Det er ved at være længe siden, at jeg sidst har smidt noget her i loggen, så jeg må hellere se, om jeg kan huske, hvad jeg har lavet siden sidst
Den manglende aktivitet i loggen afspejler til dels min manglende aktivitet på træningsfronten, men heldigvis også kun delvis. Forrige uge stod på svøm, yoga og lidt styrke.
Sidste uge var ret stille, da vi var på forlænget weekend på Fyn for at brænde en julegave fra mine svigerforældre af: to dages hotelophold med middag. Dejligt, afslappet og romantisk. Og ved at være sidste chance for par-hygge/romance i meget lang tid
Weekendens eneste egentlige form for aktivitet (udover at æde og sove og ligge i badekar) var en lang tur i Odense Zoo. Fantastisk sted som varmt kan anbefales
Min krop har åbenbart været fuld af dovne hormoner, for der gik et par dage inden jeg kom lidt op i omdrejninger. Så først fredag aften (d. 23) fik jeg taget mig sammen til at lave lidt yoga og låne mine forældres motionscykel til at få pulsen lidt op.
I går skulle der så tages revanche, og jeg kom afsted i svømmehallen i Sønderborg. 1500 dejlige meter i lækkert vand og godt selskab med min lillebror. Herligt.
Fra i morgen skal træningen så lidt i system igen, for jeg kan VIRKELIG mærke det i kroppen, især bækkenet, når jeg er for inaktiv. Det gør virkelig ONDT
Desuden begynder graviditeten at efterlade nogle sjovere spor i kroppen: vand i anklerne (meget ømt at se på) og underlige susende og hylende lyde i mit højre øre, som kommer og går
Men ellers er det skønt at være gravid og med kun fem uger igen er det til at holde ud







