I et af de mest interessante koffeinstudier løb 8 veltrænede udholdenhedsatleter med 85 % af VO2 max indtil udmattelse efter indtagelse af hhv. 0 (placebo), 3, 6 og 9 mg koffein pr kg legemsvægt (indtaget 1 time før løbet) med en uges pause imellem hvert løb. Resultatet viste, at placebogruppen i gennemsnit løb 49 min. inden udmattelse, og at indtagelse af 3 og 6 mg koffein/kg signifikant øgede tiden inden udmattelse med ca. 22 % (~ 60 min.). Ved indtagelse af 9 mg koffein/kg blev løbetiden øget med ca. 11 %.

Studiet viser således, at koffein forsinker træthedsudviklingen, hvorved idrætsudøveren kan arbejde i længere tid inden udmattelse. Derudover viser studiet, at den optimale koffein-dosis ligger omkring 3-6 mg koffein/kg.

Den klassiske teori
Den klassiske forklaring på koffeins præstationsfremmende effekt er at koffein øger fedtforbrændingen, hvilket sparer på musklernes glykogendepoter. En tømning af musklernes glykogendepoter kan medføre træthed, hvorved en besparelse af glykogendepoterne kan forsinke træthedsudviklingen. Den klassiske forklaring på denne glykogenbesparende effekt er, at koffein øger plasmaadrenalinkoncentrationen, hvilket resulterer i en øget nedbrydning af cellernes fedt. Når fedt nedbrydes i fedtceller omdannes de til frie fedtsyre (FFA) og glycerol, som overføres til blodet og videre til de arbejdende muskler, hvorved fedtforbrændingen øges.
Derudover synes koffein at blokere specifikke receptorer (adenosinreceptorer) på fedtcellerne, hvilket ligeledes øger fedtcellernes FFA- og glycerol-frigivelse, og dermed fedtforbrændingen.

Koffein øger ikke fedtforbrændingen under længerevarende muskelarbejde
I samme studie som nævnt ovenfor, blev blodets FFA- og glycerol-koncentration målt før, under og umiddelbart efter løbearbejdet. Resultatet viste, at hvile FFA- og glycerol-koncentrationen 1 time efter koffeinindtagelsen (6 mg/kg) var signifikant større end placebogruppen. Derimod var der ikke på noget tidspunkt under arbejdet signifikant forskel imellem placebogruppen og koffeingruppen for hverken FFA eller glycerol.

Studiet viste derudover, at der under arbejdet ikke var signifikant forskel imellem de 2 gruppers respiratoriske kvotient (RQ-værdi), hvilket indikerer at de to gruppers procentvise forbrænding af hhv. kulhydrater og fedt er lige stor.

Ud fra dette tyder det på, at koffein kun øger fedtforbrændingen i hvile og ikke under længerevarende muskelarbejde. Flere lignende undersøgelser understøtter disse resultater, hvorfor den klassiske teori er blevet forkastet, som den mest sandsynlige forklaring på koffeins præstationsfremmende effekt.

De nye teorier
Den teori, som på nuværende tidspunkt synes at være mest anvendelig, er hypotesen om at koffein kan forbedre hjernens elektriske signaler til de arbejdende muskler, hvilket normalt forringes under længerevarende muskelarbejde. Denne forbedring tilvejebringes sandsynligvis ved, at koffein hæmmer forskellige adenosinreceptorer i hjernen, hvilket øger frigivelsen af neurotransmitterstoffet dopamin. Dopamin fremmer den elektriske signaloverførelse i hjernen, og dermed signalet til de arbejdende muskler.

Derudover tyder det på, at koffein ligeledes kan reducere udmattelsesfølelsen, hvilket bevirker at arbejdet føles lettere og kan udholdes i længere tid.

Skrevet af Annett Dalbøge, cand. scient. 1. maj 2007

Referencer
Dalbøge A. & Dalbøge C. (2003). Ergogenic effects of caffeine during long-lasting voluntary exercise. Bachelorprojekt, Center for Idræt, Aarhus Universitet.

Costill DL. et al. (1978). Effects of caffeine ingestion on metabolic and exercise performance. Med Sci Sports: 10: 155-158.

Graham T. & Spriet L. (1995). Metabolic, catecholamine, and exercise performance responses to various doses caffeine. J appl. physiol; 71: 2292-2298.

Graham et al. (2000). Caffeine ingestion does not alter carbohydrate or fat metabolism in human skeletal muscle during exercise. J Physiology; 529: 837-847.

Keisler BD& Armsey TD. (2006). Caffeine as an ergogenic aid. Curr Sports Med Rep. Jun; 5(4):215-9

Kommentarer (9)