Nyhedsbrev

Konditionstestning

KonditionstestningVejledninger og beregnere - fra utrænet til elite.

Beregnere

Vælg en beregner fra listen
Vågn op Arla!
Salget af Matilde Kakaomælk er eksploderet. Dette skyldes bl.a. at Matilde er blevet populært som proteindrik efter træning. Kakaomælken er er bare ikke nær så god som den kunne være.

Af Morten Zacho, cand. scient.

Salget af Matilde kakaomælk er vokset med over 35% siden 2001. Salget af andre kakaomælksprodukter er også steget - men dog ikke så meget. Arla siger selv i en pressemeddelelse, at det øgede salg til dels skyldes en kraftigere markedsføring af Matildemærket, men de erkender også, at kakaomælkens nye forbindelse til træningsverdenen har haft stor betydning.

At salget tog fart i 2001 er interessant fordi, at det var dette år der blev publiceret nogle interessante forskningsresultater, der viste, at ældre mænd kun fik fuldt udbytte af styrketræning, hvis de indtog et protein/kulhydrat tilskud umiddelbart efter træningen.

JogMate - Bvadr!Kosttilskuddet man indtog i forsøget var en form for chokoladebudding på tube. Et rimeligt uspiseligt japansk produkt, men forsøget var til dels sponsoreret af japanerne. Forskerne omkring forsøget spredte naturligvis informationen, at indholdet af det anvendte kosttilskud mindede en del om udbyttet ved at drikke en kvart til en halv liter kakaoskummetmælk. En japansk tube indeholdt 10 gram protein, 7 gram kulhydrat og 3 gram fedt. En kvart liter kakaoskummetmælk indeholder 8,5 gram protein, 25 gram kulhydrat og 2,5 gram fedt. Sammenligneligheden gjorde også at Arla blev så interesserede, at de sponsorerede en del af den efterfølgende forskning (hvilket absolut kun er positivt).

En typisk motionsskraldespand
En typisk skraldespand i et motionsrum. Bemærk at Lille Lise også har sneget sig ind. Nok mest fordi hun er billig.

Som en naturlig følge heraf greb Arlas marketingsafdeling bolden i luften og udsendte en pressemeddelelse, der fortalte at kakaomælk får musklerne til at vokse. Strengt taget var det lidt af en tilsnigelse. Anyway - kombinationen af, at både seriøse forskere og medierne har omtalt kakaoskummetmælkens relevans som eftertrænings-drik, har haft en enorm effekt på skraldespandenes indhold i landets motionscentre.

Men er kakaoskummetmælken virkelig så god?
Nej! - og det er føst og fremmest fordi at der er alt for meget sukker i. Det er mælkeproteinet i kakaomælken der har den væsentlige effekt. Det er sandsynligvis også godt at få lidt kulhydrat samtidigt, men ikke så meget som 100 gram pr. liter. Man kan hævde, at den insulinstigning der følger den store sukkermængde er en fordel for muskelopbygning, men der er ikke belæg i den videnskabelige litteratur for at tillægge denne effekt væsentlig betydning. Desuden vil et mælkeprodukt uden tilsat sukker stadig indeholde så meget kulhydrat, at man får en insulinstigning.

Bedre alternativer?
Cocio Light er en bedre drik, da den indeholder samme mængde protein, men ellers kun har det naturlige kulhydratindhold fra mælken. Man kan selvfølgelig kritisere det kunstige sødemiddel, men uden det ville Cocioen nok ikke kunne sælges. Største anke er, at den er alt for dyr. Det allerbedste er almindelig skummetmælk, men det bliver nok aldrig kult.

Vågn op Arla!
Når nu Arla kan konstatere at de sælger så mange millioner liter ekstra pga. kakaomælkens forbindelse til træning, så burde de gøre sig den ulejlighed at fremstille et bedre målrettet produkt. De fleste mennesker, der drikker kakakaomælk for at få mere ud af deres styrketræning, er samtidigt interesserede i at holde deres fedtprocent nede, og i den sammenhæng er sukkeret ikke en ven.

Udover at bruge kustigt sødemiddel istedet for tilsat sukker, så skulle Arla også spæde drikken op med lidt ekstra valleprotein ligesom de gør i deres milkshakeprodukter. Matilde Sport, som produktet passende kunne døbes, bør primært sælges i kvart og halv-liters tetrapak-pakninger for at holde prisen nede - og fordi det faktisk er de perfekte størrelser ift. de anbefalede mængder. Indholdet pr. 100 gram kunne feks være: 5 gram kulhydrat, 5 gram protein og 0,5 gram fedt. Hvis prisen kan holdes rimelig, vil det blive et sikkert hit - og samtidigt vil det være et samvititghedsfuldt bidrag til at begrænse danskernes sukkerorgie.

Diskutér evt. denne artikel her!

Kommentarer (5)add comment

Linette sagde:

Visse mælkeprodukter kan give slim i DE ØVRE luftveje.. IKKE i lungerne (røg fremmer produktion af slim i de nedre luftveje). Har man følelsen af slim i halsen så spis ananas eller kiwi.
Har Morten eller andre forslag til, hvad man kan drikke i stedet for? Er det okay at have saft med sukker i cykelflasken?

17. juni 2010

Jakobdenful sagde:

ahh Thorup, nu må du lige! det svarer ikke til at drikke en sodavand!, og at der er sukker i kakao er sgu da ikke døden hvis man ikke er overvægtig! + kombinationen af fedt, protein, og kulhydrat i kakao, er perfekt til efter træning eller inden

10. februar 2010

Thorup sagde:

Kakao er bestemt ikke godt før, efter eller under træning. I forhold til den store mængde sukker som arla indenholder, er det bestemt ikke godt. Jeg ved ikke hvem der startet myten om at det er godt at drikke en ARLA efter træning, men det svare (groft sagt) til at indtage en sodavand. Det er rigtigt at der er en relativ fornuftig mænge protein i en ARLA Kakao. Men skulle jeg personligt tag valget mellem at indtag RTD
(Ready to drink) kakao fremfor intet protein tilskud, er det mulighed nr. 2 jeg vælger.

- Anders Thorup

13. september 2009

Krestine holm sagde:

Det er da kakao der giver slim i luftvejene?

12. marts 2009

steen christensen sagde:

Da jeg tog min idrætsuddannelse lærte vi at 1 gram kulhydrat pr. kilo kropsvægt skulle indtages, hvis man ville opnå en hurtig opfyldning af kulhydratdepoterne, så 5 gram i en mathilde sport virker ikke af meget. Jeg drikker selv dagligt kakao og kan mærke stor forskel de dage hvor jeg glemmer det. Men jeg leder efter et alternativ, da mælk giver meget slim i luftvejene.

03. oktober 2008


Skriv kommentar
mindre | større

busy