Vælg
en beregner fra listen
| Du forbrænder flere kalorier ved at løbe end ved at gå |
 Jepper-depper, det er rigtigt - ikke bare pr. minut, men også pr. kilometer. Faktisk er det tæt på at du forbrænder dobbelt så meget og hvis man ser på det i forhold til tiden, så er det næsten fire gange så meget.
Jepper-depper, det er rigtigt - ikke bare pr. minut, men også pr. kilometer. Faktisk er det tæt på at du forbrænder dobbelt så meget og hvis man ser på det i forhold til tiden, så er det næsten fire gange så meget. Man kan ofte møde det synspunkt, at man forbrænder lige meget om man går eller løber den samme distance, men dette udsagn beror på to tilsnigelser: 1. en meget grov afrunding, 2. man tæller hvilestofskiftet med som en del af aktiviteten. Nedenstående beregner viser dig tydeligt hvad forskellen i forbrændte kalorier for en given distance reelt er.
De to søjler til højre illustrerer energiforbruget ved at tilbagelægge en given distance ved hhv. gang og løb. Blå er hvilestofskiftet og orange er energiforbruget ved aktivitet. Det tager den dobbelte tid at gå distancen, men enegiforbruget pr. minut er meget større ved løb. Kun hvis man går meget hurtigt vil energiforbruget være ens ved de to aktiviteter. Ved en ganghastighed på 7-8 km/t bruger man cirka det samme antal kalorier pr. km som ved løb, men dette vil også være en ekstrem ganghastighed - og faktisk den hastighed hvor de fleste vælger at slå over i løb. Ved en ganghastighed over 5 km/t vil energiforbruget pr. km altså gradvist nærme sig det for løb, men normal ganghastighed for de fleste vil være under 5 km/t. Hvis vi kigger på energiforbruget pr. minut i stedet for pr. km, så vil man typisk forbrænde mindst 4 gange så meget ved at løbe. Hvis vi f.eks. sammenligner gang ved 5 km/t og løbe ved 10 km/t, så vil man tilbagelægge det dobbelte antal km på den samme tid. Hvilket skal sammenholdes med at man også har forbrændt ca. det dobbelte pr. km. Gang er sundt - ingen tvivl om det - men løb, det er effektivt. Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 19. august 2008 Referencer:
Del med andre
Kommentarer (29)
 Anonym sagde:
|
Hvilestofskiftet er den energiomsætning man altid har - også når man er i komplet hvile. Når man stiller spørgsmålet: "hvor meget forbrænder jeg ved at løbe 5 km?", så kan dette spørgsmål jo besvares ved enten at fortælle hvor meget man forbrænder i alt på turen - eller ved at fortælle hvor meget ekstra man forbrænder ved at have rejst sig fra sofaen. Hvis vi skal sammenligne forbrændingen ved at gå og løbe, så er det mest rimeligt at svare ud fra hvor meget ekstra man forbrænder ved enten at gøre det ene eller det andet. Hvileforbrændingen ville man jo have haft under alle omstændigheder. |
Hey, jeg syntes det er meget spændene men jeg har et par spørgsmål. 1:Når man siger løb 10 kilometer løber man så konstant 10 kilometer? Eller er det med enkle pauser? Fordi når jeg løber så i starten går det skide g odt men så senere så gør det ondt i musklerne så jeg går en tur nogle der kan guide mig igennem hvor meget man skal gå og løbe når man løber en tur? 2: Kalorier, hvor mange kalorier svare til 1 kilogram. Det forskelligt for hver krop men hvad er det sådan generelt? Og hvor ofte skal man løbe for at tabe sig kilo? 3: Jeg løber jævnligt ud i skoven, jeg syntes ikke jeg taber mig overhovedet. Er der nogle der kan fortælle mig hvor langt jeg skal løbe, hvor ofte og hvornår det vil tage effekt på min vægt! Tak 16. oktober 2009 |
Morten Z sagde: 
|
Martin - det der bliver beregnet her er netop forhøjelsen af stofskiftet ved at være aktiv og resultatet er, at selv om man er aktiv i kortere tid, så er den samlede forhøjelse af stofskiftet højere ved løb. Hvis du kigger på søjlediagrammet ovenfor, så kan du jo prøve at forestille dig at den blå bund ved løb gøres ligeså bred som ved gang (dvs. vi kigger på samme tidsperiode). Det vil blot betyde at det samlede stofskifte i løbesituationen er endnu højere end ved gang. 16. oktober 2009 |
Martin M sagde:
|
Glemmer i ikke en ting? Ja man har altid hvilestofskiftet, men når man går 10 km så er man jo aktiv i meget længere tid i løbet af en dag. Det vil sige at man i meget længere tid i løbet af en dag, presser sit stofskifte til et niveau højere end kun hvilestofskifteniveau. Løber man de samme 10km, så skynder man sig hjem til hvilestofskifteniveau. Selvfølgelig er der efterforbrænding, der er højere ved løb, men er det så effektivt, både med tid og niveau, at det kan opveje fordelen ved at øge sit stofskifte i meget længere tid i løbet af en dag? 16. oktober 2009 |
Peter hamselv sagde:
|
Lidt mere i dag gik jeg 3 min ved 6km/t puls efter 3 min 80bpm derefter slog jeg over i løb 3 min puls efter 6 min 100 bpm, derefter satte jeg farten op til 8,5 km/ og gik i 3 min med en puls efter 9 min på 134, slog over i løb 3 min med en puls efter 12 min på 122. Min maks puls er 185. uvidenskabeligt bevares, men ikke desto mindre. temp 224 grader luftfugtighed 75% 14. juli 2009 |
Peter hamselv sagde:
|
Så er jeg vendt tilbage og er frygteli. Jeg benyttede et standart Technopgym løbebånd, båndet har jeg kontrolleret på 5, 10 og 15 km/ ved markering på båndet efter båndet er udmålt med målebånd, og ved at tælle antal gange markører passererr over 5 minutter ved hver hastighed. Båndet viste korrekt. Jeg benyttede et standart Polar/Technogym pulsbælte, som stemte i puls angivelse med to andre bælter. Temperaturen i følge DMI i Kastrup lufthavn er 20 grader, luftfugtighed 83%. Jeg gik medens båndet accelereredes op tikl 11,8 km/ hvilket er ekstrem hurtig gang for mig. På¨2 min accelereredes min puls til 165 bpm. herefter slog jeg over i løb. efter 3 min, dvs samlet 5 min, var min puls faldet til 150 bpm. Om 2 min var nok til steady state iltoptag ved jeg ikke, men jeg svedte voldsomt efter de 5 min, så en hvis cardiac drift fra temp. regulering kan måske have øget pulsen ved 5 min. Baseret på en enkelt uvidenskabeligt forsøg, ser det altså ud til at beregneren ikke holder ved høje ganghastigheder. mvh Peter 06. juli 2009 |
Peter hamselv sagde:
|
ved ekstrem hurtig gang vil elasticiteten i vævet næppe kunne udnyttes lige så effektivt som ved løb.. Mon ikke kapgængere har et højere O2 optag end en løber ved samme hastighed? Det tror jeg. Mao. vurderer jeg umiddelbart at beregneren kun har gyldighed til et given hastighed for hver enkelt individ, og at der derfor kommer et punkt hvor løb er mere økonomisk pr tid end gang. Jeg har kigget lidt i nogle tabeller, men de inkl***rer ikke gang over 8km/t.. jeg vender frygteligt tilbage. Indtil da vil jeg lave et forsøg på mig selv. 06. juli 2009 |
Bente Nielsen sagde:
|
Kan ikke finde frem til, hvor jeg kan stille spørgsmål til konditallet, så derfor bruger jeg dette forum. Hvis man bruger Den Danske Step test som målemetode til konditallet. Så skriver Morten Zacho at pga. man også bruger koordineringsevnen i testen, så kan man ligge lidt til på konditallet. Hvor meget skal der ligges til? Er der nogen der har erfaring med at bruge steptesten til at finde konditallet? 18. november 2008 |
Mads sagde:
|
En hel oveset eller udeladt ting vedr højere forbrænding er de involverede muskelgrupper. Flere muskelgrupper involveret er jo lig med højere forbrænding. Her tænker jeg på at ved gang er det primært underkroppens/benenes muskler der aktiveres hvor der i løb også indrages en del af overkroppens. Når jeg går, selv op til en vis hastighed kan jeg snildt have hænderne i lommerne uden problemer. Jeg yder altså ingenting eller i hvert fald meget lidt med overkroppens/armenes muskler men hvis jeg løber bruges armene aktivt til at optimere mit løb, både mit afsæt og svæv og ved nedslaget sikkert også til at holde balance. Derudover vil jeg tro at hele muskelkorsettet bliver ret så meget hårdere belastet pr tilbagelagt meter end i gang. For at bruge den med bilen så er løbet lig med at der tændes både for aircondition, radio og blæser samtidig med at alle ruder er åbne og det koster mere energi uanset vindmodstand eller ej  04. november 2008 |
Morten Z sagde:
|
Henrik -> Jeg forstår ikke ret meget af det du skriver og det lykkedes mig ikke at finde undersøgelsen på det link du giver. For en fysiolog er det altså ret nemt at måle hvor meget man forbrænder ved hhv. gang og løb. Man måler simpelthen bare iltoptagelsen, hvilket er gjort i masser af studier. 16. oktober 2008 |
Henrik Jensen sagde:
|
en undersøgelse foretaget af Prof. dr. Maria Hopman på univeristetshospitalet i Nijmegen beviser at man ikke kan påstå at løb giver en dobbelt forbrænding ud fra den betragtning at man hvis man går en længere distance forbrændere mere end hvis man går en kortere. hypotesen om at løb giver en dobbelt forbrænding kan ikke bevises idet man ikke har konkrete målinger men skal ses i lyset af at det er individuelt og at hvis man løber kan man ikke præstere det samme som hvis man går. en præstationsmarch som 4 dages marchen i Holland hvor man går 50km pr dag, giver det samme som at løbe 4 x40 km løb ud fra undersøgelsen som blev lavet på 20 forsøgspersoner. dog skal man tage i betragtning at belastningen af led og lemmer ikke har den samme negative fysiske virkning. se undersøgelsen på hjemmesiden for 4 dagesmarchen på www.4daagse.nl 16. oktober 2008 |
Morten Z sagde:
|
Leni -> Jeg vil først og fremmest anbefale dig at komme i gang med stavgang. Dernæst skal du nok have en fysioterapeut til at give dig nogle særlige øvelser for fodleddet. 15. oktober 2008 |
Leni Pedersen sagde:
|
Jeg har slidgigt i fodleddet og kan bare ikke løbe. Hvad kan jeg gøre i stedet for med henblik på at styrke fodleddet? 15. oktober 2008 |
Anker Hjortebjerg sagde:
|
Efter en dobbelt operation af 2 discus har jeg dårlig følelse i højre ben så jeg kan ikke løbe. Jeg har trænet vægttræning nu i 2 år med høj belastning,2-3 gange om ugen,hvilket har fjernet smerterne i ryggen. Jeg begyndte for 2 mdr. siden at gå i et højt tempo. jeg bruger polar pulsmåler og i dag viste den gennemsnitspus på 144 og et kalorieforbrug på 389. ved vægttræning med opvarmning på condicykel ligger pulsen mellem 130 -135. Efter jeres test må det være min pulsmåler der viser forkert eller er mine tal rigtige med hensyn til gang og løb. Det skal siges at jeg er 78 år og altid har dyrket motion mest cykling, og jeg har løbet Kbh. maraton da jeg var 60 04. september 2008 |
Steffen Pedersen sagde:
|
Okay, nu har I vist rodet nok i begreberne. Selvfølgelig bruges der mere energi, på at løbe med 10 km/t frem for at gå med 5.. E(kin)= ½m*v^2 Det er ikke energi der hentydes til, når man siger at der bruges lige meget på en distance fra A til B med forskellige hastigheder. Men derimod effekt. Watt som er defineret ved J/s. Altså energi afhængig af tid. Hvorfor Effekten er den samme, er jo så, at man bruger kortere tid på at komme fra A til B med den højere hastighed. Dette er en lettere simpliceret, men jeg håber at I nu kan forstå, hvorfor det er smart at løbe i træningssammenhæng. 03. september 2008 |
Morten Z sagde:
|
Michael -> Udemærket observation. Forklaringen er, at beregneren tager udgangspunkt i de hastigheder jeg fandt var mest typiske, nemlig 4 km/t og 12 km/t. Det er selvfølgelig lidt upædagogisk at jeg senere i teksten bruger eksemplet med 10 km/t. 02. september 2008 |
Michael Madsen sagde:
|
Der er for mig at se en fejl i beregneren... med hensyn til hvilestofskiftet Ved 75 kg og 5 km. Hvilestofskiftet er ved gang: 278 - 184 = 94, og ved løb: 398 - 264 = 34 Morten skriver at der løbes dobbelt så hutig, som ved gang. Bør hvilestofskiftet så ikke være dobbelt så højt på de 5 km ved gang? 02. september 2008 |
Vito sagde:
|
Det spiller helt sikkert en rolle, at man hele tiden ændrer tyngdepunktet op og ned, men jeg er i tvivl om hvor stor indflyldelse, det har i "det store regnskab". På et tidspunkt løb jeg tæt på nogle rigtig gode langdistanceløbere. Jeg bemærkede, at deres tyngdepunkt bevæger sig meget lidt op og ned i løbet af en skridt sekvens. Et skøn ville være at tyngdepunktet maks bevæger sig 5 - 6 centimeter vertikalt i løbet af en skridt sekvens. Når man går bevæger tyngdepunktet sig også op og ned, måske ikke så meget, men en lille smule. Jeg tror bare ikke man lægger mærke til det i ligeså høj grad, da gang foregår i en mere glidende bevægelse end løb. Hvis vi vender tilbage til strækningen fra A til B, så tvivler jeg på, at man forbrænder dobbelt så meget fordi tyngdepunktet bevæges op og ned. Jeg famler lidt i blinde nu: Der er en formel, som hedder: E(kin) = m x g x s Hvis vi siger at en løber på 75 kg, løber 1 km og tager 1000 skridt på turen. I hver skridtsekvens bevæger han sig 10 cm vertikalt(hvilket er meget højt sat, tror jeg). Så vil den energi, han skal bruge på opadrettede bevægelser være: E(kin) = 75 kg x 9,82 (?) x 100 m = 73650 J = 73,65 kJ = 17,5 kcal hvilket ikke sværer til differencen, hvis man bruger beregneren øverst på siden. Jeg tror derimod at forskellen skal findes i forskellen på teknikken, der er i løb og gang. I gang lander man meget varsomt. Benet man lander på, bliver kun belastet med en lille smule mere end kropsvægten. Desuden er benet næsten strækt, hvilket bevirker at musklerne aflastet yderligere. I løb derimod lander man med bøjede ben. Man har mere fart på, dvs. at benet (og muskler) belastet med kropsvægten + dens hastighed. Benet, som tager fra, skal derfor holde kropsvægten og delvist bremse den i en mere uøkonomisk position end ved gang. Er jeg helt ude på et vildspor? Kom til at tænke på, at det ville være ret let at finde ud af: Man skulle bruge to målinger: en måling af effekt og hastighed og hastighed og ændring i tyngdepunkt. Hvis energien, som det kræver at ændre tyngdepunktet vokser i takt med effekten, således at ændringen i tyngdepunkt energimæssigt udgør differensen mellem løb og gang (hvis man antager, at man kan fortsætte med at gå med samme energiforbrug per km/t) så ville Morten have ret. Hvis det ikke er tilfældet, ville vi vide, at der er et eller andet som ændrer sig, således at løbeøkonomien ikke forbliver konstant, men bevæger sig mod noget dårligere. Kunne man forestille sig det? At forskellen ligger i at løb og gang er to usammenlignlige størrelser, fordi teknikkerne er helt forskellige. Den kommentar nedenunder denneher var en fejl.. 22. august 2008 |
Morten Z sagde:
|
Vito har ret i at det ud fra basal fysik ikke er oplagt at den højere hastighed koster mere. Hvadenten man går eller løber fra A til B er der hverken tilført potentiel eller kinetisk energi. Al eneregien er i sidste ende gået til varme. Når det er dyrere at løbe, skyldes det primært at løbe er karakteriseret ved en svævefase. Kroppens tyngdepunkt skal altså bevæges meget mere op og ned. Da benene langtfra er i stand til at fungere som perfekte fjedre, så koster det ekstra energi. 22. august 2008 |
Martin sagde:
|
Jeg syntes ikke Vito behøver slå nogen. Han siger jo netop, at energiforbruget ved at flytte en bil fra A til B ville være det samme uanset hastigheden, hvis man så bort fra vindmodstanden. Og det ville det. Når forbruget vokser næsten eksponentielt på bilen, skyldes det netop, at vindmodstanden tiltager eksponentielt med hastigheden. Men det kan ikke overføres til menneskers løb, da den mængde energi der bruges på at "flytte" luft når man løber 10 km/t, udgør en meget lille del af energiudgifterne ved den lave hastighed. I cykling er det noget andet, da størstedelen af den bremsende kraft på en hurtig cykelrytter kommer fra vinden, og kun en meget lille del fra rullemodstand. Her vokser energiforbruget derfor også tilnærmelsesvist eksponentielt, som med bilen. Denne undersøgelse siger derfor noget om, hvor økonomisk selve bevægelsesformen er. Løb vs. gang. Ved 10km/t er vindmodstanden måske nok 4 gange så stor som ved 5 km/t, men stadig stort set uden betydning. Jeg tror mere årsagen skal findes i det, qas skriver --> bevægelsen op og ned. Selvom det ikke forklarer, hvorfor forbruget pr. km også stiger voldsomt ved hurtig gang. Kender du årsagen, Morten Z? Ellers spændende. Må indrømme at jeg også troede, sammenhængen var lineær inden at have læst dette. Min eneste anke er, at teksten bruger calorier som enhed. Den enhed skal ud af al seriøs forskning. 21. august 2008 |
Morten K sagde:
|
Vito, jeg tror desværre du må hen på dit gymnasie og banke din fysiklærer oven i hovedet med noget tungt og billigt... For at bruge dit eksempel med biler, så bruger de rent faktisk betydeligt mere energi ved at køre fx 100km med 180km/t, end med 90km/t. Brændstofforbruget stiger ikke liniært med hastigheden, men derimod nærmere eksponontielt. Der er en grund til at det er mere økonomisk at køre ca 90 km/t end andre hastigheder. Det samme gør sig også gældende ved os mennesker, hvis jeg ikke tager meget fejl? 21. august 2008 |
qaz sagde:
|
Der er vel også en mere opadgående bevægesle ved løb, så men skal vel ikke kun beregne på den fremad rettede bevægelse, men også på den mere opad og og nedad gående bevægelse ved afsæt og fod isæt....? 20. august 2008 |
Vito sagde:
Jeg går i gymnasiet, så jeg skal ikke kloge mig for meget. I må stoppe mig, hvis jeg bliver for dum at høre på ) 20. august 2008 |
Vito sagde:
|
Morten, jeg har overvejet om der ikke muligvis kan være en 3. grund. I fysik lærer man, at det kræver den samme energi for en bil at komme fra A til B ligegyldigt om den bevæger sig med 5 eller 10 km/t (man ser bort fra vindmodstand). Hvis man overfører det til løb, kan man let komme til at tro, at hastigheden ikke spiller nogen rolle forbrændingsmæssigt. Et eller andet sted er det også ulogisk at det forholder sig omvendt med mennesker. Men det skyldes vel, at man slår over i en anden teknik - som er mindre økonomisk - når man begynder at løbe. 20. august 2008 |
Morten Z sagde:
|
Jeg tror at det beror på en forsimpling af budskabet. Dels en lidt voldsom afrunding og dels den unævnte antagelse, at det kun gælder hvis man går ekstremt hurtigt. Spørgsmålet om efterforbrænding er ikke taget med her. Det er en effekt der kan tælles med når man har arbejdet med meget høj intensitet (over 75 %). 20. august 2008 |
Jørgen L sagde:
|
http://www.dr.dk/DR1/hadetgodt...144438.htm I programmet fra forleden nævnes kun forskellen i "efterforbrændingen".. Beror det på måske på en misforståelse fra deres side, eller på en forsimpling af budskabet? Man kunne måske frygte at den alm. dansker kunne føle sig fristet til at kassere løbeskoene, og så begynde at gå istedet - med et mindre vægttab til følge.. 20. august 2008 |
Skriv kommentar
