Relaksationstid er populært sagt den tid, der går fra en muskel er helt spændt til den er helt afslappet.
I dette forsøg gennemførte 2 grupper af forsøgspersonerne styrkemålinger før og efter en periode på 5 dage. I de 5 dage fik den ene gruppe 20 gram kreatin om dagen og den anden gruppe fik placebo. Hver gruppe bestod af 8 forsøgspersoner.
 |
| Figur fra artiklen. Et eksempel på muskelkraften i en kontraktion. Grøn linie =før kreatinloadning Rød linie = efter kreatinloadning Læg mærke til at kraften stiger lige hurtigt i de to målinger (samme RFD), hvorimod kraften falder hurtigere med kreatinloadning.De andre linier viser blot at EMG-signalet (det elektriske signal til musklerne) er det samme. Bemærk, at der er klippet ca 2 sek. ud midt i figuren. |
Styrkemålingerne bestod af statiske muskelkontraktioner (kontraktion = sammentrækning) for albuebøjerne udført 12 gange med 10 sekunders pause mellem hver kontraktion. Hver kontraktion varede 3 sekunder.
I begge grupper var maksimalstyrken og eksplosionsstyrken (RFD) uændret. Relaksationstiden var uændret i placebogruppen, hvorimod den i kreatingruppen var reduceret med ca. 20 % i samtlige 12 kontraktioner . Især de forsøgspersoner der fra starten havde de langsomste afslapningstider fik de største forbedringer.
Den fysiologiske forklaring? For at kraften i en muskelkontraktion kan ophøre er det nødvendigt at calcium-ioner pumpes tilbage i det sarcoplasmatiske reticulum. Dette kræver ATP (energi). Hvis kreatinfosfatkoncentrationen er øget kan dette sandsynligvis foregå mere effektivt.
Og hvornår er det så vigtigt at muskler kan slappe hurtigt af? Normalt vil vi jo gerne have muskler til at trække sig hurtigt sammen. I præstationer, hvor man hurtigt skal skifte mellem at bevæge lemmerne i den ene og den anden retning kan det være af betydning at en muskel hurtigt kan slappe af, så den ikke modarbejder de muskler der forsøger at bevæge armen eller benet i den modsatte retning. Eksempelvis sprint.