[xmlproductfeed keywords=”knæbeskyt” limit=”150″ ]
De fleste tænker ikke, at det er nødvendigt med knæbeskyttere. Det kan nemlig virke unødvendigt, hvis du føler, at du har styr på det du laver, og ikke falder. Og hvad skal en lille stof- eller plastikbeskytter egentlig kunne gøre, når uheldet for alvor er ude? Læs om vigtigheden ved knæbeskyttelse her.

De fleste små børn får knæbeskyttere på, når de skal ud på første rulleskøjtetur. Dette er selvfølgelig for at beskytte dem, når de falder – hvilket ofte sker, men det har givet knæbeskyttere et dårligt ry. Mange tror nemlig, at de er forbehold små børn, der ikke har styr på deres bevægelser. Dette kunne ikke være længere fra sandheden.

Hvad er knæbeskyttere?

Knæbeskyttere er ekstra polstring omkring dine knæ, der beskytter imod skader. Polstringen kan variere i kraftighed lige fra tykt stof til en hård plastikskal.

Knæbeskyttere er for dine knæ, hvad en cykelhjelm er for dit hoved – de tager fra hvis du falder og minimerer skaden.

Hvorfor skal jeg bruge knæbeskyttere?

Et forkert hop, et fald, eller en skæv landing kan i værste fald resultere i livslange knæskader. Knæet er en skrøbelig kropsdel, der står for skud ved de mange vrid og ryk, som dine knæ oftest udsættes for, når du dyrker sport.

Ligeledes kan et skadet knæ også betyde, at du ikke kan dyrke din sport eller træning i lang tid, hvilket jo heller ikke er sjovt.

En knæbeskytter betyder dog ikke, at du ikke kan få ømme knæ af at falde, men sikrer, at du eksempelvis undgår en flækket knæskal, eller at dit knæ bliver rykket af led.

Hvornår skal jeg bruge knæbeskyttere?

De fleste bruger ikke knæbeskyttere til almen sport – som eksempelvis løb, cykling eller fodbold. Til gengæld er knæbeskyttelse særligt aktuelt inden for ekstremsport og sportskategorier som BMX og skateboarding, ligesom de også med fordel kan anvendes i en aktiv sport som f.eks. håndbold.

Som tommelfingerregel bør du bruge knæbeskyttere, hvis du føler, at dine knæ kan være særligt udsat i din sportsgren. Du kan overveje følgende

  • Er der chance for styrt?
  • Er der chance for stød og overbelastning?
  • Er der chance for glid og gnidninger hen ad jorden?

Hvis du kan nikke ja til nogle disse punkter, bør du anskaffe dig et par knæbeskyttere.

Hvilken type knæbeskytter skal jeg vælge?

Når du skal vælge dine knæbeskyttere skal du overveje, hvilke kvaliteter du leder efter. Det hænger sammen med, hvad du skal bruge dine knæbeskyttere til. Her kan du med fordel overveje følgende:

  • Nemme eller komfortable?
  • Ekstra beskyttende eller fleksible?
  • Maksimal eller minimal dækning?

Der findes groft sagt to måder at tage knæbeskyttere på; enten har de spænder, eller også har de elastik. Spænderne er nemme og hurtige at tage på, mens elastikken betyder, at de skal trækkes op over underbenet. Med elastikker minimerer du dog risikoen for, at knæbeskytterne begynder at gnave i knæhaserne.

Knæbeskyttere findes med både hårde og bløde knæskaller. De hårde beskytter selvfølgelig ekstra meget. De bløde beskytter med puder og er derfor mere fleksible at have på og kan for den sags skyld også bruges til havearbejde og andet arbejde, der foregår på knæ.

Du kan få knæbeskyttere, der kun lige akkurat dækker knæet. Disse er simple, men effektive. Du kan dog også få beskyttere, der er kombineret med en skinnebensbeskytter, så hele dit ben er dækket ind. Disse er knap så fleksible, men sikrer dig mod brud på skinnebenet.

Uanset hvilken type knæbeskytter du ønsker, er de bestemt med til at sikre dig. Det er derfor vigtigt, at du overvejer knæbeskyttere, hvis du skal dyrke nogen form for sport, hvor dine knæ og ben er udsatte. De er ikke kun til børn.

Similar Posts

One Comment

  1. Min søn er håndværker, lægger gulve, har ondt i knæet, hvad er bedst, (er ikke overvægtig)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *