Man behøver ikke at have studeret molekylærbiologi for at vide, at generne betyder en masse for vores fysiske præstationsevne. Vi er simpelthen bare ikke født lige.
Det nye videnskaben bidrager med i disse år, er at man langsomt begynder at finde ud af præcist hvillke gener, der er afgørende for om man har gode anlæg for at blive stærk, udholdende eller ingen af delene.
En af de virkeligt spændende kandidater til titlen “præstations-genet” er det såkaldte ACE-gen (Angiotensin-Converting-Enzyme). Genet optræder i enten en D-udgave eller en I-udgave (D for Deletion og I for Insertion).
I en af nyeste undersøgelser af ACE-genets rolle undersøgte man 33 utrænede mænd, der lavede styrketræning i 9 uger. Man fandt, at de forsøgspersoner, der havde D-udgaven af genet blev en del stærkere end de forsøgspersoner der kun havde I-udgaven (ca. 16 % fremgang i styrke i forhold til 9 %).
Det skal blive spændende at se, hvad fremtidige undersøgelser siger, dels om hvorfor D-udgaven af ACE-genet tilsyneladende spiller en rolle, men naturligvis også om hvilke andre gener der viser sig at være vigtige.
For tiden kærer der et stort internationalt projekt, der netop skal “opdage” nye præstationsgener. Projektet kaldes for GENATHLETE og går ud på at man indsamler blodprøver fra hundredevis af atleter, som alle har fået målt et kondital på over 75. Ved at sammenligne disse blodprøver med blodprøver fra kontrolpersoner med et normalt kondital, håber man at kunne finde frem til de gener, der beskriver en topatlet. Et af de foreløbige resultater fra GENATHLETE-projektet har været at man fandt ud af, at der IKKE var nogen sammenhæng mellem I-udgaven af ACE-genet og det at have en høj kredsløbskapacitet. Dette har ellers været antydet i andre studier.
Det er selvfølgelig mere spændende at opdage sammenhænge end at opdage ikke-sammenhænge, men det siger også noget om hvor svært det bliver at finde alle “nøglerne”. Der vil nemlig ikke bare være et gen, men et mønster af gener som tilsammen vil beskrive den genetisk perfekte atlet.
De etiske og praktiske perspektiver på disse undersøgelser vil vi overlade til vores Diskussionsforum.
hej Morten
Rigtig fin site du har lavet her – kan bruge mange oplysninger til biologi undervisning i gymnasiet 🙂
Savner dog en dato på dine artikler (nye forskningsresul tater……hvor nye – kræver en dato)
kh HElle
Jo tak. I de tidlige dage kom der desværre ikke datoer på. Men som du kan se på referencerne til denne artikel, så blev den skrevet en gang i 2000.