En af dem, der har forsket i vores oprindelige løbestil er professor Daniel Lieberman, som ses på videoen herunder. Hans undersøgelser har bl.a. vist, at mennesker der ikke er tilvænnet til løb i sko laver deres fod-isætning anderledes end sko-løbere gør (1). Moderne sko har høje hæle med masser af dæmpning og ekstra stabilisering. Denne konstruktion er i vid udstrækning designet til at man skal lande med hælen først.

Barfods-løbere derimod lander på forfoden eller midtfoden. Herved udnyttes fodens naturlige dæmpningsmuligheder bedre og selv ved løb på hårdt underlag giver dette mildere stød op gennem kroppen end hællanding gør.

Men hvorfor ser løbesko ud som de gør?
Det er svært at svare entydigt på, men udviklingen startede i halvfjerdserne. Gradvist har man forsøgt at give skoene mere dæmpning og mere stabilitet, men herved har man samtidigt elimineret fodens naturlige funktioner. Mere dæmpning har betydet en tykkere hæl, som igen har betydet, at mange vælger at løbe som hæl-landere. Det paradoksale er, at mange sko-hæl-landere automatisk vælger at løbe på forfoden, når de f.eks. er på bare tæer i en gymnastiksal (prøv selv!). Der findes forskning, der understøtter at stabiliseringssko kan være bedre end neutrale sko til at forebygger visse problemer (2), men muligvis er det bare det forkerte spørgsmål der bliver stillet. Man burde måske i højere grad spørge hvad skoen giver os som vi ikke har i forvejen - ligesom Lieberman gør.

Faktisk har et relativt ny review understreget, at der overordnet set ikke er nogen videnskabelig evidens for at løbesko ser ud som de gør (3). De 1.600 kr. du giver for den nye Nike eller Asics sko baserer sig i høj grad på tillid til producenten.

På grund af forskningen og mange personers egne erfaringer - og ikke mindst på grund af bogen "Born to run" er flere og flere begyndt at eksperimentere med en mere naturlig måde at løbe på. Det ultimative er selvfølgelig barfodsløb, men også løbemetodikker som "Pose running" og "Chi running" bliver mere populært. Pose running og Chi running går kort sagt ud på at man løber mere fremadlænet med kortere hurtigere skridt og landing på for-midtfoden. Noget i stil med hvad man gør når man løber barfodet.

Sko til barfodsløb
Det lyder som en selvmodsigelse med sko til barfodsløb, men man skal være en ret hårdhudet dansker for ikke en gang imellem at føle sig bremset af glasskår, affald, sne og kulde, så en vis beskyttelse af fødderne kan være at foretrække. Samtidigt er producenterne godt klar over, at de ikke kan leve af at sælge bare fødder. Derfor er der nu ved at opstå et nyt segment af løbesko. Sko til "naturligt løb" eller sko til barfodsløb. Fælles for de nye skotyper er, at de giver foden mere bevægelsesfrihed og har en mindre dominerende sål. Man skal stadig huske, at der for disse nye skotyper heller ikke er nogen evidens for at de giver færre skader. Når man ændrer bevægelsesmønster er det ofte sådan, at spidsbelastningerne bare bliver flyttet andre steder hen i kroppen. Måske skåner du dine knæ, men får i stedet problemer med akillessenerne.

Uanset hvad, så vil jeg stadig opfordre dig til at eksperimentere med barfodsløb. Om ikke andet, så fordi det er hvad vores forfædre gjorde - og tilpassede sig til gennem hundredetusindevis af år. Men som altid, når du prøver noget nyt, så start langsomt. Nedenfor er der nogle gode råd der kan hjælpe dig i gang.

Gode råd til barfodsløb:

• Gå så meget i bare fødder som du kan, når temperaturen er til det. Det er sundt for dine fødder og dine fødders velvære har betydning for hele kroppens velvære.
• Start i det små med korte ture med mindst en dag pause imellem. Hvis du mærker unormal ømhed i underben eller fødder, så hold flere dages pause.
• Kig på videoer på nettet for at lære den anderledes løbestil der kræves.
• Supplér gerne dit sædvanlige løb med en smule barfodsløb. Du kan f.eks. tage sko og strømper i hænderne på de sidste 5 minutter af hver løbetur.
• Vælg undelag med omhu. De garvede barfodsløbere kan løbe overalt, men det tager lang tid at vænne sig til. Græs er et rigtig godt underlag at starte på (parker og fodboldbaner). Stier og asfalt er også fint, men husk at det kræver gradvis tilvænning. Det er oplagt at løbe på stranden, men især blødt sand kan være meget hårdt at løbe i - og kan resultere i nogle ekstremt ømme lægmuskler de første par gange.
• Hvis du har problemer med akillessenerne skal du være meget forsigtig. Muligvis skal du slet ikke forsøge dig med barfodsløb før du er symptomfri. Barfodsløb skåner knæ, hofter og ryg, men er ekstra hårdt for lægmuskler og akillessener.
• Glemt alt om gode tider og lange distancer til at starte med. Gør det i stedet til en leg at optimere løbestilen i hvert eneste skridt.

Referencer

1. Foot strike patterns and collision forces in habitually barefoot versus shod runners.
Lieberman et al.
Nature. 2010 Jan 28;463(7280):531-5.

2. Influence of different footwear on force of landing during running.
Cheung and Ng
Phys Ther. 2008 May;88(5):620-8. Epub 2008 Feb 14.

3. Is your prescription of distance running shoes evidence-based?
Richards et al.
Br J Sports Med. 2009 Mar;43(3):159-62. Epub 2008 Apr 18.

4. The effect of running shoes on lower extremity joint torques.
Kerrigan et al.
PM R. 2009 Dec;1(12):1058-63.

Kommentarer (14)

Navn

Email

Kommentar

smaller | bigger

Tilføj Kommentar