Nyhedsbrev

Konditionstestning

KonditionstestningVejledninger og beregnere - fra utrænet til elite.

Beregnere

Vælg en beregner fra listen
Gåprogram
Gåprogram8 ugers komplet gåprogram. Programmet starter meget let, så ALLE kan være med og gradvist øges distance og hastighed, så du efter 8 uger vil få en mærkbar formforbedring. Gåture som motionsform har en masse fordele - bl.a. er det behageligt og man tænker godt imens - men det giver ikke så meget, hvis man blot slentrer tilfældigt afsted. Derfor er det en god ide at følge et struktureret program som dette her.

Principper i Motion-onlines gåprogram

  • Du bliver vænnet til regelmæssige gåture (derfor starter programmet med korte ture)
  • Du bliver gradvist vænnet til at gå både hurtigere og længere.
  • Man går samme tur 3-4 gange hver uge

Sådan gør du:

  • Print programmet ud (pdf-filen nedenfor) og hæng det op på køleskabet.
  • Brug ruteopmåleren til at opmåle distancen for den pågældende uge.
  • Skriv tiden ned hver gang du har gået en tur. Det hjælper dig til at holde styr på hvad du kan og til at motivere dig til at gå i et godt tempo.

Gåprogram

Gode råd

  • Du behøver ikke at ramme længden på turene helt præcist. Bare de er nærheden, så du nogenlunde følger den progression der er i programmet.
  • Lav meget gerne en aftale med en anden person, hvor I går turene sammen. Det hjælper på motivationen og gør det mere interessant at gå.
  • Hvis du går alene, så overvej at medbringe en MP3-afspiller, hvor du udover musik kan høre podcasts og lydbøger mens du går.
  • Gå i nogle gode sko, der giver plads til tæerne, sidder fast om foden og har en god sål.

Gåprogram (gaaprogram.pdf)

Hvis du vil have et endnu simplere program, hvor du ikke behøver at opmåle turene, så download programmet "gaa_program_paa_tid.pdf", hvor gåturene er angivet med tid i stedet for distance.

Gåprogram på tid (gaaprogram_paa_tid.pdf)

Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 3. februar 2010

 

Kommentarer (4)add comment

BMSF sagde:

Henke - måske er det også meningen? Dem findes der ho også nogle af :b

23. februar 2010

Henke sagde:

Hvad med at gøre programmet lidt mere avanceret ved eksempelvis at gå med oppakning? For det der program kan vel kun være beregnet til overvægtige personer, der ikke har formen til at løbe endnu?

09. februar 2010

Morten Z sagde:

Der var faktisk et problem med linket - det er fikset nu.

08. februar 2010

nora koch sagde:

Hej
Hvorfor kan jeg ikke download "Gåprogram på tid (gaaprogram_paa_tid.pdf)"
vh
Nora

08. februar 2010


Skriv kommentar
mindre | større

busy