Morten Z, på 1. Jul 2003, 21:55, sagde:
Her er et snip fra en artikel jeg for nylig skrev til fysioterapeuternes fagblad:
Beregning af intensitet
Hvis man kender maximalpuls, hvilepuls og arbejdspuls kan intensiteten beregnes udfra Karvonen-formlen. Princippet er, at man beregner hvor man relativt set ligger henne indenfor det tilgængelige arbejdsinterval, hvilket vil sige intervallet mellem hvile- og maximalpuls.
Da denne formel kan være lidt besværlig at anvende angives intensitet ofte som procent af maximalpulsen (% HRmax). Forskellen mellem de to angivelser er ikke så stor ved høje intensiteter, men ved lave intensiteter bliver forskellen markant (figur). Ved hvilepuls vil intensiteten være 0 %, men udtrykt som % HRmax vil den være ca. 33 %. En intensitet på 25 % vil svare til ca. 50 % HRmax.
Når man snakker om intensitet er det derfor vigtigt at definere om der menes intensitet ”på den rigtige” måde eller procent af maximalpuls. Specielt da man i forbindelse med træning af patienter ofte vil arbejde med moderate intensiteter.
Som du kan læse i vores anmeldelse af Polar S710 uret så anker vi også Polar for at de beregner intensitet "på den forkerte måde".
Hej Morten
Som jeg læser det, er du fortaler for at beregne træningintensitet ud fra pulsreserven, frem for maks.pulsen alene. Jeg har imidlertid lidt sværte ved at fange idéen i at bruge forskellige satser for intensiteten som angivet på den figur, du har vedlagt dit indlæg. Jeg har set figuren før, og har før undret ´mig over den.
Min pointe er, at når nu figuren siger, at belastningen for den relative puls skal sænkes i forhold til beregning med maks.pulsen alene (eksempelvis ca. 66% af pulsreserven svarende til 75% af maks ifølge din figur, samt andre figurer jeg har set magen til) ligger man jo blot parametrene for arbejdspulsen tættere på hinanden.
Eks. ved maks.puls på 200 og hvile puls på 50:
- arbejdspuls ved 75% beregnet af maks.pulsen alene: 150 bpm
- arbejdspuls ved (tilsvarende ifølge figuren) 66% af pulsreserven: 149 bpm
Spørgsmålet lyder nu: Er der således nogen som helst reel grund til at benytte sig af den mere komplicerede formel for pulsreserven, når resultatet alligevel bliver noget nær beregningen ved maks.pulsen alene? Hvorfor ligger procentværdierne lavere, når man benytter sig af pulsreserven? Det udligner jo netop den forskel, der ellers gerne skulle fremkomme, når man lige flotter sig til at tage hvilepulsen med i beregningerne fremfor at begrænse sig til kun at benytte sig af maks.pulsen. Man føler sig lidt "snydt", hvis du forstår?

)
Håber du kan hjælpe med et svar. Jeg har ikke kunnet finde det andre steder

)