Testdag: 3.6.2012
Kvalifikation: 13.-14.6.2012
Løb: 16.-17.6.2012
Regelændringer
2012 er ikke et at de store regelændringsår. 2011 var et stort regelændringsår og Le Mans laver (for at holde udgifterne nede for deltagerne) som regel kun småændringer årene efter en stor regelændring. Årets regelændringer kan opdeles i tre
i) Større lighed mellem benzin- og dieselvogne: Dieselvognene får ca. 7 % mindre effekt end sidste år og tankene skal være 5 L mindre end sidste år.
ii) Sikkerhed: Det er i LMP1, LMP2 og FLM nu obligatorisk med "hajfinen" mellem cockpit og bagvinge. Dette skulle (efter tests) bedre sikre at vogne ikke ruller rundt efter kollisioner....jævnfør sidste års alvorlige ulykker, hvor ingen dog kom alvorligt til skade. Ligeledes skal sidespejle være større for alle klasser (undtagen LMP1) og skal kunne elektrisk justeres så de altid giver optimalt udsyn.
iii) Hybridbiler: Det er tilladt med elektriske motorer på forhjulene der bruger energi opsamlet under nedbremsning. For ikke at give hybridbilerne overdrevne fordele ved eventuelt regnvejr må de første aktiveres over 120 km/t. Hvis det bliver regnvejr, så alle dog enige om, at hybridbilerne vil have en seriøs fordel.
Analyse af klasserne
LMP1
Grundet økonomiske overvejelser trak Peugeot sig ud af Le Mans i år. Audi fortsætter dog med uformindsket styrke. Heldigvis har Toyota meldt sig som seriøs konkurrent til Audi (ellers ville det blive kedeligt), og udover stærke vogne, så har de også hentet de fleste af kørene fra det gamle Peugeot-team.
Audi stiller med 3 vogne + de har "udlånt" en til Audi Sport North America, et privat team, dog med masser af hjælp og støtte fra Audi. Den private Audi plus den ene af fabriks-Audi'erne er videreudviklinger af sidste års model og kaldes Ultra. De to resterende Audi'er kaldes Hybrid og er netop hybridvogne. Dieseltræk på baghjulene og elektromotor på forhjulene.
I begyndelsen af året var ultraerne lidt hurtigere end hybriderne. Men Tom K. har forklaret, at det ikke er underligt, da det kræver en anden køreteknik, en anden opsætning af vognen og en finjustering af arbejdet mellem diesel- og elektrokræfterne. Tom kører hybrid.
Som foråret er gået er hybriderne blevet hurtigere og ved testdagen var Toms vogn den hurtigste af alle, et mulehår foran de to andre fabriks-Audi'er og en lille slat foran Toyota'erne.
Man kan dog ikke ligge for meget i resultatet, idet alle er enige om, at alle 6 førende vogne nok vil kører noget stærkere op til løbet.
Bliver det tørvejr ser det ud til at blive en meget lige kamp mellem Audierne. Bliver det regnvejr skulle hybriderne være ret sikre på sejr, hvis ellers deres nye teknologi ikke går i smadder. Audi har kørt meget med deres nye vogne og de ser utroligt driftsikre ud.
Toyota stiller med to nye hybridvogne. Såvel i driftsikkerhed som fart har de overrasket alle indtil nu. De ser pt ud til at være lidt langsommere (men ikke meget) end Audi'erne. Om de kan opretholde et højt race-tempo og holder til 24 timer det vil tiden vise. Men de ser pt. stærke ud til at køre med om sejren hvis de holder tempo og ikke går i smadder.
Andre vogne: Ligegyldige reelt. Ingen andre vogne vil kører med om sejren i LMP1 eller den samlede sejr.
Danskere:
Tom Kristensen: I tørvejr kører han med om sejren med sikkerhed (hvis vognen holder). I regnvejr har jeg meget svært ved at se nogen true Toms vogn (hvis den holder) med kombien af teknik og stærke regnvejskørere.
Vejrudsigten siger pt skiftende vejr, både sol, overskyet og regn.
LMP2
En umulig klasse at udtale sig om i år. Den er utroligt lige og de 10 bedste vogne kan alle køre med om sejren.
Danskere:
David Heinemeier Hansson. Kender ham ikke!! Men han kører i et godt team og vogn (OAK racing, Morgan-Nissan). Faktisk var hans vogn, med ham bag rettet, den hurtigste LMP2 under testdagen. Tør ikke udtale mig om hans muligheder specifikt udover at han helt sikkert er med i gruppen af vogne der kan vinde kategorien.
LMGTE pro
Bliver en dyst mellem Ferrari 458 og Corvette. De fire Ferrari'er og de to Corvetter er meget lige. Det ser dog ud til at Ferrari'erne er marginalt hurtigere. Til gengæld ved vi, at Corvette'rne ikke er til at slide op. Om Ferrari over 24 timer virkeligt kan true Corvette, det er tvivlsomt. Men farten har de i hvert fald.
Danskere:
Jan Magnussen: Som altid bland favoritterne til at vinde klassen som han har gjort så mange gange før.
LMGTE am
Denne klasse er det klassiske opgør mellem Ferrari (458) og Porsche (911). I år dog med et stærkt team fra Aston Martin (med tre danske kørere). Bilerne er som altid meget lige og det er svært at pinpointe favoritter. Det bliver et hundeslagsmål.
Danskere:
Christoffer Nygaard, Kristian Poulsen og Allan Simonsen: De kører alle i vogn nr. 99 en Aston Martin. De hører helt sikkert til en af de stærkeste teams og vogne. Faktisk kørte de klart hurtigst af alle vogne i klassen til testdagen. Også i denne klasse har vi kørere med der klart kører med om sejren, hvis alt går vel.
Dette indlæg er blevet redigeret af jarvig13: 12. juni 2012 - 21:55









