En del af motivationen ved træning kan være at sammenligne sig med andre. Ved styrketræning er der den uretfærdighed at store personer har en fordel, men ved at brugeMotion-online’s Index100 beregner kan man sammenligne på tværs af kropsvægt!Princippet i Index100 er, at alle løft bliver regnet om til hvad de teoretisk ville være såfremt man vejede 100 kg. Index100-beregningen kan bruges på alle løft, både for mænd og kvinder (dog ikke til fair sammenligning mellem mænd og kvinder).

Indtast dit løft og din kropsvægt i nedenstående felter og tryk på beregn.

Beregning af Index100.
Dit løft:
kg
Din kropsvægt:
kg
Dit løft hvis du vejede 100 kg:
kg

Med dette tal i hånden kan du nu sammenligne dig med andre personer i samme løft, selvom deres kropsvægt er anderledes end din. (NB! Beregneren kan ikke anvendes ved kropsvægt lavere end 50 kg)

Go get’em!

 


Teoretisk baggrund for Index100 beregningen

 

Når man skal sammenligne løftepræstationer mellem forskellige personer, kan man ikke bare dividere løftene med kropsvægten, da sammenhængen mellem løft og kropsvægt ikke er lineær (se graf).

Beregningen bag Index100 er baseret på sammenhængen mellem præstation og kropsvægt hos verdens bedste styrkeløftere. Dr. Mel C. Siff fra Sydafrika har ud fra en statistisk behandling af de bedste løft i alle vægtklasser gennem en årrække fundet frem til en formel som giver en Siff-score, der kan bruges til fair sammenligning. Det er med udgangspunkt i denne Siff-score at vi har beregnet en Index100-formel. Fordelen ved Index100 tallet er, at det er lettere at forholde sig til, specielt når man ønsker at bruge det på andre løft end blot summen af de 3 styrkeløft.

Beregningen kan som sagt bruges på andre løft end styrkeløft, da det er rimeligt at antage at sammenhængen mellem styrke og kropsvægt for de 3 styrkeløft også gælder for andre løft. Den oprindelige Siff-score er beregnet til løft for både mænd og kvinder, hvilket derfor også gælder for Index100-beregningen.

Eksempel: A vejer 90 kg og kan tage 115 kg i bænkpres. B vejer 75 kg og kan tage 100 kg i bænkpres
Hvem er stærkest? A løfter 1,28 kg pr. kg kropsvægt og B løfter 1,33 kg pr. kg kropsvægt. Er B så stærkest? Nej, ifølge Index100-beregningen ville A løfte 120 kg hvis han vejede 100 kg og B ville kun løfte 117 kg. A er altså den stærkeste (efter retfærdig normalisering)

Der findes andre metoder til at sammenligne løft på tværs af vægtklasser. I styrkeløftskonkurrencer bruger man Wilks score til at finde “den bedste” løfter ved stævner. Selvom Wilks score er mest anvendt, finder vi at Siffs score baserer sig på et mere solidt statistisk fundament. Forskellen mellem disse to er dog ikke voldsomt stor.

Man kan også lave rent teoretiske overvejelser over sammenhængen mellem styrke og kropsvægt, men da kroppen er noget mere kompleks end blot en geometrisk model, er det rimeligt at anvende disse empiriske formler.

Det vil være for meget at kalde Index100 for videnskabelig baseret, men det er dog et stykke avanceret empiri og tættere på et retfærdigt sammenligningsgrundlag kommer man nok ikke.

Similar Posts

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *