Myten om den nedslidte efterlønner

Sendt til Redaktørens blog

Den nedslidte arbejder(Redaktørens blog)
Bølgerne går højt for tiden om hvem der har ret til at trække sig tilbage tidligt og hvorfor. Et gennemgående argument er, at folk med fysisk arbejde bliver tidligt nedslidte, men måske er det faktisk modsat?

 

Et af de helt store sundhedsproblemer i dag er, at enhver fysisk belastning er fjernet fra de fleste typer af jobs. Alt for mange mennesker sidder ned hele dagen foran en computer. Nye undersøgelser har vist, at selve det at sidde stille i lang tid hver dag er en risikofaktor – også selv om man dyrker motion ved siden af.

De største risici ved en stillesiddende livsstil er overvægt, type 2 sukkersyge og hjertekarsygdom. Svær overvægt og inaktivitet øger samtidigt risikoen for problemer i bevægeapparatet, herunder slidgigt (pga. overvægt) og knogleafkalkning (inaktivitet). Ensidigt computerarbejde øger risikoen for skulder-nakke problemer og muse-arme.

Hvis man samtidigt er på en arbejdsplads med lange arbejdstider og andre stressfaktorer, så er kabalen for alvor lagt til en tidlig “nedslidning” – helt uden fysisk arbejde.

På den anden side har vi folk med fysisk arbejde, så som ufaglærte og håndværkere. Mange er givetvis godt slidte når de bliver 60 år, men det skyldes ikke nødvendigvis selve det faktum, at de har haft et fysisk arbejde. Det at have et fysisk arbejde indebærer en lang række sundhedsfordele, som de stillesiddende ikke har. Nedslidning optræder når fysisk arbejde udføres uhensigtsmæssigt, feks. ved skæve løft og samme bevægelser år efter år. Den slags kan man planlægge sig ud af og virksomheder og tilsyn er dag langt bedre til at udstikke retningslinjer løft, belastninger og variation i arbejdet end tidligere.

Forleden kom LO-formand Harald Børsting med en noget speciel udtalelse på TV. Det gik noget i retning af:

Det kan ikke være rigtigt at en eller anden teoretiker i en hvid kittel, som ikke har bedrevet andet end at aflevere et speciale som 19-20 årig skal vurdere om vores medlemmer har slidt igennem et helt arbejdsliv“.

 

Synspunktet indeholder flere problemer. Et problem er, at han ikke mener at læger er kompetente til at vurdere om folk er nedslidte. Et andet problem er, at han argumenterer for at fysisk arbejde er et større slid end andre typer af arbejde. Jævnfør argumentationen øverst i denne tekst, så er det ikke nødvendigvis tilfældet. Arkitekten kan sagtens være lige så fysisk ødelagt som mureren.

Man kan argumentere for at efterløn skal tilbydes dem, der reelt er nedslidte, men dette må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Er der tale om slidgigt, rygproblemer eller anden anden sygdom? Her er det svært at undgå lægen i den hvide kittel (som ikke afleverer speciale som 19-20 årig, men gennemgår en lang og ekstremt krævende universitetsuddannelse). Lader man individuel vurderet nedslidning være kriteriet for hvem der kan trække sig tilbage tidligt, så opnår man netop at de nedslidte skånes – de ikke-nedslidte arbejder til almindelig pensionsalder.

Men reelt set er pension som følge af nedslidning jo førtidspension. Efterløn er en ordning man frivilligt kan tilmelde sig og som garanterer tidlig pensionering uanset hvordan man har det. Der er ikke sundhedsmæssigt belæg for at tale om, at en faggruppe fortjener det mere end en anden uden man skal igennem en individuel vurdering.

Vi bliver alle sammen slidte med alderen, men jeg kan ikke se hvad det har med efterløn at gøre.

Skrevet af cand. scient. Morten Zacho 5. januar 2011

Similar Posts

12 Comments

  1. Hej Morten, jeg er kiropraktor i det daglige. Er helt enig. Vi ser flere inaktivitetspro blematiker end fysisk nedslidningspro blematiker. Det er meget svært for politikere og andre interesse grupper at holde sig til fakta; hele tiden køre politiske undertoner og magtkampe. Gud ved hvor vi lander…. er det Usa version 2.0 der er under opbygning rent sundhedsmæssigt ?

  2. I artikel i september 2009 fra det nationale forskningscente r for arbejdsmiljø har man ellers påpeget at mennesker med hårdt fysisk arbejde har en større risiko for at dø af hjerte- kar sygdomme. Hvis man til gengæld var fysisk aktiv i fritiden blev denne faktor nedsat.

  3. En stor årsag som man helt glemmer er ryge og kostuvaner

    Det ville være rigtigt godt hvis vi i dette samfund fik gjort en seriøs indsats og fik fjerne alt det lort rent ud sagt som industrien og fastfood branchen slipper af sted med at sælge i den frie efterspørsels navn, det er også meget medvirkende til at det især er mange ufaglærte der bliver ødelagt før tid og egentligt ikke så meget det fysiske arbejde.
    En sund kost og funktionel træning det er det der skal for at man kan arbejde længere, og det er også svaret for den inaktive akademiker.

  4. For en sjælden gang skyld er jeg enig med M.Z. i spørgsmål, der vedrører samfundets indretning.
    Denne bestandige sygelig- og klientgørelse af borgerne er pervers, ufinansierbar og ansvarsforflygtigende.
    ALLE går ind for, at de få syge, svage og uheldige skal hjælpes af fællesskabet, men vi har de sidste 30-40 år tværet en socialistisk gavebod og velfærdssump ud over alt og alle.
    Og det i en sådan grad, at en kendt marxistisk folketingspolit iker for nyligt ytrede de evnesvage ord:

    “Det er politikernes opgave, at gøre folk lykkelige”

    Fri mig dog for den kvalmende omklamring og koncentrer jer i stedet, – og kun og udelukkende, – om de ganske få vigtige kerneydelser, der ikke løses bedre, mere effektivt og mere nærdemokratisk af borgeren selv.

  5. Hej alle.
    Det er stor visdom der ligges for dagen her. Jeg er ikke enig med dig Morten – og er faktisk skuffet over så sort/hvid din artikel er. Der er åbenbart en virkelighed derud jvf. det link som Nordstøm henviser til i “avisen.dk”, der klart viser at dem med hårdt fysisk arbejde har pænt med problemer når de når efterlønsalderen.
    Verden af 2011 er ikke den samme som verden af 1991 – det ved jeg godt – og jeg ved godt at mange med stillesiddende arbejde får mange problemer fordi de ikke bruger deres krop, men jeg syntes det er lovlig smart at gøre “hårdt fysisk arbejde” til nærmest sundhed.
    Hård fysisk træning er på mange måder skadesforrebygg ende – og giver et bedre helbred. Men der findes ikke nogle træningsprogram mer der løber over 7,5 timers hådt ensidigt arbejde – der anbefales af nogle sundhedseksperter.
    Jeg har selv arbejdet som værftsarbejder og Jord og betonarbejder i 10 år. Og havde store helbredsproblem er dengang. Det er først mange år senere efter målrettet fysisk træning at jeg har fået rettet mange prolemer med bl.a. ryg op.
    Men jeg kan se at mange af mine kolleger, der blev indenfor branchen igennem de seneste 15 år har kæmpe problemer med bevægapparatet.

    “Vi bliver alle sammen slidte med alderen, men jeg kan ikke se hvad det har med efterløn at gøre.” Morten Zacho.
    Prøv så at læse artiklen i “avisen.dk” !

    med venlig hilsen

    Kim Jensen

  6. Kim – Jeg synes at folk der er nedslidte bør have mulighed for få tilpasset deres arbejdsbetingel ser til det de kan klare – andre opgaver, evt. mindre arbejdstid og i sidste ende en form for førtidspensione ring. Dette kan gælde uanset om “nedslidningen” er opstået på baggrund af stillesiddende eller fysisk arbejde.

    Der er jo også masser af mennesker med et fysisk arbejde som ikke er nedslidte eller syge på nogen måde, når de når 60 år. Derfor er man nødt til at acceptere individuel vurdering, hvis man vil bruge nedslidning som et kriterie for retten til opnåelse at efterløn/førtidspensione ring.

    Endelig må man jo også notere, at efterløn nærmeste per definition ikke har noget med nedslidning at gøre. Reglerne tilsiger jo netop, at man skal være fuldt arbejdsdygtig for at kunne indgå i ordningen.

  7. Det spørgsmål, som slet ikke er et spørgsmål, men en kommentar til den klare dokumentation at det er dem med et hårdt fysisk arbejde som går først på efterløn. Stil gode spørgsmål. De er karakteriseret ved at være åbne og inviterende.

    pkj

  8. Hanne Olsson, du nævner at folk med hårdt fysisk arbejde har større chance for at dø af hjerte hjerte-kar-sygd omme. Det er svært at finde en beskæftigelse der på den ene eller anden måde ikke giver hjerte-kar-sygd omme ifølge hjerteforeninge r rundt omkring i verden, og selvfølgelig er det dokumenteret af “eksperter”, men man bliver da lidt kold over for sådanne udmeldinger når det stort set er lige gyldigt hvad man laver så dør man.

    Desuden er jeg enig i afskaffelse af efterlønnen, for som Søren Gorm skriver. Det er ikke dem, der ikke kan arbejde mere, der skal tvinges til at fortsætte.
    Det er derimod dem der KAN arbejde, som ikke skal gå på efterløn, da der simpelthen ikke er råd til det.

    Systemet er så stort at den almene dansker glemmer hvor pengene kommer fra. Alle vil have, hvor er æren i at klare sig selv så længe det er muligt?

  9. Hvor er det rart at se en anden vinkel på sagen, om end ligeså “sort-hvid” som “den anden sides” argumentation.

    Som leder med stillesiddende omend stressende arbejde, har jeg trods alt flere gange været sygemeldt, kontaktet kiropraktor mv. end min mand med hårdt fysisk arbejde. Dette på trods af at jeg ellers lever sundt, med motion i hverdagen, ikke-ryger osv.

    Det er som om du kan ikke bliv fysisk skadet af dit job hvis du sidder med en pc 8 timer dagligt. Men lige præcis de sidste tre ord rummer svaret -“8 timer dagligt”. Det er det gensidige belastende arbejde der slider på kroppen, ikke overvejet varierende belastninger.

    Så lidt mere nuancering i debatten, ville være klædeligt.

  10. Skønt at et emne som dette finder sin vej til et forum som her.
    For netop i disse kredse tror jeg at et drastisk (om end kynisk i al sin enkelthed) synspunkt, kan finde sine tilhængere.
    Eferlønnen skal i min verden afskaffes!!! Ingen tvivl dér!
    ..og argumentet om nedslidning giver jer ikke en s*** for.
    Det kan under ingen omstændigheder, være gået nogens næse forbi, hvad sund livsstil indebærer. Vil folk ikke leve en sund livsstil, lad dem om det! Men de samme mennesker skal ikke tro at, en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet grundet dårlig ryg eller whatever som følge af en shitty livsstil, som en selvfølge skal finansieres af samfundet.
    At vi lever i en del af verden, hvor vi ikke er tvunget til at bevæge os flere kilometer dagligt, for bare at få de mest basale nødvendigheder for overlevelse, er ikke ensbetydende med, at vi ikke behøver bevæge os.
    Vi er alle født, enormt priviligere, i et hylster der er bygget til at blive brugt! ..og guess what; hvis man gør det, kan den holde til at blive brugt endnu mere! Et fantastisk princip, som nogen tager for givet, og groft sagt, fordi de afsiger sig denne mulighed for gratis evolution, mener de er berettiget til en økonomisk kompensation..! ? What???
    Hvis du vælger en hård branche, som stiller høje fysiske krav, kan det næppe komme som en overraskelse, at det, såvel som endre erhverv har sine fordele og ulemper. Men hør her; at du ikke ved hvordan du skal bruge din krop er dumhed. På ligefod med rygning og burgere!! Hvis du vil bruge dine arbejdsår i et fysisk krævende job, så lær at bruge din krop! Flere undersøgelser viser, at du kan sætte pensionister til hård styrketræning i en relativt kort periode, og se dem udvikle muskel- og knoglestrukture r som folk i 20-30 årsalderen.
    Så hvordan kan dette forenes med nedslidning?? Nårh ja, DUMHED!
    Så til dig der føler dig berettiget til efterløn… BULL. Vågn op, løft vægte, og føl dig heldig over, at du pga. dit job måske ikke behøver bruge den samme tid i træningscentret som så mange andre. Og at du som 50-60-70årig, har haft din mulighed for samme mængde gode fysisk aktivitet, som de færreste ville have udøvet på to levetider.
    Der findes en minoritet i landet som at den ene eller anden årsag, ikke er i stand til fysisk at holde sig selv ved lige. Disse personer er det samfundets pligt (og skal altid være det) at tage hånd om. Og det bliver der heldigvis også! Og ja, i en pjævset egocentrert tid som vores, skal der selvfølgelig være kontrol – streng men ærlig – med hvem der skal have disse ydelser.
    Den bedste gave du nogensinde har fået er gratis og det er dit ansvar at holde den ved lige.
    Nyd dit otium

  11. Lige en enkelt kommentar.
    Det lyder jo som om man har frit valg i de jobs man får i et land som Danmark.
    Vi lever i et kapitalistisk samfund, hvilket vil sige at firmaer de eksisterer fordi de vil lave et økonomisk overskud. De lever ikke fordi de skal sørge for at folk de bliver istand til at få et langt og lykkeligt liv, uden skavanker.
    Heldigvis er der mange firmaer der kan se en stor fordel i at deres ansatte har et langt liv uden for mange skavanker, men det er toppen af naivitet at tro at man kan indrette alle jobs i dagens Danmark på en måde så der ikke finder nedslidning sted.
    Ældre kan ganske rigtigt med stor fordel lave styrketræning – det vil sige en træning der styret efter en videnskabelig plan sørger for at der ikke sker overbelastninge r (i hverttilfælde ikke størrer overbelastninge r end at kroppen reagerer positivt på belastningen). Hvis man f.eks, ser på de arbejdsprocesse r der sker på et slagteri i Danmark i dag – så har vi rigtigt nok fået lavet det sådanne at der sker rotationer i arbejdsprocesse rne, så belastningen ikke er så ensidig som tidligere, men der sker en meget stor nedslidning alligevel.
    Der er også mange andre fag hvor arbejderne gennemlever stor nedslidning.
    I dag får man faktisk en bonus hvis man venter med sin efterløn til man f.eks. bliver 62 eller 64 år, så der er en økonomisk fordel ved at udskyde sin efterløn.
    Jeg håber selv at jeg får mulighed for at fortsætte mit arbejdsliv til jeg skal pensioneres – men jeg kender også mange af mine tidligere kolleger indefor jord og betonbranchen, der nok ikke får lov til at opleve pensionstilvære lsen, hvis de skal fortsætte de op til 10 år ekstra på arbejdsmarkedet (som er et af de forslag som regeringen snakker om pt. ).

    Jeg kan godt li’ vi lever i et samfund, hvor der er mulighed for at hjælpe folk der har problemer – det gør efterlønnen bl.a.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *