Ferie, solskin, Herning, Giro og en lille smule træningOnsdag sidst på eftermiddagen lukkede jeg ned fra jobbet, vel vidende at der skulle gå lige præcis 3 uger inden jeg atter skulle retur på pinden. Sikke en lækker fornemmelse ovenpå en periode hvor arbejdsgejsten har været lig nul!
I Vejle skinnede solen samtidigt fra en skyfri himmel = absolut perfekte forhold til en tur på raceren. Jeg hoppede endnu engang i de korte rør, og kørte ned for at mødes med de andre fra centret. Derfra gik den ellers ud langs Strandvejen og op over Munkebjerg. Så videre lidt ind i landet, inden vi sluttede af med at rulle hjem langs vandet igen. Alt i alt en super hyggelig og skøn tur, som blev rundet af med lidt kage hygge og sludren nede i centret:-)
Cykling - 63 km @ 25,6 km (67% af max i snit)Torsdag morgen pakkede jeg så bilen og kørte til Herning. Hele torsdagen blev brugt på shoppen, afslapning, familiehygge og ædegilde. Max god dag, men næsten alt for perfekt vejr til at holde træningsfri.....
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er Herning ramt af Giro feber. Hele byen er klædt i lyserødt, og stemningen er ubeskrivelig. Hele centrum summer af leben, livemusik og ikke mindst cykling. Mine forældre bor helt inde i centrum af byen, så vi er virkelig omkranset af hele sceneriet - en sand fornøjelse, selvom transport i bil er temmelig besværligt......
Således skulle jeg da heller ikke rulle meget mere end 50 m fra de gamles hus, før at jeg kunne trille ud på prolog ruten og mere eller mindre rulle lige ud blandt en flok Astana ryttere - heriblandt Roman Kreuziger;-) De kom trillende på deres toptunede Shiv med pladehjul og hele svineriet. Ufff, for et syn og ikke mindst lyd.....
Jeg kørte med en tur rundt på ruten, som må siges at være pænt teknisk - især på første halvdel. Derefter åbner den lidt op med nogle lange lige stykker, hvor der nok skal blive kørt hastigheder omkring de 60-70 km/t. Alt i alt synes jeg at det er en super fed rute, der er så godt som perfekt i forhold til tilskuer. Der skal nok blive packed:-)
Selvom jeg havde svært ved at løsrive mig fra min tilskuerrolle, så kaldte dagens træning og jeg måtte derfor videre. Meget aktuelt så foregik min træning også på TT´eren, som umiddelbart inden afgang var blevet pimpet med nogle "ultra lirens" tri accessories, så den nu ser således ud:
Kuota.jpg 217,02K
6 Antal downloadsJeg er slet ikke fan og disse skæmmende dimser, men jeg må nok bare erkende at de har en funktion, og at de derfor har sin plads på en TT/tri cykel som bruges til langdistance:-/
I øvrigt, så kører AG2R på en ramme præcis magen til min;-)
Dagens træning blev en lidt længere tur uden alt for mange dikkedarer. Ingen intervaller, ingen voldsomme pulstoppe, men derimod masser af steady pace og masser minutter i bøjlen. Det går helt okay med min position, og jeg vender mig da også gradvist til den noget anstrengende stilling. I dag var mit største issue faktisk sadlen, som trickede mine siddeknogler noget så skrækkeligt. Det er lidt af et dilemma, for jeg ved snart ikke hvad alternativet skulle være?!?!??
Cykling - 94 km @ 28,8 km/t (puls: 76% af max i snit)