fra motor cortex til musklerne er det beskrevet meget kvalitativt på den måde at propageringen af et enkelt signal afhænger af om der er et inhibitorisk eller stimulatorisk signal tilstede. Det er muligt at neurologernene har forventet det hele tiden, men jeg tror nu nok at det er nyt for mange udenfor deres felt... Med den her half-center model står neuronerne hele tiden og "vibrerer" i et kontinuum udspændt af de excitatoriske og inhibitoriske interneuroner, ligesom hjerneceller. I bund og grund kkan man vel sige at læren om motoneuronerne er blevet lidt mere "black box" igen. Så der er noget nyt og spændende i det. Eller ville de ikke have fået det publiceret det i Science med så relativt lidt arbejde som der er fremlagt.
Følg min blog:
Kropblog.dk (nu med liv igen ;o)

#10 -Elvirus-

-Elvirus-

    Institutionalized

  • Medlemmer
  • PipPipPipPipPipPip
  • 4.489 Indlæg:
  • Logbog
  • Køn:Mand
  • Sted:2000

Indsendt 1. februar 2007 - 18:24

Når et menneske eksempelvis ønsker at bøje armen, skulle det efter den gamle teori kunne lade sig gøre, fordi nervecellerne til de muskler, der kan udføre den diametralt modsatte bevægelse - altså i dette tilfælde strække armen - samtidig hæmmes.

Vekselvirkning med nerveceller
Men den holder ikke, siger de tre forskere. De har nemlig bevist, at muskelkoordinationen frem for at være baseret på vekselvirkning er produktet af en kompleks proces i rygmarvens nerveceller.


Ovenstående tolker jeg som en påstand omkring antagonisk hæmningen ikke eksisterer, men at signalet udelukkende moduleres højere oppe.

Selvfølgelig revideres undervisningsmateriale løbende, såfremt der forelægger slagkraftig ny evidens indenfor et givent område, men ifølge professoren er der intet der kræver omskrivning grundet denne publikation.
The lonely loonies on the playground

#11 incognito

incognito

    Dr. Muskel

  • Medlemmer
  • PipPipPipPipPipPipPip
  • 7.440 Indlæg:
  • Logbog
  • Køn:Mand
  • Sted:Hjemmefra

Indsendt 1. februar 2007 - 19:47

Ovenstående tolker jeg som en påstand omkring antagonisk hæmningen ikke eksisterer, men at signalet udelukkende moduleres højere oppe.

det første er jo også en fejlfortolkning i sig selv...
Følg min blog:
Kropblog.dk (nu med liv igen ;o)




0 Bruger(e) læser dette emne

0 medlemmer, 0 gæster, 0 anonyme brugere