Nyhedsbrev

Konditionstestning

KonditionstestningVejledninger og beregnere - fra utrænet til elite.

Beregnere

Vælg en beregner fra listen
Coopers 12 minutters løbetest
Cooper testDen klassiske test, hvor det gælder om at løbe så langt som muligt på 12 minutter.
Med denne test kan du teste din kondition lige uden for din egen hoveddør.
Opdateret udgave!

Denne test er en klassiker. Det gælder om at løbe så langt som muligt på 12 minutter. Testen skal udføres på en flad strækning - helst en rigtig 400 m bane. Testen kræver at man kan presse sig selv og, at man nogenlunde kan disponere sit løb.

Du kan også lave testen lige uden foran din egen dør. Sådan gør du:

  1. Varm op med løb i mindst 10 minutter
  2. Udsøg dig de fladeste og enkleste veje eller stier i dit nabolag
  3. Løb så langt du kan på 12 minutter
  4. Og her kommer det svære: du skal kunne huske hvor du løb i de 12 minutter, og huske præcist hvor du startede og stoppede
  5. Gå ind på Ruteopmåleren og opmål strækningen

I beregneren skal du vælge køn og dreje på knapperne med de røde prikker, så tallene passer.

Som alle indirekte tests er coopers 12 minutters test forbundet med nogen usikkerhed. F.eks. vil folk med ekstrem god løbeøkonomi få overvurderet deres iltoptagelse og folk med meget dårlig løbeøkonomi vil få undervurderet deres iltoptagelse. Hvis man er nogenlunde vant til at løbe, er det dog stadig en rimeligt pålidelig test.

Reference: Correlation between field and treadmill testing as a means of assessing maximal oxygen intake.
Cooper KH
JAMA. 1968 Jan 15;203(3):201-4.

 

Kommentarer (69)add comment

Yasir sagde:

hvordan beregnet programmet min kalorieforbrænding ? altså hvilken formel følger den?

26. april 2010

LSB sagde:

Idag cyklede jeg en watt-max test for at måle kondital og ilt optagelse. Jeg cyklede i 14min 28 sek. og nåede 282 i watt, det gav en kondital på 44.1.
Sidst jeg løb en cooper 12 min. nåede jeg 2850 m på løbebånd, er 44 år og vejer 76 kg. Det gav en kondital på 52.2, og der står super.
Synes det er mærkeligt at der er så stor forskel på de 2 typer test...

26. februar 2010

Kweile sagde:

Har I dag løbet 3.130 m på 12 minutter.
Med et glas rødvin, og hjemmelavet pizza i maven ;-)
(Er 42 år, vejer 68 kg, og er 177 cm høj)
Fandt ud af at jeg har et godt kondital: 58.4

- Mit råd: træning, træning og træning.
Løber selv ca. 2-3 gange om ugen ca. 10 - 15 km.

19. februar 2010

Helene. sagde:

Til dem der måtte være interesseret, så pas på med at tro på hvad Magnus skriver d. 14 april 2008. Det passer ganske enkelt ikke!!! Citat: "Når du bliver du forpustet, er det fordi dine lunger ikke kan optage ilt fra luften tilpas hurtigt." ... Bull shit! Ved mindre du har lungesygdomme (af speciel art) har du ikke problemer med at optage ilt via lungerne. Iltmætningen i blodet forbliver den samme også under hård træning. Grunden til at man bliver forpustet er at musklerne kræver mere og mere ilt i takt med at træningsintensiteten stiger. Man kan også sige, at det er grundet ophobning af CO2 i blodet at vejtrækningsfrekvensen stiger. CO2´en skal udåndes i takt med at det produceres og derfor opregulerer hjernen vejrtræknings frekvensen. CO2 er et biprodukt ved nedbrydningen af sukker og vi udånder således altid en smule CO2, idet vi konstant nedbryder sukker (også når vi ikke træner).
Citat: "Når du konditionstræner forbedrer du din krops evne til at optage ilt fra luften." Igen er dette ikke korrekt!!! Konditionstræning forbrdrer dine MUSKLERS evne til at optage ilt fra BLODET. Der dannes flere små blodårer i musklen (kapillærer) og i selve muskelcellen dannes der med tiden flere mitochondrier (energi-fabrikkerne). Det vigtigste ved konditionstræning ligger dog ikke i musklernes forbedring men i dit hjerte. Ved længere tids træning med høj intensitet (høj puls) øges den mængde blod hjertet pumper ud ved hvert slag. Jo mere blod det pumper ud pr. slag jo færre slag behøver hjertet at slå i minuttet. Her er så forklaringen på at personer i god form kan løbe med en meget lavere puls ved det samme km/t som en person, der er i dårlg form.

Det er mange år siden jeg har haft disse fag på uni, så I undskylde mig, hvis ikke jeg er helt skarp, men jeg kunne bare ikke lade det der vås blive stående.
Stud. med.

05. februar 2010

LKH sagde:

Findes der en lignende test der kan anvendes til en målgruppe der kun kan gå?... eks. hvor langt kan du gå i rask tempo (lettere forpustet men i stand til at føre en samtale Borgs 12-14)?

14. januar 2010

Kvægtorvet sagde:

Jeg tog Coopertesten, og jeg nåede helt op på 267 meter før jeg kollapsede og skulle have ilt. Når jeg sætter tallene ind i beregneren, giver det et negativt tal (-89,6). Mit negative kondital sætter mig i stand til at køre ganske hutigt i bil, bare den har automatgear.

15. december 2009

hahaha sagde:

AB... jeg skalnok lade være med at grine yderligere, men du skal nok se at det er ironisk at humus skriver det der ;)

26. november 2009

Ajmal W. {17 år gammel} sagde:

Til Torben Vedel:

Cooper test formel er:
VO2 max = (Afstanden i meter - 504.9) / 44.73

Eller

Hvis du gerne vil gerne ud med hastigheden og afstanden. (Lavet af Daniels and Gilbert)

VO2 Max=(-4.60 + 0.182258 * velocity + 0.000104 * velocity^2)/(0.8 + 0.1894393 * e^(-0.012778 * time) + 0.2989558 * e^(-0.1932605 * time))

[where velocity is in metres per minute; and time in minutes]
.. ellers tjek på http://www.runningforfitness.org/faq/cooper.php

Jeg er ikke sikker på hvad "e^" er.. Det kan godt være at e^ er lige med E eller EE.. Feks..
e^x => ex => 10^x
e^2 => e2 => 10^2
e^5 => e5 => 10^5
e^20 => e20 => 10^20

Men, hvis x er minus, så..
e^-x => e-x => 1/(10^x)
e^-2 => e-2 => 1/(10^2)
e^-5 => e-5 => 1/(10^5)
e^-20 => e-20 => 1/(10^20)

22. oktober 2009

shed sagde:

Hvis man antager, at en person på 50 kg. fik spændt 50 kg. ekstra på kroppen, så vægten blev 100 kg, hvad vill der så ske ? jeg er sikker på han ikke ville kunne holde 500 mtr. Det er måske en forkert måde at betragte det på eller hvad ?

15. september 2009

Løber sagde:

Det giver selvfølgelig mening.

11. september 2009

Morten Z sagde:

Torben og Løber -> Der er ikke byttet rundt på noget i beregneren :-)
Det kondital man får ved Coopertesten afhænger ikke af vægten. Konditallet er VO2max divideret med kropsvægten. Hvis en person på 50 kg skal løbe 3000 meter på 12 minutter, så kræver det en VO2max på 2,8 l/min. Hvis en person på 100 kg skal løbe samme distance, så kræver det dobbelt så meget energi og dermed en VO2max på 5,6 l/min, men da personen jo netop har dobbelt så stor kropsvægt, så ender konditallet med at være det samme.

11. september 2009

Løber sagde:

Jeg tror du har ret Torben. Konditallet burde være vægtafhængigt, og ikke VO2max.

10. september 2009

Torben Vedel sagde:

For coopertesten angiver de referencer jeg har kunnet finde, at

VO2max = (dist12-505)/45 [ml/kg*min] (vægten påvirker ikke VO2max beregningen)

Iltoptagelsen = VO2max*vægt/1000 [l/min](Iltoptagelsen stiger når vægten stiger)

Er der ikke byttet rundt på det i jeres beregner - eller har jeg misforstået noget?

Mvh Torben

10. september 2009

SHED sagde:

Startede med at løbe for snart 5 år siden. Løber med jævne mellemrum og styrketræner. Er 205 cm. høj og vejer ca 118 kg. og er 45 år. Min rekord i løbetesten er 2970 mtr. går efter 3000 mtr. Har vægten ikke noget og sige mht til konditallet ?

Mvh
Shed

25. august 2009

NP sagde:

http://www.health-calc.com/about-topmenu-33

motion-onlines internationale lillebror

21. august 2009

Nicklas84 sagde:

Er det ikke jeres beregner ?

http://www.health-calc.com/fitness-tests/12-min-run


20. august 2009

H sagde:

Hvordan kan det være, at ens kondital ikk har noget som helst med ens kropsvægt at gøre?

18. august 2009

Brygger sagde:

Jeg er 52 år og vejer 70 kg.
Har for første gang siden min Soldatertid taget denne Coopertest i høj solskin og 25 graders varme.
Løb 2710 meter - ryger ikke men drikker tæt hveranden uge og har Stegt Flæsk og Persillesauce på menuen hver 10 dag.
Fandt det dog ikke vanvittigt hårdt.

Venlig Hilsen
Brygger

05. august 2009

jens hg sagde:

Cooper på løbebånd?

For folk med adgang til fitnesscenter er det måske nemmere at udføre Cooper-testen på løbebånd.

Men husk at konditionen formentlig bliver overvurderet på løbebånd, fordi der ikke er luftmodstand, og løbeunderlaget er meget "standardiseret". Flere steder anbefales det at sætte hældningen af løbebåndet til 1% for at kompensere herfor. Det er dog usikkert, om denne anbefaling bygger på egentlige kliniske undersøgelser.

15. juli 2009

AB sagde:

Humus: Du skulle overveje at melde dig ind i en løbeklub med den form. Specielt taget i betragtning af, at du både har tendensen til en fiber, en dårlig hofte og forholdsvis mange kg at slæbe rundt på.
Alternativt kan du forsøge dig på en rigtig bane og se, om du når samme resultat. Jeg kan have min tvivl.

25. juni 2009

Humus sagde:

Løb testen her til morges da jeg stod op kl. 4. Jeg nåede 3754 m på de 12 min. Rimelig godt løbet, selv om jeg følte jeg fik en "fiber" efter 300 meter, og har lidt problemer med hoften. Men det var også på bane jeg løb (har lavet min egen bane foran huset) Jeg tror det kunne have gået hurtigere, hvis jeg ikke havde stokken med. Jeg er 78 år og vejer 92,5 kg.

23. juni 2009

Jørn Olsen sagde:

Hvorfor spiller alderen ingen rolle for konditallet ved Coopertesten???
Jeg er 70 år gammel og ligner ikke en på 17.

22. juni 2009

C. Gade sagde:

Hey div.

Coopers 12 min er en super god måde at måle sin fremskridt på. Jeg husker min første i forsvaret

2400 ca det var da vi startede og der var unge mænd som mig som ikke engang kom over 2000m
efter 1 måned målte jeg 2650m
efter 3 måneder 2950m
De bedste løbere vi havde hos os tog maks 3300 og de vejede alle under 78 kg. Min OSG sagde som hovedregl at hvis du var over 80 kg var det svært at komme over 3300 m hvilket viste sig at være sandt er aldrig selv kommet derop!!

22. juni 2009

Lars Bo Berg sagde:

Jeg er 48 år og har lige løbet 3240 m på bane.Jeg tror ikke en sk.. på de Coopertests der ikke er lavet på bane...sorry!!!

13. juni 2009

sonny sagde:

Det virker lidt utroligt, hvis en på 92 kg kan løbe 3600 m på 12 min.. men hvis det passer, så er det rigtig godt gået.

Til dem der vil vide, om de har et godt kondital, så kan de jo finde den konditalstabel, der er her på siden....
- det vigtigste er dog, at man er tilfreds med sig selv, og at man ikke nødvendigvis føler at man SKAL have et kondital der er over 70, bare fordi andre har det.

25. maj 2009

Danny.. sagde:

Fitness dk i Valby har netop lige fået et testcenter som ledes af team danmark hvor man kan få taget en professionel konditest. Her finder en computer frem til de helt nøjagtige tal, om det er iltoptagelse, co2 udskillelse eller kondital.

En super måde at få et overblik på sin krops tilstand.

Og man behøbver ikke at være medlem af fitness dk for at få lavet testen, det gør det dog lidt billigere.

08. april 2009

Johanne, Fjerritslev sagde:

undskyl, som nogle af de andre praler af

07. april 2009

Johanne, Fjerritslev sagde:

til camilla Petersen fra vejle...

jo der er så, jeg er 14 år, vejer 58kg, lavde en cooper test til fodbold trænin igåt, jeg løb 2250m og syntes sku det var flot efter en vinter pause, selvom mit kondital ikke var 70-80 stykker som de andre praler af, mit var målt som 18 årig knap 41

07. april 2009

anders2 sagde:

Mand, 29 og 108kg

Har løbet i 6 måneder. Jeg nåede til 2500m hvilket giver et kondital på 44.5. jeg tog testen i et terræn med mange bakker, men da jeg er vandt til ruten passer det nok meget godt.

Det da ok for en gammel tyk eks ryger :)

06. april 2009

Johan, fleggaard sagde:

hej, jeg er lige fyldt 14 og vejer ca 42 kg, og løber en normal coopertest-distance på 3400 m, jeg er i super god form og løber rigtig meget, men jeg ved bare ikke om mit resultat er godt?? vil i ikke give en kommentar ?? :)

05. april 2009

12345 sagde:

Bare som fact, så er 5 km rekorden lidt over 12 min. så det kan vel godt lade sig gøre at løbe 3600

26. marts 2009

! sagde:

tror niki underdriver, han løb sikkert også i modvind, med solen i øjnene og det sneede, og han havde sikkert også tid til at holde vandpause... super sejt...

26. marts 2009

Michael66 sagde:

@Jeg tror simpelthen ikke på NIKI som vejer 92 kg og kan løbe en coopertest med 3.6 km. det er en km tid på under 3½ min. Jeg har selv løbet i over 25 år og har aldrig hørt om noget lignende.

24. marts 2009

gk sagde:

brækkede tæer! det forstår jeg da godt hvis du vejer 92 kg!

16. marts 2009

camilla Petersen, Vejle sagde:

Nu er jeg ved at være træt af at høre åp folk der praler... "ej, jeg løb kun 3km" "jeg er bare en lille slank pige, og hvorfor bla, bla bla" bvadr! Det er til at blive skør af.
Findes der ingen helt almindelige mennesker som mig? almindelig vægt og almindeligt kondital !!


14. marts 2009

niki sagde:

tog lige testen efter dagens karate træning løb godt nok en del op ad, så nåede kun 3675m jeg er 33 år gammel og vejer 92 kg, og må nok betegnes som muskuløs/godt bygget, det giver et kondital på 70,4 ...

mener dog ikke at jeg er i top form har et par småskader, et par brækkede tæer, og et ømt knæ.....

10. marts 2009

Jens sagde:

Er der nogen, der ved noget om Cooper-testen udført på løbebånd? Over- eller undervurdes konditionen i forhold til, når testen udføres i almindeligt udendørs fladt terræn?

Min gisning er, at konditionen overvurderes. Der er jo ingen luftmodstand, og "løbeterrænet" er meget standardiseret uden forhindringer. Men er det ordentligt undersøgt?

26. december 2008

Patrick sagde:

Hvis man altså regner efter 18 år

25. december 2008

Patrick sagde:

Hej er 12 år og er 171 høj og vejer 50kg og løb 3210 meter, så har et kondital på 60,1

25. december 2008

Morten Z sagde:

Mads -> Du skal bare taste ind som om du vejer 30 kg og er 18 år. Dit kondital bliver beregnet rigtig nok alligevel. Kun det tal der hedder "VO2max" bliver lidt forkert (ca. 0,2 for højt).

Grunden til at man ikke kan sætte alderen til mindre end 18 år, er at de forsøg der ligger bag ved coopertesten kun er lavet på voksne personer. I praksis virker den dog stadig fint for yngre mennesker også

16. november 2008

mads sagde:

hvorfor kan man kun gå ned til 18 år? og 30 kilo så kan jeg jo ikke få målt min... ved nogle hvad man skal gøre for at få målt sit kondital hvis man vejer :27kg er 12 år og løber på 12 min ca 3kmsmilies/grin.gif?

16. november 2008

Morten Z sagde:

Poul -> testen stopper da ikke ved 60 år? Du skal bare dreje på aldersknappen ind til den viser den alder du har.

20. oktober 2008

Poul sagde:

Testen stopper ved 60 år. Hvordan eller hvor får os over 60 så målt kondi?

20. oktober 2008

Anders sagde:

Og så er jeg lige en måned for langsom. Sorry....

26. august 2008

Anders sagde:

Carsten: Hvordan får du 3.500 meter til 3.42 min./km. Jeg kommer frem til 3.25 min., og der helt sikkert en forskel mellem de to hastigheder.

26. august 2008

Carsten Rostgaard sagde:

Jeps sorry, mit hoved er vist gået i ferie-mode :-(
Det ser noget mere realistisk ud.
Fortsat god træning til alle.

02. august 2008

Morten Z sagde:

Carsten -> Du har da vist regnet forkert. En km-tid på 3:52 svarer til 3100 meter. Så alt i alt passer tallene meget godt smilies/wink.gif

23. juli 2008

Carsten Rostgaard sagde:

Helt enig, jeg synes også den roser en lige lovligt meget.
Jeg er bare hyggeløber, med en 40-60 km om ugen (Mand, 25 år, 76kg). Jeg har ikke lige løbet 12 min i et stykke tid, men min sidste konkurrence var kalveboderne rundt, 12km hvor jeg løb med 3:52 min/km, det giver 3400m på 12min og med et kondital på 64.3 er det enden af den farveskala der er i beregneren! Og det er med min 12km hastighed. Jeg mener sagtens at jeg kunne løbe 3500m på 12 min, det er kun 3:42min/km, men giver et helt vildt kondital på 66.6.
Jeg er altså absolut ikke eliteløber. Ved store stevner som CPH marathon, BT ½-marathon og E-løbet ligger jeg typisk i top 10%, men heller ikke bedre.
Den slags test her er bare et legetøj, som er sjovt hvis man keder sig og har brug for et skulderklap :-)

23. juli 2008

marius sagde:

nu vil jeg mene at 60 er langt fra elite. da jeg får 60 ved at løbe 3200 =75 kg
og er muskuløs og korte ben. vil nærmere sige 65 hvis ikke 70 men igen det kommer vel an på sporten bordtennis vs 800 m løb

18. juli 2008

Kongsfelt sagde:

Som udgangspunkt kan man sige at 60 er "elite".

Dette er dog MEGET generaliserende, og tager ikke højde for bla alder...

Jeg vil dog mene at et kondital på 42, med en vægt på 110kg lyder yderst fornuftigt.

Mvh

14. juli 2008

Lunde sagde:

Jørgen, hvis du sørger på google, kan du 100 % finde formlen, konditallet er udregnet ud fra. Så vidt jeg husker er den ret uoverskuelig, men den kan sagtens findes, så man kan regne sit kondital, selvom man ikk lige har en computer ved hånden.

13. juli 2008

Jørgen sagde:

Er der nogen der har formlen til brug i excel

Jørgen

11. juli 2008

Karsten sagde:

Et kondital på 42 er ganske acceptabelt, og ligger indenfor middel niveauet..
Der skelnes mellem meget højt, højt, middel, lavt, og meget lavt.
mvh Karsten

24. april 2008

Andreas sagde:

jeg har svært ved at forstå hvordan det kondital der kommer ud ikke erafhængigt af vægten. når jeg læser alle vegne at kondital er = vægt devideret med maks ilt optagelse.
Andreas

22. april 2008

Magnus sagde:

Når du løber længere distancer (over 200 m), leverer din krop energi til dine muskler ved at forbrænde glukose (dvs. sukker). For at forbrænde sukker skal du bruge ilt, som dine lunger udvinder fra luften.
Når du bliver du forpustet, er det fordi dine lunger ikke kan optage ilt fra luften tilpas hurtigt.

Når du konditionstræner forbedrer du din krops evne til at optage ilt fra luften. Dit kondital beskriver, hvor meget ilt din krop kan optage per kilo per minut. Med andre ord: Højt kondital = god kondition, lavt kondital = dårlig kondition.

Hvor højt det "normale" kondital er, afhænger af køn og alder. Unge mænd har typisk et højere kondital end gamle damer...

-Men et kondital på 42 er næpper så godt...

14. april 2008

... sagde:

Er dette godt tal ? ..

Distance : 2400 km.
Vægt: 110 kg.
iltoptagelse: 4.64 l/min
kondital: 42.2 ml/kg/min ..

??? HVad betyder de 2 sidste ? .. altså iltoptagelse og kondital, og er tallene gode eller ?

10. marts 2008

MR sagde:

Hva er fordelen ved blot at have iltoptagelsen?
Den er jo inkl***ret i konditallet?

29. september 2007

M sagde:

Hej alle

Når vi nu alligevel tester efter cooper, så er her et link til nogle rigtig gode træningsguider. Brug temahæftet om løb, i pdf format, bagerst er tabeller basseret på distancen som man opnåede på cooper. Den fortæller både, gennemsnit km tid ved forskellig belastning, interval trænings intensitet mm.

Håber i kan bruge det
http://forsvaret.dk/FAK/Fakulteter og Centre/CFI/Temahefter/

Mvh M

12. juli 2007

Preben Knudsen sagde:

Hej jeg vil gerne om i kunne lave så coopers test kunne down loades så vi havde formlen til idret timerne. Jeg har lidt efter denne formlel flere steder på nettet men kan ikke finde den. Mvh Preben

24. maj 2007

Tobias sagde:

Begynd at løb. Når du ikke kan mere holder du pause. Du skal blive ved med at gå når du holder pause og begynd først at løbe igen når du har fået styr på vejrtrækningen og føler overskud til det. Hvis du træner regelmæssigt på denne måde, vil længden du behøver at gå blive mindre og mindre for hver gang. Er du ikke van til at løbe, bør du holde mange pauser for ikke at beskadige dine led, og du skal ikke regne med de helt store fremskridt de første par ture.

Ps. Jeg er biologistuderende og ikke ekspert inden for dette emne. Træningsmetoden er derfor ikke nødvendigvis forskningsmæssig korrekt!

20. april 2007

mig sagde:

hey vil bare spørge, jeg skal løbe langt uden at holde alt for mange pauser, hvordan træner jeg op til det?

10. april 2007

lotte sagde:

Jeg vil gerne kune løbe længere .. hvordan skal jeg så træne. ??
Håber i vil hjælpe! smilies/smiley.gif

09. april 2007

martin sagde:

... Gælder coopertest også når man udfører den på løbebånd.? Har fået at vide man generelt løber længere på løbebånd ift i det fri!

07. april 2007

kk sagde:

Hvordan skal man træne hvis man skal kunne løbe længere, og få bedre ilt optagelse. ?


07. marts 2007

Michael sagde:

... Jeg synes det er en ganske udmærket artikel, og det er jo også vigtigt, hvis man som jeg er aktiv sportsmand, at vide hvad ens kondital er.
Dog mangler der en tabel, som viser hvor man ligger; Dårlig form, God form, meget God form, osv.

03. marts 2007

Walther sagde:

... Det er altid godt at måle sine præstationer. Det ville være godt hvis der var en tabel, som viser hvad et godt kondital vil sige. Ens alder skal sikkert også regnes med...

18. februar 2007

Jesper Lindebjerg sagde:

... Min kammerat og jeg kan løbe samme distance på 12 minutter. Han vejer mere end mig, men vi får samme kondital selvom konditallet defineres som ml/kg/min. Jeg mener at to forskellige kropsvægte på samme distance bør resultere i forskellige kondital. Vil I venligst forklare mig det?

Med venlig hilsen
Jesper Lindebjerg

31. juli 2006


Skriv kommentar
mindre | større

busy