FedtskatDanmark er på vej med en ny afgift på mættet fedt. Den tjener først og fremmest det formål, at få finansloven til at hænge sammen, men den er indført med den begrundelse, at skatten vil gavne sundheden. Sandheden er, at skatten ikke har nogen faglig opbakning og sagen burde være pinlig for de involverede politikere. (Update 2013 – fedtskatten er igen blevet afskaffet)

 

Det har været lærebogsstof i mange år, at for meget mættet fedt øger risikoen for hjertesygdom. Ud fra den simple antagelse lyder det som en god ide at indføre en ekstra afgift på mættet fedt.

Men hvis man kigger på den nyere forskning, så tegner der sig et andet billede, hvor det f.eks. har vist sig, at det kan være skadeligt at spise mindre fedt for i stedet at spise mere kulhydrat og at fedt ikke bare er fedt, men at andre ting såsom fedtets tilvirkning og kvalitet kan betyde en stor forskel.

Hvor kommer anbefalingen fra?

ForebyggelseskomissionenDet er Forebyggelseskommissionen, der har anbefalet fedtskatten i deres afsluttende rapport fra 2009. Man skulle tro, at man i den rapport kan finde de kildehenvisninger der berettiger skatten, men det er ingenlunde tilfældet. Gentagne gange i rapporten anføres det, at en reduktion i indtaget af mættet fedt vil medføre en øgning i danskernes middellevetid, men eneste kilde der angives for denne påstand er en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2006 “Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark”. Den rapport vender jeg tilbage til lidt senere.

I Forebyggelseskommissionens rapport finder man især udredningen af fedtskatten fra side 143 og frem. Her gennemgås bl.a. problemerne ved at indføre fedtskat på kød, fordi det ikke er muligt at vurdere forskellige udskæringer individuelt og en skat på kød derfor vil betyde at magert kød og fedt kød beskattes lige meget. Kommissionen anbefaler derfor, at man ikke indfører skatten på kød, men kun på mejeriprodukter og vegetabilsk mættet fedt.

Allerede her er der et problem, fordi der ikke er studier der understøtter at mættet fedt fra mejeriprodukter og vegetabilske produkter udgør et problem. At der så i den endelige vedtagelse af skatten er inkluderet den udifferentierede skat på kød gør ikke sagen bedre.

Rapportens egen hovedkonklusion på indførelse af en afgift på mættet fedt.

En afgift på mættet fedt i mejeriprodukter og vegetabilske fedtstoffer på 20 kr. pr. kg. skønnes at kunne reducere det samlede forbrug af mættet fedt med omkring 3 pct. med en marginal effekt på middellevetiden til følge. Afgiften forventes endvidere at medføre en nettoprovenugevinst for staten på ca. 1 mia. kr. samt betydelige administrative byrder og øgede omkostninger for udvalgte erhverv. En afgift på mættet fedt i kød vurderes umiddelbart at være meget vanskelig og dyr at administrere.

Rapporten ender dog med følgende anbefaling:

Den foreslåede afgift på mættet fedt udvides til at omfatte mælkeprodukter. Afgiften pristalsreguleres løbende. Der bør ses på muligheden for at overvinde de administrative vanskeligheder forbundet med at indføre en afgift på mættet fedt i kød.

 

Den videnskabelige evidens

Som skrevet ovenfor, så skal man åbenbart lede efter den videnskabelige dokumentation i rapporten fra 2006. Denne rapport estimerer at indtaget af mættet fedt udgør en væsentlig risikofaktor, primært baseret på på henvisning til to andre rapporter fra det nu lukkede ernæringsråd: “Kostrådene 2005” samt “Den danske fedmeepidemi – oplæg til en forebyggelsesindsats, 2003”. Især i rapporten fra 2003 finder man henvisninger til reelle videnskabelige studier som viser et vægttab med en fedtreduceret kost, men denne forskning skal vurderes i lyset af nyere studier, som også kan dokumentere vægttab med diæter med højt fedtindhold samt øgede sundhedseffekter ved at at indtage mere fedt på bekostning af kulhydrat. Vigtigt er dog, at rapporten fra 2003 ikke beskæftiger sig med betydningen af mættet fedt.

Rapporten fra 2005 angiver en væsentlig risiko ved indtagelse af mættet fedt med henvisning til en anden rapport fra Ernæringsrådet fra 2000. I denne rapport henvises til en række epidemiologiske studier (tværsnitsstudier på befolkninger). Sådanne studier siger meget lidt om årsagssammenhænge og kan reelt ikke adskille forskellige faktorer fra hinanden.

Da der er kommet meget ny forskning til siden da, er der mulighed for at tegne et noget andet billede i dag. Først og fremmest er der spørgsmålet om transfedtsyrer, som med god grund stort set blev forbudt i Danmark i 2003. Transfedtsyrer er en reel risikofaktor for hjertesygdom, men er ikke adskilt fra andre fedttyper i de ældre studier. I dag ved man også at LDL-kolesterol kan opdeles i forskellige undergrupper og at mættet animalsk fedt primært øger den ikke-skadelige form for LDL-kolesterol. Hurtige kulhydrater derimod vil i højere grad øge netop den skadelige form for LDL-kolesterol.

Alt i alt må man konkludere, at evidensen bag den nye fedtskat er gemt godt væk og strengt taget, så er konklusionen baseret udelukkende på forskning fra før 2000.

Negative effekter af den nye fedtskat

 

  • Kød fra fritgående dyr har en sundere fedtsyresammensætning, men beskattes på samme måde som billigt industrikød.
  • Når prisen på både det dyre kvalitetskød og det billige industrikød stiger lige meget er der risiko for at folk i endnu højere grad vil søge mod det billigste produkt.
  • En øget beskatning på fedt får industrien til at erstatte fedtindhold med alternativer – f.eks. kulhydrater. Forskningen peger på at dette kan have negative sundhedseffekter.
  • Der er ikke evidens for at fedtet i mejeriprodukter udgør en sundhedsrisiko. Marmelade og hvidt brød er formodentligt mere usundt end ost, men teoretisk set vil forslaget betyde at forbrugeren indtager mere af førstnævnte.
  • Det er tvivlsomt om mættet fedt i sig selv er en risikofaktor – specielt hvis indtaget af umættede fedtsyrer er tilstrækkeligt højt.
  • Mættet fedt har også positive sundhedseffekter og spiller en væsentlig rolle i menneskets fysiologi. Fokus på mættet fedt som kategori er derfor forkert og bør erstattes af andre kvalitetskriterier.
  • Forslaget vil udgøre en væsentlig administrativ byrde for erhvervslivet med en begrænset nettogevinst for statskassen.

 

Konklusion:

Fedtskatten er ubegrundet sundhedsmæssigt og vil i værste fald medføre øget usundhed i Danmark. Fedtskatten er samtidigt en irrationel administrativ byrde for erhvervslivet. Fedtskatten er vedtaget af politikere som mod bedrevidende har brugt sundhedsargumentet til at indføre en ny afgift.

Som et afsluttende eksempel på at denne skat repræsenterer topmålet af politikerarrogance, så er her et citat sakset fra dr.dk:

Ernæringsprofessor Arne Astrup siger, at ny forskning har vist, at fødevarer som ost og mørk chokolade, der indholder mættet fedt, alligevel ikke er så usunde, som tidligere antaget.

Til det siger Troels Lund Poulsen: – Jeg vil gerne slå hul i den myte, som Arne Astrup nu underholder med at mættet fedt nu efterhånden skulle være blevet sundt. Mættet findes jo blandt andet i chips og kager. Jeg tror at alle udmærket ved, at det er jo ikke sundt.

Ministeren tilføjer, at der er kraftig lobbyvirksomheds igang fra firmaer, som ikke ønsker en fedtskat. – Der vil jeg bare sige, at vi laver jo ikke en skat på mættet fedt, som ikke giver mening. Det vil jeg sige helt klart, den skal give mening i forhold til folkesundheden og det kan jeg love den vil, siger Trols Lund Poulsen.

Referencer:

Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Forebyggelseskommisionen 2009.

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H.København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006.

Kostrådene 2005. En rapport fra Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Af Arne Astrup, Niels Lyhne Andersen, Steen Stender og Ellen Trolle

Den danske fedmeepidemi – oplæg til en forebyggelsesindsats. Ernæringsrådet 2003.

En kvantitativ vurdering af kostens betydning for dødeligheden af hjertesygdom i Danmark. Beregning af ætiologisk fraktion. Osler M, Godtfredsen J, Grønbæk M, Marckmann P, Overvad K. Publ. nr. 20. København: Ernæringsrådet, 2000.

Saturated fat, carbohydrate, and cardiovascular disease.
Siri-Tarino PW, Sun Q, Hu FB, Krauss RM.
Am J Clin Nutr. 2010 Mar;91(3):502-9. Epub 2010 Jan 20.

A reappraisal of the impact of dairy foods and milk fat on cardiovascular disease risk
German et al. Eur J Nutr. 2009 June; 48(4): 191–203.

Anden mediedækning:

Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 11. november 2010

Similar Posts

6 Comments

  1. Det er til at få hovedpine af at tænke på bureaukratiet (=øget offentlig sektor), der skal administrere dette her.
    Hvis politikerne tænkte på vores sundhed, kunne de jo bare have nedsat momsen på fisk, grøntsager, frisk frugt, fiberrige fødevarer, samt økologisk mælk, fjerkræ og æg.

  2. Jeg hader virkeligt den stigende tendens til at indføre den slags diktatoriske panik-løsninger , det er samme historie med NemID, som også var en panik-løsning.

    Rasultatet af fedt skatten, kan være at mange bodybuildere vil begynde at leve usundere. Ved eksempelvis at foretrække protein pulver, frem for rigtig kød.

    I øvrigt er det heller ikke blevet undersøgt, så vidt jeg ved, om mættet fedt har samme virkning på folk som er meget fysisk aktive. Jeg har en stærk fornemmelse, af at det ikke er tilfældet. Hvilket straffer os som træner, uberettiget!

    Det er direkte en forbrydelse imod Danmarks befolkning. Alle skal ikke straffes, fordi der er enkelte der sidder og æder sig flæsk hamrende fede!

    Det er den slags, der giver en lyst til at arbejde sort! Og så bare donere lidt penge til et eller andet velgørenheds formål, som man rent faktisk har styr på hvad går til, i modsætning til at betale skat.

  3. Jo, det er da det dummeste de kunne finde på.
    Jeg begyndte selv at leve efter de råd der bygger på at mere fedt er sundt og væk med hurtige kulhydrater – jeg kan sige at jeg aldrig har følt mig bedre samtidig med at alle mine tal: fedtprocent, HDL/LDL kolsterol forhold etc kun er gået i den gode retning.
    Jeg håber politikkerne vil indse det også!!!!

  4. Fedtskatten er glimrende.
    Den vil få danskerne til at spise mindre fedt, og dermed reducere overvægt som er årsag til omkring 6-10% af alle dødsfald i Danmark.

    At skatten også gør at vi spiser mindre mørk chokolade osv er detaljer i den sammenhæng.

  5. Rasmus – problemet i din konklusion er bare, at der ikke er nogen sammenhæng mellem overvægt og fedtenergiproce nten i kosten.

  6. Jo der er 🙂 Heldigvis!
    Et tvunget maksimum for fedtenegiprocen ten i kosten hos personer der iøvrigt selv får lov til at bestemme hvad de ellers vil spise, medfører at den samlede energimængde i kosten falder. Et fald som ikke er forskelligt fra faldet i samlet energimængde ved en slankekur.

    Caroline Mulvihill and Robert Quigley 2003
    “The management of
    obesity and overweight
    An analysis of reviews
    of diet, physical activity and
    behavioural approaches”
    p. 31-32

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *