Paideia: Tak for dit indlæg, det var faktisk lidt inspirerende at læse. Et andet verdensbillede er altid velkomment, og jeg synes din tilgang med ugentlige mål er rigtig fed, og noget som jeg også har brugt før. Jeg har tænkt over de ting som du har skrevet og jeg må indrømme at jeg ikke er særlig god til det med løfter til mig selv, primært fordi jeg har det med at lave løfter som jeg ikke kan opfylde og derfor tit føler jeg ikke kan. Jeg har ikke et særligt godt billede at mine egne grænser desværre. Jeg tænker videre.
Spinderella: God pointe, jeg er tilbøjelig til at være din fan:) Og med dit indlæg i tankerne har jeg forfattet en WALL OF TEXT!
ps.
Jeg ved heller ikke hvad ikke helt færdigbagt vil sige. Blege? unge? letpåklædte?
Jeg har nogle ting som jeg vil kigge på i næste uge, så har jeg måske et bedre overblik over hvad mine næste mål må være.
Cykling i gårLille cykling (1-2)
Stor cykling (1,3) 52min, 334kcal, gennemsnit: 130, max: 173. Ti mins indlagt REMA1000 pause til at ødelægge gennemsnittet... hov.
WALL OF TEXT om øjne til at se.
I dag skal jeg med en god kammerat og hans ca. treårige søn i Tivoli. Selv om jeg har kendt min kammerat gennem længere tid nu, så er det første gang jeg skal møde hans lille søn. Så i dag skal jeg altså gøre et godt indtryk på en treårig.
Folk siger jo at børn tager en som man er, om man er grim, tynd, tyk eller stribet. Min erfaring er at det gør de også, men hvis man ligner en af heksene fra Disney, så kan det altså godt være lidt op ad bakke fra start. Ikke at de ikke nok skal varme op til en med tiden men hvis man har begrænset tid så kan det godt betale sig at tænke sig lidt om. Børn er jo slet ikke dumme, de har jo allerede i den alder lært hvordan en standard goodguy/-girl ser ud, så hvis man hælder lidt mere til prinsesse- end heksesiden af barometeret så kan det altså godt gøre tingene lidt lettere.
Derfor stod jeg hertil morgen og prøvede lidt mere tøj end normalt, vi skulle helst ramme en kombi af noget som var praktisk til lidt skiftende vejr og som også så venligt ud. Krøllerne stod allerede ud i en ukontrollabel pjusket stråleglans og tiden var der ikke rigtig til at gøre andet end klappe lidt halvhjertet på dem og håbe på de så mere søde end crazy ud.
Så måtte jeg finde noget sejt, noget som et treårigt barn ville kunne lide, mit pulsur, HELT SIKKERT. Det er altid et hit i børnehaven. Det kan lyse blåt, har mange knapper, kan blinke med et hjerte og så ser det sejt-digitalt ud. Billige points, lige ind på kontoen. Et tegnekridt proppede jeg også i tasken. Man ved sgu aldrig hvad er et hit i en treårigs verden. En dag er det en halvmast regnorm og den næste er det en ballongynge. Jeg har gennem det meste, af den del af mit liv som jeg kan erindre, fået lov til at høre historier fra min farmor om vores fælles ture i tivoli da jeg var et lille barn. Tilsyneladende var jeg ret glad for myrer og slushice, resten sagde mig intet. Totalt pengene værd. Så man ved aldrig, et tegnekridt og en god fantasi er ikke det værste at medbringe i sin lomme.
Det er altid en stor og sjov ting at prøve på at se sig selv igennem andres øjne, især børn, fordi deres opfattelse af verden ikke er cementeret på samme måde som voksnes. At ligne en heks lidt kan faktisk være en smule problematisk for et barn fordi de måske ikke helt forstår, at det der gør en heks ond, ikke er at hun ser lidt mærkelig ud. De ser bare, hekse-ond-farlig-mærkeligt-udseende. Men hvad er det egentlig der får en heks til at ligne en heks er det vorten på næsen? De sorte steger om øjnene? Rynkerne?
Forleden dag så stod der et nævnenyttigt barn og grinede foran mig. Hun havde desperat, uden held, prøvet på at trutmunde kysse mig på læberne. Hvad der kunne lyde som en spontan kærlig handling, var i virkeligheden et snedigt forsøg på at undslippe sig at få tørret sin næse og mund. Begge dele skinnende af et generøst lag af snot og spyt som jeg havde været ved at angribe med noget køkkenrulle. Da hendes første snedige undvige manøvre havde fejlet havde hun skiftet taktik. ”Du har skæg!” Kom det fra den frække lille treårige mund. ”Hvad?! Jeg har da ikke skæg, det er kun noget mænd har”. Udbrød jeg, mens jeg dog ikke lod mig distrahere, og med ægte pædagogmedhjælper behændighed fik tørret både det ene og det andet. ”Du har skæg!” insisterede hun med alt den alvor som hun kunne lægge for dagen, mens hun ivrigt pegede på mine underarme. Jeg fik for mange år siden den uvane at barbere mine arme ligesom mine ben, og derfor når hårene vokser ud er de lidt kraftigere end hvad nok normalt er tilfældet. Det var altså dem hun mente. Små sorte mørke hår der burde have set et barberblad for et par dage siden. Skæg var altså i hendes verden, små kraftige mørke hår. Lige meget hvor de sad.
Så tingene hænger ikke altid sammen som man tror de gør, og nogle gange ser børn nogle overraskende sammenhænge.
Det her med at se verden igennem andres øjne er i øvrigt nok hovedgrunden til mit valg af fag, det har altid fascineret mig at prøve at finde ud af hvordan andre egentlig opfatter tingene, hvad for en verden de egentlig lever i. Jeg ved ikke i hvilken grad jeg anser det for muligt at sætte sig ud over ens eget verdensbillede, men det er et teoretiske spørgsmål til en anden gang. I denne forbindelse vil jeg blot bemærke at nogle gange når jeg koncentrerer mig nok, eller når jeg møder noget anderledes nok, så har jeg oplevet at få en fornemmelse for et andet verdensbillede.
For noget tid siden fik jeg en anden privilegeret oplevelse på denne måde. Det var ikke et barns øjne som jeg fik lov at se verden igennem, men i stedet et andet fag. Af grunde som jeg ikke rigtig har lyst til at oplyse, tilbragte jeg en rum tid på bagsædet i en patruljevogn. Foran mig sad en stadigt skiftende række af vaske ægte politimænd (og -kvinder), med vaskeægte politiøjne som jeg kunne kigge på natten igennem. Den nat stillede jeg mange spørgsmål. Alle som jeg kunne finde på og som jeg havde modet til at presse ud over mine læber. Hvilket i virkeligheden kun udelukker de allermest perverse og person-intime, jeg har ganske få hæmninger når det kommer til stykket, og jeg er som reglen ligeglad med at virke dum eller uvidende.
En anden ting som også i mange år har karakteriseret mig, er en ret stor grad af naivitet. Folk forbinder tit naivitet med dumhed, men sådan tror jeg normalt ikke det hænger sammen. For mig hang det nok mere sammen med en slags konfliktskyhed. Jeg ville gerne tror det bedste om verden, for så skulle jeg ikke forholde mig til det værste.
(Eller måske er det i virkeligheden ofte dumhedens natur – Den automatiserede undvigende tanke der ikke vil tænke alle konsekvenser igennem?)Den aften så jeg mange ting. Jeg så et sted bag Kødbyen hvor jorden ved første øjekast var dækket af senvinterens ubeslutsomme sne. Den der karakteristiske tyndtdækkende type, hvor en kold og utilgivende jordbund med knækket græs og beskidt grus overalt kunne skimtes igennem.
Det var ikke sne, men hvid-gule vådservietter og kanyler.
Betjentene fortalte mig at det var her familiefaren og de handlede kvinder, som de tidligere havde vist mig da vi trillede igennem Istedgade, tog hen. Og det her, var hvad de efterlod sig. Små beskidte, plettede minder. Nogle steder hang servietterne også i gitterhegnet og flagrede stilfærdigt i den kolde nattevind. Små beskidte hvide flag. Små beskidte overgivelser. Et opgivet sted.
Tidligere havde vi kørt stille igennem Istedgade, vi havde siddet tavse i nogen tid mens både mine og betjentenes øjne dvælende var sunket ud gennem glassene, draget af nattens neonoplyste impulsdrevede aktivitet. Det var en stille aften uden mange udkald så da jeg havde fortalt dem jeg aldrig havde været på stripbar, havde de grinet, og lovet at tage mig med ud og føre tilsyn på en, hvis der ikke skete noget snart. Den mest snuskede de kunne finde, havde de lovet med smil i mundvigende. Men nu hvor vi var i Istedgade ville jeg gerne se en ludder, så mine øjne afsøgte fliserne som tålmodigt passerede vores vinduer. Vi var jo i Istedgade, det var jo her de skulle være? Jeg kunne dog ikke se nogle kvinder der ligesom passede ind i mine forestillinger om røde laknederdele, eller gennemsigtige stiletter. Til sidst spurgte jeg betjentene om de ikke ville vise mig en luder når de så en, for jeg var muligvis ikke så god til at se dem? Den ene af betjentene grinede af mig med hævede øjenbryn i bakspejlet og så gav han sig til at pege på nogle sorte kvinder. ”
Der, der, der, der? Kan du ikke se dem?”. Mine øjne gled fra bakspejlet og ud af vinduerne til de kvinder han havde indikeret. Deres tøj var umoderne og sad lidt for tæt, men jeg uden tvivl mere "luderagtigt tøj" hængende i mit skab i den pæne del af København, end nogen af disse kvinder havde på. ”
Joh, men… Jeg har vel altid bare tænkt at have dårlig tøjsmag vel ikke var noget at stemple… Øh… eller, jeg havde nok forventet noget mere lak og læder?”. ”
Nå, men det er mere østblokluderne der går klædt sådan, her arbejder Afrikanerne”. Mine øjne forlod hans og vendte tilbage ludderne. Jeg kan se jer nu.
Nu tænker i nok at det lyder som om jeg lige må være kommet ind med firetoget at jeg ikke har lagt mærke til noget mærkeligt ved disse sorte kvinder i Istedgade? Det var der i hvert fald en af mine venner der bemærkede da jeg fortalte ham denne beretning. Faktisk har jeg boet i København, on and off i mange år. En del af dem på Vesterbro. Jeg havde set disse kvinder mange gange før. Nogle gange så vil man bare ikke se, nogle gange så afhænger ens verdensbillede af en blindhed og en uskyld. Nogen gange skal man se en andens verden for at kunne se sandheden om sin egen.
Nu hvor jeg alligevel er i gang med den første omgang wall of text gennem lang tid, så kan i lige få et par ludder relaterede sætninger mere.
En gang så blev jeg tilbudt 3000kr for et blowjob, eller mellem 5000-10000kr for at være med i en seksuel fantasi. Jeg skulle lade som om jeg var enten hans Terapeut, hans søster eller hans mor.
Jeg valgte ikke at gøre det. Men når jeg har snakket om det med forskellige venner og bekendte har jeg fået meget forskellige reaktioner, overraskende mange har reageret med noget a la, er du sindssyg? HVORFOR GJORDE DU DET IKKE.
Tja… Hvad synes i om sådan noget?
Dette indlæg er blevet redigeret af Jaaanie: 9. juni 2012 - 19:25
