Kalium (Guide) – kan du undgå hjertestop?

Rate this post

Kalium er med til at genopbygge kroppens salte og proteiner. Mangler du eller har du for meget kalium i kroppen, kan det være livstruende og føre til hjerteforstyrrelser og i værste fald decideret hjertestop! Kan du forebygge denne livstruende tilstand med kalium-tilskud?

Kalium er et grundstof, der indgår i de salte og proteiner, som vores krop er opbygget i. Det er et vigtigt mineral, der sikrer at kroppens celler fungerer og kan kommunikere indbyrdes med hinanden. Er din krop i under- eller overskud af kalium, forstyrres kommunikationen og det kan i yderste konsekvens udvikle sig livstruende.

Hvad er kalium?

Kalium er et grundstof som optræder i kroppen som et mineral. Kalium reguleres ved hjælp af nyrerne. Det gennemsnitlige menneske har ca. 150 gram kalium i kroppen, som blandt andet er med til at sikre forbindelsen mellem muskler, nervesystem og hjerte.

Kalium er i øvrigt et basisk mineral, hvilket betyder at den også er med til at opretholde kroppens syre/base-tilstand.

Har jeg brug for kalium?

Alle mennesker har brug for kalium for at overleve. Det er blandt andet med til at opbygge proteiner. Derudover har det også en funktion i forhold til regulering af blodtryk og væskebalance.
Som nævnt sørger kalium også for muskel- og nervesystemets funktion og skal helst ligge inden for et snævert område omkring føromtalte 150 gram, for at du ikke får problemer.

Er jeg i kaliummangel?

Mange mennesker er i kaliummangel, og det kan som nævnt være meget farligt. Der findes forskellige advarselssymptomer, du kan mærke efter, hvis du er bekymret.

  • Forstoppelse
  • Muskelsmerter- og kramper
  • Højt blodtryk
  • Træthed
  • Hjertebanken

Mange af de ovennævnte symptomer viser sig ved kaliummangel. Muskelsmerter, kramper og prikken i huden skyldes mineralets store indvirkning på muskel- og nervesystemet. Prikken vil føles som små nålestik, eller kriblen i huden.

Kaliummangel gør det ligeledes sværere for dit hjerte at pumpe blodet rundt i kroppen og for dine blodkar at udvide sig, og du kan derfor opleve hjertebanken og ligeledes et højt blodtryk.

Kaliummangel bør straks rettes op på, hvis du har mistanke om det

Hvor får jeg kalium fra?

Hvis uheldet er ude, og du mistænker, eller frygter at du har kaliummangel, så er det bedste du kan gøre, at øge dit indtag af mineralet. Det er nemlig så heldigt, at kalium findes i mange forskellige madvarer, og fås som kosttilskud.

Madvarer med et højt indhold af kalium er blandt andet frugt, herunder citrusfrugter, abrikoser, bananer og vindruer. Derudover indeholder nødder, rodfrugter og sojabønner også meget kalium. Selv i mejeriprodukter, kød og grøntsager som tomat, selleri, kål og spinat, finder du kalium. Der er altså ingen undskyldning for at være i underskud.

Hvis det står helt galt til, kan du også få kalium som kosttilskud. Det gør det nemt at indtage og du er sikker på at få din nødvendige dosis hver dag.

Hvad skyldes kaliummangel?

Kaliummangel skyldes ofte kaliumtab på baggrund af en bestemt type medicin eller livsstil. Overdrevent store mængder af cola, kaffe eller lakrids kan i værste tilfælde give kaliumtab, lige som nyresygdomme også har stor indvirkning på dit kaliumniveau.

Opkast og diarre kan ligeledes resultere i kaliummangel på grund af sygdommenes vanddrivende virkning.

Skal jeg søge læge ved kalium mangel?

I de fleste tilfælde af kaliummangel kan du klare det selv – hvis du altså er klar over, at du mangler mineralet. Vanddrivende mediciner er i de fleste tilfælde årsagen til stor kaliummangel, som også kaldes hypokaliæmi.

Hypokaliæmi behandles ofte i samarbejde med din læge, men ved svære tilfælde kan indlæggelse på hospital være nødvendigt. Dette er dog en sjælden nødvendighed.

Kalium er ét af de mineraler, der holder din krop kørende, så sørg for at holde øje med, om du har kalium nok i kroppen. På den måde sikrer du nemlig god funktion af dit system og kan endda mindske risikoen for diverse hjertesygdomme.

Del artiklen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *